Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Inspicering af opgave 205 kr.
  • Udskiftning af stik til “grisetryne” 230V ifm fjernvarmeinstallation. Haster! Vi skal have etableret et 230V el-udtag med jord inden fjernvarme installationen indendørs kan etableres på mandag. Skal udføres autoriseret. Vi har ikke selv materialerne. 1.500 kr.
  • Afmontering af defekt opvaskemaskine og montering af ny brugt 1.000 kr.
  • Lapning af dæk 500 kr.
  • Fugening af bordplade 1.100 kr.
  • Besværlig lås 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Temperament på Rhodesian Ridgeback?
  • #1   9. mar 2009 Jeg kender ikke racen personligt, men har hørt dens temperament sammenlignet lidt med rottweilerens.

    Om der er sandhed i det, må andre vurdere :o)


  • #2   9. mar 2009 Jeg har igennem årene kendt ca 4-5 stykker. Min erfaring stemmer helt overens med TopDogs *S* Tre af dem har været hanner, og ingen af dem har kunnet omgåes andre hanner efter de blev kønsmodne.

  • #3   9. mar 2009 hmm. Opfatter mig selv som en erfaren god hundetræner/ejer...
    Synes det er en smuk hund, men jeg kender ikke racen, og ved derfor ikke hvad der ligger under det kønne ansigt.....
    Men ønsker en loyal hund, der íkke har en kort lunde..


  • #4   9. mar 2009 Om Rhodesian Ridgeback (Løvehund)
    Opdateret: 12-03-2007 23:21

    Historien 1650-1850
    Racens opståen
    Storvildtsjægerne




    Navnet "Løvehund" blev givet Ridgebacken fordi adskillige af de gamle storvildtsjægere, såsom Van Rooyen, Selous, Upcher og andre fandt dem udpræget velegnede til løvejagt.



    Dette forledte mange til at tro at hundene var løve DRÆBERE. En smule eftertanke ville have gjort det klart, at ingen kendt hunderace ville have en chance i kamp mod en løve. Hvad Ridgebacks gør og gør yderst effektivt, er at drille løven med konstante og smarte skinangreb indtil den står stille i ren forvirring og giver jægeren præcist, hvad han venter på – et klart skud på nært hold. For at gøre dette effektivt kræves mod, smidighed, udholdenhed og en instinktiv viden som denne race synes at have i udpræget grad.



    Et trænet jagtkobbel vil, efter at have sporet vildtet (ikke nødvendigvis løve) sprede sig ud, én løbende direkte mod byttet, de andre cirklende rundt om dette for at afskære flugt. Her bliver hundens fantastiske smidighed vist - evnen til at dreje i en brøkdel af et sekund, springe til siden og lave skinangreb eller opretholde en høj hastighed, hvis deres bytte slipper fri og flygter.
    Alene vil Ridgebacken genere større vildt, men ofte bruge sin vægt i et direkte brystangreb på mindre vildt. Sådanne angreb sker meget hurtigt, i et slags hit-and-run angreb - hvor hunden forbliver på sine ben uden for byttets rækkevidde.

    Dens udmærkede sporevner lader næppe noget tilbage at ønske i sammenligning med de deciderede støverracer og den kan trænes til at blive en meget effektiv sporhund. Hvis man gerne vil have et par stykker fuglevildt til middagen og gider bruge lidt tid på at vise Ridgebacken, hvad man ønsker, vil den bestemt kunne finde det.
    Der findes mange fantastiske historier om Ridgebackens klogskab - troskab er en fremtrædende karakteristik og den vil gengælde kærlighed tusindfold. Der findes ikke en bedre hundeven, ej heller en mere intelligent kammerat. For den ensomme er Ridgebacken den ideelle hund.
    En Ridgeback er specielt tilknyttet til sin ejer og sin familie, og som vagthund for hjem og ejendom har den ofte vist sig uvurderlig. Den er udpræget reserveret overfor fremmede, men aldrig aggressiv eller svær at stole på og dens lave knurren advarer enhver ubuden gæst og får ham til at stoppe. En Ridgebacks venskab - når det først er opnået - er for livet.
    Fra: Handbook of the Rhodesian Ridgeback Club - (The Parent Club - Founded 1922)




    © RRK 2007Formand: Nada Nikolic, kinyemi@kinyemi.com


  • #5   9. mar 2009 Vi har nogle vener der har en han , og vi har igen problemmer når vi er sammen , den de har er en rolig hund.

  • #6   9. mar 2009 Jeg vil have en tæve smiley puhaa..... kan ikke lide det der står om at de er reserveret over for fremmede.... Men ja... vidste godt det var en god vagthund.

  • #7   9. mar 2009 Jeg har også kun kendt en - en hanhund , om den var dårligt socialiseret ved jeg ikke men ellers kunne den kun med tæver , sin ejer og .. sig selv tror jeg faktisk.

  • #8   9. mar 2009 jeg kender hende her:
    http://www.jettefuglsang.dk/9095/home

    ved faktisk ikke så meget om hende ud over at hun går fint med på tur, sammen med de andre hunde
    hun er fx med på denne tur
    http://www.jettefuglsang.dk/9095/home

    hun er utrolig dygtig til lydighed og agility


  • #9   9. mar 2009 at en hanhund ikke kan med andre hanner eller hunde gennerelt behøves jo ikke nødvendigvis at betyde den ikke kan være en god familiehund :O) Jeg kender nogen der har en tæve og hun er den rareste hund

  • #10   9. mar 2009 Jeg har kun mødt nada's hunde i forbindelse med en udstilling...
    Jeg opfattede dem som intelligente, reserverede overfor fremmede, trofaste, og en meget stolt hund...

    Jeg skulle dele bagsæde med den ene hele vejen til jylland, og alligevel formåede hun at kikke den andenvej og forsøge at ignorere mig hele vejen smiley for måske jeg så forsvandt- det synes jeg var lidt sjovt når jeg nu er vandt til min egen alt elskende "skøde" hund, der ville hoppe på enhver fremmed med glæde...hehe


  • #11   9. mar 2009 Vi har et par i klubben der har 2 hanner.
    Et par dejlige intelligente hunde. De er ikke så interesseret i at snakke med os andre, men virker utrolig hengivne overfor deres ejere.
    De bliver brugt til almen lydighed (arbejder frem mod C klassen lige nu) og rally. Den ene er omkring 3 og den anden 1-1½år gammel (kan ikke huske det præcis!)
    Smukke hunde, men de kræver aktivering/stimulering og masser af socialisering.


  • #12   9. mar 2009 Har personlig erfaring med en hanhund. Han var den dominerende i kuldet og det har ejer kæmpet med igennem hele hans "ungdom/teenage år". Han er reserveret, elsker sin mor og dem han kender. Han vuffer når der kommer fremmede og ser om mor vil have dem indendørs. Er de godkendt af mor går han hen og passer sig selv igen.
    Han har gået til træning (bor i Tyskland) og det gjorde han fordi han skulle og fordi mor bad ham om det, men ellers var det ikke hans store passion. Han er meget intelligent, tænker selv hvilket nok er det der giver lidt problemer i træningen for han tjekker lige om det nu også er helt så nødvendigt som befalet.
    Jeg ved at ejer er ovenud lykkelig for ham i dag og kan næsten ikke holde tanken ud om ikke at have ham mere, så den træning man giver i ungdommen kommer godt igen. Han er ikke god med andre hanhunde, kender dog til en meget mindre dominerende hanhund af samme race som kan med alle hunde, så ved ikke om det kan reguleres med dominans.
    Skøn hund havde jeg pladsen og tiden ville jeg bestemt have sådan en af slagsen.


  • #13   9. mar 2009 RR er en fantastisk race, hvis man kender den og elsker dens særheder. Det er ikke en lege hund! den gider ikke bolde, leg, løb eller vand. Den følger kun dig, og afventer kun signaler fra dig! det er en hund der kan gå lange distancer i ekstrem varme uden vand. Dette instink at man ikke gør noget "overanstrengene" unødvendigt såsom løbe efter bold osv. Ligger dybt i dem, og derfor følger de dig ligeså langt du vil gå. Det er en hund der skal socaliseres, da de ikke af natur er særlig glade for andre han-hunde. Det er en reseveret hund, og gider sin familie, tæver i løb og sig selv! Når vi får gæster, kigger han på far eller mig, siger vi ok, går han hen og ligger sig, og passer sig selv. Gæsterne kan få en llidt logrende hale hvis de henvender sig til ham, men han trækker sig hvis de vil kæle ham! Det er en ekstrem god beskytter, og vil lade sit liv for dig. Den er frygtløs. Men hvis du giver den rette træning ( min mand går Shweiss spor med ham, plus en to timer over markerne om aftenen) socaliserer den, viser den du er leder, og du bestemmer hvem der kommer ind af din dør, og hvem du vil snakke med, kan elske de særheder racen har såsom den er meget reserveret, kan du ikke få en dejligere, trofast og loyal race end RR.
    Jeg vil til hver tid, altid vælge racen RR. Og når Chilli går væk, og vi beslutter vi skal have en ny hund, bliver det klart en RR igen smiley
    I lømmelalderen kan den godt være ret dominerende, og skal have en fast og leder-type ejer, da den meget gerne vil bestemme hvordan vi skal gå tur, hvor vi skal gå hen og hvilke andre hunde der har lov at eksistere. Men ellers er det en opmærksom, stærk og morsom hund, der med sine særheder, indtager ens hjem på en så positiv måde, at tomrummet når han en dag går bort, vil være uholdeligt.

    Så hvis du vil anskaffe dig en RR, skal du først gør op med dig selv: Vil jeg have en hund, jeg kan slippe nede på græsset, hvor den bare leger med de andre, en hund man kan kaste en bold til, en der altid bare står med logrende hale og gider hilse på de børn eller voksne der går forbi og synes din hund er såååå smuk og ser såååå sød ud så er det IKKE en RR du skal vælge.
    Men kan du stille dig tilfreds med at gå lange ture uden om eventuelle hundeskove eller andre steder du ved der er løse hunde, gider du træne intens med den, kan affinde dig med eller elske som jeg gør at den er reserveret over for andre undtagen dens nærmeste så er en RR en godt valg smiley

    Men skriv hvis der er andet du vil vide om denne skønne race, så bare skriv. Du kan også kigge på RR klubbens hjemmeside, der står også en masse om denne dejlige race!!


  • #14   9. mar 2009 Har selv RR og har haft det de sidste 16 år.. Har kun rosende ord at sige om racen.. Der kan dog være forskel på dem, ham jeg havde først kunne ikke med andre hanhunde, men Pluto som jeg har nu, kan med alt og alle, vi er rigtig tit i hundeskoven, han løber hen og siger hej, og syns han om den anden vovse leger de, og hvis han ikke bryder sig om den går han bare igen smiley
    Men ja den er reserveret overfor fremmede, gider ikke løbe efter pinde, bolde osv, jo som hvalp og hvis man får den rigtig i hopla smiley
    Det er en meget intelligent hund, er lærenem, men mister dog hurtigt interessen igen nogengange...
    Som teenager er hørelsen ikke særlig god, men sådan er det vist generelt med hunde ikk :))
    Kunne ikke forestille mig et liv uden RR, en super dejlig og fantastisk hund..
    Men læs og sæt dig godt ind i racen inden køb..
    Held og lykke fra Joan og Pluto..


  • #15   9. mar 2009 Joan Ø: Tror også der meget forskel på dem, men synes egentlig generelt at mange RR han-hunde ikke kan med andre, sådan er det i hvertilfælde med min afdøde gamle RR og ham jeg har nu. Dem jeg har kontakt med som også har RR ( en 4 stk) bryder sig hellr ikke om andre han-hunde. Men oki som skrevet er det ikke den store lege-hund, og vil slet ikke sige RR står for at angribe, men hvis en anden han-hund kommer over og vil lege, og den ikke forstår et nej, viger RR ikke tilbage for et slagsmål.

    hehe når du skriver hopla tænker jeg sådan på Chilli, laver din også gazelle spring når den kommer i "hopla"? Men kan kun give dig ret! kun rosende ord for denne race, hvis man forstår den! tror enten er man til RR eller så er man ikke smiley


  • #16   12. mar 2009 ina T: Ja de skal nok sige fra hvis de andre hunde ikke lige fatter det:) Men på en god måde syns´ jeg, de angriber ikke bare for at angribe, men advarer først, det er ihvertfald mit indtryk:))
    Ha ha ja Pluto kan også lave de skøreste og vildeste spring /hop, har mange grinere over ham :)) Men du har nok ret enten er man til RR eller ej... Og jeg er en af dem, der helt sikkert er :))


  • #17   13. mar 2009 Joan Ø: Ja jeg vil bestemt heller ikke sige de andgriber, og vil bestemt heller ikke sige de har et grundlæggende aggresivt temprament. Men det er en hund der tror på sig selv, og hviler i sig selv, så synes heller ikke den går i vejen for et godt slagsmål, hvis den anden hund ikke forstår advarelsen.
    Grunden til jeg godt kan blive lidt skeptisk når folk spørger til den på grund af den ser flot ud. Er at jeg ikke vil kalde den den perfekte familie hund, medmindre man kan forstå og elske dens små særheder, såsom den er reserveret og ikke den store lege hund. Kender nemlig desværre familier der har brændt nallerne på denne race, da den er noget så medgørlig indenfor, men kræver som regel en bestemt og erfaren leder når den er ude og god træning. Og det gør at i de familier jeg kender, at kun faren kan gå med deres RR, da hverken konen eller børnene tør. Vi har en pige på 13 år, der aldrig har fået lov at gå med Chilli alene, men må "nøjes" med Luna, hvis hun vil ud med hundene.
    Men jeg er også RR menneske, og kan slet ikke forstille mig et liv uden denne dejlige race smiley


  • #18   21. mar 2009 ina T: Kan kun give dig ret, det er en meget speciel hund med små særheder, så ja det er en rigtig god idé at sætte sig ind i racen og dens små finurligheder:)) Personligt elsker jeg dem alle... Men det er en stærk/viljestærk vovse...

Kommentér på:
Temperament på Rhodesian Ridgeback?

Annonce