Gordon Setter {{forumTopicSubject}}

Gordon Setterens oprindelse:

Gordon Setter stammer fra Skotland og er oprindelig en trefarvet settervariant, overvejende sort og hvid med brune aftegn. Efter beretninger syntes den at have været ret almindelig i Skotland for over 200 år siden.

Racens forædler var den 4. hertug af Gordon Castle. Han fremavlede disse trefarvede settere, som var vidt berømt, mere for deres udholdenhed, næse samt modtagelighed for dressur end for stor fart. På Gordon Castle, som ligger lidt nord for Fochabers, ikke langt fra River Spey og nogle mil fra kysten, stod Gordon Setterens vugge.

Gennem beretninger føres racen tilbage til tiden omkring slaget ved Waterloo (1815), men racen er ældre. I katedralen i Elgin, er der i 1890, i den ene fløj St. Mary Aisle, rejst en mindesten over familien. Af inskriptionen fremgår det, at Alexander den 4. Hertug af Gordon, døde i 1827 - 84 år gammel. Den sidste hertug døde i 1836.

Setterracerne er opstået ved målrettet avl på spaniels - som arriverede til Wales med keltiske folkeslag i 1200-tallet - og omkring år 1500 kender man til hunde, der tager stand for trykkende fuglevildt. En af foregangsmændene - i at lære hunde "to set" - var Robert Dudley, Hertug af Northhumberland. I 1570 benævner en dr. Caius første gang hunden som setter. Efterhånden som mere langlemmet blod var tilført disse spaniels og de gamle tunge langløbede jagtgeværtyper (luntebøsse) bliver udskiftet med det kortløbede flintlåsegevær, opstår muligheden for flugtskydning - altså en fugl i flugt.

Avlen kom ind i en stabil periode og omkring år 1750 - 1800, er opdrættet nået så langt, at man hører om setterstammer, som holdes rene og gjorde stor nytte som jagthunde. Dette er fundamentet for de tre setterracer, hvoraf Gordon Setteren dengang hed Black and tan Setter. Den betragtedes ikke som egen race, men derimod som en sort/brun setter fra England - sidestillet med Engelsk Setter. Der har gennem årene verseret mange historier om, at hertugen af Gordon lod indkrydse Collie-blod i hans settere - fordi der på den tid fandtes en Collie, som skulle være en glimrende vildtfinder.

Ligeledes har man påstået at blodhund skulle være indkrydset i Gordon Setteren, med henblik på endnu bedre næser. Disse teorier er aldrig belyst tilstrækkeligt endsige bevist og flere af vort århundredes mest vidende kynologer, mener derfor at kunne konkludere: At Gordon Setteren er en varietet af den almindelige Engelske Setter, opstået i begyndelsen af det 19. århundrede eller tidligere. Enkelte skotske familier fremelskede en god brugstype - ikke særmærket med nogen bestemt farve - men som senere fik farverne sort med rødbrunt tan og sort og hvid med samme tegninger. Senere frem mod år 1900, er det almindelig kendt (via stamtavler), at Irsk Setter blev indkrydset.

I 1859 afholdt den Engelske Kennel Klub sin første udstilling og udgav senere (1874) sit første bind, hvor der indført 125 Gordon Settere i hovedstambogen. Disse er racens officielle fundament. Den første 1. pr. der uddeltes, tildeltes en Gordon Setter, ligesom det var en Gordon Setter, der opnåede verdens første 1. pr. på markprøve (18. April 1865 ). Efter tre år med Black and Tan Settere og Engelske Settere i samme ring, opdeltes de herefter i egne klasser. Bemærk at Black and Tan Setteren først fik navnet Gordon Setter i 1924.

De mest berømte hunde - en slags stamfædre - var: Champion Kent no. 1600, som på toppen af sin avlskarriere parrede 60 tæver om året - Champion Heather Grouse, stamfader jorden rundt, ejet af succesopdrætteren Robert Chapman - Chamion Stylish Ranger ved racen ligeså store profil Isaac Sharpe. "Troldmanden fra Keith" som han kaldtes, førte Ranger til Derbyejr i England år 1900. Ranger eksporteredes senere til Norge og blev stamhund for hele Skandinavien.

De første Gordon Settere i Danmark blev importeret af godsejer Herman Christiansen, Rask ved Horsens. Christiansen var øvrigt medstifter af "Dansk Jagt" og formand for Dansk Kennel Klub i årene 1897-1901. De første 2 Gordons var Kent og Cora, født 10. november hos Keeper Sinton, Cragies Hall, Skotland og arriverede til Rask foråret 1875. De kom til at danne grundlag for en de mest berømte Gordonstammer nogensinde - Raskblodet - som findes i alle nulevende hunde i Danmark.