Patella - calciummangel - forandringer i vævet!!!! Patella - calciummangel - forandringer i vævet!!!!

Hej alle hg'ere!
Har lige behov for at dele min frustration med jer. Synes virkelig at vi har været uheldige på det sidste og det er så syndt for Morris!
Først skulle han opereres for patella, men han kunne ikke tåle narkosen og fik faretruende høj puls, hvorefter de måtte stopppe operationen. En uge efter skulle han så opereres igen, men lægges i en anden type narkose, hvor de ligger dem i "respirator". Her fandt de så også ud af at hans calciumindhold i blodet var så lavt han han kunne have fået hjertestop når som helst.
Nå men operationen var vellykket, men et par dage efter lagde jeg så mærke til et kæmpe mærke på hans ene testikel, som nærmest mindede om en sårskorpe. Vi blev selvfølgelig beskymret, men tænkte at det nok bare var noget fra operationen, og vi ville vente med at tage til dyrlæge til om en uge, hvor han alligevel skulle have fkernet stingene.
Da vi så kom til dyrlæge var de tilfredse med ham, og han skulle nu bare vente et par dage før vi kunne begynde med genoptræning i form af svømning. Da jeg så spurgte ind til "såret" på hans testikel, synes dyrægen også at det var meget mærkeligt, og vi fik en tid den efterfølgende dag hos en dyrlæge som havde lidt mere forstånd på sådan noget.
Den efterfølgende dag kommer vi så derop, og i første omgang tror dyrlægen bare at det er et tyggegummi eller lakrids som har sat sig fast, hvilket jeg dog betvivler, da jeg går udfra at jeg så ville have lagt mærke til det (desuden har vi hverken spist tyggegummi eller lakrids i familien siden operation, og han har jo ikke været ude at gå tur pga. smerter). De vil prøve at fjerne det uden narkose, da han som sagt ikke har det så godt med narkose, men det gør så ondt på ham, at vi tilsidst må bede dem om at give ham et eller andet - det er jo begrænset hvad man vil stå model til, som bekymret hundemor.
De finder så en anden narkose end den forrige, og dette går heldigvis fint. Da vi så efter en times tid kan hente ham, får vi at vide at det var vævsforandringer, og der har været meget kraftig betændelse under "skorpen". Det var så dybt inde i huden at hun overvejede om det skulle sys. Jeg spørg selvfølgelig hvorfor det er kommet osv. men hun ved ikke hvorfor og vi sidder nu med den bekymring om det kan komme tibage. men skal der op igen på fredag, så må vi jo få os en snak.
Så nu siddder jeg ved siden af ham, mens han ligger i kurven med lampeskærm og hele molevitten på. Det er faktisk lidt trist, for jeg kan bare se hvordan han fuldstændig har mistet glæden. Når han endelig går (vil helst ikke pga. smerter), går han på tre ben, og derudover har han denne morgen haft adskillge sammenstød med vægge, borde osv.
Jeg håber bare virkelig at han snart kommer sig og at vi i fremtiden kan slippe for at være ligeså uheldige. Det er ihvertfald godt at han er forsikret.
Er der nogle af jer, som har været ligeså uheldige som os?