{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Newfoundlænder Munkevang Fenris [ Himmelhund] 2007

26.604 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Newfoundlænder Munkevang Fenris

Fødselsår:
2007
Størrelse:
Mellemstor harmonisk og super flot Newfoundland.
Noa vejede 63 kg og var 70 cm høj, da han sov ind.

Men før han fik konstateret ødelagte hofter vejede han 68 kg
- Han mistede 5 kg muskelmasse de sidste 4 mdr af hans liv.
Temperament
Noa er en lækker afbalanceret godmodig og legesyg Newfoundland.
Hans store poter er simpelthen plantet solidt i jorden.
Hans kropssprog afspejler appertit på livet og hans livsglæde stråler ud af hans skønne skønne brune øjne.
Tricks
- Sit
- Gi' pote
- Dæk
- Bliv stående
- Bliv siddende
- Rul rundt
- Indkald (Hvis han vel at mærke selv gider)
- Ligge i vejen
- Gå på plads
- Hente apporter i vand og på land
- Søge efter apporter i vand og på land
- Springe fra bro
- Springe fra gummibåd
- Svømme med fører
- Bugsering af båd
- Hente 1 eller flere figuranter i vandet
Stævner
Hvalpe Movitation DKK Kreds 6 i Sabro Perioden 24.10.2007 - 12.12.2007.
Ringtræning DKK Kreds 6 Århus Firma Sport 3-4 gange og herefter sat på vent.

01.06.2008 DKK Udstilling i Varde.
- Noa oplevede sin første udstilling - dog som gæstehund.

12.06.2010 Nordjysk Show.
Newfoundlandklubben Region Jylland Nord.
Noa stillede op i Familiens Yndlingeklasse og fik følgende kritik:
3 år. Korrekt bid. Dejligt hoved. Godt bryst. God volume. Fin overlinje. Godt udtryk. Gode vinkler for og bag. Dejlige jordvindende bevægelser. Gode parallelle. En rigtig yndling. Velfremvist.
- Han fik en fin Rød Rosette med hjem.

Vandlejr i Fårup ved Vejle.
19.06.2010.
- Bestod SoR-prøven.
20.06.2010.
Noa bestod hans første startklasseprøve med 116 point.
- Super flot og er mega stolt af ham. :)))

Vandlejr i Davinde.
30.07-01.08.2010.
Startklasseprøve nr: 2
Desværre underkendt med sølle 63,5 point.
- Er total skuffet over det dårlige resultat. :(((

Vandlejr i Fårup ved Vejle.
03.10.2010.
Startklasseprøve nr: 3
Desværre underkendt selvom opnåede 90 point.
- Klart fremskridt siden sidste prøve og en stolt mor :)))

29.01.2011.
NFK Vinterspeciale udstilling i Nyborg.
- Åben klasse. Noa fik VERY GOOD (2. præmie) og er avlsgodkendt.

30.01 2011.
NFK Vinterspeciale udstilling i Nyborg.
- Åben klasse. Noa fik en GOOD (3.Præmie).

12.02.2011 DKK Udstilling i Fredericia.
- Noa var afsted som gæstehund.

21.05.2011 NFK udstilling i Tommerup.
- Åben klasse. Noa fik VERY GOOD (2. præmie).

Nyborg Strand.
11.06.2011.
Startklasse vandprøve nr: 4
Noa bestod startklasseprøven med 135 point.
- Super flot og er mega stolt af ham. :)))

Vandlejr i Davinde.
06.08.2011.
Startklasse vandprøve nr: 5
Noa underkendt startklasseprøve - han fik kun 76 point.

Almind Sø i Silkeborg.
04.09.2011.
Startklasse vandprøve nr: 6
Noa lavede en underkendt startklasseprøve - han fik 64,5 point.

Fårup Sø ved Vejle.
02.10.2011.
Startklasse vandprøve nr: 7
Noa lavede en underkendt startklasseprøve - han fik 64 point.

Hjembæk Strand Grenå.
01.09.2012.
Startklasse vandprøve nr: 8
Noa lavede en underkendt startklasseprøve - han fik 81 point.

19.06.2013
Vi har indstillet vandprøverne for Noa er alt for Moar glad og vil ikke hente andre end mig.
Så vi vandtræner blot for at dyrke hans instinkt og for at have det super sjovt i vandet sammen.
Noa ved jo ikke bedre end når jeg hopper med i vandet og svømmer sammen med ham.
Stamtavle
Stambogs navn: Munkevang Fenris DK15752/2007.

Far: Sax Bears Felix
Farfar: Aarnikarhun Romeo
Farmor: Jehaj Jensine

Mor: Black Houdini's Miss Beautiful
Morfar: Black Houdini´s Harley Davidson
Mormor: Black Houdini´s Brings Down The Sun
Køn
Han Kastrat - Noa er født d. 30. Juni 2007.

Krebsen (22. juni - 22. juli)
Familien er det vigtigste for krebsen. Jo mere omsorg den får, desto bedre. Men først gælder det om at vinde dens hjerte, for krebsen er meget sky og følsom og kan ikke udstå nogen form for strid. I hjemmet vil den gå imellem enhver der blot hæver stemmen, tillid er det vigtigste i et forhold med en krebs-hund.
Helbredet: Fordøjelsesproblemer.
Beskrivelse
Noa er og bliver en MOAR hund.
Noa er en super skøn livsglad, nysgerrig og vidunderlig lækker sort Newfoundland.
Han kan få den mest triste dag til at blive den bedste dag i mands minde med hans livsglæde og gensynsglæde :)))

Noa bliver foderet med tørkost 2 gange dagligt, men er stort set alt spisende.
Han har en helt speciel forkærlighed for æbler og tomater.
(Gulerødder gider han KUN at spise hvis vi skærer dem i stykker og håndfodre ham.
- Fandme om jeg vil så gulerødder får han sjældent!!)
I det hele taget frugt og grønt smæsker Noa i sig med velbehag. :)))

24.10.2007.
Noa 3.½ mdr.
Vi startede på 10 ugers hvalpemovitation gennem DKK Kreds 6 i Sabro.
Vi var blevet lovet at holdet KUN var for store hunde, men til vores store skuffelse var det nærmest kun små hunde på det hold.
De små hunde var meget bange for Noa, da han trods sine kun 3.½ mdr var den største hvalp på holdet.
Alt i alt var det en kæmpe skuffelse at komme til træning, da Noa kunne alle de komandoer som vi skulle øve fra gang til gang.

13.11.2007.
Noa 4.½ mdr.
Noa er 100% renlig.

14.11.2007.
Noa 4.½ mdr.
Noa vil pludselig ikke ind i bilen. Han er urokkelig og danser ligefrem på hans bagben væk fra bilen. Jeg må derefter gang på gang opgive at få ham med til træning, som slutter d. 12.12.2007.

16.12.2007.
Noa 5.½ mdr.
Vi skal på familie juletur i Den Gamle By og Noa skal selvfølgelig med for at vende ham til at være blandt mange mennesker. Vi kom jo aldrig med træningsholdet på gåtur i Århus midtby - så nu skulle det være.
Men Men Men Noa vil bare ikke ind i bilen. Han danser igen baglæns på hans bagben og river og trækker i snoren.
Det hele ender med at min mand og svoger må løfte ham ind bag i bilen. Vi kommer i den Gamle By og Noa tuller blot med os andre gennem gaderne. Han er glad og nysgerrig og vil meget gerne hilse på alt og alle. Men han er på ingen måde bange for alle de mennesker omkring ham.
På hjemturen må min mand og svoger igen bære Noa ind i bilen.
Vi forstår intet af hvad der lige er sket siden han pludselig ikke vil ud og kører. Ingen af os husker nogle dårlige oplevelser i forbindelse med bilkørsel. Noa er aldrig blevet køresyg eller lignede.
- Så noget af et mysterie.

Nytår 2007/2008.
Noa 6. mdr.
Noa er desværre fuldstændig panisk angst for kanonslag, heksehyl og raketter/batterier af enhver art.
Noa måtte have angstdæmpende og sløvende medicin på selve nytårsaften 2007.

Lille historie fra jul/nytår 2007.
Vi fik Noa i sep sidste år og begyndte tidligt at spille cd med fyrværkerilyde. Han reagerede ikke en meter på dem ej heller hvis der virkelig blev skruet op for volumen.
Ihhhh lækkert tænker man så lige indtil 3 juledag hvor det bliver lovligt at købe fyrværkeri.
Jo tættere vi kom nytår jo mere skød de af her i området og Noa blev mere og mere skrækslagen.
2 dage før selve nytår går vi aftenstur og passere nogle blokke. Vi når ikke særligt langt før der lyder et kæmpe mæssigt brag meget tæt på os. Jeg blev selv edder forskrækket og fløj sammen over det brag der kom. Noa fløj sammen og sætter i løb som ender med at han i panikangst springer en ret kraftig lædersnor. Jeg får ham heldigvis fanget og så vil han hjem.
Det var efterfølgende en kamp uden lige at få ham med udenfor. Vi kunne lige ha lokket ham med ud så lød der atter et brag i nærheden. Noa vendte om og trak os hjem. Der måtte vi indse at vi måtte et smut forbi dyrlægen efter beroligende piller.
Dem fik han så men det hjalp intet. Han lå og rystede af skræk og ville ikke ud. Endte oxo ud i at han gjorde det hele på gulvet den aften/nat.
Dagene efter nægtede han oxo at gå ud. Hvis vi åbnede havedøren kom han hen til døren og kiggede direkte op i himlen og så vendte han om. Han skulle ikke nyde noget. Det tog 8 dage at få ham overbevist om at det ikke var farligt at komme udenfor. Fik ham leget udenfor hver eneste aften når der var helt ro.

20.01.2008.
Noa 6.½ mdr.
Noa er blevet pubertetshund og det MEST stædige æsel.

06.02.2008.
Noa 7. mdr.
Noa er begyndt at lette ben, når han tisser.

15.03.2008.
Noa 8.½ mdr.
Bilkørsel er atter blevet et hit hos Noa. Så vi kører ofte i diverse hundeskove i Århus & Omegn.

25.04.2008.
Noa 9.½ mdr.
Købte en Easy Walk mod hans trækkeri.

19.05.2008.
Noa 10.½ mdr.
Blev af flere forskellige årsager kastereret.
Han var ALT for dominerende og havde ALT for mange homoner i kroppen kontra hans alder. :(

01.06.2008.
Noa 11. mdr.
Trækkeriet er helt ophørt. Noa går super flot i snor.

16.06.2008.
Noa 11.½ mdr.
Hans behandling af sår på hornhinden er færdigbehandlet idag.

30.06.2008.
Noa 12. mdr.
Nu er der gået lidt over 1. mdr siden Noa blev kastereret. Noa's adfærd har markant ændret sig og han er en helt helt anden Newfoundland. Han er helt klart blevet medgørelig og rolig på en måde vi aldrig havde turde drømme om..:))
Hans forhudsbetændelse er væk, han tisser kun 1/3 del af hvad han gjorde tidligere på vores gåture, han trækker ikke mere, han kan hilse stille og roligt på andre hunde, han hopper ikke op af os eller andre folk mere, han leger slet ikke så voldsomt med andre hunde som tidligere, han er generalt blevet mere ligeglad med andre hunde vi møder. Han vil gerne hilse på dem, men nu kan vi få ham med videre uden han danser på bagbenene og spiller med hans muskler for at komme tilbage til andre hunde.
Det var en fantastisk beslutning vi tog midt i maj 2008 og vi føler at det var det helt rigtige tidspunkt.
Kniber tit os selv i armen for er det virkelig vores Bull Dozer..?!?!?
- Ja det er det!!!!

20.07.2008.
Noa 12.½ mdr.
Vi er netop hjemkommet fra campingferie på sydfyn. Noa skulle selvfølgelig med, men jeg havde godt nok haft mange spekulationer ved at have ham med, da han reagere på alle lyde herhjemme og gør. Så frygtede virkelig at klagerne ville vælte ind fra de andre feriegæster. Men alle mine spekulationer og bekymringer er blevet gjort til skamme. Noa var et pragt eksemplar at have med på camping og nød at kunne være udendørs 24/7. Om natten havde han mulighed for at sove i campingvognen hos os eller gå ud i forteltet. Men han sov troeligt ved siden af os inde i vognen.
Så på ingen måde sidste gang vi tager Noa med på campingferie. :)))

06.08.2008.
Noa 13. mdr.
Noa har fået klippet hans negle på forpoterne for første gang og han tog det i stiv arm.
Sad ikke helt stille men flygtede heller ikke på noget tidspunkt.

18.08.2008.
Noa 13.½ mdr.
I nogen situationer er Noa meget usikker. Hans usikkerhed kommer mest til udtryk på gåture. Der er visse steder på forskellige ruter hvor hans kropssprog udviser direkte angst. Halen inde mellem benene og han reagere på alle lyde. Drejer rundt og farre let sammen.
Noa er meget følsom og bryder sig bestemt ikke om højrystet mennesker.

25.08.2008.
Noa 14. mdr.
Der bliver påny trænet indkald og denne gang erstatter den ene succesoplevelse den anden succesoplevelse. :))
Vi træner kontaktøvelser og almindelig lydighed så godt som dagligt dog i korte ferkvenser af gangen så det altid ender med succes.

11.09.2008.
Noa 14.½ mdr.
Den ene succes afløser i øjeblikket den anden og alt vores træning er for alvor ved at bære frugt. Noa kommer på plads ved indkald - lystre i det hele taget så man næsten ikke tror sine egne øre og øjne.
Noa har de sidste 14 dage fået meget mere selvtillid og bliver mere og mere tryg de steder hvor han tidligere var utrolig bange.
Han er evig glad og hans øjne stråler om kap med solen. :)))
- Noa er og bliver verdens bedste hund!!

28.09.2008.
Noa 15. mdr.
Jeg kørte i Solbjerg Hundeskov med Noa. Da vi kom indenfor indhegningen blev Noa sluppet løs. Det vrimlede med hunde i forskellige racer og aldre. Jeg var sikker på at Noa havde farret afsted i det snoren blev taget af ham, men den usikkerhed han pt. kæmper med holdte ham pænt ved siden af mig. Jeg gik længere og længere ind på selve arealet og Noa fulgte med. Den ene hund efter den anden kom hen til Noa - som ikke var helt tryg ved så mange hunde omkring ham. Sådan gik de først 20 minutter og så vendte bøtten. Noa lagde hans usikre børster ned - halen røg i sky og afsted det gik i hundeskoven. Nu var det pludselig mig der måtte følge ham. Hold da fast sikke alle de hunderacer han fik leget med og det var ene af succes oplevelser med de forskellige racer. Noa legede og legede og hyggede sig helt vildt. Noa var lige i sit es og for første gang så jeg hvad hans kastration havde af indvirkning. De andre intakte hanner kæmpede virkelig om hvem der var stærkest - Noa susede bare rundt og legede. Hvis der var optræk til ballade mellem nogle hunde - gik Noa gang på gang imellem dem for at dæmpe gemytterne. Der var en schæferhvalp på 5 mdr som virkelig var fremme i skoene. Den ville meget gerne dominere Noa. Den moslede rundt på Noa i 1 time. Noa fik den rystet af, men den blev ved og som tiden gik slap Noas tålmodighed op og så blev schæferhvalpen sat godt og grundigt på plads. Langt om længe overgav schæferhvalpen sig overfor Noa.
Hvis lignede situation var sket for 4½ mdr siden er jeg ikke sikker på at Noa havde tacklet den hvalp på samme måde.
Men en sand fornøjelse at Noa er så glad og legesyg og KUN skruer bissen på i nødstilfælde.
Noas selvtillid fik helt klart et hak opad den dag og det ses oxo tydelig på vores gåture. Der er stadigvæk en snert af usikkerhed men slet ikke på samme måde som for få mdr. siden.
Han er ofte den underlegne i mødet med andre hunde, men hvis de vil lege så bliver han hurtigt overlegen i hans kropssprog :))

30.09.2008.
Noa 15. mdr.
Noa har været til 1 års undersøgelse, revaccination og blev gennemtjekket i alle leder og kanter.
Noa er sund og rask og vejer 54 kg.
Flotte tænder, tandkød, ører & øjne. Fantastisk flot velholdt pels, som på ingen måde bærer præg af at Noa er kastereret. Noa vejer hverken for lidt eller for meget – Noa er lige som han skal være vægt mæssigt.
Noa fik tjekket albuer, skulderled og hofter og der er intet tegn på dårlige hofter, skuldreled eller albuer.
Dyrlægen kunne trække bagbenene tilbage og undersøge hofter & trække forbenene op og undersøge albueled uden Noa reagerede på hendes håndtering. Ingen tegn på dårlige albuer eller hofter.
Noa blev i den grad skamrost af dyrlægen i alle leder og kanter.
- Noa er bare så SUPER fantastisk flot i alle henseender.
Så kan man jo ikke være andet end en pavestolt ejer til sådan en sund, rask og lækker hund!!!

30.10.2008.
Noa 16. mdr.
Noa har gennem længere tid haft on/off dårlig mave. Han har gentagne gange været på skånekost kogt ris & torskerogn. Bedst som maven er kommet i orden og han har fået almindelig tørkost i 1-2 dage starter han igen op med diarre.
Jeg fik herefter anbefalet at købe og afprøve Zoolac af min foderdame.
- Han fik 3 doser Zoolac og så blev hans mave endelig iorden igen.
Der faldt en sten fra mit hjerte af lettelse for jeg var efterhånden ved at tro at den var helt galt med Noa's mave...

11.11.2008.
Noa 16.½ mdr.
Noa runder snart de 16. ½ mdr og er blevet kørt over på ren voksenfoder. Han er blevet sat en smule ned i foder, da han havde taget 3 kg på på 1 mdr.
Hertil skal der så også siges at Noa indenfor den sidste mdr. virkelig har lagt sig ud i bredden.
Der er virkelig sket noget med hans krop på det sidste. Det eneste der ikke vokser med er hans hovede. Så det ser lidt sjovt ud med hans brede krop og lille feminine hovede.
Det har været og er stadigvæk lidt af en videnskab at finde den rette mængde foder til en kastreret hanhund.
Udover det så er Noa bare så dejlig.
Vores indkald fungere nogenlunde - med mindre der er andre hunde i nærheden. Så er jeg slet ikke interessant nok til at han bliver hos mig. Ahhhh den anden dag kom han sku da jeg kaldte fremfor at stikke i hælene på en anden hund.
Men han sprudler efterhånden af selvtillid og det er yderst sjældent at han er bange på vores gåturer.
Ahhhh der er lige det der med stormvejr og susen i trætoppene efter mørkets frembrud - det er Noa ikke speciel begejstret for og vil gerne meget hurtigt hjem de aftener hvor vi er ved at blæse væk.
Han er stadigvæk evig glad og hans øjne stråler om kap med efterårs solen. :)))
- Noa er og bliver verdens bedste hund!!

14.11.2008.
Noa 16.½ mdr.
Så har vi været til vægtkontrol hos Dyrlægen. Noa havde taget 3 kg på på 1 mdr og skulle sættes lidt ned i foder og helst tabe 1-2 kg.
Noa har tabt 1,5 kg så det er bare super godt. Tror efterhånden jeg har fundet den rette mængde daglige foder.
Jeg havde ellers overvejet at skifte til Senior foder fra Nutra Nuggets hvis han forsat havde taget på.

17.12.2008.
Noa 17.½. mdr.
Noa vokser og vokser i bredden. Han får mere og mere brystkasse. Han holder vægten efter jeg har fundet den rette mængde daglig foder.
Noa lystre bedre og bedre. Indenfor de sidste 14 dage er det kun sket 1 gang at han ikke er kommet tilbage ved indkald. Noa løber godt nok afsted mod det han ser i bevægelse. Hvor efter jeg råber " Noa på plads". Så overvejer han lige situationen - vender om og kommer på plads. Han har det mest lækre godmodige sind og bliver mere og mere rolig.
Evig glad og god som dagen er lang. Noa elsker at blive nuldret og puslet om og en aften børstning er, da bare det bedste Noa kan udsættes for.
Noa bliver mere og mere et dovendyr, som altid ligger lige der hvor vi skal til. Foran køleskabet, foran opvaskemaskinen, foran skraldespandslågen.
Hvis støvsugeren bliver taget frem ligger Noa længe og overvejer om han overhovedet gider flytte sig så vi kan få støvsuget under ham. Ofte er Noa nemmere at skræve hen over for han flytter sig helst ikke, med mindre vi rasler med brødposen.

Noa har efterhånden fået samme slogan som vores Opel bil. Hoooold K.......... en tid om at komme op i fart, men er han først i fuld firspring så er det med at komme af banen for han er ikke nem at stoppe...Griner.
Pjat tilside...Noa er faktisk utrolig adræt og hurtig set i forhold til hvor stor og tung en hund han er.
Ligeså doven han kan være, ligesom springfuld af energi kan han være.
Han er blevet utrolig afbalanceret i hans sind og væremåde.
Alt ialt en fantastisk lækker og skøn Newfoundland.

Juleaften 2008.
Juleaften blev fejret hos mormor og morfar hvor vi stort set ikke mærkede Noa. Han lagde sig stille og roligt under middagen. Blev en smule nysgerrig da ungerne puttede julegaver under juletræet. Snuste en enkelt gang til juletræet og fandt så ellers ret hurtigt frem til en pakke som duftede ret godt. Men udover det hverken væltede eller tissede han op af juletræet. Da vi skulle danse om juletræet vågnede Noa og 1-2-3 så var han i den grad frisk på, at gå med rundt og juletræet. Hans tempo var en smule højere end vi andres og midt i det hele mente Noa, at NU skulle vi da gå den anden vej – hvilket næsten havde kostet min gamle oldemor en tur på rumpen. Han strålende af glæde hele aftenen og var yderst interesseret i de pakker han fik. Vi hjalp Noa med at pakke hans pakker op og uhmm der blev guflet lidt knasestænger og hundekiks.

1. Juledag 2008.
Julefrokost hos mormor og morfar. Her mærkede vi stort set hellere ikke Noa’s tilstedeværelse. Hans bedste trix er jo som tidligere nævnt at ligge i vejen og når mormor skulle ud i køkkenet suste Noa lige i hælene på hende. For sæt nu at hun slet ikke kunne stå for hans brune Bambi øjne. Hvis ikke der faldt lidt af kunne Noa jo bare sætte sig klods op af det skab som udløste en hundekiks for at han skulle flytte sig.

2. Juledag 2008.
Julefrokost herhjemme. Hele min mands familie var her og igen mærkede vi på ingen måde Noa – med mindre der var mad i køkkenet som lige skulle anrettes på et fad. Han hyggede sig og nød alt opmærksomheden fra alle ungerne. Der var jo konstant en som lige skulle klappe eller nusse ham.
Men alt i alt en fantastisk hyggelig og dejlig jul, som Noa har taget i stive poter. :))

Nytår 2008/2009.
Noa 18. mdr.
Da Noa er fuldstændig panisk angst for fyrværkeri besluttede vi i sammenråd med vores dyrlæge at sende ham i nytårspension hos 1 af dyrlægeassistenterne langt ude på landet. Noa blev afleveret hos Iben kl. 9.30 nytårsdag og skulle holde nytår sammen med 11 andre hunde. De havde alle tilgang til en kæmpe indhegnet have og måtte være overalt i Iben's hus. Noa havde råhygget sig sammen med alle de andre hunde og de havde leget til den store guldmedalje. Noa havde på intet tidspunkt været ked af det - tværtimod evigglad som han plejer. Jeg hentede ham hjem 1. nytårsdag kl. 14.00. Han var så glad for at se mig og skulle da oxo lige vise mig hele haven og som prikken over i'et vælte en kæmpe spand med vand i Iben's bryggers så der var store bjørnepoter overalt. Han havde i følge Iben taget den smule krudt de har i deres naboby i stive poter og på intet tidspunkt været bange.
Så der er hermed bestilt plads hos Iben til næste nytårsaften :)
Noa sov og har sovet fra vi kom hjem kl. 15.10 torsdag eftermiddag og har kun været vågen, når vi skulle ud og tisse.
Først idag lørdag d. 03.01.2009 er der ved at være liv i ham igen.
Han har i den grad fået krudet af og fået alle sanserne fyldt op med nye spændende oplevelser ude hos Iben.
Vi har ikke et sekundt fortrudt at sende ham i pension og gør det med stor glæde hos Iben i fremtiden. :))
Der er på ingen måde den samme angst at spore i ham kontra sidste år hvor det tog os 7-10 dage at få Noa med ud og gå tur igen.
Nu følger han frisk og frejdig med ud og gå. Sikke en fornøjelse at han ikke er panisk for at komme udendørs.

26.01.2009.
Noa 19. mdr.
Vægtkontrol hos dyrlægen og Noa skal tabe 1½ KG. Så vi har i sammenråd med dyrlægen valgt at blande hans foder med Lite/Senior produktet fra Nutra Nuggets. Noa er en meget aktiv hund så det må være hans kastration som gør det en videnskab at finde den rette fodermængde.
Ellers stortrives Noa Filthat som er blevet et af hans kælenavne på det sidste. Det kommer sig så af at ALT hvad Noa render igennem sætter sig i hans pels og pelsen filtre fuldstændig sammen. Noa er ved at komme i lømmelalderen igen" Hørelsen kan vi ikke klage over for der er INGEN".
Noa skulle have været klippet d. 27.01.2009, men det er udsat da hundetrimmeren blev syg.

09.02.2009.
Noa 19. mdr.
Vægtkontrol hos dyrlægen og Noa har tabt 1.4 kg som han skulle.
Vi forsætter med at fodre ½ lite/senior og ½ Large Breed Adult.
Han er en fantastisk FLOT og LÆKKER hund citat Dyrlægen :)

15.02.2009.
Noa 19.½ mdr.
Så gik den ikke længere....Jeg blev alt for inspireret på DKK udstillingen i Fredericia til at forsøge mig på at klippe Noa selv.
Jeg fik købte en strigle til ham som kan tage alt det underuld en kastereret Newfoundland danner. Så der er vitterlig kommet "pænt" meget underuld af Filthatten de sidste dage + han er blevet studset.
Jeg er vist sluppet meget hæderligt fra det klipperi....:))

31.03.2009.
Noa 21. mdr.
Der er ikke de store ændringer i Noa's adfærd. Han er en sød og lækker hund som får mit hjerte til at smelte, når han sidder og kigger på mig med hans brune Bambiøjne.
Noa er afgjort i lømmelalderen, men prøver egenligt ikke grænser af.
Det eneste vi oplever af narrestreger er, når snoren bliver taget af ham....
" Hørelsen kan vi ikke klage over for der er INGEN".
Så kommer han sku sjældent, når vi kalder. Så han løber ikke meget løs for tiden.
Vi kører stadigvæk ofte i hundeskov og helst indhegnede så Noa ikke stikker af nu hvor ørene er skruet helt forkert på hans hovede ....:))

20.05.2009.
Noa 22.½ mdr.
Hørelsen er blevet en smule bedre den sidste mdr. Noa render mest i flexline, da hørelsen stadigvæk ikke er 100%.
Han bliver mere og mere rolig. Der skal ikke petu dagligt ske det helt store for at tilfredsstille ham.
Han er evigglad og hans øjne stråler om kap med solen.
Han er bare helt igennem lækker, skøn og dejlig. :))

10.07.2009.
Noa 24.½ mdr.
Så er Filthatten fyldt 2 år og på vej til at blive voksen.
Han bliver hvert fald mere og mere rolig trods hans glade sind.
Der er ikke sket de store ændring i hans adfærd.
Han er bare en super dejlig og glad hund som stortrives.

14.08.2009.
Noa 25 ½ mdr.
Noa er startet til vandtræning gennem Region Midtjylland i Newfoundlandklubben. Sikke en overfed oplevelse og hvor er det bare ubeskriveligt at se sin hund være så arbejdsivrig.
Noa er så mega dygtig og bomstærk så han fik flere gange lov til at redde en fuldvoksen mand i land uden problemer.
Tydeligt at det ligger så dybt i Newfoundlænderen - for han fattede med det samme hvad han skulle gøre.
Fik beskeden om at Noa består SoR-prøven i år. :)
Så jeg havde en tilfreds glad og træt hund med hjem fra træningen.
Kan næsten ikke vente på at komme afsted til næste træning med Noa.

29.09.2009.
Noa 27. mdr.
Vi har netop afsluttet den sidste vandtræning i år. Noa har gjort store fremskrift fra træning til træning. Han er knald dygtig og elsker at arbejde i vandet. Han er frygtløs og når han forstår opgaven så kan intet stoppe ham igen.
Han gjorde mig edder stolt idag, da han som den eneste sprang i vandet fra badebroen hele 4 gange for at redde sin mor i land. Det var så cool og så så cool ud, da han satte af fra broen.
Nu venter SoR-prøven i weekenden i Almind Sø i Silkeborg og jeg er edder spændt på om han består. Men selvfølgelig består han prøven siger vandtræneren. :))
Han er den mest glade og lækre Newf. Han vil gøre alt for at please sin mor. Han er stadigvæk mor's hæmoride og viger dårligt fra min side.
Men han er super dejlig :))

01.10.2009.
Noa 27 mdr.
Jeg er begyndt at børste tænder på Noa. Håber at han kan slippe for en tandrensning og selv holde hans tænder pæne. Men sjovt nok så er det kun de 4 hjørnetænder trænger resten er tandsættet er så flotte hvide og hans tandkød er super flot.
Er gået i gang med at lede efter et nyt foder, da Noa en sjældent gang imellem kløer sig og jeg vil afprøve om det skyldes hans nuværende foder.

20.10.2009.
Noa 28 mdr.
Noa har været til 2 års undersøgelse, revaccination og blev gennemtjekket i alle leder og kanter.
Han blev atter skamrost af dyrlægen.
Super flot velholdt og glansfuld pels, flotte tænder og tandkød, ører, negle og øjne.
Han havde tabt 1 kg og vejer hermed 64 kg.
Er på ingen måder fed, men er som han skal være med en fin markeret talje.
Han fik tjekket albuer og hofter.
Da dyrlægen trykkede allerhårderst på Noa's hofter slikkede Noa mig i hovedet, som intet skete med ham.
Så dyrlægen skrald grinede af Noa for han har i hvert fald ikke noget med hans hofter eller albuer.
Jeg spurgte ind til om det kunne tyde på en A hofte og det var han sikker på, men det kunne jo bedst påvises med HD billeder.
Men når Noa på ingen måde reagerede ved de ting han gjorde ved hofter og albuer så var det super tegn på super sundhed i bentøjet.
Dyrlægen sagde, at jeg kunne være så stolt af mig selv over at have så flot og velholdt en kastereret Newfoundland og bare skulle forsætte som jeg hele tiden havde gjort fodermæssigt og motionsmæsigt.
Noa er bare så SUPER fantastisk flot i alle henseender.
Så kan man jo ikke være andet end en pavestolt ejer til sådan en sund, rask og lækker hund!!!
- Så jeg er slet ikke til at skyde igennem idag. :))

18.12.2009.
Noa 30. mdr.
Noa nærmer sig de 2½ år og meget er sket det sidste ½ år. Han bliver mere og mere rolig og doven. Fornemmer at han er på vej til at blive voksen.
Han er glad og legesyg som altid, men anderledes rolig i hans bevægelser. Så det hoppende kænguru aftager mere og mere.
Årets første sne er faldet og Noa er helt kullert og pjanket. Han vil meget gerne være udenfor hele tiden og han vil hjertens gerne lege i sneen.
Han er stadigvæk en Moar hund og følger mig i tykt og tyndt.
Men Noa er en lækker og dejlig hæmoride :))

Julen 2009.
Julen forløb stille og roligt.
Noa hverken stjal julemad, julegaver eller væltede juletræet.
Han lå blot stille og rolig og fulgte med i alt.
Blev godt forkælet med ekstra god julemad.

27.12.2009.
Konstaterede til morgen at Noa har øjnbetændelse og han er hermed blevet sat i behandling med Fucithalmic 2 X dagligt de næste 7 dage.

Nytår 2009/2010.
Noa 2. ½ år.
Noa er stadigvæk panisk skrækslagen for fyrværkeri og skal for andet år i træk i nytårspension hos Iben i Mørke.
Det er 3 gang Iben passer Noa og han elsker at være der.
- Laver en opdatering på hvordan hans aften gik....

01.01.2010.
Noa 2. ½ år
Noa's nytårs aften forløb helt fantastisk sammen med 13 andre hunde. De havde råhygget sig hele dagen med leg i haven.
Noa var på ingen måde bange for det fyrværkeri der var i det fjerne og han havde opført sig så pænt at Iben gerne passer ham igen.

07.02.2010.
Noa 31. mdr.
Noa begynder langsomt at blive voksen - han bliver mere og mere rolig i sin adfærd.
Han er evigglad og et stort legebarn hvis der er andre hunde som vil lege med ham.
Men han er sku en skøn og dejlig hund og bliver mere og mere far's hund.
Han er atter begyndt at lystre og kommer når jeg kalder, når han render løs.
Jeg er så også den eneste i familien som slipper ham løs, men derimod også den eneste som tager på tur med ham den ene gang efter den anden.
Det er mig der træner ham i Newfoundland klubben.
Den nye sæsson er lige startet op her midt i januar hvor vi havde en kanon landtræning i DCH i Hinnerup.
Næste træning er d. 20. Februar hvor vi skal besøge Hedensted Hundesvømmehal.
- Det glæder jeg mig ret meget til, da Noa elsker at bade og svømme.

20.02.2010.
Noa 32. mdr.
Vi besøgte Hedensted svømmehal med vandholdet. De 4 Newfoundlands hyggede sig da de var blevet fortrolige med at gå ned af rampen til bassinet.
Noa var helt fremme i skoene indtil han fik forpoterne i vandet så bakkede han og der måtte 3 mand til at få ham i.
Uha det synes han som sådan slet ikke om men svømmede da 4 baner og kom op igen.
Vi besluttede os for at give ham redningsvest på og forsøge igen. Denne gang strittede han også imod, men kom i og så var det slet ikke så slemt nu hvor vesten hjalp ham.
Alt i alt en sjov oplevelse sammen med vandholdet, men en svømmehal kan slet ikke sammenlignes med havet. Så vi glæder os alle til at vandet bliver varmere så sæssonen kan blive skudt igang.

11.03.2010.
Noa 32. mdr.
Vi var et smut forbi dyrlægen for at få Noa vejet.
UPS - Han vejer 66 kg og skal tabe sig en smule.
Så derfor sættes der nu effektivt ind i håbet om at han kan tabe mindst 3 kg.

20.05.2010.
Noa 35 mdr.
Jeg kørte til stranden med Noa og øvede noget vandtræning med ham. Det gik super godt og han elsker bare når vi hygger os sammen i vandet.

23.05.2010.
Noa 35 mdr.
Idag startede Newfoundlandklubbens Region Midt vandtræningssæsonen op ved Åkrogen i Århus.
Skønt at komme i gang sammen med de andre igen og hundene nyder bare at komme i vandet og arbejde igen.
Nu skal jeg så bare have Noa lært at redde alle andre end mig i land.
Men hallo giver det måske mening at hente dem som ikke fodre og forkæler mig..?!!?
Niks ikke hvis jeg spørg Noa :))
Noa er mors dejlige dreng.

01.06.2010.
Noa 35. mdr.
Jeg besluttede idag at købe en TRIXIE sele til Noa og indtil videre er der ingen problemer med at holde ham. da jeg kan styre hans forben med med selen.
Han virker glad og tilfreds med at gå med sele og trækker på ingen måde.

02.06.2010.
Noa 35. mdr.
Vi gik forbi dyrlægen så Noa kunne blive vejet og få svar på om hans slankekur virker.
JUBIIII - det gør den for han har tabt 2.5 KG og vejer nu 63.50 KG.
Vi forsætter slankekuren og håber at han kan tabe lidt flere kilo hen over sommeren.

12.06.2010.
Noa 35. mdr.
Noa var på sit første skue i Newfoundlandklubben region nord. Han skulle udstilles i familiens yndlingsklassen, da han er kastrat.
Det gik super fint, han løb og stod så flot og tog dagen i stiv pote.
Han fik en så flot kritik, en fin rød rosette, en pokal og 7,5 kg foder med hjem som første præmie.

19/20.06.2010.
Noa 35. mdr.
Newfoundlandklubben arrangerer vandprøver i Fårup ved Vejle og Noa skal til SoR-prøve.
Den bestod han til UG lørdag eftermiddag for han er så hamrende dygtig til vandtræning.
Søndag formiddag gik han op i startklassen og bestod med 116 point og bestod i første hug.
Han fik for første gang lov til at springe fra gummibåd - hvilket han også tog i stiv pote.
Noa fik så meget ros af teamet - han er så arbejds ivrig og på ingen måde bange for at lære og prøve noget nyt og det skal udnyttes til fulde i fremtiden.
Han er en sindsygt dygtig redningshund. :))

31.07.2010.
Noa 37.mdr.
Noa var til startklasse prøve nr. 2 i Davinde og det gik slet slet ikke godt.
- Sølle 63,5 point og ingen godkendt prøve. :(((
Han var helt rundt på gulvet over et nyt sted, nye dufte, massere af nye hunde, nye mennesker, ny sø osv....
Men super sjov, spændende og lærerig weekend i Davinde med Newfoundlandklubben.

19.08.2010.
Noa 38. mdr.
Noa blev i dag vejet ved dyrlægen og vejer 58,5 kg og har tabt 5 kg siden han blev vejet i starten af juni.
- Så det er jeg bare super stolt over.

14.09.2010.
Noa 39. mdr.
Noa skal til 3 års undersøgelse og revaccination hos dyrlægen.
Vægt: 58,5 Kg.
Dyrlægen sagde om Noa:
Flotte øre og øjne, super flot glansfuld og lækker blød pels.
Han har en lille bitte smule tandsten på en kindtand som nemt kan børstes af.
Men sund, rask og super flot Newfoundland.
Noa blev chippet i tilfælde af at hans øretatovering pludselig bliver ulæselig.
Jeg har en super flot Newfoundland kastrat som jeg kun kan være edder stolt af :)

11. Dec 2010.
Fik min udstillingstilladelse fra DKK med posten, da Noa er kastrat.
Hermed kan Noa udstilles i NFK eller DKK på lige vilkår med intakte hanhunde.
Så det bliver rigtig spændende at udstille ham i 2011 og få en officiel kritik på ham.

Julen 2010.
Julen forløb stille og roligt.
Noa hverken stjal julemad, julegaver eller væltede juletræet.
Han sad eller lå blot stille og rolig og fulgte med i alt.
Blev forkælet med et lækkert stort røget okseben, som han lystigt gnaver i dagligt.

Nytår 2010/2011.
Noa 3.½ år.
Noa er bare panisk skrækslagen for fyrværkeri og skal for treide år i træk i nytårspension hos Iben i Mørke.
Det er 4 gang Iben passer Noa og han elsker at være der.

13.01.2011.
Måtte akut til dyrlægen med Noa, da han har kløet og bidt sig de sidste dage.
ØV ØV hudbetændelse (HOTSPOT) på venstre hofter 3x4 cm.
Pelsen er klippet af i det område da der skal smøres med salve 2 gange dagligt i 8 dage.
Noget rigtig møg, når han skal udstilles her i slutningen af januar.
Men der er ikke noget at gøre ved det - hovedesagen er at Noa lynhurtigt kom i behandling.
Han har tabt 1,3 kg så det er super dejligt :)

19.09.2011.
Noa 4 år.
Noa har været til 4 års undersøgelse, revaccination og blev gennemtjekket i alle leder og kanter.
Han blev atter skamrost af dyrlægen.
Super flot velholdt og glansfuld pels, flotte tænder og tandkød, ører, negle og øjne.
Han havde dog taget lidt på men er som han skal være som voksen newfoundland 62 kg.

19.08.2012
Noa 5 år.
Noa er blevet vejet hos dyrlægen og vejer 64 kg som fuldvoksen Newfoundland hanhund. Han er fin harmonisk hele vejen igennem og som han skal være vægtmæssigt.

28.01.2013
Noa 5½ år.
Noa stortrives og er blevet voksen i alle henseender.
Dog overrasker hans alder ofte dem vi møder - men kun positivt, at få at vide at min hund ikke ser ud til at have den alder.
Men han er osse en fjollefis og super glad dreng på sølle 64 kg.

19.06.2013
Det kan tydeligt mærkes at Noa er på vej til de 6 år. Han gider yderst sjældent lege med andre hunde, men hilser meget gerne på dem - med mindre de bare får en ignorering, fordi den gøer eller bare er en lille irriterende hund. Han ved ikke bedre end at komme i vandet og svømme. Han elsker at gå tur, men der kommer hurtigt æseltempo over ham.
Hans sind er stadigvæk en glad fjollefis blot en noget doven fjollefis. Ergo han stortrives og har det super godt. Ingen problemer med for eller bagben. Hans pels er et helvede efter hans kastration. Hold nu kæft alt det underuld som konstant laver filtknuder.
Så at kastrere en Newfoundland kræver virkelig at du er flittig med karte og børste.
Noa bliver ca. 1. gang om mdr trimmet og klippet - jeg kan ikke have at min hund ligner noget der er løgn.
Noa skal bare ligne en million - hvilket han så stort set altid gør - for beboerne i den by hvor vi bor siger at Noa er byens flotteste hund og den flotteste Newfoundlændere de til dato har set.

09.11.2013
Noa har i sommer fået en lillebror og alt går bare så forrygende godt imellem dem.
Vi er osse flyttet fra lejlighed til hus.
Noa har fået små 600 m2 have at boltre sig på og han lader til at nyde sine nye omgivelser.

14.11.2013
Skifter Noa over på ESSENTIAL CONTOUR - Han skal tabe 5 kg. Han har "hygget" sig lidt for meget med at spise de slatter af hvalpefoder, som Cato har efterladt i hans madskål.

13.12.2013
Noa har nu fået ESSENTIAL CONTOUR 1 mdr tid og han elsker det foder.
Synes også, at han har tabt sig en smule, som er ønsket på det foder.
Det er det første foder, som han springer på med det samme det bliver hældt i skålen og han tømmer skålen med det samme.
Så det er et HIT med dette nye foder.

31.12.2013.
Noa skal i nytårspension hos Iben, som han plejer. 6 år han fejre nytår hos hende, da han virkelig er panisk for alt fyrværkeri.

15.01.2014
Noa skal forbi en hundemassør på Borgmosegaard Hundecenter - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard - Rikke skal kigge på ham, da han et par gange pludselig har skreget helt vildt af smerte.
Så vi skal have undersøgt om noget sidder i klemme på ham.

15.01.2014.
Første Hundemassage behandling - Noa har dårlig ryg, skævt bækken, ondt i bagpartiet og meget spændt i hele kroppen.

20.01.2014.
Noa skal have røntgen fotograferet hans rygsøjle og bagparti hos Dyrlægegruppen Østjylland Kaløvig kl. 11.00.
Så bliver vi formentligt meget klogere på hvor han har ondt og hvorfor han har ondt.
Hvilke behandling der skal sættes ind med osv....

Noa har været i røntgen idag og der var en naturlig årsag til, at han sommetider siger av.
Han har fået konstateret svær HD på begge hofter - den venstre er værst, slidgigt i hofterne og spondylose i de 2 nederste led af rygsøjlen.
Så han er røget på smertestillende de næste 14 dage. Hvor vi så skal se om han liver mere op eller ingen ændring.
Dyrlægen sagde, at jeg kom tidligt og fik det konstateret for, som hun ser ham så er han en hund der har det super godt og stortrives, men i ekstreme bevægelser mærker hans HD.
Jeg skal fortsætte med den mængde motion han plejer og det var tydeligt at han svømmer for han har stærke muskler i bagpartiet. Det skal vi selvfølgelig bare fortsætte med.
Dommen blev at alt fra nu er bonus til os. Men at han har det godt og er en glad hund, som ikke er specielt mærket af det endnu.
Men det kommer desværre.

28.04.2014
Noa var ved dyrlægen pga Hotspot og pelset på højre bagben og sat i behandling.
Håber at det er væk om 5-7 dage. Han er godt nok sølle og piver, da det svier og klør helt vildt.
Skide synd for min lille dreng.

23.05.2014
Min ubeskrivelige højt elskede Noa sov idag kl. 16.00 ind på Grenå Dyrhospital, da hans højre hofte ikke ville være med mere.
Han fik diagnosen meget svær HD og spondylose i nederste del af ryggen d. 20 januar og så gik det ellers kun ned af bakke.
Dyrlægen var efter hun så hans røntgenbilleder imponeret over, at han overhovedet kunne gå. For det burde ikke kunne lade sig gøre på de hofter han havde.
Men det kunne Noa, fordi han havde muskler uden lige i bagpartiet af at svømme.
Noa blev vejet idag og havde tabt 5 kg muskelmasse, som sås mest i højre side på 4 måneder og højre bagben forsvandt oftere og oftere under ham på gåture.
Noa var efterhånden besværet, når han skulle op efter at have ligget ned.
Noa har den sidste måned dagligt været på smertestillende piller og alligevel haltede han mere og mere på højre bagben.
Så vi tog beslutningen om at lade ham få fred og drage over regnbuen så han aldrig mere skulle have ondt.

Jeg ønsker inderligt, at du dejlige Noa efter solnedgange i al fremtid vil lyse på himlen, som en smuk stor strålende stjerne.
I mit hjerte gemt og vil aldrig blive glemt.

R.I.P smukke dreng.


Noa blev fodret med ESSENTIAL CONTOUR.
Kommentér på:
Newfoundlænder Munkevang Fenris
Annonce