803 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 35 Svar

til jer som var med igår til jer som var med igår

og i andre er selvfølgelig velkommen smiley
i¨går lavede jeg et indlæg med aflivning http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=254955

Da det faktisk viste sig at være et got emne og diskutere så var der nogle stykker der syns at emnet "AKTIV DØDSHJÆLP"
kunne være et emne og diskutere
så mit spørgsmål , hvad er jeres holdning til dette ,og hvorfor og hvorfor ikke ?


Personligt syns jeg det fair og okay , for tror virkelig der mange som lider , men hvad så med dem som skal give dem sprøjte vil de så ikke komme til at føle sig som mordere ?

PS, kommenter endelig aflivning, hvis du mener noget helt andet smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afmontering og rens af ventilationskanal, vådrum. Lejlighed øverst. 390 kr.
  • Montering af væghængt skænk 700 kr.
  • Ophægning af maleri i beton væg 1.000 kr.
  • Tilstoppet afløb i bad. 500 kr.
  • Shower sink water trap 1.000 kr.
  • Put a large tv up on a wall mount 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  til jer som var med igår
  • #1   10. sep 2008 Jeg arbejder som sygeplejerske på en lungemedicinsk sengeafd. hvor der næsten hver uge dør mennesker pga. lungecancer.
    Mange af disse mennesker må ligge i ugevis, nogle gange en hel mdr. eller længere, fra de får deres terminale diagnose til døden indtræffer.

    I denne tid skal de kæmpe mod smerterne, kvalmen, forstoppelsen pga. smertestillende medicin som alligevel ikke kan smertedække dem samt den altoverskyggende meget reelle angst for at lide kvælningsdøden ... Mange, mange af disse giver udtryk for at de ville ønske at de havde muligheden for selv at bestemme hvornår de var klar til at dø.

    Døden i deres tilfælde er uundgåelig og mange ville ønske at de, når de havde fået sagt farvel til deres pårørende kunne få lov til at dø på en værdig måde uden at skulle igennem den/de sidste uger hvor smerterne og kvælningsdøden er det eneste de har tilbage ...

    Jeg er helt klart for aktiv dødshjælp i endnu større grad end det praktiseres nu.

    Da muligheden for at vælge aktiv dødshjælp ikke eksisterer endnu i DK har jeg valgt det næstbedste alternativ. Jeg har lavet livstestamente hvor jeg frabeder mig genoplivning og livsforlængende behandl. i tilfælde af at jeg bliver uhelbredeligt syg ...


  • #2   10. sep 2008 Passiv dødshjælp bliver jo praktiseret rutinemæssigt hos mange meget syge - blandt andet dem Sanne nævner.

    Jeg tror egentlig, jeg helst vil have det er sådan - men måske med en udvidelse og anerkendelse af, at det er det, der foregår.

    Jeg bryder mig ikke om tanken om, at nogen skal agere "bøddel" ved aktiv dødshjælp - mest af hensyn til dem, der skal leve videre.

    Det er MEGET komplekst.


  • #3   10. sep 2008 jeg er fuldt ud enig i at de skulle ha lov at komme her fra, men hvem vil have det ansvar og gøre en ende på andres liv ?
    jeg vil selv gerne være sygeplejerske , og jeg er sikker på jeg kommer til at tænke når jeg bliver det, at hvor ville jeg gerne kunne , men kan man gøre det uden selv at blive syg ?


  • #4   10. sep 2008 ch det er lige præcis det jeg mener smiley

  • #5   10. sep 2008 støtter også den hollandske model og er for aktiv dødshjælp. jeg har selv lavet næst bedste - nemlig et livstestamente.

  • #6   10. sep 2008 Jeg ville gerne have muligheden for at kunne planlægge min død, hvis jeg skulle blive uhelbredeligt syg.
    Jeg kan ikke forstå at man ikke ved nogle samtaler med sin læge evt. kan få en recept på f.eks. stærk sovemedicin, som man så kan tage den dag man ikke orker livet længere.
    Der må kunne stilles nogle retningslinier op for hvor/hvornår det er i orden at sige stop.
    Det svære bliver i de tilfælde hvor folk ikke selv er klare i hovedet nok, til at kunne træffe afgørelsen, for hvem skal så.... hvis nogen ?


  • #7   10. sep 2008 det er lige det, jeg tror ikke der nogen der kan overkomme eller nogen der burde ha den magt at kunne sige stop for en person

  • #8   10. sep 2008 retningslinier eller lovgivning skal (SKAL) der til, hvis ikke folk selv kan sige ja eller nej, det skal ikke afgøres af en grådig unge der hellere vil arve moar i dag, end i morgen !!!
    Desuden mener jeg man skal passe på at det ikke bliver en legal form for selvmord, for f.eks. folk med alvorlig depressioner.
    En retnings linie kan f.eks være uhelbredelig syg, er = terminal syg


  • #9   10. sep 2008 Jeg går også ind for aktiv dødshjælp, hvis der er tale om en person i terminalfasen. Min far blev meget syg af kræft - en meget aggressiv form, hvor det bare gik stærkt. Jeg har overværet ham være så meget i pine, at han bare lå og skreg af smerte. Da må jeg indrømme, at hvis muligheden havde været der, så havde jeg sagt ja til at gøre en ende på hans pinsler. I det hele taget var sygdommen så modbydelig, at jeg ikke synes, at hans sidste måneder var værdige.
    Den dag han døde, fik han faktisk et ekstra skud morfin (selv om han egentlig var bevidstløs på det tidspunkt) og det hjalp så processen på vej. Han kunne på det tidspunkt ikke indtage noget som helst og alternativet var hospitalsindlæggelse og drop. Det var vi alle enige om, at han ikke skulle, da der jo ikke var noget at gøre og at det bare ville trække pinslerne ud.

    Men det skal være udsigtsløst for, at jeg synes, at det er ok med aktiv dødshjælp.


  • #10   10. sep 2008 Jette: Du har helt ret i det med depressionerne, for et menneske med depression kan jo godt mene, at vedkommende i det øjeblik virkelig ønsker at forlade livet, men det ændrer sig jo igen, når man er ude af depressionen.

  • #11   10. sep 2008 Iben, der er stadig nogen, der skal udskrive medicinen eller bringe den til patienten..

    Der er mange følelser involveret i sådan en sag.

    Med hensyn til terminalpatienter, der dækker passiv dødshjælp, synes jeg.


  • #12   10. sep 2008 CH, kvinde , 34: der er også nogen der sætter dosen af morfin op, til trods for at de ved det ender med at korte patientens liv af med nogle dage ! Det er vel en del af det at være læge, at man nogle gange skal træffe ubehagelige beslutninger.... smerter eller fred, 2 dage mere eller 10 dage mindre !?

  • #13   10. sep 2008 Iben R: syns nu ikke det er særligt passivt at lægen sætter dosen af medicin op, vel vidende at det vil fremskynde døden.
    Ved passiv dødshjælp forstår jeg at man evt. undlader at sætte væske drop eller anlægge sonde til mad, ved terminale patienter... hvorved de faktisk dør af sult eller tørst, må sige jeg er mere for idéen om at give en extra dosis godnat-noget i stedet for !


  • #14   10. sep 2008 Jette - det er nu definitionen og den er lovlig i DK.

  • #15   10. sep 2008 jamen jeg er helt for mere medicin, og dermed følgende fred til lidende mennesker, uanset hvad vi kalder det, syns bare godt man kunne få lov at vælge det for sig selv, før man ender låst fast til en seng, uden funktioner, med skrækkelige smerter

  • #16   10. sep 2008 iben, hm ja men alligevel er der de folk som ikke har taget stilling eller pludselig får en hjerneblødning og ikke ville overleve, men det ville gøre ndt at dø og med mande smerter

  • #17   10. sep 2008 Line og andreas : så meget desto vigtigere at man får taget stilling i god tid, og får lavet et livstestamente, så mangler vi bare at regeringen lovgiver for at der skal tages hensyn til dem !

  • #18   10. sep 2008 altså hvis en person ikke når at få skrevet hvad de gerne vil , så står lægen alligevel med det smiley

  • #19   10. sep 2008 årh er med nu smiley ja det har i helt ret i , og det syns jeg også lyder som en idé

  • #20   10. sep 2008 Der er en enkelt ting ved det, som er problematisk. Det er klart, at der først og fremmest skal tages hensyn til den døende - men man bliver nødt til at se i øjnene, at der er mennesker, der skal leve med det, der er sket.

    I bund og grund mener jeg, at det er fuldstændig logisk, at et livstestamente er bindende og at en læge skal rette sig efter det uafhængigt af pårørendes ønsker. Men jeg kan godt se det problematiske i det.


  • #21   10. sep 2008 Jeg mener, at hvis det hele er udsigtsløst mht yderligere behandling og man kun kan se frem til lidelse og smerte, så bør man som menneske have ret til at gøre en ende på sit liv. Jeg ville ønske, at min far havde kunnet slippe for de sidste to måneder af sit liv.

    Hvis nogle havde spurgt mig, inden hans sygdom ville jeg nok ikke have været så positivt indstillet overfor aktiv dødshjælp, men efter at have været med i det hele, ja, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl længere.
    Men det ER en svær beslutning og det rejser jo nogle etiske spørgsmål.


  • #22   10. sep 2008 CH, kvinde, 34 år: At der er mennesker der skal leve med det der er sket... mener du den læge der ordinerer det medicin som hjælper en patient herfra ? For jeg mener at en læge som tror på og går ind for sagen, og som ved at alle regler er overholdt, ikke vil gå hjem med samvittighedskvaler.

  • #23   10. sep 2008 Nej, jeg tænker faktisk på de pårørende i denne forbindelse.

    Jeg tror ikke, der er nogen læger nu, der har dårlig samvittighed ved at give en dosis smertestillende som han/hun ved, vil forkorte livet betragteligt. Tværtimod.
    For dem ville det ganske givet være sværere lidt tidligere i forløbet, som aktiv dødshjælp jo ville indebære.


  • #24   10. sep 2008 CH, kvinde, 34 år: det er altid hårdt for de pårørende at miste et familiemedlem, men hvis man er tilhænger af aktiv dødshjælp, så er man for det første nok ikke den eneste i familien der er det, og for det andet så er man nok åben og ærlig omkring sine egne ønsker, så man i god tid kan få det snakket igennem.
    Jeg er 35, og alle i min familie ved hvad jeg ønsker, lige fra ingen livsforlængende behandling, til at jeg skal kremeres og i fællesgraven, ingen overraskelser der, når min tid kommer


  • #25   10. sep 2008 Jeg har valgt at lade min mand bestemme - Det der gør det lettest for ham at leve videre med måden jeg kommer væk på, skal han vælge.

    Jeg pålægger ham et stort ansvar, det ved jeg godt - men det ansvar er han også villig til at tage. Det samme gælder i forhold til organdonation.

    Det samme gælder den anden vej.



  • #26   10. sep 2008 CH, kvinde, 34 år: det må jo også have krævet en del snak frem og tilbage at nå den beslutning !? Og snak, åbenhed omkring døden, og accept af at det er den vej vi alle sammen skal, er så vigtig, det kan kun gøre det lettere for de efterladte, og når snakken har gået længe nok, når alle melder ud og fortæller hvad de har af ønsker, så er politikerne næsten nødt til at lytte, og så sker der noget....og forhåbentlig inden jeg har nået mine gennemsnitlige nogle og 80 år !!!(det er det jeg stiler efter i hvert fald ;o))

  • #27   10. sep 2008 Ja, jeg har så selv valgt at tage ansvar og er registreret i donorregisteret, så mine pårørende ikke skal tage stilling i en så svær situation. Og i og med at jeg selv har valgt, så tror jeg også, at mine pårørende vil have lettere ved at leve med det efterfølgende, fremfor at de skal træffe beslutningen. De behøver ikke at spørge sig selv, om det mon var det rigtige, for det var min beslutning...

  • #28   10. sep 2008 organ donation er jo så en helt andet snak, syns jeg, da det jo først bliver aktuelt når man faktisk er død, og det er en svær en at forliges med. de må hellere end gerne bruge nogle af mine organer hvis det var mig der lå der, men jeg tror ikke jeg kunne give lov hvis det var en af mine børn.
    moral er godt, men dobbeltmoral er.... ja !


  • #29   10. sep 2008 Jette: Den kan jeg sagtens følge.. Jeg er ikke i tvivl med mig selv, men det er straks noget andet med mine børn - her er jeg godt nok også dobbeltmoralsk. Det tror jeg aldrig, at jeg ville kunne bære...

  • #30   10. sep 2008 Ja jeg er så også tilmeldt donorregistret.
    Men med den betingelse at mine pårørende må sige nej hvis de ikke kan klare at vide at nogen render rundt med en del af mig eller hvad deres forbehold ellers måtte være.

    Men de ved hvad mine ønsker er og så har de en rettesnor hvis det bliver aktuelt.
    Når jeg er død så er deres velbefindende vigtigere end mine evt. ønsker så derfor har jeg gjort det på denne måde ...


  • #31   10. sep 2008 sanne M: det er også sådan jeg har gjort med hensyn til organ donation, for når nu jeg ikke tror jeg kunne bære at tage afsked med mine børn på den måde... hvordan har min mor det så hvis det var mig. Har snakket med min mor om det, og hun siger at når det er mit ønske, så er det sådan det er, men det kan jo godt ændre sig når hun først står der

  • #32   10. sep 2008 Sanne: Hvordan tager man disse forbehold mht ens pårørende? Det er så mange år siden, at jeg tilmeldte mig donorregisteret og da var den mulighed der ikke..

  • #33   10. sep 2008 Bente H: Den er der nu. Du kan til enhver tid rette i dine ønsker/registrering på (link fjernet)

  • #34   11. sep 2008 Sanne: Tusind tak - vil ændre det for mine ungers skyld.. Når jeg nu selv er så dobbeltmoralsk, hvis det gjaldt dem.

  • #35   11. sep 2008 Jeg har bevidst snakket med mine pårørende omkring deres ønsker og mine hvis/når den tid kommer.
    Jeg tror at det tager ret meget af presset at vide hvad ens pårørende ønsker i stedet for selv at skulle træffe en beslutning uden at vide det når man står i sitautionen.

    Sådan en samtale kan klart anbefales for man kan blive ret overrasket over hvad ens pårørende har af holdninger og ønsker :o)


Kommentér på:
til jer som var med igår

Annonce