{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.404 visninger | Oprettet:

Eftersøgning / Rundering {{forumTopicSubject}}

Hvem vil være med til at træne eftersøgning / rundering ( DcH program)
Jeg har gode arealer til det og træner selv i klasse A med Dess (tervueren)
Det er jo temmelig svært at træne alene :o)

Jeg er også villig til at køre efter det... Tid og sted kan vi altid aftale

Jeg bor 8766 Nr. Snede


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Eftersøgning / Rundering
  • #1   8. feb 2009 hejsa, jeg træner godt nok BHP/IPO men rondering er jo rondering. Jeg kunne sikkert godt tænke mig at være med!

  • #2   8. feb 2009 Lyder godt..
    Vil lige pointere at det er ren halsgivning.. Der er ingen bidtræning i det


  • #3   8. feb 2009 Der er da vist et stykke fra rondering i BHP til rondering i DcH-program.

    Det er - så vidt jeg ved - to helt forskellige øvelser :o)


  • #4   8. feb 2009 øv...............gid jeg boede i Nr. Snede...........jeg ville gerne have været med....

  • #5   8. feb 2009 8. EFTERSØGNING

    Koefficient: Eftersøgning 3
    Halsgivning let skjult figurant 1
    Halsgivning skjult figurant 1,5

    Kommandoer: Runder, ud, højre, venstre, frem, tilbage el.lign. – armbevægelser – fløjtesignaler.

    Maksimumtid for øvelsen er 10 minutter.

    Dommeren anviser øvelsesområdet
    Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt. Hunden på plads fri ved fod. Hundeføreren sender sin hund til rundering gennem det anviste område. Det er tilladt at tage et par skridt i den ønskede retning til igangsætning af hunden, men hunden må ikke berøres. Hundeføreren bestemmer selv, til hvilken side eftersøgningen skal starte.
    Hundeføreren skal følge den anviste midterlinie.
    Hundeføreren må dirigere med armen, som må holdes oppe, så længe hunden ønskes i den angivne retning.
    Hundeføreren skal vise, at han/hun kan dirigere sin hund gennem det anviste område på en sådan måde, at området virker gennemsøgt. Det vil sige en systematisk eftersøgning med udslag til begge sider, hvor hunden villigt løber i et friskt, jævnt og vedvarende tempo.
    Hundeføreren kan vælge at lade et område undersøge nøjere ved enkelte ekstra udslag eller ved at lade hunden arbejde længere tid i et udslag.
    Hunden må ikke sendes tilbage i området, men må gerne selv søge tilbage i området.
    Hundeføreren må ikke gå tilbage i området, men må gerne stoppe op.


    Øvelsen bygger på samarbejde mellem hund og hundefører, og det er således tilladt at kommandere med og rose hunden, klappe i hænderne m.m. i et rimeligt omfang.
    Det er ikke ønskværdigt, at hunden skal holdes i gang med gentagne kommandoer, dirigeringer m.v. Det er dog tilladt at rette hunden i enkelte udslag uden fradrag, hvis hunden efterkommer de givne kommandoer.
    Blindmarkeringer accepteres, men tiden standses ikke.
    Hunden skal uden kommando og uden at berøre figuranten, finde og påvise denne med sikker halsgivning og skal blive ved figuranten, til hundeføreren når frem. Når hunden påbegynder halsgivning, starter dommeren de 12 sekunder ved første glam. Bedømmelsen af halsgivningen stopper efter de 12 sekunder.
    Hvis hundeføreren mener, at hunden er ved figuranten, fordi hunden påviser uden halsgivning, meddeler hundeføreren dette til dommeren.
    Efter tegn fra dommeren går hundeføreren sammen med dommeren ud til sin hund og henter den ved at kalde den til sig eller tage den i halsbåndet. Det er derefter tilladt at klappe og rose hunden. Hunden skal følge hundeføreren tilbage til midterlinien fri ved fod.
    Dommeren beder figuranten følge med ud til midterlinien. Figuranten tager underlag og lignende med efter hver hund.

    Eftersøgningen fortsætter derefter fra midterlinien på det sted, hvor hundeføreren befandt sig, da hunden fandt figuranten.
    Øvelsen er slut, når begge figuranter er fundet, når tiden er gået, eller når hundeføreren har passeret afslutningen på øvelsesområdet.
    Er hunden sendt ud i et udslag, får den lov til at gøre udslaget færdigt, selvom tiden er overskredet, eller hundeføreren har passeret baglinien.
    Har hunden påbegyndt en markering, før tiden er gået, skal markeringen fuldføres, selvom tiden overskrides.
    Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig, og hunden tages i line. Derefter må hunden roses og belønnes.

    Konkurrencevejledning
    Der skal bruges et 250 skridt langt og 80 skridt bredt naturområde med træer, buske, volde, huller og lignende, f.eks. skovområde, hede eller marker med mange gode muligheder for skjul fordelt over hele området.
    Skjul til figuranter skal i videst muligt omfang være af naturmaterialer, f.eks. krat, væltede træer, grene, huller m.m. Der kan dog suppleres med kunstige skjul, f.eks. store rør, halmballer, skærme af alle materialer (ikke springbræt) eller lignende. Kunstige skjul og markeringer skal være placeret senest om morgenen dagen før konkurrencen.
    Der skal være flere valgmuligheder til skjul.
    Området skal være af en sådan karakter, at hundens arbejde kan ses og vurderes i dele af øvelsen. Der må også gerne være dele af området, hvor hunden ikke kan ses.
    Midterlinien skal være tydeligt markeret og fortsætte efter baglinien, således at det ikke fremgår, hvor eftersøgningsområdet ender.
    Sidemarkeringer anvendes, hvor de kan anbringes synligt fra midterlinien, til vejledning for hundeførere og dommere.
    Der skal lægges fært i eftersøgningsområdet om morgenen inden konkurrencens start og i forbindelse med middagspausen, ved at minimum 2 personer går på kryds og tværs gennem området, samt parallelt med og ind mod midterlinien.
    Konkurrenceledelsen stiller de nødvendige personer til rådighed.
    Hundeførere, der ikke har været oppe i øvelsen, må ikke udlægge fært.
    Øvelsen må ikke foregå i modvind.

    Hundeførerne må ikke overvære placeringen af figuranterne. Der skal derfor være en venteplads, hvorfra eftersøgningsområdet ikke kan overskues.
    Der skal bruges 2 figuranter, den ene skal være let skjult og den anden skjult (se generelle regler punkt 27).
    Dommeren bestemmer placeringen af figuranterne. Hunden skal kunne få fært af disse inden for områdets begrænsninger.
    Figuranterne må ikke kunne ses fra midterlinien, men det skjul, de er placeret i, må godt kunne ses fra midterlinien.
    Den ene figurant skal placeres på den sidste tredjedel af arealet.
    Figuranten kan placeres stående, siddende eller liggende, men således at placeringen ikke findes naturlig i miljøet. Figuranten må ikke være placeret i en hverdags­position, for eksempel ligge læsende i en liggestol.
    Figuranten kan ligge/sidde på kunstigt underlag, men må ikke dækkes med dette. Den skjulte figurant må dækkes med grene, halm eller andre naturmaterialer. Figuranten skal blive i skjul, til han/hun hentes.

    Den enkelte figurant skal flyttes med jævne mellemrum (efter 3-5 hunde), men dommeren kan på ethvert tidspunkt under en konkurrence ændre placeringen af figuranterne.
    Det skal undgås, at der opstår trampede stier, der leder direkte til figuranterne.
    Sker dette, må figuranterne flyttes.

    Dommervejledning
    Eftersøgning
    Primært:

    at hunden villigt gennemsøger hele området
    at hunden påviser og halser ad figuranterne
    at hundeføreren ikke mister kontakten til hunden
    at hunden efterkommer givne kommandoer
    Bemærkninger:
    Området skal eftersøges med udslag til begge sider hen over midten, hvor hunden villigt skal løbe ud i området uden at løbe meget langt frem eller tilbage, medmindre den har fært af en figurant og finder denne.
    En eftersøgning, hvor hunden dækker hele området, og hvor øvelsen udføres i et godt samarbejde mellem hund og hundefører med et minimum af ekstra kommandoer, skal belønnes i bedømmelsen.
    Hundeføreren må opmuntre sin hund med ros og klap i hænderne, dog ønskes der selvstændighed i øvelsen.
    Hundeføreren må under øvelsen kalde sin hund ind på tæt hold for at vise det næste udslag.
    Hundeføreren må rette hunden i enkelte udslag, hvis den ikke løber som ønsket. Hunden må dog ikke rettes, så den løber væsentligt bagud i forhold til føreren.

    Det betragtes som en mindre fejl/fejl hvis:
    hunden sendes fra siddende pladsposition (undtagen i det første udslag)
    hunden ikke efterkommer kommando
    hunden løber langt frem eller tilbage i arealet uden at finde figuranten
    hundeføreren dirigerer overdrevet med hunden
    større dele af området ikke bliver eftersøgt
    Henstilling kan f.eks. gives hvis:
    hunden går i stå i øvelsen
    hundeføreren kun kan sende hunden kort ud i arealet
    hunden en gang renser sig i øvelsesområdet
    hundeføreren gentagne gange sender hunden fra siddende pladsposition
    hunden forlader øvelsesområdet
    hunden gentagne gange ikke efterkommer kommandoer fra hundeføreren
    hunden gentagne gange løber frem eller tilbage i området og ikke umiddelbart finder en figurant (hundeføreren kalder hunden ind og fortsætter, der hvor fejlen opstod)
    hunden er forsvundet ud af syne, og der ikke er halsgivning. Efter en rimelig tid beder dommeren hundeføreren om at få hunden tilbage i arbejde eller at påvise, at den er ved figuranten
    Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
    Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det udførte.
    Karakterfordeling:
    For hver figurant, der ikke findes, trækkes 1,5 point i eftersøgningen.

    Figuranter
    Primært:

    at hunden ved påvisning og halsgivning markerer figuranternes placering
    at hunden bliver ved figuranten, til den afhentes
    Sekundært:
    om hunden berører figuranten
    om hunden påviser mere end 4 skridt fra figuranten
    Bemærkninger:
    Til en påvisning kræves det, at hunden står, sidder eller ligger ved figuranten (afstand max. 4 skridt) med opmærksomheden rettet mod denne i kortere eller længere tid.
    Halsgivningen skal være på mindst 6 glam. Hunden har 12 sekunder fra første glam til at fuldføre halsgivningen, herefter giver dommeren tegn til, at hunden kan hentes.
    Hvis hunden gør mindre end 6 glam, kan der gives 1 i karakter pr. glam.
    Ved skjul, hvor figuranten f.eks. er skjult under løv, grene m.m., accepteres det, at hunden kan komme til at træde på figuranten/skjulet.

    Hvis hunden har påbegyndt halsgivning eller påvisning for en figurant, men forlader denne og kommer hundeføreren i møde, skal hundeføreren kunne udpege figurantens placering fra det sted, hvor hund og hundefører mødes, ellers betragtes det som en blindmarkering og øvelsen fortsætter fra midterlinien. Tredje gang dette sker ved samme figurant, mistes denne og afhentes af dommeren.

    Hvis hundeføreren, efter at have meddelt dommeren, at hunden er ved en figurant, ikke kan udpege figuranten og må lede efter hunden, går dommer og hundefører tilbage til midterlinien. Hundeføreren skal så kalde hunden hjem. Kan hundeføreren ikke det, stoppes momentet og dommeren og hundeføreren henter figuranten og hunden (der gives 0 for figuranten). Er hunden ikke ved figuranten, stoppes øvelsen.

    Det betragtes som en fejl hvis:
    hunden springer op ad figuranten
    hunden skraber dækmateriale af figuranten
    hunden påviser en figurant, evt. med halsgivning, men forlader denne og går hundeføreren i møde, selvom hundeføreren kan udpege figuranten fra mødestedet.
    Det betragtes som en grov fejl hvis:
    hunden klart finder en figurant og forlader denne uden halsgivning, selv om den i senere udslag vender tilbage og påviser/halser. Vender hunden ikke tilbage, betragtes figuranten som ikke fundet.
    hunden med snuden støder til figuranten eller skraber på figuranten med po­ten
    Momentet stoppes hvis:
    hundeføreren bruger animering/kommando til halsgivning
    hunden tredje gang forlader en figurant. Hvis dommeren har set det, afhentes figuranten af dommeren og der gives 0 for denne. Har dommeren ikke set det, men får besked fra figuranten, gives ligeledes 0 for denne.
    Øvelsen stoppes hvis:
    hunden giver figuranten et overfladisk nap. Der gives 0 i øvelsen.
    hunden bider dækmateriale eller underlag i stykker. Der gives 0 i øvelsen.
    Det medfører diskvalifikation i konkurrencen hvis:
    hunden bider figuranten, hvor hunden tager fat om arm, ben, tøj eller lignende.
    Karakterfordeling: Påvisning = karakteren 4
    Halsgivning = karakteren 6


  • #6   8. feb 2009 Skønheder:
    Hvor bor du da ?
    Er det meget langt ?


  • #7   8. feb 2009 hulk...............på sjælland......... :o((

  • #8   8. feb 2009 rondering: formål: finde en person, give hals, i IPO/bhp bider en hund ALDRIG i skjulet ved bevogtninger! Derfor er det i mine øjne den samme øvelse.

  • #9   8. feb 2009 Nico: Så længe jeg ikke risikerer at have en hund i armen, så er jeg åben for samarbejde... Men jeg træner i skov..

  • #10   8. feb 2009 Jeg kigger forbi tråden i morgen..

  • #11   8. feb 2009 En ipo hund bider kun i specielle bide ærmer, og jeg har aldrig trænet med skjulte ærmer, så jeg vil vove den påstand at mine hunde er mere sikre end de hunde der normalt træner rondering i DCH!
    For mig er det kun en fordel med forskellige terræner, det gør min hund mere stabil i unormale situationer!


  • #12   8. feb 2009 Uh, Nico, fortæl fortæl!

    (sorry Tina, send mig bare ud, hvis jeg er FOR meget OT)

    Giver du ikke hunden bid ved bevogtning i skjulet?


  • #13   8. feb 2009 Ok... Vi træner med variation af tidspunktet for belønning. Giver hunden en fantastisk standhals fra sig, så får den sit bid i skjulet.

    Det afhænger af, hvad det er, der bliver trænet i den pågældende session, hvor og hvornår der bides ;o)


  • #14   8. feb 2009 Man kan da ikke kalde ud hver efter hver eneste bevogtning uden bid... Så ender man' da med en hund der kommer ud af sig selv inden man kalder.. Den skal da også have belønning for at bevogte derinde.. Nogen gange skal den endda have bid ligesåsnart den runder skjulet..

  • #15   8. feb 2009 Mener da også at bid i skjulet er vigtigt, det er da det som gør at hunden får en pågående bevogtning.

  • #17   9. feb 2009 Bor desværre på sjælland også men træner selv i A-programmet. Så vi knokler også på i eftersøgningen:-)

  • #18   9. feb 2009 I PH-programmet ser det sådan ud.

    Rundering/eftersøgning:

    Fælles for alle klaser:
    Ved rundering får føreren opgivet runderingsområdets bredde med en side- eller midterlinie, samt en bevægelsesretning.

    Er øvelsen lagt som en egentlig eftersøgningsopgave, får føreren anvist eftersøgningsområdet, der skal være tydeligt afmærket.

    Føreren må dirigere sin hund ved hjælp af fløjte, armbevægelser og naturlig kommandoføring, men overdreven råben og støjen af føreren og utidig halsgivning af hunden medfører fradrag.

    Føreren skal sikre sig, at terrænet bliver tilstrækkeligt afsøgt af hunden.

    Har hunden fundet figurant eller genstand, må føreren på tegn fra dommerne løbe frem til stedet.
    Fig. skal visiteres under bevogtning af hunden og derefter føres til dommerne.

    Har hunden fundet fig. eller genstand fremme i terrænet, kan føreren, når dommerne har overtaget det fundne, fortsætte runderingen fra det sted, hvor han opholdt sig, da hunden gav hals.

    Flår hunden i genstande eller bider fig., skal det påtales ved anvendelse af strafpoint, der fratrækkes øvelsens samlede point.

    Halsgivning skal være effektiv, hvilket vil sige, at hunden skal give hals på en måde, der kan hidkalde føreren.

    Bevogtning skal ske på findestedet, således af man der har mulighed for at søge efter beviser.

    I kriminal- og vinderklassen kan øvelse 7, 8, 9 og 10 kombineres. Ved kombination, skal øvelserne kunne vurderes særskilt.

    Unghundeklassen
    Tid 20 min. Point 30 Appel 10/10
    Bredde 75 m. Rundering 8 point.
    Halsgivn. 10 point. Bevogtn 10 point. Tilvejebr.2 point.
    Opgaven indeholder eftersøgning af en figurant og en større genstand, f.eks. cykel, kuffert eller stor dukke, der er skjult i terrænet.
    Runderingsområdets dybde opgives ikke, men bør ikke være under 200 m., alt afhængig af terrænets sværhedsgrad.
    Figuranten skal være skjult og må ikke være i bevægelse.

    Patruljeklassen
    Tid 30 min. Point 50 Appel 10/10
    Bredde 75 m. Rundering 15 point.
    Halsgivn. 15 point. Bevogtn. 15 point. Tilvejebr. 5 point
    Øvelsen skal tilsigte en praktisk runderingsopgave, hvor føreren forud meddeles det fornødne arbejdsgrundlag.
    Opgaven kan indeholde eftersøgning af en eller flere fig., og endvidere kan der forekomme store genstande, f.eks. jakke, mappe, ølkasse eller lignende. I alt 3 hovedobjekter.
    Runderingsområdets dybde opgives ikke, men bør ikke være under 300 m., alt afhængig af terrænets sværhedsgrad.
    Figuranten kan være skjult eller opholde sig frit i terræn, men må ikke være i bevægelse.

    Kriminalklasseen
    Tid 45 min. Point 50 Appel 10/10
    Bredde 75 m. Rundering 15 point.
    Halsgivn. 15 point. Bevogtn. 15 point. Tilvejebr. 5 point.
    Øvelsen skal tilsigte en praktisk runderingsopgave, hvor føreren forud meddeles det fornødne arbejdsgrundlag. Opgaven kan indeholde eftersøgning af en eller flere figuranter, og endvidere kan der forekomme genstande, dog mindst 3 hovedobjekter.
    Runderingsområdets dybde opgives ikke, men bør ikke være under 500 m., alt afhængig af terrænets sværhedsgrad.
    Figuranter kan være skjult, bevæge sig eller opholde sig frit i terræn.


    Vinderklassen
    Tid: 45 min. Point 50 Appel 10/10
    Pointfordeling ved udarbejdelse af opgaven:
    Der skal tages hensyn til bevogtning, halsgivning, tilvejebringelse samt arbejdets udførelse.
    Øvelsen skal tilsigte en praktisk eftersøgningsopgave, hvor føreren forud meddeles det fornødne arbejdsgrundlag.
    Ved eftersøgningsopgave bør området være ca. 45.000 kvadratmeter.
    Øvelsen kan tilrettelægges som en egentlig rundering, og i så fald gælder reglerne for rundering.
    Området skal have en bredde af ca 75 m og en dybde af ca 600 m.
    Opgaven kan indeholde rundering, spor, vandapportering, ransagning, genstande samt anholdelse af bevæbnede/ubevæbnede figuranter, der kan være skjult i bygninger, opholde sig i frit terræn eller være på flugt.
    -----------------------------------------------------

    Netop det at vi træner i praktiske opgaver gør, at mange af vore medlemmer jævnligt kontaktes af personer, der har tabt en pung, et ur eller et par briller, i håb om at hunden kan finde disse ting. I mange tilfælde lykkes det da også at finde de tabte ting.

    ---------------------------------------------



  • #19   9. feb 2009 Dch,s eftersøgningstjeneste bliver også tilkaldt for at søge efter tabte genstande...
    Bla. har en Dch hund fundet et tabt høreapperat i et militært øvelsesterræn....

    Eftersøgningstjenesten består af hunde med fører, som er stærke i feltsøg.. Typisk hunde i A eller E (elite) klassen


Kommentér på:
Eftersøgning / Rundering

Annonce