{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.860 visninger | Oprettet:

Knurre omkring mad... {{forumTopicSubject}}

Jeg ved emnet har været oppe før, men jeg syntes ikke der har været noget entydigt svar.. Ikke et jeg kan bruge i hvertfald..
Vi har en(golden retriever) hvalp på 14 uger og hun knurre når hun står ved maden, eller ligger med et ben..
Det råd der er kommet i de andre tråde er at lade hende være når hun spiser, det er så også muligt når det kun er os der er til stede, men hvad så hvis det er et barn?
Vi har fx et par niecer i trodsalderen der absolut ikke vil acceptere at de ikke må gå hen til hunden hvis de får besked på det,(blandt andet har jeg været meget efter dem omkring at gå hen til dyrene når de er i deres kurve, men ligeså snart man vender ryggen til...) og bliver hun først bidt siger alle jo aflivning, hunde må jo ikke bide børn... Selvom et er deres egen(eller forældrenes) skyld i de fleste tilfælde..

Omfanget er sådan at hvis kattene vil hen og drikke men hun spiser, knurre og gøer hun af dem, ligger hun med et ben kan de ikke komme inden for en radius af 1-1½ meter af hende før hun går amok på dem, den ene blev jagtet ned fra en stol lidt over en meter fra hende den anden dag..
Og når hun ligger midt i det hele er det ret svært at komme forbi hende for at komme ud i køkkenet eller gangen hvor kradsetræet også er..

Hvorfor har hun så også det ben? Jo hun har en eller anden bide-trang for tiden, formentligt tænder.. Og der er kun tre ting man kan bide i, dørkarme, guldvtæppet og hudben.. Alle de fine bide-legetøjs-ting vi har købt til hende er uinteressante.. uanset hvor meget vi (mennesker) interessere os for det, leger med hende med det..
Vi foretrækker lidt hudbenene, men syntes nu ikke det ville være så fedt hvis det blev til et "menneske-ben" hun begyndte at bide i...
Og kattene skal jo også have lov at være her..
Og hvad nu hvis hun udvilker det til legetøj? -Eller andre ting?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Knurre omkring mad...
  • #1   1. mar 2009 jeg ville helt klart tage kontakt til en adfærdsbehandler.. Det er svært at sidde bag skærmen og rådgive, især om dette.. Held og lykke

  • #2   1. mar 2009 Kan se du bor i nordjylland, prøv at kontakt alpha hundeadfærdscenter, super rare og dygtige:-)

  • #3   1. mar 2009 (link fjernet)

    Lidt tips til at ændre din hunds madforsvar


  • #5   1. mar 2009 Du kan forebygge, at din hund begynder at forsvare sin mad på en meget enkel måde. Det handler nemlig om din hunds forventninger til, hvad der skal ske, når du nærmer dig madskålen. Hunden skal have tillid ejeren og til at dens mad ikke bliver fjernet. Tænk på eksemplet med tallerkenen igen. Denne gang siger personen til dig: ”Må jeg lige låne din tallerken, jeg har denne lille lækkerbid du lige skal smage” Nu giver du velvilligt og forventningsfuldt din tallerken fra dig, for at få en ekstra lækkerbid. Vi kan gøre det sammen med hunden: Væn din hund til at en hånd der nærmer sig madskålen, betyder en ekstra lækkerbid. Brug en lille bid af noget din hund synes rigtig godt om som f.eks. en rest fra stegen, et lille stykke bøf eller andre af de små madrester, der findes i enhver husholdning. Hvis man laver denne træning en gang imellem, er det ikke nødvendigt at komme i en konflikt med hunden over madskålen. Hunden lader dig fjerne madskålen med største fornøjelse, hvis du har brug for det.



    Hold hele tiden øje med din hunds reaktion. Hvis den begynder at blive stiv i kroppen, eller begynder at se stift på dig, er du kommet for tæt på eller er gået for hurtigt frem i træningen. Hvis din hund allerede har fået et problem, skal du være mere omhyggelig i træningen og opdele træningen i mange flere trin end det, der er beskrevet her.



  • #7   1. mar 2009 Jeg blir snart idiot... Hvorfor tror alle folk at man skal stille hårdt mod hårdt!!! der en en grund til at hunden knurre, den er pisse ræd, og hvis man så hiver den ned i gulvet blir den sku mere bange!!

  • #8   1. mar 2009 Sæt dig på gulvet med madskålen i hånden og med ganske lidt mad i og sla så hunden spise .snak med hunden i et venligt tonefald og læg igen en mad i skalen. Når den re rolig ved dette sættes skålen på gulvet mens du sidder ved siden at. Når hunden har spist den første mad tager du skålen mens du stadig snakker med hunden og lægger endnu en mad i skalen.Sådan forsætter du til hunden er afslappet når den spiser. Ved ben lader du hunden spise i den ene ende mens du holder i den anden og jævnligt løfter benet op og snakker i et venligt tonefald. Vedr børn så vil indtil hunden er afslappet fodre i andet rum. Og strengt holde på at når hunden ligger i kurven har den helle. Den kan jo ligge og sove og blive forskrækket ved en pludselig berøring. Selv ret små børn kan fatte det hvis man er konsekvent og mener det.

  • #10   1. mar 2009 Theo, Det eneste råd jeg rigtig har kunnet finde i de andre tråde er at lade hunden være mens den spiser.. Men er hvor den reagere værst er ved benet, ov hvis vi vil redde vores lejlighed og inventar kan vi ikke undvære den har det ben, for det er det eneste der holder den væk fra gulvtæppe og møbler/dørkarme som jeg nævnte..

    Så det jeg søger er lit råd til HVORDAN jeg skal træne det ikke AT jeg skal træne det, for det have jeg jo ligesom regnet med..
    Miriams råd er så lidt mosat alt hvad jeg ellers har hørt men vil prøve med at give hende godbidder ned i skålen.. problemet tænker jeg så lidt, hvis hun når at knurre inden jeg giver hende godbidden eller mens, "belønner" jeg jo hende for at knurre ad mig?


  • #12   1. mar 2009 Måske kunne man foreslå niecernes ejer en adfærdsbehandler.....

  • #13   1. mar 2009 Miriam- Ja og bruger man den metode, så er man da helt sikker på at hunden mister alt tillid til ejeren, og måske endda ender med at bide fordi den er blevet straffet for at bruge dens advarselssignaler (knurren)



  • #17   1. mar 2009 Hod da op....synes godt nok det er skræmmende at se hvor mange der stadig opdrager hunden efter "den gamle skole". Hundens eneste mission er altså IKKE at tage magten fra dens mennesker.

  • #18   1. mar 2009 Bør man ikke fortsætte med at bruge tævens ( moderens) eget sprog... det kan den vel ikke ha' glemt når den kun er 14 uger.... Knurren ved madskål har den nok tillært sig i kuldet.... Jeg har ikke oplevet det selv, men jeg har brugt modrens eget sprog i andre sammenhænge med godt resultat...

  • #19   1. mar 2009 Tak Theo
    Men hvis jeg benytter rådet om at side og smidde godbidder ned i skålen vil jeg så ikke komme til at belønne hende for at knurre?


  • #20   1. mar 2009 Selvfølgelig kan det trænes væk, og det bør trænes væk, man skal altid kunne "få hunden til at aflevere" Fordi der er visse ting hunde ikke kan tåle, og absolut ikke skal spise, forstil jer en hund, med en kylling den har snuppet på køkkenbordet, og som man ikke kan få fra den!!! At det så skal trænes væk med det gode er en anden snak. Og de der niecer, de skal så måske ikke tages med det gode, er en anden sag, de kom ikke inden for en dør her før de havde forstået husreglerne.

  • Trine P
    Trine P Tilmeldt:
    maj 2008

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 457
    #25   1. mar 2009 Jeg vil også bare sige bytteleg, "du får det her hvis jeg må tage det her."
    Og nej hun skal ikke have noget hvis hun knurrer, du må sørge for at det du har i hånden er bedre end det der er i skålen. Når det går godt ved madskålen, kan du prøve at bytte et ben for et ben.
    Vold har aldrig udløst noget godt.
    Her er et lille ordsprog til dig.
    98 % positiv træning og 2 % ret till at sige "sku"


  • #28   1. mar 2009 Helt enig med maianne....At skælde ud når hunden knurrer, får den bare til helt at undlade det signal på et tidspunkt og så bare bide i stedet. Husk også at lave dæmpende signaler som at smaske og gabe. Så fortæller du hunden at du ikke søger konflikt.

  • #29   1. mar 2009 Her er vores oplevelse

    Da vi fik Mulle vores labrador ville hun jo gerne gå i madskåle, og senere hend bestemme da hun blev ældre!

    Men vores Dansk/Svenske Gårdhund fik hende hurtigt lært hendes madskål er HENDES og ikke Labsens.

    Med hendes egen mad og ben gjore vi fra starten sådan at vi måtte rode rundt i maden mens hun spiste, og tage hendes ben fra det NEJ det er ikke for sent hun er jo stadig en lille hvalp, der skal finde sig til rette.

    Børn vil den opfatte som konkurrenter til hendes mad, lad børnene gå der hend knurre hund vend hende rundt så hun ligger på ryggen og tag fat i det øverste af brystkassen giver som regel hurtig overgivelse, dette lære hende folk gerne må røre hendes mad, eller ben for den sags skyld, at det er hende der er den nederste i herakiet, det samme gælder med hensyn til kattene, da hun tror hun er "mere end dem" her gælder det igen om at vise nu da i har katte at hun ikke er mere end dem men måske faktisk er mere på ligefod med dem, end overmand.


  • #30   2. mar 2009 Det I kalder for den gamle skole, er åbenbart det jeg har opdraget efter så.
    Jeg forstår ærlig talt ikk, hvordan at hundes knurren ved maden kan betragtes som usikkerhed? Det må en eller anden meget gerne forklare mig, så jeg bedre kan sætte mig ind tingene.
    Jeg ser knurren ved maden, som et tegn: "Det er MIN mad, så du skal ikke komme og spise den". Da Freyja knurrede af mig imens jeg klappede hende under hende måltid, var jeg konsekvent. Jeg tog hende i skinnet, tryggede hende ned imod gulvet, plus jeg stirrede hende meget dybt i øjnene. Hun hylede ikke, da det ikke gjorde spor ondt, men accepterede fuldt ud at jeg som førerhund gav hende en reprémande. Ligesiden har der ikke været noget. Hun er ikke spor utryg ved siden mad, men lader mig gøre præcis hvad jeg vil. Jeg kan sagtens stikke en hånd ned i maden, uden at hun tager halen imellem benene eller turbo spiser.
    Når jeg opdrager, gør jeg det med tankerne omkring hundes flok instink. Jeg er Freyjas alfahund, og når jeg skælder hende ud, gør jeg præcis som en anden hund vil have gjort i mit sted. Jeg "napper". En hund har det bedst, når den er sikker på sin plads i hiarkiet. Så er den ikke usikker, og føler sig bedre tilpas.
    Så mit bedste foreslag er, simpelthen at give hende en bestemt, men blid irettesættelse.


  • #31   2. mar 2009 hej

    du skal ikke taget en konflikt op med hende også bare tage benet, det helt forkert.

    du skal bytte købmand med hende. dvs giv hende noget der er lidt bedre også tage benet, gerne hvor er lidt væk fra det. det er rigtig god træning ogå vil i få bygget et godt forhold op uden at bare "tag benet for det mig der bestemmer" du kan indtil hun har lært at hun får det igen og ikke skal vogte over det, så tag det væk når der er børn i huset, for så længe i er der vil hun ikke ødelægge ting, og hvis hun mangler noget at tygge på å giv hende et stykke legetøj evt. :0)
    det kan være at hun i sin hvalpe perioede har skulle passe på sin mad af hensyn til de andre hvalpe eller at der er blevet taget noget fra hende. og derfor vogter hun det idag.

    men brug den træning med bytte. og så ikke giv hende mad når i har besøg.

    håber det hjalp lidt. du må meget gerne skrive privat hvis det ikke hlet virker eller vil vide mere.

    kan fortælle jeg e igang med en uddannelse som afærdinstruktør og adfærdsspecialist og vi har haft om disse oplevelser.

    mvh sandie


  • #32   2. mar 2009 Nu er det jo sådan, at hos opdrætteren, her får hvalpen måske mad i 3-4 skåle, og så er der 2-3 hvalpe om hver skål.

    Hvalpen kæmper om at få så meget mad som muligt, så der bliver snerret og knurret, og så bliver maden hugget i sig.

    Når så hvalpen kommer hjem til den nye familie, så vil den stadig hugge maden i sig, da den har fået den indstiling, at der er andre der tager dens mad.

    Men nu er det op til ejeren at gøre hunden fortrolig med, at der er ingen der tager dens mad, Det kan gøres på denne måde, at man gir en lille smule ad gangen, så hvalpen bliver fortroligt med at der er der tager dens mad, og at man godt kan tage skåle, for så kommer der mere mad i den.

    Når man har gjordt det i et stykke tid, falder den til ro og så vil den spise nornal, og ikke bare sluge maden.

    Men nu kommer så det, at hunden skal lære at den ikke skal beskytte sin mad, så nu går man hen og forstyrre hunden, når den er i fær med at spise, stikker fingen ned i skålen og roser hunden, da den bare spiser videre, uden nogen for for knurren eller andre lyde.

    På denne måde kan man så lære hunden, at man godt ken tage ben og andet den den spiser ud af munden på den.

    Så undgår man at hunden bliver foderbeskytter, men det er kun ejeren der kan gøre dette, ingen andre skal gøre det.





  • #36   2. mar 2009 Maianne- Godt skrevet:)
    Jeg er virkeig chokeret over nogle af de metoder folk anvender.


  • #38   2. mar 2009 Tak for de mange gode svar..
    Jeg kan se jeg selv er skyld i problemet.. Jeg har forsøgt at træne med hende at hun skal sætte sig og vente til jeg siger "værsgo" med at tage det.. (både fordi hun nærmest overfaldt mig når jeg stod med madskålen, men også for at hun generelt skulle have lov til at tage ting før hun gør det, hun tager nemlig fra tallerken hvis vi sidder i sofaen og spiser..)
    Men jeg tror problemet er opstået i den måde jeg har trænet det på, og det må jeg jo så arbejde mig ud af igen..
    Det er heldigvis ikke svært at finde noget der er mere spændende end hendes tørkost.. smiley

    Jeg vil ikke bruge de "magt obverbevisende" metoder, jeg vil gerne være leder, ikke diktator..

    Men tak for de mange gode svar smiley


  • #40   2. mar 2009 En hund som knurre i en madsituation er en utryg hund.

    Til den sætning vil jeg sige det IKKE passer... Min bette vaps knurre os når han får noget godt og viser tænder og det er skam ikke fordi han er utryg men simpelthen fordi han ikke vil have kattene tager hans mad.

    Hverken mit barn eller jeg har problemer med og tage ting fra ham og han knurre heller ikke af os, men kattene skal dælme ikke prøve på noget...

    Nogen gange kan han godt lige glemme at det er os og ikke kattene der er i bag grunden og kommer så til og knurre af os, men der skal jeg bare hæve stemmen så spiser han bare videre og loger med halen for han er alt for fokuseret på maden og ikke på hvem der er i nærheden og ved godt vi ikke tager mad fra ham..

    Men okey, nu er min en bette fis der aldrig kunne finde på og bide i nogen eller noget, han knurre bare af kattene og viser tænder, så går de deres vej igen..


  • #41   2. mar 2009 skal så os lige siges at jeg har arbejdet meget med og røre ved ham når han spiser, set hvordan han reagere ved at jeg ligeså stille flytter hans mad rundt på gulvet og rost ham meget når jeg har gjort det og har skam os stået med hele hånden nede i maden mens han har spist, bare for og være sikker på han ikke reagerede negativt da jeg havde spædbarn på det tidspunkt som jo ville kravle på et tidspunkt...



  • #43   2. mar 2009 <b>Miriam P</b>
    Jeg er enig med dig. Min far har været hundefører indenfor politiet i mange år, og har selv lært mig de metoder han selv har brugt. Vores hunde er også glade, tilfredse dyr, der er i en rigtig balance. Selvom at hunden, i dette tilfælde Freyja, er min bedste ven, ligger hun stadig væk under mig, og under de andre mennesker omkring hende.

    <b>Maianne-Tænk FØR du avler .</b>
    Tusind tak, det var rigtig dejligt du ville skære det ud i pap for mig smiley
    Men jeg holder nu stadig til min metode, eller den gammel dags som man kalder den. Når jeg opdrager, tænker jeg mere på hvordan hunde opdrager hinanden. Jeg kan nogle gange sagtens finde på at tænke heeeeelt tilbage til dengang hunden var en ulv, og hvordan det hele blev balanceret i hieraki. Trods deres metode var dyrisk dominans, lever de alligevel i perfekt harmoni.
    Ved at dominere min Freyja, giver jeg hende sammentidig en tryghed hun behøver som flokdyr. Hun kender sin plads i rangordenen, og gør sig ingen forsøg på at komme længere op, da hun ikke er i tvivl om sin plads.
    Jeg tror bestemt ikke hun knurre af mig ved maden fordi hun er utryg, men mere fordi at hun ikke vil dele sin mad. Freyja og jeg har et utrolig stærkt venskab, og så jeg er sikker på at hendes adfærd omkring maden ikke er utryghed. Vi samarbejder på mange måder, men hvis hun ikke respektere min alfa status, så er jeg kontant. (Okay, skal ikke forståes så voldsomt som det lyder).
    Min far er gammel hundefører indenfor politiet. Mange kan måske diskutere om politiets opdragelses metoder er korekte, men jeg syntes nu at vores egne hunde lever i fuld trivsel og er nogle glade vovser. De er 100% kontrolér bare, og virker slet ikke underkuet eller nervøse.
    Men jeg kan sagtens se, at den metode du bruger også er ganske glimrende, så den vil jeg slet ikke kritisere. Men hver person har sine egne metoder smiley


  • #44   3. mar 2009 Lia havde voldsom foderaggression med knurren, udfald og snappen omkring godbidder og ben, da vi fik hende som 8 ugers hvalp . Vi gjorde så det, at vi de første uger fik hun fuldstændig fred med sin mad og godbidder. Dvs. vi holdte kattene væk fra hende og havde vi børn på besøg, så fjernede vi al mad og godbidder inden de kom.

    Da hun så begyndte at blive mere afslappet, begyndte vi at lade være med at slippe benene, når vi gav dem til hende, sådan at hun blev nødt til at tygge, mens vi hold i den anden ende af benet. Omkring dette tidspunkt begyndte vi også at give hende godbidder, mens hun lå med noget godt, men hele tiden i sådan et tempo, at hun var rimelig afslappet og ikke knurrede, sådan at vi ikke belønnede hende for dårligt adfærd.

    Senere igen, begyndte vi at bytte tyggeben og godbidder med hende og endnu senere lærte hun, at hvis hun var sød og forholdt sig i ro, når kattene fik godbidder, jamen så faldt der også noget af til hende.

    Alt dette blev kun trænet en 2-3 gange pr. uge, sådan at der ikke kom al for meget fokus på det foder. Samtidig lærte vi hende "nej" og "vent".

    Det har nu været sådan i mange måneder, at Lia er blevet lidt af en pestilens og mener at der altid skal være en til at holde hendes kødben men hun tygger også selvom denne er et vildfremmed menneske. Er der ikke nogen, som har tid til hende, så prøver hun at tygge ben på maven af kattene, hvilket de dog ikke gider være med til. smiley

    Hun tager det helt afslappet hvis en af kattene går hen til hendes foderskål med alm. foder. Er der ekstra guf i skålen, så kan hun finde på at puffe dem væk (og det er også helt i orden), men der er ingen knurren, visen tænder eller gøen. "Nej" og "vent" øvelserne har oven i købet haft den bi-virkning, at hvis vi er i nærheden, så tager hun ikke noget uden at have fået lov og det uanset om det er en død mus i græsset eller når manden taber middagskoteletterne på gulvet.


  • #48   3. mar 2009 Så jeg har snakket med en adfærds specialist om det, og de råd der er kommet om at gå så tæt på som muligt uden hunden reagere og så smide nogle guffere i skålen der er ekstra lækre, er det bedste.. Efterhånden vil man kunne gå tættere og tættere på, og til sidst tage hånden helt ned i skålen for at give hende gufferne..
    Rådet lød også på at i tilvændings perioden må hun ikke have noget hun har besiddertrang over når der er gæster eller børn til stede..

    Med benet er det det samme, vi skal gå så tæt på vi kan uden hun reagere på det og kaste guffere hen til hende samme fremgangsmåde som med skålen, og til sidst bytte med hende med en mere attraktiv guffer end det ben hun har..

    Og i følge rådgiveren er det ikke en god ting at straffe hunden for at reagere sådan, det kan forværre adfæren og nedbryder det tillidsbånd der er mellem hund og ejer..

    En tillidsfuld hund vil være lige så lydig som en undertrykt... bare gladere...

    Så tak for alle svarene smiley I havde jo ret de fleste af jer, men det var nu rart nok at snakke med en der har set hunden smiley


  • #50   3. mar 2009 Tak Miriam P.
    Jeg tror også vores metoder er meget ens, sådan det lyder det i hvert fald ;o)


Kommentér på:
Knurre omkring mad...

Annonce