Så er vi tilbage. Så er vi tilbage.

Som mange nok har opdaget, er Aslan og jeg atter på hundegalleri.

Vi har holdt en pause og nu er alt kommet på plads.
Aslan og jeg er flyttet hjemmefra.

I starten var jeg meget urolig for hvordan han ville tage det at flytte væk fra sine faste omgivelser, da Aslan er meget knyttet til min mor og min gamle papfars hund. Men han har taget det hele i stiv pote. Han acceptere at det er ikke ok at gø, hvis der går nogle ude på gangen. Det er kun ok at sige at enkelt bjæf, hvis der bliver banket på eller hvis nogen ringer på. Hvilket er herligt.

Han finder sig i at han ikke kan komme ud i tide og utide. At det er på faste tidspunkter hver dag og alen hjemmetræningen er også gået i gang. Hvilket overhovedet ikke har været noget problem.
Han har fået sit eget "værelse". Forstået på den måde at han er lukket ude i gangen, når jeg ikke er hjemme. Der er et babygitter i døren så han kan stadig se ud i lejligheden, men han kan altså ikke gå rundt i hele lejligheden, da det fungere bedst for ham at være i et lille område.

Vi har igår været i den lokale hundeskov og det er også gået rigtig godt. Dog kan han stadig slå ørene sammen, når man kalder på ham og skal hjem. (Der er jo andre, de er mere spændende end mor)

Aslan bliver 3 år her til november og jeg synes egentlig jeg har klaret det meget godt med ham.
Jeg var med god grund en af de teenagere man hurtigt kunne dømme.