{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.613 visninger | Oprettet:

Diana M
Diana M
Tilmeldt:
2. maj 2016
Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5

Endnu en urenlig hvalp! {{forumTopicSubject}}

Hej derude! smiley

Jeg anskaffede mig en dejlig bordercollie blanding for 4 måneder siden, og idag er han et halvt år gammel. smiley

Mit problem er bare at han overhovedet ikke er renlig og ikke kan holde sig... Jeg gør alt for at gøre ham renlig, og går endda også hjemme lige for tiden, så jeg kan lufte han konstant. Han kræver at man lufter ham hver halvanden til 2 timer, ellers ligger der våde pletter rundt omkring. smiley

Han havde blærebetændelse da han var de 8 uger, men kom så i behandling, og der var ikke mere efter de 14 dage. Han er efterfølgende blevet tjekket 3 gange, også her for en uge siden, men der var hverken tegn på blærebetændelse eller sukkersyge.

Er der nogen der har oplevet lignende og hvad kan det være? Han kan virkelig ikke engang holde sig i 3 timer selvom han er et halvt år gammel...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Endnu en urenlig hvalp!
  • #1   2. maj 2016 HELT forfra med træningen. Det betyder at du starter med at rengøre der hvor han har tisset, med rodalon, det fjerner lugten som ellers kan friste ham til at tisse samme sted igen.
    Og så lufter du ham HVER gang han har spist, sovet, leget osv.
    Om det så er hver halve time. Du skal bryde den dårlige vane.


  • Diana M
    Diana M Tilmeldt:
    maj 2016

    Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5
    #2   2. maj 2016 Men er det normalt at en hanhund på et halvt år ikke kan holde sig mere end 2 timer? Selv når han er alene hjemme f.eks. 6 timer, så ligger der skam også 2-3 tispletter.

    Der bliver altid gjort rent med kartoffelmel og masser af rodalon, da der er gulvtæpper i hele boligen.



  • #3   2. maj 2016 Hundetræning er et mærkeligt ord.

    Ja, hunden trænes.
    Men i virkeligheden handler meget succesfuld hundetræning om at lære at læse hunden.

    For min unghund kom gennembruddet da jeg lærte at se på hende at nu begyndte hun at trænge. Fx snuser min hund i halvcirkler lige før hun sætter sig.
    Da jeg fattede det, tilbød jeg hende at komme ud i samme sekund hun viste tegn på tissetrang, og det er bare bedre at tisse på græs, så det var hun helt med på!
    Hvad er din hunds "clue"? Hvad sker der med kropssproget lige før? Altså, cirka 30 sekunder før den tisser.

    Jeg går ud fra at du kender standard rådene.
    Ud efter leg, søvn, mad og drikke eller når det er længe siden sidst.
    Nogle anbefaler rodalon og lign til rengøring.
    Hvis du skælder hunden ud når den tisser inde, lærer den at du bliver sur når trangen melder sig mens den er inde, og den vil naturligvis være en sød hund og ikke vise der er noget at blive sur over, men bare liste ind i et uset hjørne.
    Jeg går ud fra at den har et yndlings tisse sted når du går ud, og der går i ud, og den får passende ros...

    Hvis den ved at det er godt at tisse ude, så gør du måske det rigtige og du har bare fået en hund, som er langsom. Er det sjældne uheld er det måske normalt?

    Alt godt fremover.


  • #4   2. maj 2016 Måske kan den fysiologisk godt holde sig, men hvis den ikke har fanget at man kan komme ud om et øjeblik når trangen melder sig, så er der ingen grund til at holde sig?

    Hmm...
    Hvad er din hunds tegn på tissetrang?
    Hvad sker der ca 30 sekunder før?


  • #6   3. maj 2016 Helst ikk smiley

  • #7   3. maj 2016 E helt enig med Helene. Jeg hr dog haft en DSG for 20 år siden , som ingen tegn vise når hun skulle tisse. Hun gjorde det bare - og alle steder. Hun blev undersøgt uden resultat , og jeg havde næsten opgivet. Men - da hun blev 9 mdr gammel kom hun i løbetid - og vups, så var hun både voksen /velopdragen og renlig med et. Den næste hund vi fik , var renlig som 8 ugers. Aldrig en plet på gulvet i den tid vi havde ham . Hunde er forskellige.

  • Diana M
    Diana M Tilmeldt:
    maj 2016

    Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5
    #9   3. maj 2016 Jeg må ærligt sige at han ikke viser nogle tegn på tissetrang. Han kan gå og lege med et reb eller lignende, og så bum imens han leger, så tisser han. Når han nogle gange går på trapper, så tisser han imens han går. Hvis han har lagt og slappet lidt af, så rejser han sig bare og tisser, lige der hvor han lå.

    Der er ingen tegn overhovedet... Ellers er jeg bare fuldkommen blind.


  • #11   3. maj 2016 Cubone stoppede med at tisse indenfor, da jeg en dag, så at han begyndte at gå i cirkler(der var heldigvis en af de gange han viste tegn xD). Jeg løb over og løftede ham op, selvom han var begyndt, men han stoppede med at tisse lige med det samme. Holdte ham mens jeg tog sko og jakke på, hvorefter jeg løb ned på græsset med ham, hvor han med det samme fortsatte med at tisse. Og der fik han selvfølgelig ros og en godbid da han var færdig.. Det er dog ikke en måde jeg vil anbefale xD

    jeg ville nok også bare fortsætte med at gå ud med ham konstant, hvis jeg var dig. På et eller andet tidspunkt må han begynde at holde sig længere.


  • #13   3. maj 2016 Det må have været et kønt syn xD Efter jeg tog ham op, kom jeg også til at tænke på, hvor besværlig rengøringen pludselig ville være blevet, hvis han ikke var stoppet med at tisse....

  • Diana M
    Diana M Tilmeldt:
    maj 2016

    Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5
    #14   3. maj 2016 Men det er bare virkelig træls at han ikke kan holde sig mere end 2 timer. Jeg har spekuleret på om han måske havde en eller anden nyresygdom, der gjorde at han ikke kan holde på vandet...

    Der er gode og dårlige dage. Jeg går med ham hver 1½ time, men selvom jeg gør det, har han nogle gange stadig flere uheld indenfor... Og han drikker alt for meget vand. Nogle dage kommer han op omkring 2,5-3 liter vand, og han er kun en bette en på 21 kg...



  • #16   3. maj 2016 Jeg ville også være frustreret hvis han stadig holdte sig så kort tid. Min er også et halvt år. Jeg har nogle dage haft ham ude på morgenturen, og så besluttet mig for at vente med at tage ham ud, før han giver tegn. Bare for at finde ud hvor lang tid der ville gå. Der er jeg dog endt med at bukke under, og selv hive ham ud efter højst 9-10 timer, fordi jeg får dårlige nerver xD (det er dog en helt anden snak når han er alene, der holder han sig ikke lige så godt...)

  • Diana M
    Diana M Tilmeldt:
    maj 2016

    Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5
    #20   3. maj 2016 Jeg var sidst hos dyrlægen for en uge siden, hvor hun sagde at det nærmest var umuligt at han kunne fejle noget... Han virker jo rask som en lille hvalp, og er utrolig aktiv og glad. Men jeg tror at jeg vil få taget den blodprøve alligevel når det lige er muligt så.

    Han tisser altid på alle ture. Det er som om han slet ikke kan holde sig, da han for det meste tisser lige ved siden af hoveddøren. Når han møder andre hunde eller mennesker, så tisser han også. Har flere gange undskyldt min hund fordi han har tisset på fremmed menneskers sko...


  • #21   3. maj 2016 Har hun evt. forsøgt at dyrke urinprøven i et døgns tid? Nogle gange kan blærebetændelse være "skjult"....

  • #22   3. maj 2016 Det er MEGET usundt for en hund at drikke så meget. Salt/væskebalancen i kroppen bliver jo skæv, og det kan have mange bivirkninger, endda kan det være fatalt, hvis den bliver alt for skæv.

    Derudover er det 100% naturligt, at en hund (selv et menneske) der drikker så meget væske, (i forhold til størrelse/kropsvægt) ikke kan holde sig i 6 timer, og mere eller mindre total inkontinens, ville heller ikke undre mig.
    Hvad der kommer ind, skal ud.

    Ved din dyrlæge, at der skylles så store mængder vand igennem hans krop/nyrer dgl.?

    Er der taget et panel af blodprøver for at udelukke forskellige sygdomme?
    Væske/nyretal og sygdomme der har forbindelse til disse tal, diabetes etc.?

    Det koster lidt, men det er det værd. Hvis alt er normalt, er det kun super, og så har man et udgangspunkt, skulle det i forbindelse med sygdom i fremtiden, være nødvendigt at tage bld.pr. og findes der en diagnose, kan der iværksættes behandling, inden hunden evt. tager svær skade.


  • #23   3. maj 2016 Det skal så også siges at fuld blærekontrol, for nogle vovser, først kommer omkring 6-8 mdr.'s alderen. Men mere eller mindre total inkontinens, som du beskriver, ville jeg handle på. Især med tanke for den voldsomme tørst og alt for store væskeindtag.

  • #24   3. maj 2016 Når I har tæpper over alt er det så godt som umuligt at fjerne tislugten helt

  • #25   3. maj 2016 Hej.
    Jeg er glad nørd.
    Undskyld, det ord folk bruger er menneskelæge.

    Nåja.
    Men hvis en hund ligesom mennesker har brug for ca 30 ml vand pr kg legemsvægt, så er resten noget hunden enten drikker af vane, eller fordi den ikke kan styre sin vandbalance.
    Din hund burde have brug for ca 600 ml vand, men drikker gerne 5 gange mere?

    Hos mennesker sker det, at folk tisser meget, bare fordi de holder af at have en kande te på kontoret. I dette tilfælde tisser de overskuddet ud som fortyndet urin. Smider disse mennesker tekoppen ud begynder de at koncentrere deres urin og vupti, tisser normalt. De tager ingen skade af at gå ned til normal væskeindtag.
    Så er der de mennesker med sukkersyge. Når blodsukkeret er højt tisser man sukker ud, og det gør at nyrerne ikke kan koncentrere urinen og man tisser meget mere. Derfor har man tørst, trang til at erstatte tabet.
    Så er der en meget sjælden årsag, hvor kroppen ikke danner nok ADH. Antibiotika diuretisk hormon. Disse mennesker KAN ikke lave koncentreret urin. Derfor tisser de ekstremt meget. Og vil drikke op til 20 l pr dag for at erstatte væsketabet.

    Jeg havde talt med dyrlægen. Man skelner imellem mulighed nr 1 og 3 ved tørsteprøve. Dvs forhindrer mennesket i at drikke. Laver de pludselig koncentreret urin er de raske, med en vane. Irriteres de ikke af toilet besøg så fred være med det.
    Hvis man ikke begynder at lave koncentreret urin, så er der et problem...

    Taler med dyrlægen.
    Se hvad der sker hvis du begrænser væskeindtaget til fx 2 dl x 4-5 gange daglig? Det bør være rigeligt til at dække behovet.


  • #26   3. maj 2016 Google polydipsi, fx på lægehåndbogen eller endokrinologisk selskab hjemmeside

  • #28   3. maj 2016 Hos hund defineres 'øget drikkelyst' som indtagelse af mere end 100 ml pr kg legemsvægt. Det må man da sige at din har smiley Øget drikkelyst medfører som hovedregel også øget urinproduktion. Der kan være mange årsager og det er vigtigt at få udredt hvad der er årsagen ellers aner man jo ikke hvor man skal begynde for at få gjort noget ved det. Årsagen kan være fysisk (fx forskellige nyrelidelser eller leverlidelser) men det kan også være psykisk og fx bare være en 'dårlig vane'.

  • #30   3. maj 2016 Krysteren: Ja, det er nok heller ikke ligefrem superalmindeligt smiley Jeg har igennem mine mange år med hunde kun haft en enkelt der engang imellem drak lidt vel rigeligt; hun fik slet og ret engang imellem et flip med at det var sååååå sjovt at stå og pladre i vandskålen. Det gav et lidt forøget vandindtag, hvilket kunne ses på urinen i timerne derefter smiley Der er mange mange år siden, men hunden blev faktisk undersøgt et par gange med bla. blodprøve fordi vi også mente at det da ikke kunne passe at en hund indtog 'for meget' vand for sjovs skyld smiley Pågældende hund gjorde det hele livet og blev 15 år gammel uden ret mange sygedage.
    Men nej, jeg ville heller aldrig nogensinde vælge at slå det hen som 'dårlig vane' før jeg havde fået udtømt alle andre muligheder og hunden ikke på nogen måde virker syg.


  • #31   3. maj 2016 Dyr kan have sjove vaner. Lige fra hesten, der gnaver i krybben, til min hund der ruller sig i krydderurter til flip med at drikke mere end strengt nødvendigt.

    Men ja, tænk altid i stedet for ukritisk at afskrive det som en vane.
    Men ikke alt uønsket sker pga smerte eller sygdom.


  • Diana M
    Diana M Tilmeldt:
    maj 2016

    Følger: 7 Emner: 1 Svar: 5
    #32   3. maj 2016 Mange tak for alle kommentarerne smiley

    Nu må jeg så tage den lille vovse med til dyrlægen på fredag, hvor vi både har aftalt der skal dyrkes urinprøve, tages blodprøver og evt. røntgen af blæren. Det bliver en dejlig dyr affære smiley


  • #34   3. maj 2016 Forsikringen dækker jo formentlig udredningen, så regningen bliver forhåbentligt ikke alt for stor :o)

  • #35   3. maj 2016 Hm, hvis i gør tørsteprøve så koster det kun urinprøve før og efter tørst, og som jeg husker det bare urins koncentration af natrium.

    Det er da billigt!


Kommentér på:
Endnu en urenlig hvalp!

Annonce