Mobning som ender i selvmord

Ginga og Taiga mine elskede stjerne<3 Tilmeldt:
feb 2009
Følger: 39 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 205 Svar: 3.353

#1 5. nov 2014 Hold nu op en mobber vil stå til en skideballe af den anden ende lige så vel som min egen datter vil.

Jeg vil nok tage en åben snak med forældrene hvis mit barn blev mobbet og hvis min datter var mobberen ja så tror jeg eg vil tvinge hende til at gøre det godt igen og invitere den mobbede hjem.

Men jeg satser på at kunne opdrage min datter til ikke at moppe.

0 synes godt om

Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.803

#2 5. nov 2014 Ikke for at være, ja jeg ved ikke hvad. Men hvor ved du fra hun har begået selvmord?

0 synes godt om

Cooper Tilmeldt:
jan 2013
Følger: 21 Følgere: 31 Hunde: 1 Emner: 370 Svar: 3.546

#3 5. nov 2014 Se nyhederne, det hende fra Skjern på de 16 år. Plus at vores barnepige har gået på efterskole med hende

0 synes godt om

Ida Nilsson & Tulle Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 9 Svar: 58

#4 5. nov 2014 Hold op hvor er det trist at se på den video.. hun havde så mange venner at gå til, alligevel var pigebarnet bange for at sige det

Jeg har også haft en depression, som jeg faktisk stadig har. Jeg følte ikke jeg behøvede at andre skulle vide hvordan jeg havde det. Blev hjemme fra skole, lukkede mig inde på mit værelse, og tænkte at jeg ikke fortjente at leve. Ingen ville alligevel savne mig.. jeg begyndte og cutte, og det hjalp mig af med tankerne.. jeg får dog hjælp nu, men har stadig sorte tanker, og dem er man ikke af med, med ét. Der går tid, men det hele er så meget nemmere når man fortæller det til andre..

1 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#5 5. nov 2014 Ja, hun boede i nabobyen..
Jeg så den faktisk lige og tårerne triller godt nok meget.

Jeg er blevet mobbet og har selv været tæt på selvmord flere gange. Det er virkelig den værste følelse.

Natascha: Jeg kan bekræfte, at hun begik selvmord. De ledte efter hende her i byen og måtte meddele, at hun blev fundet tidligt om morgenen dagen efter hun forsvandt. Desværre ikke i live.

1 synes godt om

Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.803

#6 5. nov 2014 Okay ja jeg ser aldrig nyheder...

1 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#7 5. nov 2014 Problemet med mobning er, at man meget sjældent går til forældrene med det, hvis man bliver mobbet. Man lukker sig selv inde i stedet..

1 synes godt om

Cooper Tilmeldt:
jan 2013
Følger: 21 Følgere: 31 Hunde: 1 Emner: 370 Svar: 3.546

#9 5. nov 2014 Mine forældre blev skilt da jeg var 12 år gammel. Min mor tog mig med til Sønderborg hvor jeg så boede i 3/4 år, men savnede min barndomsby og ville bo ved min far, stak af og flyttede hjem til ham, efter længere retssag mellem mine forældre så min klasse mig som et nemt ofre, jeg blev dagligt bedt om at pisse ned til min mor osv. Det endte med at jeg en dag havde bundet et sjippetov til et galender, men dette blev opdaget.
Fik nogle snakke med skolen og mine far og dagen efter mødte min far op i klassen og gav en skideballe, det var heldigvis det der skulle til den gang

2 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#10 5. nov 2014 Det er rigtig rigtig trist, så godt videoen da den var på Fb, og min datter har en veninde fra byen, der havde fortalt om det.

Så vidt jeg forstår er det en blanding af mobning, og så de overgreb hun havde været udsat for, og som hun angiveligt ikke fortalte nogen om....

Og med risiko for at få på puklen, så er det her der imo må være andre ting der spiller ind når så ungt et menneske vælger en så drastisk udvej...

Hvad der decideret gør forskellen på de der kan få åbnet op og de der ikke kan ved jeg ikke, men imo er det ofte en blanding af psykosociale omstændigheder.

Naivt eller ej, kan jeg på ingen måde forestille mig nogen af mine 3 børn gå og kæmpe med den slags problemer uden at turde komme til mig.

0 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#11 5. nov 2014 Ved mig var det ligegyldigt, hvad mine forældre gjorde. De kunne jo sagtens se det på mig, jeg blev en omvandrende zombie.

Ved mig var det så slemt (i hvert fald for min person), at jeg har fortrængt de første 15 år af mit liv. 2½ år fra 10-12, næsten 13 år gjorde udslaget, selvom jeg var blevet mobbet 3 år forinden også (det var dog mest en lærer).

Jeg var så tæt på at blive tvangsindlagt, da jeg så endelig brød sammen en dag, da min mor skulle hente mig.

0 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#12 5. nov 2014 Inden nogen lyncher mig, må jeg nok hellere skrive at jeg sagtens kan se det tragiske i historien OG at jeg på ingen måde bifalder mobning.

Men at "beskylde" andre for i princippet indirekte at have slået en ihjel (hvis mobning er direkte årsag til selvmordet -håber nogen forstår hvad jeg mener) synes jeg er lidt i overkanten, selvom det sikkert kan føles sådan i situationen.

Jeg er selv blevet mobbet voldsomt i folkeskolen -vi var en håndfuld elever der skilte os ud, jeg fordi jeg var tysker, en anden fordi han var jehoves vidne, en tredie fordi hun var overvægtig, og sidst men (synes jeg) absolut værst, en fjerde fordi hendes mor døde kort efter hun startede i klassen (og ja -en mors fødsfald kan man åbenbart godt mobbe med).
I vores klasse var mobning ikke "bare" at blive holdt udenfor eller blive kaldt grimme ting... det var osse at gå de 5 km hjem med hjernerystelse fordi man ifølge de andre ikke havde noget at gøre på bussen, eller at få banket hul i hovedet mod en udluftningsskakt fordi man ikke have tv derhjemme o.l.
Den stakkels overvægtige pige sad bundet i "skoven" det meste af en eftermiddag, fordi hun uforvarende var kommet til at sige ja til at deltage i en gemmeleg.

Lærerne var helt klar over at mobningen var grov, og de havde da osse en løsning. Et kortspil... for hvem ved ikke at kortspil kan løse ALLE konflikter., Særligt når de kommer i form af kort med sætninger som "dig kan jeg ikke lide at arbejde sammen med" eller "du taler ikke ret pænt til mig"... meget pædagogisk... For hvis nu man ikke havde fået nok den dag, så var løsningen da uden tvivl at blive tvunget til at aflevere sådan at kort til den der plejer at behandle dig dårligt... så kan de lære det kan de! eller...

Pigen hvis mor var død, gik og legede med tanker om selvmord... jeg og en veninde snakkede med hende om det, vi gik til lærere, skolepsyk, sundhedsplejerske, ja praktisk talt alle der ville høre på os... men der var ikke rigtigt nogen der gjorde noget.
-hun startede på efterskole i 8. og, har jeg siden erfaret, fik rigtig god støtte og hjælp der... Hende har jeg tænkt på mange gange siden...

Men selvom jeg har temmeligt stærke meninger om hvad man bør gøre ved børn/voksne der mobber, så er der altså stadig kun en der tager valget om at ende livet...

Jeg, og med sikkerhed afsindigt mange andre, er vokset op med ar på sjælen efter andre børns (og forældres) dårlige opførsel -men det er en selv der afgør hvad man gør med det og hvor meget man lader det bestemme over ens liv...

4 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#13 5. nov 2014 Indirekte er det jo mobbernes skyld. Jojo, personen som bliver mobbet tager selv beslutningen, men det er jo pga. mobningen. Så kan man jo sagtens sige, at de bare kunne være stærkere og lade være, men det kan man altså ikke, når man når derud.

Hvis mobningen ikke var til stede, så ville personen højst sandsynligt ikke have selvmordstanker. Så kan ikke se, hvorfor den skal vendes mod mobbeofferet.

Jeg er enormt uenig med dig, Michelle, det må jeg erkende.

4 synes godt om

Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.803

#14 5. nov 2014 Dem der har mobbet denne pige så langt ud, har hendes blod på deres hænder! Det kommer vi ikke uden om.

8 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#15 5. nov 2014 Hov hov -jeg vender den altså ikke mod nogen. Men vi HAR selv ansvaret for hvad vi gør med vores liv... osse når det kommer til beslutningen om at slutte det.

Jeg lider af depression og har gjort det hele livet -at slåsse med trælse tanker er ikke ukendt for mig... Men det er stadig et aktivt valg at begå selvmord... et valg man ikke kan fralægge sig ansvaret for.

Ang om pigen ikke ville have haft selvmorstanker uden mobningen, så er det jo noget der må stå hen i det uvisse.
Jeg er ganske overbevist om at mobningen intet godt har gjort for mig og min depression... men jeg er osse overbevist om at jeg, osse uden mobning, stadig havde måttet slåsse med depressionen hele mit liv... jeg er overbevist om at det for mit vedkommende i en eller anden grad er medfødt.
Det betyder ikke at det er det for andre -men når pigen ikke har villet snakke med nogen om sine problemer, er der jo ingen der ved om mobningen alene bærer skylden.
JEG tror der skal andre faktorer til en KUN mobning, før man tager sig selv af dage... Hvis man mentalt er "ok" (hvad det så end er) og har det godt med sig selv, så har jeg svært ved at forestille mig at mobning alene kan slå en SÅ meget ud af kurs at man begår selvmord...

Så selvom jeg som nævnt kunne finde på rigtigt mange ting man skulle gøre ved folk der mobber, så mener jeg ikke at man kan smide al ansvar over på dem i sådan en situation

3 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#16 5. nov 2014 Så er det udelukkende, fordi du ikke selv har været der.

Jeg blev "bare" mobbet. Men jeg var altså også tæt på at forsøge. Havde jeg ikke haft min families fulde støtte, så havde jeg gjort det. Hvis de ikke havde opdaget det, så havde jeg gjort det.

Man tænker ikke, når man når derud. Det er ikke det værd at leve længere.

1 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#17 5. nov 2014 Alexandoria -nu har jeg ikke lige planer om at lægge hele min livshistorie på nettet, men jo det har jeg... Men at man dagligt tænker at verden er bedre uden mig/jeg holder ikke en dag mere ud eller hvad det nu er man tænker, betyder ikke at man ikke selv bærer ansvaret for hvad man stiller op med de tanker... Om man kæmper videre eller stopper der...

I øvrigt er jeg ikke sikker på jeg betragter selvmord som noget helt så frygteligt som mange andre -forstå mig ret, jeg synes det er intet mindre en forfærdeligt at det overhovedet er muligt at nå derud at man kun ser den ene løsning... men jeg opfatter det et eller andet sted osse som at hvis man har det SÅ dårligt, så er det måske ikke så skidt endda at have fået fred... og det tænker jeg da fordi jeg faktisk ER klar over hvor helt forfærdeligt det er at være derude...

1 synes godt om

MLA Tilmeldt:
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.165

#18 5. nov 2014 Min ældste søn blev mobbet i skolen, men de konfrontationer jeg tog med forældre og mobberne selv, gjorde det blot værre, skolen så jo intet og gjorde intet.
det er forfærdeligt at se sit barn sygne hen, lukke sig inde, være bund ulykkelig og isolere sig.
Han skiftede skole, og det var hans redning.

4 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#19 5. nov 2014 Der kommer bare et tidspunkt, hvor ikke alle er stærke nok til at kæmpe videre.
Og der burde sørme ikke være tvivl om, hvor henne skylden ligger. Det er pga. andres handlinger, at man ender derude, og det burde der virkelig ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Eller.. det mener jeg ikke.

1 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#20 5. nov 2014 Min redning var også skoleskift. Det tog mig dog 3 år at komme udover hele zombie-stadiet.

0 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#21 5. nov 2014 @ Michelle, jeg kan godt følge dine tanker og tror jeg sidder og tænker ligeledes. Er der ikke andre årsager (hvad de så end er) af mental, psykisk eller social karakter så ville alle der mobbes jo dybest set træffe den samme tragiske beslutning, men det er der jo dog en del der heldigvis ikke gør, så ja et eller andet sted af årsager der er svære at vide noget om, så må der være andre ting der spiller ind ....

Og ja, egentlig er der nok også noget galt hos de der mobber, det er jo heller ikke "normalt" i min verden.

0 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#22 5. nov 2014 Det er alt for komplekst til at jeg synes man med rimelighed kan udpege enkelte personer som værende den direkte årsag til et andet menneskes selvmord.
Og jeg synes det er et urimeligt ansvar at pålægge andre mennesker.

7 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#23 5. nov 2014 Hanne, jeg må indrømme at jeg tror vi alle kan risikere at Være i en situation hvor man mobber - om man så er bevidst om det eller ej.
også selvom man er et godt og empatisk menneske. Der er så meget dynamik man kan blive fanget i - helt og aldeles ureflekteret.

5 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#24 5. nov 2014 Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke sidder og siger, at folk ikke kan være gode mennesker, selvom de mobber. Og mange kan også sagtens ændre sig, hvis de mobber med vilje.
- Men det er stadig deres handlinger, som giver konsekvenserne for den anden person.

1 synes godt om

Anita. Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.576

#25 5. nov 2014 Jeg forstår godt hvad du mener Michelle, for jeg har været samme tur igennem, jeg havde også en "veninde" hvis mor lige var død som self.også blev moppet af den grund.
Men jeg kan sætte mig ind i alle jeres fortællinger og forstå jeres frustrationer, for når man bliver moppet i flere år og kommer igennem det, så tror jeg at der er nogle som får større empati for andre og nogle blive lige modsat = jeg er aldrig blevet behandlet pænt så hvorfor skal jeg behandle andre /fremmede pænt.
Detv er en forfærdelig ting at blive moppet og desv. lever mopning lige så godt i dag som for 30år siden for da eksisterede det også, der blev bare ikke talt om det som der gør i dag.
beklager at jeg ikke kan formulere det bedre, men det er et meget hårdt og svært emne for mig at tale /skrive om.

0 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#26 5. nov 2014 MLA -og hatten af for forældre som dig

Mine forældre gjorde hvad de kunne med hvad de havde, men helt ærligt var det noget op af bakke. Jeg husker bl.a. at blive kaldt nazist, og det i bhkl... DET har børn fra forældre, for hvor skulle børn i den alder ellers have lært at kæde tysk = nazist = det kan bruges at mobbe med sammen? Så der har jo været nogen forældre der osse i høj grad har fejlet.
Men vi havde kun en skole i hele kommunen (og det er areal-.mæssigt en stor kommune, men ikke med ret god offentlig transport) så skoleskift blev først muligt i 9. hvor jeg tog på efterskole

Alexandoria -og den mening er du jo heldigvis helt i din gode ret til

Jeg bifalder jo heller ikke opførslen, og at mobberne i hvert fald ikke har hjulpet på situationen kan der vidst ikke være ret megen tvivl om... Men jeg bryder mig heller ikke om når det udlægges som om de mere eller mindre har slået nogen ihjel, for det mener jeg altså ikke de har... heller ikke selvom de er idioter der ikke burde færdes i samfundet før de har lært at opføre sig ordentligt.

Der er jo i sådanne sager ofte mange ting der har ledt op til selvmordet -mobning, gener, forældre der ikke var der, lærere der ikke greb ind, veninder der faldt fra undervejs osv... det er sjældent EN enkelt hændelse eller person der bærer ansvaret, men et sammenfald af mange omstændigheder, der betyder at lige netop DETTE menneske begår selvmord, mens en anden vælger at kæmpe videre...

3 synes godt om

C. E Tilmeldt:
jun 2014
Følgere: 5 Hunde: 1 Emner: 22 Svar: 922

#27 5. nov 2014 Det er grusomt!

Jeg har selv altid været meget populær, uanset i hvilken sammenhæng. Jeg brugte til gengæld min popularitet til at dæmpe mobning. Hvis jeg så nogle mobbe, så blev de åbenlyst ydmyget i klasselokalet med en opsang ingen kunne glemme og efterfølgende var der stille og den dag i dag kan folk stadigvæk huske hvor meget jeg prøvede at beskytte dem som var mindre populære.

Dog opstod der et hul da jeg halvvejs gennem 7 klasse blev truet ud af skolen. Det skyldtes at min parallelklasse troede at jeg havde fået smidt en fra min klasse ud, på baggrund af at han opførte sig utilpas over for andre og især os piger.

Jeg måtte skifte skole og er efterfølgende blot blevet endnu mere obs på hvad der sker rundt omkring. Jeg ser meget på hvordan folk virker til at have det.

Selvmord har jeg ikke været ude i pga. mobning, men pga. andre personlige og psykiske problemer.

0 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#28 5. nov 2014 Igen, så er jeg uenig.
Det starter et sted, og hvis det ikke starter overhovedet, så er der jo intet problem.
Mine forældre greb ind, men som ved MLA, så hjælper det bare ikke. I de fleste tilfælde vil det faktisk gøre det værre, fordi så er man pludselig en baby, en sladrehank og you name it.

0 synes godt om

R.I.P Pletpølse - Nu med Pepsi (Light) Tilmeldt:
jul 2007
Følger: 20 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 283 Svar: 5.237

#29 5. nov 2014 Jeg er blevet mobbet gennem hele min folkeskole tid både af klassekammerater og af en bestemt lærer, der gjorde det åbentlyst foran hele klassen fra 1. -7. Klasse.

I dag er jeg taknemlig for de venner jeg havde på rideskolen og min dejlige familie. Uden dem ville jeg sikkert ikke være den jeg er i dag....

Mere har jeg ikke lyst til at fortælle, da keg allerede nu kan mærke det sætter dårlige følelser i gang og ripper op i nogle ting, jeg ikke har lyst til.

Mobning er noget af det væreste børn/voksne kan udsættes for.
Desværre synes jeg slet ikke folkeskolen er gode nok til at bekæmpe mobning.

5 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#30 5. nov 2014 Alexandoria -og hvad hvis depressionstendensen starter allerede i mors mave, hvor vil du så placere skylden?

Forskning viser jo altså at udover traumer og andre svære livssituationer, så har gener altså osse noget at sige i forhold til hvem der får depression og hvem der går fri...

Samtidig kan det osse sagtens være at en der ender i en meget svært depression efter f.eks. mobning samt et dødsfald i familien og at kæresten slog op, "kun" ville være end i en mindre depression, hvis blot en af faktorerne blev fjernet.

Igen: jeg mener sjældent det er EN ting der får et helt liv til at smuldre... Min erfaring er at der ofte er sammenfald af forskellige omstændigheder der så på et tidspunkt for det hele til at bryde sammen. Lige her, har mobning jo med garanto været en af de ting... men jeg tror altså på at der har været andre faktorer osse..

2 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#31 5. nov 2014 @ Alexandoria #19 ...men netop som du skriver "ikke alle er stærke nok" ... så må der jo være faktorer der udgør denne forskel at nogle finder styrken, andre ikke... om det er noget mentalt, noget gentisk (psykisk), noget psykisk der har udviklet sig evt. af de sociale forhold man er præget af eller andet ... men et eller andet må gøre en forskel på de der vælger livet og de der fravælger det efter at have stået i ensartede situationer ....

Et så drastisk valg som at fravælge livet, tænker jeg må bunde i, at man ikke længere har troen på at blandt de mennesker der er i ens liv ( ikke mobberne, men de andre) er nogen der " er der", man må jo tidligere have erfaret at det ikke nytter at gå til dem, ellers ville man vel turde prøve ... jeg tror der for nogle kun skal meget få svigt til at de mister troen, det der i andres øjne kan være meget små ting man tidligere er kommet med til folk omkring en, men har man oplevet måske meget tidligt i sit liv, at man ikke bliver taget alvorligt, at der ikke bliver ageret på de ting man kommer med, hvor små de så end må være, så føler man sig svigtet, og når så det hele brænder på, ja så tør man måske ikke igen ... så er det så at sige ens psykosociale opvækst/erfaringer der gør at mobningen så bliver dråben der får bægeret til at flyde over .... Var der så at sige ikke andre lig i lasten, andre ting der gennem tiden havde hobet sig op, og havde man følt at der altid var blevet seriøst taget vare på de problemstillinger man præsenterede for andre (familie, venner, lærere, pædagoger osv man har mødt) så tro jeg næppe en mobning i sig selv kunne ende så fatalt ....

Den påvirkning kan ligge så tidligt i ens liv at man end ikke selv er bevidst om den ..

6 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#32 5. nov 2014 Hanne -.tak, du fik lige netop sat de ord på mine tanker som jeg ikke selv magtede at finde

2 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#33 5. nov 2014 Ja, men synes stadig ikke det skal vendes sådan, at det pludselig bare er et aktivt valg. Det er det jo ikke "bare".
Selvfølgelig er alle forskellige, det er jo derfor vi kalder os individer.

0 synes godt om

Anita. Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.576

#34 5. nov 2014 Er helt enig Hanne i at der det går galt er når man ikke får hjælp eller "medfølelse" af ens familie og nærmeste, hvor de nærmest er ligeglade eller ER helt ligeglade. Det er vist det der gjorde mit liv til et helvede, mopningen var lettere at tage end deres svig.

0 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#35 5. nov 2014 Det ER et aktivt valg.

5 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#36 5. nov 2014 Synes bare der ligger så meget mere i det end bare at sige "Men du kunne jo også bare lade være".

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#37 5. nov 2014 Jeg vil lige sige, at jeg ikke har læst alle kommentarerne

Michelle - din første kommentar minder mig om noget lignende, jeg har læst på Tumblr: her var der skrevet noget om en kendt mand, der begik selvmord. Man fandt ud af, at han havde en depression, og der gik et sætning rundt der hed "Suicide didn't kill him. Depression did." - og det synes jeg bare er hamrende idiotisk at skrive. Hold op, hvor var det dog bare at glamourize depression. At tage sit liv er et bevidst valg, uanset hvad man har været ude for.

Men ja, det omtalte emne er frygteligt. Jeg synes det er en super svær diskussion, for jeg kan da godt sætte mig ind i, hvorfor hun tog sit eget liv, men jeg synes stadig at det er et bevidst valg og man kan kun stå til ansvar for lige præcis denne handling selv, selvom mange frygtelig og traumatiske ting selvfølgelig ligger til grund.

Jeg er selv blevet mobbet, mine forældre tog kontakt til de andre forældre og lærerne. Der skete INTET. Selv efter flere samtaler med lærerne skete der intet - og en af mine lærere var endda med til at ignorere mig og var absolut ude på at ramme mig bevidst. Men jeg tror nu stadig jeg holder på, at selvmord er et bevidst valg, selvom jeg sagtens kan sætte mig ind i, hvor langt ude man må være for at ty til det.

1 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#38 5. nov 2014 Alexandoria -det ER et aktivt valg... faktisk er det flere valg. Fra man sidder der med tanken "nu er grænsen nået, jeg kan ikke mere" og til man rent faktisk har begået selvmord, har man altså foretaget en masse valg, ikke kun om at man vil dø, men osse om hvor, hvordan osv... At begå selvmord kræver mere end et passivt ønske om at dø

6 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#39 5. nov 2014 Det handler langt mere om genetik, grundlæggende livsvilkår og kvaliteten af ens netværk end om graden af belastning man oplever. Om den så handler om mobning, overgreb, tab eller helbred osv.

Derfor synes jeg det er ganske unfair at lægge hele ansvaret for at et menneske begår selvmord på enkeltindivider.

6 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#41 5. nov 2014 Helt enig CH

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#42 5. nov 2014 Hanne: Man kan sagtens vide at der er nogle personer der ALTID er der for en, og så stadig forsøge at tage sit eget liv, fordi man simpelthen ganske enkelt ikke kan holde livet ud mere, og føler at man bare er en byrde, og alt vil være meget lettere for andre, hvis man ikke er der som en byrde mere. Der har jeg netop selv været, det på trods af at jeg ALTID har haft min fars og mosters støtte i mit liv.

MEN, jeg fortrød så netop mit forsøg, fordi det pludselig gik op for mig, hvor meget jeg rent faktisk ville såre netop min far og moster, og det er grunden til at jeg i dag er i live. Jeg fik heldigvis ringet efter hjælp i tide, men det er jo ikke alle der når det, ligesom det heller ikke er alle der indser hvor meget det vil såre dem der står tilbage.

1 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#43 5. nov 2014 Alexandoria - Ingen siger at man bare kan lade være. Dem der Gør det kan ikke.
Men det betyder ikke at man kan lægge hele ansvaret udenfor sig selv og på en enkelt belastningsfaktor.

3 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#44 5. nov 2014 Jeg tillader mig stadig at være uenig.
Men der skal også være plads til uenighed.

1 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#45 5. nov 2014 Men jeg vil så også sige, at det ALDRIG er fair at ligge skylden for selvmord over på nogen som helst andre. Det vil ALTID være et valg man som person selv tager.

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#46 5. nov 2014 @ CH #23 ... ja jeg er klar over at for nogle er det bare umuligt at stå imod, det er nemmere at løbe med for at blive accepteret, også selvom man kan se at de i hvis kølvand man følger, de er på gal vej .... for det er bare nogen gange sværere at stå udenfor, som den der mobbes ...

Men igen tilbage til det psykosociale, det ansvar man fx som forældre har for at præge sine børn til at turde så udenfor hvad mobbere gør, at turde gå mod en adfærd der er forkert, selvom man selv risikerer at komme i mobbernes søgelys.

Jeg har 3 børn .... I den ældste klasse i de første skoleår var der nogle piger der mobbede en pige i klassen, det kom til min viden (kan ikke huske hvordan, for husker ikke det var skolen der reagerede) men tror min datter fortalte om en episode, hun var nok ikke selv klar over hvad et var, hvad man kaldte det ... men hun havde været medløber .... Dette tog jeg op med hende, på godt med pænt dansk fik jeg hende fortalt at det ikke var iorden, og fik hende til at forstå hvorfor ... Jeg tog også telefonen og talte med forældre til de andre piger der var mobbere, og vi fik det faktisk stoppet ...

Så det der ansvar der ligger i at tage hånd om, og være obs på hvad ens barn kommer hjem og fortæller, om det er udøvere eller offer, det er altså noget så vigtigt , og i den grad med til at have en indflydelse på hvordan situationer tackles senere i livet ....

....

0 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#47 5. nov 2014 Isabelle -men synes du ikke der er noget forkert i at man ikke magter at stoppe den slags fra skolens (og forældrenes) side?

Forstå mig ret, skolen hverken kan eller skal overvåge alt hvad eleverne foretager sig, og jeg tror heller ikke på at mobning kan stoppes 100%.
Men man KAN da gribe ind når man ser det, man kan tale med store bogstaver, man kan uddele konsekvenser til mobbere osv... Men jeg synes sjældent det er det der sker. Istedet tages mobberne faktisk i forsvar fordi "de jo har det svært det er derfor de mobber"... og det er meget muligt der er en grund til de mobber, men det betyder ikke at de skal have fri bane til at gøre det, eller at de ikke skal mærke konsekvenserne af deres handlinger...

Min oplevelse af skolen var at der blev taget meget mere hånd om mobberne end om mobbeofrene, og det indtryk blev faktisk styrket da jeg i forbindelse med uddannelse var i praktik i en SFO -jeg fik hurtigt bekræftet at DET var ikke det område jeg skulle arbejde indenfor, jeg fik det simpelthen fysisk dårligt af den måde (nogle) elever behandlede hinanden og af måden man fra ledelsens side valgte at håndtere den slags.

1 synes godt om

Kristine med pupsicle Tilmeldt:
mar 2011
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 7 Svar: 325

#48 5. nov 2014 Puha hvor er det forfærdeligt

Tror også mobning og mobbere er blevet sværer at slippe for i og med man kan "tage det med hjem" idag iform af mobiler og sociale netværks.
Jeg er selv blevet mobbet i folkeskolen fordi jeg åbenbart var "satanist" og først tog det meget hårdt på mig, fordi jeg ikke forstod hvorfor de skulle blande sig i mit udseende eller personlighed. Efter at have hørt alle de dejlige mobbe fraser utallige gange betød det ikke rigtig noget mere, så når jeg fik "føj hvor er du en grim satanist luder" fik de bare "ja, jeg er en grim satanist luder og det kan du ikke gøre noget ved" med et smil

hvilket så gjorde jeg ikke var det sjoveste mobbeoffer længere.
Men tror desværre aldrig mobning stopper.

1 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#49 5. nov 2014 Jeg tilslutter mig dem der siger, at det stadig er et aktivt valg. For det ér det da. Jeg kan godt se, at hvis man når helt derud, at man begår selvmord, så tænker man slet ikke på andre. Men det betyder jo ikke, at man ikke stadig sætter sine forældre/søskende/familiemedlemmer eller andre i en utroligt svær situation - ja, nok en lige så svær situation, som man selv stod i. Jeg synes diskussionen om selvmord er utrolig kompleks, som en af de andre også nævner. Men jeg står stadig ved, at det er et aktivt valg, som man ikke kan byde sine pårørende.

0 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#50 5. nov 2014 Hanne, det her er ikke kun et problem for børn - det ved vi alle.
voksne kan sagtens mobbe uden det handler om at ville være accepteret eller være medløber. Det kan handle om noget så banalt som sympatier og antipatier. Måder at sige fra og til på, grænsesætning mm.

Alle kan finde sig selv der, hvor ens adfærd kan få andre til at føre sig mobbet. Også uden man har skyggen af hensigt

2 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#52 5. nov 2014 @ Alexandoria, nej de der gør det kan "ikke bare lade være" det er bestemt ikke det jeg mener, men "bare" at der er andre faktorer end mobningen der spiller ind når man netop ikke føler man har andet valg.

@ Rikke ... det der med at føle man med sine problematikker er en byrde ! Der er det så igen jeg mener at de omgivende mennesker ( forældre især, men også lærere, pædagoger osv) jo har en meget vigtig opgave i at signalere at man ikke er en byrde, at uanset hvor lille et problem man kommer med (se med deres øjne) så skal de have empatien til at kunne føle at det netop for den der står med problemet, så føles det stort og det skal tages seriøst og ageres på, og dette uden at få vedkommende til at føle det er en byrde....

Og så skal man fx som i mit tilfælde med den ældste datter, være skarp på at HØRE hvad det der fortælles, tror "bare" hun fortalte om en oplevelse i skolen, men jeg kunne høre mellem linierne at dette var noget andet og mere end det hun lige selv fattede ....

0 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#53 5. nov 2014 Det er hamrende svært at stoppe - det er både mobbere og offer, der skal hjælpes til at forandre adfærd og tankemønstre - det er ikke nogen lille opgave. Men skam over den der ser det og ikke forsøger.

6 synes godt om

Elisabeth med Lobo og Cody Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 16 Følgere: 104 Hunde: 3 Emner: 20 Svar: 2.151

#54 5. nov 2014 At man ikke vil fortælle at man bliver mobbet til sine forældre er jo altså ikke altid fordi de ikke har været der.
Man kan fx føle sig flov eller at det er ens egen fejl at man bliver mobbet.

Jeg tænkte da selv at der jo måtte være noget fuldstændig galt med mig siden at dem i min klasse behandlede mig sådan som de gjorde og at dem jeg troede var mine venner bare stod og kiggede på i stedet for at hjælpe mig.
Det måtte jo være mig den var gal med..
Jeg ville ikke bebyrde min mor med mine problemer.
I mit hoved beskyttede jeg hende.
Og jeg ved at havde jeg bedt min mor om hjælp og fortalt hvordan jeg havde det så havde hun stået der med det samme.

For mig var livet aldrig en byrde før mobningen begyndte men da den begyndte og ikke mindst blev ved så havde jeg så meget lyst til at bare gøre en ende på det hele.
Den eneste grund til jeg aldrig gjorde det var fordi jeg ikke ville byde min mor og min lillebror at skulle finde mig og leve med at jeg havde taget livet af mig.
Så ville jeg hellere leve og være ulykkelig for at de kunne være glade.

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#55 5. nov 2014 @ Ch ... nej voksenmobning er desværre også et problem ....

1 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#56 5. nov 2014 Isabelle -spurgte netop fordi jeg ved du er lærer, og derfor nok har et andet input end mange af os andre

Jeg er slet ikke i tvivl om at det er svært... særligt hvis ikke forældrene osse er med på at der skal gøres noget, og det er alle forældre nu engang ikke.

Men tænker bare at der da MÅ være sket noget siden jeg var barn, det er trods alt længe siden.
Dengang var det famøse kortspil meget brugt (har hørt om det fra en del andre fra ca samme årgang), men man må da have lært noget... der må da være nogen der har fundet ud af bedre måder at prøve at stoppe/minimere mobning på...

Har "din" skole en plan for hvad man gør (eller vil gøre hvis problemet opstår), eller er det bare noget man finder ud af hen ad vejen?

Sidstnævnte var mit indtryk på min skole -de trak lidt på skuldrene og tog tingene som de kom = de gjorde reelt ikke ret meget. Ja faktisk ringede min far til inspektøren da jeg kom hjem med blodtud og hjernerystelse (pådraget da jeg ventede på bussen) og fik svaret "den slags problemer har vi ikke her"
-og det var så enden på den episode.

Senere da han måtte erkende at sådanne problemer faktisk eksisterede på skolen, så var det stadig sådan lidt "nå ja, vi ser lige hvad vi kan gøre..."

Jeg håber sådan at det ser anderledes ud i dag

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#57 5. nov 2014 Hanne: Min far har ALTID signaleret at jeg ikke er en byrde, han har ALTID støttet mig i alle mine valg, og alle de ting jeg har været udsat for. Det samme har min moster. Men hvis du er så langt nede, at du overvejer selvmord. Så FØLER du dig som en byrde for alt og alle, og det er jo netop fordi du er så langt ude.

For mig har det ikke handlet om at mine nærmeste har fået mig til at føle mig som en byrde, jo en person, men overhovedet ikke resten. Det er MIG der har følt mig som en byrde.

Tror det er ret svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har været dernede og dykke, og haft de tanker. Hvis du først er kommet så langt ud, så kan du have nok så mange mennesker omkring dig, som bare vil dig , og som altid er der for dig, det betyder desværre bare ikke, at man så ikke vælger at begå selvmord.

4 synes godt om

Inger N Tilmeldt:
dec 2013
Følger: 83 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 199 Svar: 8.916

#58 5. nov 2014 Ja jeg har så ikke læst alle indlæg
Pigen som er på vidioen er fra min by, og jeg ved hvem hendes familie er
Jeg var gået i seng lørdag aften, og er i dag ked af ,at jeg blev meget irriteret over, at der fløg helikopter over mit hus /område .De blev ved med at flyve i ca 1til 2 timer og linka beg at gø Det første jeg så ser søndag morgen på Bf er at der er en efterlysning i gang ang. Nadja og at det var hende helikopterene havde ledt efter Sener på dagen kommer der så en meddelse om ,at hun er fundet død Hun har været igennem rigtig meget mobning,i mange år, hun blev også voldtaget for 3 år siden og blev overfaldet for ca 1 år siden Jeg ved at hun var til fest hos vores naboer ude på gården om fredagen ,og var glad og smilende som hun pleger at være Hun havde hængt sig, i en lille skov i udkanten af vores by Dagen før hun skulle bisættes, var der fakkeloptog i vores by ,der var mødt over 500 mennesker op Forfærdelig at så ungt et menneske ikke kunne se anden udvej, end at begå selvmord

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#59 5. nov 2014 @ Elisabeth ... jeg mener stadig at har et barn den reaktion på en evt. mobbesituation at vedkommende står med en selvransagelse af om det er en selv der er noget galt med, så må grunden til dette være opstået et sted ....

Jeg har altid sagt til mine børn det skal komme med hvad som helst, vi skal tage snakken, og det kan godt være det er en snak der ender ud i at jeg siger de er forkert på den, eller at det de har gjort ikke var det korrekte i situationen, men at de altid ville blive hørt på, og at vi ved at vende og dreje problemerne kunne tale os frem til enten en ageren, eller en fremtidig forståelse for hvordan man så bedre kunne tackle en situation ....

0 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#60 5. nov 2014 Hanne -jeg tror jeg kommer fra et ret almindeligt hjem. Altså ikke det perfekte hjem, men forældre der gjorde deres bedste og som altid (hvis ikke psykisk så i hvert fald fysisk) har været der når det var nødvendigt.

Alligevel er det kun et års tid eller to siden jeg fortalte dem (i første omgang min mor) hvad jeg gik og slåssede med... og at det faktisk havde stået på hele mit liv... Mine forældre vidste self at jeg i perioder som barn havde haft det hårdt grundet mobning osv... men de var helt uvidende om at det faktisk havde været sådan altid og stadig var det...
Det er dælme ikke fordi jeg har været i tvivl om at hvis jeg sagde det til dem ville de lytte og gøre deres bedste for at hjælpe. Det VED jeg de ville... og det har da osse bevist.

Nej det ligger meget mere ved at jeg ikke ville gøre dem kede af det/skuffede eller ligge dem til last. Og uanset hvor meget de fortæller mig at jeg ikke er en byrde og ikke skuffer dem, så kan INGEN altså overbevise mig om at forældre ikke er bare en lille smule kede af det (hvis ikke på egne, så på børnenes vejne) når deres børn ikke har det godt... og det VIL da uværgerligt være en byrde, når deres barn, uanset alder, fortæller om en kamp og nogen problemer, som forældrene faktisk ikke kan løse for dem... selv de bedste forældre kan jo ikke få en depression til at forsvinde... de kan lytte, de kan ligge skuldre til... men de kan ikke helbrede...

Derudover ligger der osse en opgave i SELV at erkende hvad det er man står med... det er osse en kamel at sluge...

Så der er altså meget mere i det end forældre der ikke lytter

2 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#61 5. nov 2014 Det er lidt den del, som forældre sjældent forstår. Mine forældre stod begge helt uforstående. Man ønsker ikke at tale med dem, netop fordi man føler, at man bebyrder sig på dem. Men det er jo alt sammen noget, der foregår oppe i ens eget hoved, og man tænker jo slet ikke logisk.

Mine forældre sagde præcis det samme som du, Hanne.

1 synes godt om

Elisabeth med Lobo og Cody Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 16 Følgere: 104 Hunde: 3 Emner: 20 Svar: 2.151

#63 5. nov 2014 Min mor har aldrig givet mig grund til at føle at der var noget galt med mig.
Hun har altid sagt at uanset hvad så kunne jeg komme til hende.

Jeg ville bare ikke bebyrde hende med det.
Jeg syntes hun havde nok at se til med uddannelse og passe hus osv.

EDIT: Michelle sagde det meget bedre!

1 synes godt om

Inger N Tilmeldt:
dec 2013
Følger: 83 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 199 Svar: 8.916

#64 5. nov 2014 Jeg ved at Nadja var blevet tilbudt psykolog hjælp efter voldtægten ,men takkede nej

0 synes godt om

And - Sov sødt Luffefyr <3 Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 27 Følgere: 39 Hunde: 1 Emner: 3 Svar: 1.104

#65 5. nov 2014 pigerne i min folkeskole har prøvet at mobbe mig, men jeg var ligeglad. Jeg havde mine drengevenner og gav bare pigerne igen. De opgav, prøvede at mobbe nogen andre fra klassen, hvor jeg forsvarede dem. Efter en kort periode droppede de alt mobning.. Dog blev jeg i 8. Og 9. Klasse mobbet af en lærer. Mine forældre prøvede konstant at arrangere et møde med den lærer, men han var altid syg. De prøvede at ringe, men hans kone sagde altid, at han ikke var hjemme. Min mor var så dødtræt af hans opførsel, så hun holdte mig hjemme i hans timer og klagede til inspektøren. Intet skete.. Når han en gang i mellem var vikar i andre fag, smuttede jeg altid når han kom. Jeg har høreskade, som de på det tidspunkt var ved at finde ud, af hvad der skulle gøres. En kommentar jeg husker fra ham, er hvor han grinende siger: "det er jo ikke fordi du ikke kan høre, du er jo bare dum." Andre gange stilte han sig lige foran mit bord, og råbte mig ind i hovedet: "KAN DU HØRE HVAD JEG SIGER?".. Han var udemærket klar over problemet, men var ligeglad. Det påvirkede mig selvfølgelig, men jeg havde heldigvis mine venner og mine forældre som virkelig støttede mig. Jeg kom dog aldrig så langt ned ad det, at jeg blev sådan rigtig ked af det i længere tid. Jeg var kun vred og ked af det, når jeg så ham..

0 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#66 5. nov 2014 @ Michelle .... det er klart at uanset hvor skarpe forældre, eller andre er, så kan der jo være fx genetisk og/eller medfødte ting (som fx disponering til depression) som gør at de ikke kan ændre alt/noget uanset hvad de gør og hvorledes de reagerer, men så er vi jo, som du også selv skriver igen inde på at der er noget "andet" der er medvirkende til den man er og de beslutninger man tager ...

Tænker, rent hypotetisk at er man født med anlæg for depression, og ikke støttes i opvæksten af de personer man har/møder i sit liv, så har man måske en større risiko for at tage en beslutning som den unge piges.

Hvorimod man kan have de samme anlæg, men møde hjælp og støtte, og så lærer man at leve, og vælge livet på trods af dette .... Igen en udefrakommende påvirkning der er medvirkende til hvordan man tackler livets udfordringer ...

Tror meget af dette sker på det ubevidste plan, i hvert fald i børn/unge årene, hvorimod man nok med tiden får flere redskaber til at arbejde med det på et mere bevidstplan ....

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#67 5. nov 2014 Isabelle - gid, der fandtes flere som dig

ikke fordi jeg ikke siger, at ansvaret helt klart ligger hos forældrene (det kan gøre mig så harm, når forældrene ikke evner at give deres barn en, ja, røvfuld for deres ufattelige opførsel) - men helt klart et ja til flere lærere, der faktisk gør noget ved sagen

2 synes godt om

Cooper Tilmeldt:
jan 2013
Følger: 21 Følgere: 31 Hunde: 1 Emner: 370 Svar: 3.546

#68 5. nov 2014 Dette indlæg her er jeg blevet bedt om at sætte ind af en som ønsker at være anonym

Min Historie.

Jeg blev mobbet som lille, fra anden til 6 klasse. Ikke af dem fra min klasse, men af nogle der var 2 klasser over mig.

Jeg fik hver dag af vide hvor klam jeg var, at ingen gad mig, at alle synes jeg var ulækker.

Jeg har altid været en stille pige, som passede mig selv.
Jeg er født med en psykisk lidelse, men jeg mærkede den først, og den brød først for alvor ud da jeg var omkring 14 år. For der skete der noget...

Jeg begyndte i 8. klasse. Hele min klasse blev splittet op, da der kom elever fra 4 andre skoler. Ikke alle skoler i vores kommune har 8. 9. og 10. klassetrin, men det har den jeg gik på.

Så vi blev blandet, og delt op i 3 klasser. Alt var nyt, og utrygt. Men jeg havde det faktisk rigtig godt, de første par måneder. Men så brød helvede løs.

De nye drenge fra min klasse, og nogle stykker fra de 2 andre begyndte at være efter min veninde. Jeg hjalp hende så godt jeg kunne, men det resulterede i at de vendte opmærksomheden mod mig.

Der var 11-12 drenge der var efter mig hver dag. De slog mig, jeg var altid gul og blå på overarme, og lår, for det var der de slog. Med knyttet hånd.

De kunne finde på at holde en konkurence, om hvem der slog hårdest. De slog mig alle sammen, og tvang mig til at fortælle hvem der slog hårdest. Ham hvis navn jeg sagde, gav mig så lige et sejrs-slag, og de andre bankede mig så synder og sammen, fordi de havde tabt.

De beordrede mig til at stå bag et gardin, hele frikvarteret. Og skiftedes til at komme ind, og tjekke om jeg nu stod der. Gjorde jeg så ikke det, så fik jeg bank, og blev smidt om bag gardinet igen.

Det samme gjorde de med borde, at jeg skulle sidde under et bord i et helt frikvarter.

Og så var der den psykiske vold. Jeg var en luder, jeg var klam, jeg var fed (var faktisk undervægtig den gang) ingen kunne lide mig, jeg dyrkede sikkert sex med min far, jeg var så klam at selv min mor ville ønske jeg døde.

Jeg har fået elastikker skudt i øjet, jeg er blevet holdt imens en dreng rullede tape omkring mit hoved. Satte hænderne op for at beskytte mit ansigt, hvilket jo resulterede i at mine hænder sad fast til mit hoved. Fik dem først fri efter 10 min, da drengene gik, og en pige klippede tapen væk.

Jeg er blevet holdt, har fået tvunget munden åben, og er blevet "fodret" med madpakker som har lagt en uge i en skoletaske.

Jeg er blevet spyttet på, ikke bare spyt, men gennemtyggede madrester.

Når der var sne blev jeg trukket skrigende, og sparkende udenfor. Og fik stoppet sne i hovedet, ind under trøjen, i BHen, ned i mine trusser...

Ingen hjalp mig, jeg fortalte det ikke til mine forældre, lærene så det, men gjorde ingenting.

Der kom min psykiske lidelse for alvor frem, og jeg opdagede min "mørke side". Som blev fundet frem, for at prøve at beskytte mig selv. Men intet hjalp.

Dette stod på, hver dag i 6-7 måneder. Så fik jeg en kæreste, som jeg fortalte alt. Han tog fat i dem en, efter en og truede dem på livet. Så stoppede det. De var bange for ham, heldigvis for mig...

Jeg har prøvet at begå selvmord, men det er ikke lykkedes mig. Jeg var ikke god nok i mit forsøg, jeg vidste ikke hvor mange piller der skulle til, jeg vidste ikke hvor stærkt et reb der skulle til. Så det slog fejl for mig.

Alt dette skete da jeg var 14 år, og idag sidder jeg som 28 årig, og kan huske det hele, og mærke smerten som var det igår. Jeg har faktisk konfronteret 2 af drengene med mobningen her flere år efter. De 2 var ikke de værste, men de var med til det. de påstår de ikke kan huske det...

Idag er jeg ødelagt, jeg har ikke ret meget selvtillid. Jeg bliver bange for hurtige bevægelser, jeg tror ikke på folk når de siger at de kan lide mig, at jeg ser godt ud, at jeg er god nok. Jeg tror ikke på dem. Jeg er bange for skoler, jeg har mararidt om at jeg bliver tvunget i skole.

Jeg går til psykolog, jeg går i psykiatrien, jeg har altid beroligende medicin til at ligge.

Jeg kunne slå de mennesker ihjel med koldt blod, og jeg fantasere ofte om at gøre det. Og jeg nyder den fantasi

7 synes godt om

EngelskBulldogCarla Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 15 Følgere: 13 Hunde: 1 Emner: 34 Svar: 1.015

#69 5. nov 2014 Det er dybt tragisk

men man kan overhovedet ikke kalde det et mord .. Det er et selvmord.. Ganske enkelt..

Det er jo bevist at Mobber og mobbeofre er nogle mennesker som enten ikke er særlig psykisk stærke. Har oplevet evt en form for svigt, traume, manglende relationer, manglende omsorg, nærvær evt. Det hele kæder sammen med levevilkår, opvækst, miljø, genetisk ( psyken ) og normer..

Hvis man idag har oplevet noget af det eller ikke har de samme værdier og normer som de fleste.. Ja så er man i risiko for at blive mobber eller blive mobbet.. Det kan vi ikke komme udenom..

Begge parter har stor brug for hjælp.. For at ændre dette mønstre.

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#72 5. nov 2014 @ Fünke ... jeg er i den grad enig, forældrene har det største ansvar... både med at "opdage" hvis deres barn mobbes, hvis vedkommende intet siger..

Og så de forældre til de der mobber, de svigter da i den grad.

Mener der for nogen tid siden i et tv program hvor det blev debatteret blev nævnt at et af de store problemer ofte var at de der mobber ofte kom fra, hvad skal man kalde det, hjem med problematikker, hjem hvor de ikke lærte gode værdier, hjem hvor forældrene på en eller anden måde selv var ressource svage, således at de enten ikke evnede at tale med deres mobbende børn, eller slet ikke var i stand til at se problemet ... Ikke nogen undskyldning for nogen, og ser pædagoger og lærere dette hos en familie med mobbende børn ja så bør de jo være i stand til at gribe ind og gøre forskellen, men de er så også "kun" mennesker med forskellig ballast, og ikke alle evner dette ...

@ Cooper .. en helt igennem skrækkelig frotælling, kan virkelig ikke forstå at forældrene intet opdagede ... eller orkede de det simpelthen ikke og lukkede øjnene i afmagt .... for det tror jeg desværre også mange gør fordi de simpelthen ikke selv har redskaberne og det mentale overskud der er nødvendig i sådan en situation ....

0 synes godt om

Inger N Tilmeldt:
dec 2013
Følger: 83 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 199 Svar: 8.916

#73 5. nov 2014 De har lige her i aften, i tv midt, fortalt at 5 unge her fra, har begået selvmord inden for det sidste år På grund af mobning

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#74 5. nov 2014 MyLoveMyLife - du har ret i det du skriver, men på den anden side synes jeg så heller ikke at der er NOGEN som helst undskyldning for mobning. Jeg er fuldkommen ligeglad med, om man er blevet svigtet i sin barndom eller er blevet behandlet dårligt; det er ikke en undskyldning for at ødelægge andres liv

selvom jeg da heller ikke tror at det var det, du forsvarede

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#75 5. nov 2014 Der er aldrig en undskyldning for at ødelægge andres liv !

Men der er nogle gange nogle forklaringer, forståelige eller ej, der viser hvad der er medvirkende til hvorfor nogle går i gennem livet som mobbere, andre som ofre ...

0 synes godt om

Inger N Tilmeldt:
dec 2013
Følger: 83 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 199 Svar: 8.916

#77 5. nov 2014 De fokuserede på selvmord ,og det var 5 forskellige steder i Rinkjøbing Skjern kommune Det var unge mennesker De fortalte om en ung pige fra Tarm på 18 år
Ja det er forfærdeligt

1 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#78 5. nov 2014 Ah. Jeg kender hende, som var bedsteveninder med pigen på 18 år...

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#79 5. nov 2014 Hanne: Det er altså bare ikke så ligetil, og så sort/hvidt som du gerne vil stille det op. Jeg kan godt mærke at du tricker ting i mig med dine udtalelser, fordi dine tanker simpelthen bare strider imod stort set alt det jeg har oplevet...

Er du klar over hvordan facader kan bruges, så folk slet ikke opdager at man har det skidt? Disse facader er folk der bliver mobbet, psykisk syge osv MESTRE i , bare se billederne af pigen i videoen her i starten, hun ser total glad ud, men var det ikke.

Du får det til at lyde som om forældre er d+årlige forældre, hvis de ikke opdager det. At folk der begår selvmord kun er folk der kommer fra "dårlige familier og miljøer" , at folk der begår selvmord kun er folk der er født skrøbelige.

Sådan hænger verden altså bare ikke sammen , det kan ske for os alle, og det ville jeg ønske at folk huskede på, fremfor at inddele i grupper, og finde "undskyldninger" .

4 synes godt om

MLA Tilmeldt:
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.165

#80 6. nov 2014 Det er rigtigt svært som forældre at handle på, jeg havde en fornemmelse længe, men ifølge knægten var der intet.
Det var først da tøjet alt for ofte var ødelagt, skoletasken/buskort/gymtaske/wharever manglede at jeg gik ham på klingen.

Jeg fik en sviner fra en af forældrene, hvad f jeg bildte mig ind, at komme med sådan en anklage mod deres pragteksemplar af en søn (som var den værste) og skolen der gang på gang synes jeg var lidt hys, og klasselærereren der var så konfliktsky og iøvrigt aldrig havde set noget..

Det er svært!

Det var så en vild oplevelse at se knægten smide frygten, få glæden tilbage, gode kammerater på få uger efter skoleskiftet, det var stort.

3 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#81 6. nov 2014 @ Rikke er ked af at jeg tricker noget i dig, det er bestemt ikke meningen...

Og du tolker/læser mine indlæg en del anderledes end de er skrevet....

Jeg er udmærket klar over facader osv , men fx i indlægget fra Cooper hvor det beskrives at ofret fx var banket gul og blå, der mener jeg forældre burde have opdaget noget.

Din konklusion om at det kun er folk fra dårlige familier/miljøer er helt forkert, for det første overser du at jeg gentagne gange skiver der kan ligge noget genetisk/medfødt ....
For det andet har jeg på intet tidspunkt skrevet at de er dårlige forældre, for igen ligger der måske en dynamik, en egen opvækst hos forældrene, så de slet ikke er i stand til at agere, end sige se problematikken, der har jeg også tidligere understreget at man er meget afhængig af at andre voksne (pædagoger, lærere osv) så kan være de der reagerer hvis der er tegn på mistrivsel hos et barn.

0 synes godt om

Julie Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 33 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.185

#83 6. nov 2014 Jeg flyttede skole og by pga mine forældres skilsmisse og kom ind til en større pisby fra landet. Jeg gik ikke op i tøj, legede stadig og kunne godt lide anderledes ting. Og så var jeg ikke særligt køn, høj og ranglet. Så hende, der var lederen i klassen så sig ond på mig og kørte konstant et "nu er vi venner- nu skal du ned med nakken"-spil. Hun arrangerede de vildeste set-ups for at få mig ned med nakken.
Min mor gik til skolen og ville have hjælp, men skolens svar var bare, at det kunne ikke passe, at pigen var sådan, for hendes forældre var sådan nogen, som deltog i forældremøder. En stikpille til at min mor, som var enlig forsørger med meget svingende arbejdstider og derfor ikke deltog i skole-hjem arrangementer. Det foregik fra midten af 5. Til slutningen af 7., hvor jeg blev kærester med en af de seje drenge i klassen og udviklede mig åbenbart til en, som man ikke kunne mobbe længere. Den dag i dag er jeg stadig taknemmelig for, hvad den dreng gjorde for mit sociale liv og mit selvværd.
Min plageånd kunne ikke følge med, hun blev selv en af den gruppe, som ikke var 'sej'. Men det afholdt hende ikke fra at prøve at ødelægge mit liv. Sidst var da jeg mange år senere vendte kort tilbage til byen for at bo med min eks-kæreste, og selvom hun var flyttet til en helt anden landsdel, spredte hun stadig fuldkommen sindssyge rygter om mig for at ødelægge mit forhold.
Jeg arbejder stadig i dag- 14 år efter det stoppede- på at lære at folk gerne vil mig og de ikke bare lader som om for at kunne ydmyge mig. Og det er fandme svært.

1 synes godt om

Anita. Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.576

#84 6. nov 2014 Julie, jeg vil ikke tage modet fra dig, men jeg er 55år og lider stadig under alt det jeg blev udsat for fra jeg var 8 til jeg blev 15 af så godt som alle de børn jeg mødte, men da jeg skiftede skolen ud med et arbejde+uddannelse hvor jeg var sammen med voksne blev det lidt bedre da de syntes at jeg var fantastisk, pludseligt blev jeg behandlet som en ener der kunne alt,"jeg har en helt unik forbindelse til alle dyr som gjorde dem måløse, og de anede jo heller ikke hvilke ting jeg kæmpede med når jeg ikke var på dyrehospitalet og plejehjemmet, "underligt" nok, har dyr altid været det der holdt mig i live, men på mit/mine job hjalp de voksne også enormt self. uden at vide det,
Det jeg mener er bare at du nok aldrig bliver fri for dine minder, jeg har i mange år levet helt alene kun sammen med mine dyr da jeg ved at de aldrig vil gøre mig ked eller ondt. Det er måden jeg har klaret mig gennem alle mine depressioner og tro mig de er mange og kommer ofte, de er der faktisk konstant, men igen så hjælper hundene mig til at ville leve videre, for hvem skulle ellers tages sig af disse misrøgtede dyr som er blevet behandlet som lort lige som jeg selv blev det i sin tid.

Længe leve dyrs enorme tillid til os ofre der ikke har kunne finde trøst sammen med andre mennesker.

1 synes godt om

Julie Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 33 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.185

#85 6. nov 2014 Anita: nej, det vil nok aldrig gå væk, men jeg er nu kommet enormt langt og begår mig ganske fortrinligt socialt. Jeg er klar over, hvilke mekanismer, der trigges af hvad, så jeg er enormt opmærksom på det. Nogle af tingene har jeg dog ikke ønske om at ændre på- fx kan jeg slet ikke finde ud af at være single og finder en ny kæreste med det samme. Det stammer også fra den tid- men jeg kan jo også bare godt li' at være i et forhold. Sådan trives jeg bedst, så jeg ser ikke nogen grund til at tvinge mig selv til at være alene.

1 synes godt om

Alexandoria Tilmeldt:
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.611

#87 6. nov 2014 Min mor lagde udelukkende bare mærke til, at jeg lukkede mig selv inde. Det tog hende meget lang tid, før hun opdagede, at der var noget galt. Det var først til sidst, at hun lagde rigtigt mærke til det.
Og det er altså ikke, fordi hun ikke var opmærksom på mig. Men man lukker altså af og tager en facade på. Folk troede jo også, at jeg var vildt glad, da jeg sad med selvmordstanker hver evig eneste dag.
Det samme skete i 2011. Har haft depression siden jeg var 11, som så varierer i grad efterhånden, alt efter hvad der sker i mit liv. Jeg virkede glad og sådan, lige indtil jeg brød helt sammen og erkendte, at jeg havde selvmordstanker igen. Ingen så den komme.

Man ser det ikke bare lige.

1 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#88 6. nov 2014 Der er ingen "regler" for sådan noget her.

Man kan ikke opsætte en række parametre og sige, at sådan ER det. Det er virkelig virkelig forskelligt.
Det opstår af forskellige årsager, det fortsætter af forskellige årsager - og det stopper også af forskellige årsager.

Det er så dynamisk og handler om meget mere end blot to mennesker i en given situation.

6 synes godt om

Anita. Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.576

#89 6. nov 2014 Min mor opdagede også at der var noget galt en dag jeg sad og var ved at græde øjnene ud af hovedet... Det første kvindemennesket skriger ind i hovedet på mig er : Du er forfanden da ikke gravid

. Jeg var 10år og absolut ikke i nærheden af at være blevet "en kvinde". Mon jeg nogensinde ville fortælle hende noget om mit helvede på jord.

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#90 6. nov 2014 Hanne: Jeg læser hvad du skriver, og jeg misforstår intet. Du sætter en masse ting op, som du mener er grunden til at man kan komme så langt ud, og jeg er fuldstændig uenig med dig, for sådan hænger det simpelthen ikke sammen.

Hvis man altid går i langærmet bluser, så ser ens forældre da ikke hvis man er gul og blå på armene, det er da kun hvis det er små børn som bliver hjulpet med bad og påklædning, at forældrene der har en chance for at se det.

Jeg overser ikke at du skriver der kan være noget genetisk, det er jo netop derfor jeg skriver : " Du får det til at lyde som om forældre er dårlige forældre, hvis de ikke opdager det. At folk der begår selvmord kun er folk der kommer fra "dårlige familier og miljøer" , at folk der begår selvmord kun er folk der er født skrøbelige. "

Som CH skriver, så kan man simpelthen ikke sætte sådan en masse "regler" op for hvem det er der rammes, og hvem det er der ender med at komme helt langt ud.

2 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#91 6. nov 2014 Jeg forsøger virkelig ikke at skrive det som "regler", men at beskrive at der kan være mange forskellige parametre der er grunden til at nogle vælger at ende livet og andre ikke ..... og det er ikke kun afhængigt af hvad og hvordan man selv er sammensat og påvirket af, men også i høj grad afhængigt af hvordan de mennesker man har og som man støder på i sit liv er, og hvorledes kan agere, udfra fx hvad de selv har været igennem i deres liv. Man har jo kun den viden og de redskaber man selv er præget med igennem livet ....

Mit udgangspunkt er "bare" at man nok ikke altid, eller sjældent ser at en årsag, som fx mobning er den eneste der ligger til grundlag for så trist en beslutning.

Og at de ting der kan være medvirkende årsager til man ender med at træffe de valg man nu engang gør, sagtens kan være ting der ubevidst har præget en på tidspunkter hvor man slet ikke kunne føle/se/vide at de senere kunne få en effekt på ens evne til at tackle livet .....

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#92 6. nov 2014 Hanne: Men du nævner bare kun folk som på den ene eller anden måde, har haft "livet imod sig", og sådan hænger det bare ikke sammen.

Det behøves ikke være personer som har genetikken imod sig, personer der ikke har haft en kernefamilie, personer der ikke har haft en omgangskreds der støttede og lyttede.

ALLE kan risikere at komme så langt ud, at de ikke ser andre muligheder, end at tage deres eget liv.

2 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#93 6. nov 2014 Det er jeg så ikke enig i at ALLE kan .... jeg har bestemt også haft min del af modgang i livet, og har prøvet at have de tanker, men ved gud jeg er for bange for døden og for stor en kujon til at turde vælge at ende det selv.

1 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#95 6. nov 2014 @ Isabelle, det tænkte jeg også da jeg så den for nogle dage siden på Fb .... men måske det er billeder og klip af ældre dato, der må jo være ting der er spidset til ...

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#96 6. nov 2014 Hanne: Men nu er der så også kæmpe forskel på , at have haft modgang i livet, til f.eks at ende i en dyb depression, eller få en eller anden psykisk lidelse. Og det kan altså ske for alle, og dermed kan alle komme så langt ud. Det kan man jo ikke svare på om sker for en, før man ER kommet derud.

0 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.898

#97 6. nov 2014 Nej der er ingen der kan svare på om ALLE hvis de ender "derude" vælger ar slutte livet ....
Hverken du eller jeg.

Jeg tror ALLE kan ende lige langt ude, jeg tror bare ikke på at alle vælger den samme vej, den med at ende livet ...

1 synes godt om

Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 418 Svar: 31.283

#99 6. nov 2014 Rikke -jeg tror altså ikke at det er alle der kan ende ud med en svær depression.

Jeg tror på at vi mennesker er skruet forskelligt sammen, både rent genetisk, men osse udfra de erfaringer vi gør os gennem livet. Og nogen er altså bare meget bedre rustet til at tackle de oplevelser som for andre vil betyde en svær depression (og måske selvmord).

Og dertil kommer så at de der render i en depression, osse er forskelligt rustede til at tackle den.
For mig er selvmord f.eks. slet ikke en overvejelse -det kunne det være i teenageårene, men i dag kan jeg slet ikke se det som en mulighed... og det er ellers ikke fordi mentalt var dårligere dengang end i dag.
Jeg ved ikke helt hvordan man skal udtrykke det, måske det giver mening hvis jeg siger at der er forskel på ikke at have lyst til at leve, og på at have lyst til at dø?
Og jeg tænker at sådan noget kan være forskel på den der kæmper videre og den der begår selvmord...

3 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#100 6. nov 2014 Jeg er ikke i tvivl om, at for at man udvikler depression kræver det at man har en dysfunktionalitet, der forstyrrer hjernens kemi.

Uagtet graden af belastning, man udsættes for.

Jeg mener heller ikke at alle kan få en depression. Jeg er mere tilbøjelig til at antage at alle kan udvikle ptsd som belastningsreaktion.
Men jeg tør bestemt ikke være skråsikker...

Og når det kommer til selvmord - så er ptsd jo heller ikke den direkte vej til selvmordstanker eller -forsøg.

3 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#102 6. nov 2014 Isabelle - jeg taler ikke om at nogen er dysfunktionelle men at man har en neurologisk dysfunktion, der implicerer neurotransmittere og den kemi, der skal til før de kan gøre det, de skal.

Skrøbeligheden kan netop ligge deri - at man på den måde er disponeret.

2 synes godt om

Mobning som ender i selvmord Mobning som ender i selvmord

Få billig hjælp fra private

Seneste udførte opgaver

Opret en opgave