1.769 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 43 Svar

De store mynder i praksis - erfaringer? De store mynder i praksis - erfaringer?

Jeg har altid været fascineret af de store mynder, men jeg har ikke ret meget praktisk erfaring, og de stykker jeg har mødt, har været meget forskellige, så det har været svært for mig at danne mig et reelt indtryk.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om så mange forskellige erfaringer med de store mynder som muligt. Opdrætteres egne hjemmesider har det med at pynte på sagen.

Faktum er, at vi begge elsker bull terrieren, og det er den race vi altid vil have - men vi er begge draget mod de store mynder, og især min kæreste har nok en drøm om engang at prøve at leve med netop sådan en.

Jeg har allerede et indtryk af, at nogle af de store mynder er for skarpe til min smag. Jeg er pjattet med Borzoi, men temperamentet bryder jeg mig ikke om. Det samme gælder Azawakh'en, som jeg også har indtryk af er en kende for skarp til min smag.
Af temperament er jeg helt tosset med Whippet - og den er så smuk, så smuk, men den er for lille.
Greyhound er i mine øjne ikke ligeså æstetisk smukt skruet sammen som en Whippet, men temperamentet virker tiltalende for mig.
- og så er der jo Salukien. En sort/silver Saluki er noget af det smukkeste jeg kan komme i tanke om, og det er virkelig en race, hvor det kribler i fingrene, men temperamentet? Jeg har svært ved at finde noget der ligesom ''stikker ud'', og det er nok noget jeg har behov for, når jeg er farvet af bull terrieren. Der mangler ligesom noget, eller er det bare min manglende erfaring med racen, der gør, at den virker lidt "tør" personlighedsmæssigt?

Taler vi overordnet myndesind, så kan jeg godt lide tendensen til at være reserveret, men det må ikke tage overhånd, hvilket jeg føler det gør hos nogle af mynderne.

Kom frisk med alle jeres erfaringer. Jeg glæder mig til at læse lidt nærmere smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.
  • Havearbejde 900 kr.
  • Hækkeklipning 1.200 kr.
  • Opsætning af gardinstang 500 kr.
  • Male to værelser + lofter 2.750 kr.
  • Samle IKEA møbler 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  De store mynder i praksis - erfaringer?
  • #1   30. jan 2013 Kan du præcisere hvad det er du gerne vil vide mere om?

    Jeg vender tilbage senere... smiley


  • #2   30. jan 2013 Der er jo oss den iriske ulvehund.. smiley Det er en dejlig mynde med et godt temperament..
    Jeg har en greyhoundblanding hvor den races temperament skriger meget igennem når det gælder instinkter og lydighed. Han er lidt besværlig at træne og få til at høre efter og forstå tingene.. smiley Men det hjælper på det. Jeg syns slet ikk mynder virker reserveret, men derimod lidt tendens til hurtigt at være nervøse. Men ham her bestemt ikke reserveret og det er de iriske ulvehunde jeg har mødt heller ikke smiley


  • #3   30. jan 2013 Åh ja, kan godt se jeg har været lidt vævende i det første indlæg smiley

    Jamen bare det generelle liv med de forskellige store mynder. Alle de praktiske erfaringer, som man ikke nødvendigvis kan læse sig til.
    F.eks. håndtering af forskellige miljøer, fremmede mennesker/hunde.
    Samhørighed mellem hund og ejer, som jeg også kan fornemme varierer meget racerne imellem.
    Trænbarhed.
    Håndtering af almindelige dagligdagsting så som at være alene.
    Fornemmer at nogle af racerne har en trist tendens til nervøsitet, hvilket jeg ikke bryder mig om.


  • Diana & Lio
    Diana & Lio Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 1 Hunde: 1 Svar: 1
    #4   30. jan 2013 Kigger lige med smiley


  • #5   30. jan 2013 Problemet med mange af de informationer jeg har fundet er, at de er meget overfladiske.
    Det er meget den der ''lærer hunden at......., så er der nærmest ikke grænser for hvad den kan", men i realiteten har visse racer jo bare større tendens til f.eks. nervøsitet eller skarphed, og det er de der ting, som tit ikke kommer frem i lyset.


  • #6   30. jan 2013 Altså jeg ved fra mange folk, at greyhounds har tendens til kun at høre naturen omkring sig og omgivelserne og ikke det ejeren siger. Det passer meget godt vil jeg sige. Altså ja, greyhounden er let at knække hvis man ikke ved hvordan du håndterer den. Den har meget stort jagtinstinkt og er der noget der skal fanges så er den smuttet. Min har intet problem med at være alene og ødelægger faktisk ikke og har intet ødelagt mens jeg har haft ham. Han er dog svær at få opmærksomheden på når det stikker ham at være stædig. Han er dog en hund der elsker øjenkontakt med mig. Forstår ikke hvorfor han er så omvendt, men det elsker han. En mynde er også en hund med et stort energiniveau og skal derfor gerne have godt med plads eller en hundeskov eller bane at løbe og lege på. Det er en meget legeglad hund men det, som ved alle andre racer, varierer jo fra hund til hund smiley

  • #7   30. jan 2013 Hvad med den spanske Galgo? Dem jeg har mødt har mindet mig meget om kæmpe-store whippets både af sind og af udseende?

  • #8   30. jan 2013 Ja det egentlig mærkeligt med den spanske galgo virker så meget som en whippet for den har jo egentlig fået titlen som "spansk greyhound"
    Men Karina, der er mange der mener det samme som dig! smiley


  • #9   30. jan 2013 Nugganæse: Stædighed er intet problem for mig. Det er en stor del af det, at være bull terrier ejer smiley

    Karina: Jeg har overvejet tanken, men jeg har indtryk af, at det er en meget lille race. Det er i hvert fald ikke helt let at finde aktive opdrættere :-))


  • #10   30. jan 2013 Nåeh, nej. Det er der nok noget om. Alle dem jeg har mødt, er kommet hertil via SOS Galgo smiley

  • #11   30. jan 2013 Danielle smiley hehe stædighed er godt i et hvis omfang for stædighed betyder oss vilje og det er sundt!

  • #12   30. jan 2013 Karina: Ja, det er også det indtryk jeg har smiley Jeg har al respekt for organisationen, men jeg vil helst have min hund fra hvalp, så jeg ved, at alt går ordentligt til. Jeg ved hvor meget Lulu skulle rettes op på, bare som fire-måneders. Men temperamentsmæssigt er galgoen simpelthen glimrende.

  • #13   30. jan 2013 Det kan jeg sagtens forstå. Jeg har bare været SÅ imponeret over de blide kæmper smiley

  • #14   30. jan 2013 Mynder er af natur reserverede, det kan man ikke ændre på - men man kan komme rigtig langt med god socialisering.
    Stædig vil jeg nu ikke kalde dem, men de ejer ikke skyggen af behage-syge og de skal virkelig kunne se et formål med tingene, eller også skal beløningen være helt i verdensklasse.

    Alle de andre på mit hvalpehold brugte ½ foder og ½ godbidder til træning, men jeg måtte ty til pølsestykker og ost hvis jeg skulle have min til at arbejde smiley

    Mynder fylder ikke ret meget i hjemmet, de hviler som regel godt i sig selv, befinder sig roligt indendøre og eksplodere i energi når de er på åbne marker.

    Jeg har oplevet et par borzoi der var lidt for skarpe efter min smag, men ellers syntes jeg kun man ser venlige mynder. For nyligt mødtes jeg med en flok mynder i Sønderborg.
    1 afghaner-han på 16 måneder
    1 irsk-han på 13 måneder
    1 irsk-han på 10 måneder
    2 voksne irske-tæver
    4 voksne whippets, 2 hanner 2 tæver
    1 galgo han
    og en enkelt powder-puff smiley

    Nogle af dem har mødt hinanden før, men egentlig havde vi en flok der ikke havde gået sammen før - vi åbnede bilerne og hunde løb i en stor folk hen langs stranden uden så meget som et vov - det er imponerende


  • #15   30. jan 2013 Jeg er hverken mynde-kender eller specielt begejstret for dem... Er dog begyndt at åbne mere op for dem - er vel ved at være vant til det under-ernærede udseende smiley

    Og er faktisk blevet ret vild med Magyar Agár'en - en mere robust (både fysisk og psykisk) mynde med et skønt sind smiley Tænker at den måske ville gå bedre sammen med en buller... For går da udfra at du vil udskifte bulleren smiley


  • #16   30. jan 2013 Tina

    Tak for din gode beskrivelse!

    Jeg har heller ikke det fjerneste mod det reserverede sind. Det er vel egentlig noget a det der tiltaler. Jeg synes dog, at jeg har indtryk af, at det for nogle eksemplarer går over i nervøsitet i stedet, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan godt lide at hunden har en naturlig skepsis/er uimponeret af fremmede, men hunden skal ikke blive bange eller føle ubehag ved at blive taget med i fremmede situationer.

    Vi elsker selv at tage i f.eks. zoo med hunden, og det skulle jo gerne være en god oplevelse for alle parter.

    Men måske er det nervøse sind ikke så udbredt, som jeg har indtryk af?
    Et eller andet sted hænger netop det nervøse sind vel sammen med avlsmaterialet, og jeg kan vel komme et godt stykke vej med de rigtige forældredyr/linjer tænker jeg.


  • #17   30. jan 2013 Det er helt rigtig, du kommer langt ved at gøre dit forarbejde ordentlig. Samtidig må du ikke mistolke en myndes adfærd.

    Hvis fremmede på gaden kommer hen og rækker ud efter mine hunde, så sker det ofte at mine hunde trækker sig 3 skridt og kan virke utrygge - og det er de måske også, men de vil gerne have lov selv at bestemme hvem der skal røre dem. Der er mange der tror mine hunde er "angste" men i bund og grund handler det om kontrol og grænser. Deres grænser er ikke så tætte som hos mange andre og de vil selv bestemme om de vil snakke med fremmede...
    De stoler ikke på fremmede, men hvis nu man tilbringer 10 min i deres selskab og de finder ud af man er okay og ikke vil dem noget ondt, så kan man næsten ikke slippe for dem..


  • #18   30. jan 2013 Michelle: Bulleren bliver aldrig udskiftet, det kan du regne med smiley Jeg kan slet, slet ikke så meget som tænke tanken!

    Men ja, hundene skal selvfølgelig kunne trives sammen, hvilket også er grunden til, at jeg er meget obs. på, om det ligger til de specifikke racer at være nervøse eller lignende, da en buller jo kan have en noget insisterende fremtoning.

    Whippet er jeg jo pjattet med, men den er netop valgt fra, da jeg vurderer, at den er for lille af statur, i forhold til at skulle kunne leve med en buller. Jeg ville være for bange for, at den ville få knubs i leg.

    Lulu er en "løber" så i forhold til hende, tror jeg ikke det ville være et problem. Hun foretrækker faktisk bare at blive jagtet/at jagte rundt og gider ikke al for megen fysisk tumlen - men fremtidige bullere kan jeg jo ikke kende legemønstret på.

    Men myndeverdenen er super spændende at snuse til, og så får vi se, om vi eventuelt kan finde et match engang i fremtiden smiley

    Hvordan er Magyar Agar'ens temperament?


  • #19   30. jan 2013 Hmmm...

    jeg har en whippet og 5 ulvehunde - og hun er så hurtig og vims at hun aldrig er i nærheden af at få knubs. Det tror jeg ikke skal være til bekymring smiley


  • #20   30. jan 2013 Tina

    Jeg tænker også, at de med garanti ofte bliver fejltolket, og jeg gør det helt sikkert også. Det er jo en helt anden verden for mig, og hele den værdighed, som mynderne besidder, er slet ikke noget jeg er vandt til - men det er noget der tiltaler mig i stor stil smiley


  • #21   30. jan 2013 Den mynde jeg kender bedst er salukien. Min veninde har en tæve på 8-9 år.

    Yatti er super skøn, men også helt sin egen. Hun bor sammen med 10 tibber så er naturligvis præget af dem.
    Vi sidder en aften i sofaen efter vi har spist. Jeg tillader mig at sidde der hvor Yatti plejer at ligge og tibberne har snuppet den resterende plads. Yatti bliver VED med at gå rundt om bordet. Hver gang hun passerer mig får jeg et meget bebrejdende blik over at jeg har taget HENDES plads. Til sidst flytter jeg mig bare for at se hendes reaktion. Med en MEGET selvtilfreds mine kravler hun op i sofaen og kigger over på mig med en mine der tydeligt siger: ENDELIG fattede du det.

    Hun elsker at være med på udstillinger og shoppe. Går lige så stille med rundt i alle boderne. Hun kigger i ALLE kasser og kurve, om der er noget spændende. Foderprøver bliver smagt på med en enkelt pille eller 2 hvis hun finder dem interessante. Et par gange har hun udpillet den samme lille zebrabamse. NØJAGTIG den samme. Og så har hun fået lov at købe den.
    Det er bare hyggeligt at hilse på alle de søde mennesker, hvis bare HUN får lov at gå til dem og ikke omvendt. En mynde vil ikke tvinges til noget.
    Til gengæld er det noget opreklameret fis det der med at fare rundt inde i en ring. Hun luntetraver bare - og har så mange gange vundet alligevel. Som en dommer sagde: Real Saluki-attitude.

    Hun sover ofte med en siameser mellem bagbenene. Der er jo så dejlig varmt at ligge og putte sig. I øvrig tkan hun ligge i MANGE meget mærkelige stillinger.

    Altid mild og kærlig. MEGET stille og rolig indendøre, men udenfor kan hun sommetider eksplodere og SÅ går det hurtigt. Men fascinerende at se hvor hurtigt hun kan reagere på de andre hunde og derved løbe udenom - eller over dem.

    Når vi på udenlandske udstillinger sidder og ser Store Ring kravler hun lige så selvfølgeligt op på et stolesæde og sidder der og kigger med.

    Det bedste ved at have en mynde er nok at komme på myndeklubbens udstillinger. Der er næsten aldrig et eneste vov i løbet af dagen.


  • #22   30. jan 2013 Lotte

    Tusind tak for din gode beskrivelse!

    Det var lige sådan noget, jeg ikke har kunnet finde om Salukien, og som har gjort, at jeg har haft indtryk af, at det var en tør hund, men sådan lyder det jo slet, slet ikke! smiley
    Dejlig meget personlighed, lige som det skal være! smiley

    Det jeg har kunnet finde, er altid det gængse "hurtig hund med jagtinstinkt" "Ældgammel race" og "reserveret overfor fremmede", men alt det kan man jo finde alle stedet.
    Det der virkelig giver noget, er hverdagsbeskrivelserne, hvor man kan "mærke" hunden bag smiley


  • #23   30. jan 2013 Hvad med en afghaner? Størrelsen er der i hvertfald:-) Det er pelsen så også, men de er så fine når de er klippet i bamseklip;-) Har haft en afghaner i pleje og han var virkelig underholdende. Vi kunne godt have ham løs i hundeskov, hvor han løb energien af og kom tilbage når han var færdig,men udover det var løs udelukket. Hjemme var han meget opfindsom. Han hoppede let og elegant op i vindueskarmen som en anden kat,og så elskede han at drille mig. Når jeg gik rundt i huset gik han bag mig og puffede mig i knæhaserne med den ene forpote så jeg konstant gik i knæ. Det syntes han var en sjov leg. Når han lå midt på gulvet og sov, på ryggen og helt udstrakt var han næsten to meter lang, så lå han der og lod som om han sov, men når man gik fordi ham langede han bevidst et forben ud og spændte ben. Det er ski en klog hund:-) Om natten listede den kæmpe hund sig ganske forsigtigt og lydløst op i sengen i smørhullet mellem min mand og jeg og så tog han lidt af gangen og meget diskret lidt mere plads,og lidt mere plads, indtil min mand til sidst trillede ud af sengen. Det er ski en hund med personlighed. En gang vi var i ZooCity stod der en tønde med de der tørrede tyrepeniser eller hva pokker det er, og han tikkede som en gal for at få en,som et andet barn:-) Da jeg ikke gav ham en valgte han selv at trække den op af tønden og så nægtede han ellers at slippe den igen, så jeg måtte pænt betale ved kassen for den lange dimmer han stod med i munden. Bagefter gik vi hjem, og han bar den selv hele vejen de 5 km vi havde hjem.

  • #24   30. jan 2013 Jeg synes generelt mynderne har meget personlighed, men som Tina skriver så kan de godt gemme den lidt. Det er ikke en fjantet labrador der springer i armene på ALLE den møder. Men lader du bare mynden komme til dig, vil langt de fleste meget gerne snakke.
    Jeg har også en enkelt gang vist fremmed saluki på udstilling helt uden problemer.

    Den dag jeg selv skal halve mynde bliver det saluki eller whippet.
    Jeg hælder nok mest til whippet pga deres størrelse (mest praktisk på udstilingsture med meget oppakning) og så deres fantastisk bløde pels. Men jeg er også vild med salukien.


  • #25   30. jan 2013 Anne-Marie (Kennel Venges) skrev sådan her til mig lige da hun havde fået sin Magyar Agár hjem:

    "Den har lidt mere karakter end en greyhound - den er vagtsom, den er robust både fysisk og psykisk og den er stærk som en okse! Nogle bruger den til weightpull!
    Det er en meget venlig og åben mynde (ligesom greyhounden) men har så det twist af vagtsomhed og så skulle den være super børneglad"

    Du kan evt skrive til AM - er sikker på hun gerne svare på evt spørgsmål smiley

    Jeg har kun mødt Marrta et par gange, men hun er virkelig en lækker hund!! Hun går godt i spænd med AM's bulldogs.. Hun er på ingen måde nervøs!! Det har netop også ofte været mit (sikkert fejlfortolkede) indtryk af mange mynder.. Hun er venlig og hilser gerne smiley Det er mit umiddelbare indtryk at det er en nem hund..


  • #26   30. jan 2013 Marrta er lækker.lækker...

    Jeg stod i ringen i Nyborg med Isen, og lige ved siden af os var Marrta.. Hun tog min øjenkontakt og vi så hinanden dybt i øjnene i mere end 1 minut uden at slippe blikket - i det sekund blev jeg forelsket !!


  • #27   30. jan 2013 Jeg har haft Afghanske Mynder i over 30 år og har endnu tilgode at møde en nervøs mynde, men fremmede er dem så inderligt ligegyldige, medmindre det er dem der har oksemørbraden i lommen, at de sjældent værdiger dem et blik.
    De ejer ikke "slavesjæl", er ikke det fjerneste behagesyge og gider simpelthen ikke lydighedsøvelser der gentages. De er eminente flokdyr, der trives fint med artsfæller, omend en del kan være en smule racistiske. Men man skal huske, at alle mynder er JAGTHUNDE! Og det er jagthunde, der er skabt til selvstændigt at jage på synet, løbe byttet op og derefter dræbe det, så de kan være potentielt endog meget farlige for hårvildt og mindre husdyr.
    De er sjældent særligt gode til børn, netop fordi de ikke gider at stå til rådighed for børns luner og ikke nødvendigvis er særligt overbærende. Og de elsker ikke ejer ubetinget, det er sørme noget man skal gøre sig fortjent til og derfor kan et enkelt krænkende fejltrin betyde, at man kan være lagt på is i dagevis.
    De ligger af princip ikke på gulvet, men gerne på borde og i vindueskarme, hvor overblikket er bedst, og alle ubevogtede fødevarer tilhører dem, hvis altså det er noget de gider æde.
    Det er generelt væsener med en fantastisk personlighed! En hund man tilhører, men som til gengæld er helt sin egen!


  • #28   30. jan 2013 Danielle, skulle du have lyst, er du velkommen til at komme forbi og hilse på mine 2 afghaner drenge. smiley Så kan du selv danne dig et indblik i hvordan de er. Du kan bare sige til, så finder vi ud af noget.


  • #29   30. jan 2013 Lige er eksempel mere for at illustrere jagtinstinktet.
    Vi går en tur ud over markerne. Alle tibberne er løse men salukien, Yatti er er i 20m line. Henover markskellet kan vi se at der er rådyr langt ude på marken ved siden af, men det er skjult for hundene.
    Jeg går så hen og løfter Yattis forpart så hun kan se henover krattet. Hun skal lige til at protestere. Da hun så får øje på dyrene hænger hun bare helt afslappet i mine arme, mens hun er fuldt fokuseret på dyrene.


  • #30   30. jan 2013 Jeg er selv fuldstændig forelsket i salukien og har været på besøg hos en opdrætter med 5-6 stykker af dem og hold op en velkomst jeg fik de var fantastiske alle sammen, men en personlighed der bare lyste ud af dem, jeg er slet ikke i tvivl om jeg en dag skal eje en smiley

  • #31   12. feb 2013 Har du erfaring med borzois siden du siger du ikke kan lide deres sind?
    Jeg skal selv til Sverige for at se på min første zoi hvalp om to uger smiley


  • #32   12. feb 2013 Ronja

    Jeg vil ikke have en hund, som jeg risikerer bider, fordi dens intimsfære er så stor.
    Jeg har hørt om alt for mange Borzois, der bider før de spørger, og eftersom jeg ønsker børn senere, synes jeg slet, slet ikke, det er en god kombi.
    Jeg vil have en hund, jeg kan tage med rundt, uden at den føler ubehag ved skiftende miljøer, og en hund der kan tolerere, at der kommer gæster ud og ind af hjemmet, og jeg har indtryk af, at det bestemt ikke er en Borzois kop te.


  • #33   12. feb 2013 ja, man læser jo mange ting på nettet smiley
    de borzoier jeg har mødt har dog været noget at det kærligste og blide.
    En skam at de forskellige racer skal få så dårligt ry af uvidenhed smiley


  • #34   12. feb 2013 vi har haft en af mine veninders borzoi med på middelaldermarked, hvor han jo naturligt pga sit smukke udseende, blev ret populær og både børn og voksne ville gerne klappe. Han var lidt tilbageholden den første dag, men det var også det hele. Han kunne aldrig drømme om at bide. Og det kender jeg heller ingen andre borzoier der kan.

  • #35   12. feb 2013 jeg tillader mig lige at dele dette link:
    http://www.borzoi-living.dk/myndemyter.htm

    hele siden er et kig værd. Er der nogen der har forstand på borzoi, så er det hende - hun skriver også om lidt andre mynder også.


  • #36   12. feb 2013 Ronja - Nu læser jeg ikke bare ting på nettet og konkluderer, så jeg synes du skal lade være med at stikke mig i skoene, at det er uvidenhed. Jeg baserer mine holdninger på praktiske erfaringer, både fra udstillinger, men så sandelig også fra mennesker, der selv har ejet racen.

    Det er altid sværere for opdrættere, der elsker racen, at se de fejl den har.


  • #37   12. feb 2013 når du skriver 'Jeg har HØRT om alt for mange Borzois, der bider før de spørger', så kan jeg vel ikke udlede andet end at det bare er noget du har fået fortalt og ikke erfaringer du selv har gjort dig smiley

    Jeg opdrætter ikke borzoi, og kendte intet overhovedet til racen, mynder sagde mig i det hele taget ikke rigtig noget, før jeg blev præcenteret for racen af en veninde. Og derved forelskede mig i dem OG deres kærlige sind. Jeg har ingen skrækhistorier at kunne fortælle ud fra mine erfaringer med dem.
    Men fair, kan man ikke lide hundene så kan man ikke lide dem - jeg syntes bare det er en skam at de (og andre racer det også sker for) skal stemples fordi der florerer sådanne historier.
    Alle racer har hunde der ikke er blevet opdraget ordentligt, og det er altid menneskernes skyld, ikke hundenes.


  • #38   12. feb 2013 Ja, jeg har hørt om flere episoder - fra meget troværdige mennesker. Hvorfor skulle jeg ikke også lade deres erfaringer have noget at sige? Jeg vil faktisk til hver en tid stole mere på menneskers erfaringer, end hvad jeg kan finde på nettet om en pågældende race, for det der står på f.eks. opdrætteres hjemmesider er ofte mere rosenrødt end virkeligheden.
    Og opdragelse er altså immervæk ikke alt. Opdragelse gør noget, men det fjerner ikke instinkter, og en Borzoi har ikke været en ''for sjov''-hund i tidernes morgen.

    Jeg husker faktisk også en tråd herinde, hvor der kom en hel del erfaringer på banen, og de var bestemt ikke lige positive allesammen. Skal se om jeg kan finde den.

    Jeg siger ikke at Borzoi er en dårlig race, men dens ophav gør nu engang, at den har nogle tendenser, som jeg ikke bryder mig om. At andre ikke synes, at det er et problem, er jo kun fint.
    Heldigvis er der en race for enhver. Vi behøver ikke at elske de samme hunde.

    http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/523605-mynder_og_koensaggressivitet_ Her er tråden jeg omtalte længere oppe.


  • #39   12. feb 2013 jøsses da. Sikke en tråd.
    ja, så kan jeg da godt forstå du er blevet skræmt fra racen.
    Jeg har aldrig oplevet noget som helst i den retning - men jeg skal jo ikke kunne sige om jeg bare har været meget heldig smiley


  • #41   12. feb 2013 Ronja: Nej det er jo ikke til at sige, men jeg tager i hvert fald ikke chancen, når der er så mange andre lækre racer, som jeg også gerne vil prøve kræfter med. smiley

    Maj-Britt: Pharaohen har jeg altid haft et rigtig godt øje til, men har lidt svært ved at finde ud af, hvordan de er med andre hunde? Synes jeg får ret forskellige input.

    Med podengo mener du så Podengo Portugues, for den er slet, slet ikke mig udseendesmæssigt, men må indrømme, at jeg ikke ikke har kigget nærmere på den hvad temperament angår smiley

    Podenco Ibicenco derimod er lige spot on, men pivsvær at finde opdrættere af smiley


  • #43   12. feb 2013 Det åbner i hvert fald op for flere ting, der skal undersøges i dybden. Det er jo en ny, stor verden smiley

    Ja, Ibicencoen er simpelthen intet mindre end pivlækker!


  • #45   12. feb 2013 Det er skisme ærgerligt, men ja, det er jo en af udfordringerne, der skal tages højde for. Er det egentligt ikke et "problem" for de fleste mynderacer? Altså, at de kræver et solidt hegn.

  • #47   12. feb 2013 Min afghaner elskede at hoppe over ting. Han ville tit hoppe over en hæk istedet for at løbe uden om

Kommentér på:
De store mynder i praksis - erfaringer?

Annonce