5.389 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
8 Svar
Hjælp, hvad betyder gester?? Hjælp, hvad betyder gester??
hejsa
jeg sidder med en opgave, som jeg er ved at skrive i billedkunst på sem. om portrætter. Den handler om hvorfor det er vigtigt at undervise i portrætter, om at det er identitets dannende osv. Men så er det jeg støder på ordet gester, og har slået det op i forskellige ordbøger og leksikas, men uden hjælp
er der nogle af jer, som ved hvad betydningen af gester er? det står i sammenhæng med at eleverne tilegner sig viden om gester, sprog, tanker o.s.v
hilsen Gitte
0 synes godt om
jan 2008
Følger: 12 Følgere: 115 Hunde: 6 Emner: 248 Svar: 7.830
nov 2005
Følger: 18 Følgere: 23 Hunde: 1 Emner: 142 Svar: 3.900
jun 2007
Følger: 70 Følgere: 62 Hunde: 1 Emner: 232 Svar: 2.745
kroppens bevægelser som udtryksmiddel
gestikulation -navneord -en, -er, -erne
brug af håndbevægelser o.l. som udtryksmåde
... Måske er det en bøjet form af disse ord, for det står ikk i min retskrivningsbog..
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 33 Hunde: 5 Emner: 239 Svar: 2.219
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 33 Hunde: 5 Emner: 239 Svar: 2.219
nov 2005
Følger: 18 Følgere: 23 Hunde: 1 Emner: 142 Svar: 3.900
feb 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 1 Emner: 14 Svar: 425
Gestuelt maleri: Nærmest synonymt med Action painting. Anvendes dog i en bredere form, da den ikke relaterer til en særskilt amerikansk malerskole.
jan 2008
Følger: 12 Følgere: 115 Hunde: 6 Emner: 248 Svar: 7.830
http://dvm.nu/hierarchy/periodical/mm/1989/01/?show=data/periodical/c/9/4/1989_01_14.tkl&type=periodical
Cherchez la femme, siger franskmændene: Søg kvinden! For livet har lært dem, at der står en kvinde bag alt. Vi er på fransk visit hos én af danskrockens bedste sangskrivere og leder i C.V. Jørgensens univers efter kvinderne, mens vi følger udviklingen fra Sort Vinter til Indian Summer
HUN DUKKER ALLEREDE OP på debut-LP'en En Stynet Strejfer (1974), hvor Louis - C.V. Jørgensens alter-ego - vågner op i hendes seng. Vi ved ikke, hvad hun hedder, ej heller hvordan hun ser ud, men vi ved, hvad hun kan: hun kan fiksere Louis: "Din krop blænder mine øjne/Som var den gjort af sne/Hvordan skulle jeg kunne forlade dig/Når jeg næsten ingenting kan se" . De gør begge et stort nummer ud af, at der kun er tale om et one-night-stand, men på trods af de gensidige og højtidelige forsikringer bliver Louis, hvor han er og har det godt. Han får rundstykker til sin morgenkaffe, og i rum tid giver hun hans forhutlede liv patina.
Hun, den allerførste, bjergtager Louis gennem sin umiddelbare fysiske skønhed. Det svimler for hans øjne, og han mister orienteringsevnen. Men samtidig er hun en lise for det liv, han lever. Hun forener således de egenskaber, som siden udspaltes på forskellige kvinder.
HVAD DER SIDEN SKER med denne første veninde, melder historien intet om. På de næste LP'er hører vi intet til hende. I stedet følger vi Louis, mens han flakker rundt som supernova på det danske rockfirmament, skiftevis frastødt og tiltrukket af tilværelsen som stjerne. I mellem jobs og fester frekventerer han de nye københavnske cafeer. Her, i dette letlevende og moderigtige spejlmiljø, iagttager Louis cafelivet og dets aktører. Tilbagetrukket, på distancen spotter han hvert lille træk. Især kvinderne har han blik for. Pigen på fortovsrestauranten ser ud som en stjerne, eller hun vil i hvert tilfælde gerne, og Louis' tanker glider naturligt og let mod mere glamourøse divaer: G. Garbo, B. Bardot.
Med til kollektionen af iøjnefaldende skønheder hører chokoladebrune Trine, Michelle Mohr, Eva Nathansen og solskinspigen Vibeke. Det er disse velskabninger, der udgør interiøret på T-shirt, Terlynebukser Og Gummisko (1975). Ingen af dem gør meget andet end at tage sig ud. Det gør de til gengæld godt, og C.V. Jørgensen kvitterer med det ene stilrene og knivskarpe stilleben efter det andet.
Men med deres blaserte miner og teatralske gester er T-shirt-pigerne, når det kommer til stykket, gudsjammerligt trivielle. De eksisterer mest af alt for syns skyld og som festfyld, og der er trøstesløst tomt bag den smukke facade; her stivner alt liv til indøvede passager.
SÅ ER DER ANDERLEDES FART på Hamburger Sally og de andre piger fra Storbyens Små Oaser (1977). Caféernes pin-ups var udstillingsmodeller; nok se, men ikke røre, men de nye veninder er både pågående, kontante og sanselige. Her er varme og villighed, til lige meget hvad du måtte be' dem om. Der er bestemt ikke noget i vejen med forbindelsen, da Louis en sen nat ringer til sin navnløse frille: "Uh babyjeg ka' næsten intet høre/Det er som om jeg har din lange tunge indeni mit øre/Det er dejligt nok men/Hva' er det egentlig du si'r/Jeg si'r den bliver der/& drop så al det koks/Du kan overnatte her hos mig/Medmindre du foretrækker en telefonboks/Okay, baby, så er jeg hos dig lige om lidt".
PÅ VILD I VARMEN (1978) møder vi første gang hende, det hele drejer sig om, eller mere præcist: Vi møder hende netop ikke. Hun er lige forsvundet, men ikke sporløst: "Jeg ved egentlig slet ikke hvorfor/Jeg savner dig til hudløshed/Kan det mon ha' noget at gøre med duften/Du lod hænge fritsvævende i luften/En blanding af jeg ved ikke hvad/Incognito & Silhouetta". Besat af savnet vandrer den ellers tjekkede Louis hvileløst rundt i sin med ét mærkværdigt tomme lejlighed; den er fuld af hendes fravær.
Det citerede nummer Clue er C.V. Jørgensens egentlige krisenummer. Det er et højdepunkt i hans lyriske karriere, og herfra kan den samlede produktion overskues. Det kaster reflekslys på de forudgående LP'er og rummer nøglen til de efterfølgende.
C.V. Jørgensens fortæller har hidtil opholdt sig i skyggen. Som den udeltagende iagttager, han var, udspillede livet sig for hans øjne. Synet var hans kritiske sans, og han beherskede verden gennem sit blik for den. Alle situationer var sete. Fra og med Vild I Varmen mister synet eller blikket terræn, og det bliver nærsanserne, høre- og lugtesansen, der vinder frem. Louis har med andre ord fået næse for, at det væsentligste er skjult for øjet.
I og med at øjet viger pladsen som det dominerende organ og overlader dette privilegium til næsen, knyttes C.V.s interesse mere og mere til det flygtige, det forsvindende og fortidige. Øjet spotter det værende, men lugtesansen erindrer det, der har været, og erindringen bliver det nye strømførende lag i C.V. Jørgensens tekster. Samtidig bliver hans univers lige så æterisk, ubestemt og vemodigt, som den duft af parfume, den navnløse pige efterlod i Louis' penthouse: "& hver en villa have har sin helt specielle duft/som forsøder sommernattens stillestående luft/Hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil/Slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil". Incognito Og Silhuetta.
ELISABETH HEDDER DET NUMMER , der på værdig vis afslutter Lediggang Agogo fra 1982. Her er vi ved vejs ende på den togtur, der er konceptet for pladen: i barndommens gade, Hovedgaden i Lyngby, og Louis har hjemvé. Han længes tilbage til barndommens land, og nu sættes der navn på savnet fra Clue "Hver gang jeg tænker tilbage/På hovedgaden 84 E/Kan jeg tydelig se ting/Jeg ved ikke findes der mer'/Men det er jo den slags ting der sker/Blinklysene de skifter/& hjemtrafikken går sin gang/-Alt liv forsvinder/Ud af billedet den niende maj/Hvor jeg utålmodigt venter på dig/Elisabeth - Elisabeth". Alle mister noget, ingen kan erstatte. Men evigt ejes kun det tabte. Navnets højtidelige patos matcher perfekt med den underliggende længsel.
Samtidig mobiliserer navnet den erindring om barndommens lykkelige, men tabte land, som er den kunstneriske motor på denne LP. Det hele bliver - i øvrigt -ikke mindre patetisk af, at det er forfatterens fødselsdag den 9. maj.
"Når jeg ser det på tryk/Det billede jeg har/Af verden indeni mit hoved/Ligner det en drøm af et postkort/Fra en anden klode" , synger C.V. Jørgensen på Vennerne & Vejen fra 1985. Og det er i sandhed nogle fremmedartede idyller, han præsenterer os for. På Calypso - der har taget navn efter den nymfe, der holdt en anden strejfer, Odysseus, fanget i syv år - vågner Louis op "... i selskab med den eneste ene/& føler sig som født på ny / Mørket er forsvundet som dug for den stjerne/Der står op over Kerkira by" . Sammen går de to hånd i hånd langs kajen, og det er ene og alene dem, der bestemmer, hvordan historien udvikler sig.
Det ligner på en prik en tanke, at Louis' lykkelige romance er forlagt til ferieøen Corfu. Den fylde, varme og positivitet, som på den forrige LP overvintrede i erindringens og melankoliens evige sensommer, står nu i fuld flor fjernt fra hjemmets kyster. Hvad der før kun var rum for i fortiden, bliver der nu tid til på fremmede breddegrader.
VENNERNE & VEJEN er en fantastisk splittet LP. På den ene side lykkeligt liv fjernt fra verdens kiv. Her slentrer Louis hånd i hånd med den eneste ene, mens månen lyser blegt og billigende. Der er noget for C.V. usædvanligt suverænt i deres sprogløse væren til stede i verden. På den anden side en række sange, hvor C.V. retter blikket mod det hjemlige hverdagsliv, dets tomgang, tvangsmæssige rutiner og datadisciplin, og når det sker, hudflettes samtiden på den mest sataniske vis. Han er mere kompromisløs, diabolsk og bitter i sin samtidsdiagnose, end nogensinde før. Der lægges ikke fingre imellem, når han skriver journalen til vennerne, branchen, journalistikken, yuppierne og les nouveaux riches.
På den ene side radikal misantropi og livslede, på den anden helt uproblematiske idyller. Mellem de to verdener står kun den eneste ene, altmuligmanden: "Hun læser dine tanker/& slikker dine sår/Hun elsker når du kommer/& smiler når du går/Hun spotter dine fjender/& brænder dine broer/Hun drukner alle sorger/& sletter dine spor/Hun går gennem ild & vand/Som en selvudslettende altmuligmand" .
Kvinden vender her tilbage, men nu er det ikke hendes ydre eller fysiske fremtoning, der fremhæves, men det rum, hun tilbyder. Hun bliver den konkrete variant af den mening, rockpoeten har forsøgt at fravriste tilværelsen. Hun spørger ikke om livet, hun lever det. Hun søger ingen mening, hun er. Gennemført uproblematisk, som hun jo er, holder hun ham oprejst. Hun dækker ham med blide kys, mens hendes hår skjuler ham for verden. Hun er - som Elisabeth, pigen fra Clue og kvinden på Corfu - underlig blodløs og gennemsigtig. Hvem er hun, denne altmuligmand? En sirenesang? En drøm? En sfinx? I Louis' tomrum er hun et og alt. Hun er hans cover. Han er undercover.
DET GAV BANGE ANELSER , at det sidste nummer på Vennerne & Vejen var instrumentalt. Var det et hint? Et udtryk for, at det sidste ord var sagt? Var C.V. Jørgensen sig bevidst, at han spændte over for forskellige verdener? At det i det lange løb var uholdbart med en så heterogen mixture af radikal samtidskritik og fjerne, drømmeagtige idyller?
Måske, men det sidste ord blev det ikke, og bange anelser blev gjort til skamme, da C.V. Jørgensen fik sin Indian Summer. På denne nye LP vender han tilbage fra en anden klode. "Livet er lykken", synger han, og når Nanna er mand for den vokale backup, bliver det hele så enkelt og smukt, at man er på nippet til at tro det.
Mens han vover at rime hjerte på smerte, gør C.V. status: "Der var en gang hvor jeg troede/Kosmisk kaos var på mode/For jeg hang ud blandt udbrændte stjerner/& det tog lysår før jeg så/Livets storhed i det små/& at himlen er begravet i vores hjerner" .
De to verdener, som hidtil har været adskilt, bringes nu i kontakt med hinanden. Det store er i det små. Himlen er i vores hjerner.
Det nye ved Indian Summer er altså, at C.V. Jørgensen lægger et nyt perspektiv på livet. I stedet for at stille sig til dommer over for det, hengiver han sig til det. Han indgår mere fordringsløst i det, eller tankeløst, som han selv siger det: "Livet er lykken/& når jeg tænker mig om / Så har jeg det allerbedst/Når jeg er tanketom" .
Mens CV. Jørgensen således forsoner sig med realiteterne og begynder at leve livet i stedet for at afskrive det, sker der en signifikant ændring af kvindebillederne. Kvinden er stadig et centralt omdrejningspunkt i hans univers, men samtidig med at spændingen mellem det faktiske og håbet aftager, mister hun sin helt guddommelige status. Lige som han er hun kommet ned på jorden.
Det er i denne mere fattede omgang med livet, C.V. Jørgensen foreløbigt finder ro. Han opholder sig fortsat i skyggen, når han i dobbelt forstand mediterer over livet. Men han gør det nu med større ydmyghed. Han har besindet sig på, at livet først og fremmest ér.
C.V. Jørgensen er ikke næsten lykkelig, men han forsøger at lære sig livets melodi og overvinde den selvødelæggende splittelse mellem verden, som den kunne tænkes, og verden, som den er. Og som om han endnu ikke er helt sikker på, at livet er lykken, messer han prøvende, men også insisterende sit nye mantra: "Vi er liv & lys/Vi er skygger & magi/Vi er hinandens alibi/Vi er liv & lys" ;.
© 2000-2008 DEF - Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek
Hjælp, hvad betyder gester??