Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.
  • Havearbejde 900 kr.
  • Hækkeklipning 1.200 kr.
  • Opsætning af gardinstang 500 kr.
  • Male to værelser + lofter 2.750 kr.
  • Samle IKEA møbler 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Sensibiliserings diæt
  • #2   21. feb 2018 Ved ikk synderligt meget om det med fik at vide at en allergi specialist i Nordjylland plejer at anbefale kartoffelmos og hestekød.. og jeg TROR nok det var 3mdr..

  • #3   21. feb 2018 Kartoffelmos lyder ikke særligt smart, en stor del hunde kan slet ikke klare kogte kartofler/mos i store mængder.

  • #4   21. feb 2018 Ved bare hvad jeg fik fortalt smiley Men personligt ville jeg nok også konsultere en allergi specialist selv og få professionel hjælp smiley

    Skrev også at jeg ikk ved synderligt meget om det - og det skrev jeg af en årsag smiley


  • #5   21. feb 2018 Jeg har lidt svært ved at se hvordan man kan bruge hjemmelavet, hvis man ikke ved hvad hunden tåler.
    Men man plejer at sige 2 måneder, før man så begynder at tilføje én ny ting.


  • #6   21. feb 2018 Tænker lidt det samme - at sammensætte noget er svært uden test - har selv lige fået taget en foderallergi blodprøve vi venter svar på smiley

  • #7   21. feb 2018 Pernille, hvis det er foderallergi, så er det ikke sikkert, at man kan finde ud af, hvad det er ved en blodprøve.


  • #8   21. feb 2018 nej men man kan få en god idé om hvad man skal satse på smiley

  • #9   21. feb 2018 Det forstår jeg så ikke ?
    Hvis man er uheldig og blodprøven ikke viser, hvad hunden er allergisk for, så er det jo lige netop at man ikke ved, hvad man skal satse på.....


  • #10   21. feb 2018 Altså selvfølgelig hvis hunden viser ingen allergier i blodprøven så ja, så er man lige vidt men viser den nogle ting så ved man jo så pludselig hvad der er mere sandsynligt end andet...

  • #11   21. feb 2018 Du starter med at finde en proteinkilde hunden kan tåle, så der hele tiden er noget at vende tilbage til, en slags nulkost.

    Så du skal have fundet ud af om din hund tåler kartofler, ris, kylling eller lign. alt efter hvordan du vil fodre.

    Min hunds nulkost er rå kylling ...

    Derefter tilføjer man en ny proteinkilde af gangen. Hvis hunden reagerer, så udelukker man det protein, reagerer hunden ikke, så kan man prøve med det protein igen etc.

    Når man har fundet de åbenlyse allergener, har man et godt udgangspunkt til at sammensætte en kost som hunden kan tåle ... der kan dukke allergener op, da hunden kan blive allergisk overfor noget, som den tidl. kunne tåle, eller den reagerer når den får over en vis mængde af en bestemt proteinkilde. Fx. reagerer den ikke nødvendigvis ved 200 gram oksekød, men reagerer kraftigt på 500 gram ... etc.

    De allergener hunden ikke kan tåle, skal den stadig have i små mængder i forbindelse med hyposensibilisering, hvor kroppen skal lære ikke at reagere på dem/så voldsomt på dem ... Men det kommer senere.

    Men få endelig professionel hjælp. Det fandtes ikke rigtigt da min vov fik foderallergi for små 11 år siden.

    Alt efter hvor voldsomt hunden reagerer på et allergiudbrud, skal der bruges medicin (det kan være binyrebarkhormon fx.) til at stoppe anfaldet så hurtigt som muligt ... hunden skal jo ikke lide, mens der "eksperimenteres". Allergianfaldet skal stoppes, hunden skal på nulkost til den igen er stabil og medicinen er ude af kroppen.

    Der kan ikke gives tilskud etc. under udredning af allergener, da der kun skal tilføjes en enkelt proteinkilde af gangen, og i de fleste tilskud bruges der proteinkilder fra fx. fisk etc.

    Derfor er det smart at sørge for at tage blodprøver hvor man sikrer at hunden er dækket ind med vitaminer/mineraler, løbende.


  • #12   21. feb 2018 Tak for dit uddybende svar Sanne:)

  • #14   22. feb 2018 Det er da sjovt for jeg har lige specifikt fået taget den - det er noget nyt men det findes altså! Og ja den kan også ha allergier der ikk kan ses i blodet men der er også dem man kan, igen ligesom ved mennesker!

  • #15   22. feb 2018 Jinx, det kan man godt, men det er ikke sikkert at man rammer plet, da det jo kan være noget andet hunden er allergisk for end det man tester for.

  • #18   22. feb 2018 Jinx, nu er jeg lige kommet hjem fra dyrlægen, denne gang godt nok ikke en specialist i allergier, men jeg tror nu godt at man kan tro hvad de siger.
    Min dyrlæge er nemlig ikke en som eksperimenterer, men er hurtig til at sende en videre til specialist.

    På mit spørgsmål om man kan tage en blodprøve for at påvise foderallergi blev svaret ja OG nej.

    Der er kommet noget på markedet, hvor man i en blodprøve kan få nogle hint i hvilken retning allergien går.
    Det gør det så meget nemmere at fortsætte med udelukkelsesmetoden, da man ikke behøver at udelukke alt.

    Du må undskylde at jeg ikke har hørt så godt efter hvad dyrlægen forklarede, men jeg var mere bekymret for Taliban, så hørte ikke så godt efter.
    Jeg skal til dyrlægen igen om 14 dage, så skal jeg nok spørge en gang mere.


  • #20   22. feb 2018 Det er jo stadig en test der KAN fortælle hvad hunden er allergisk overfor - ergo er det en test for foderallergi - at man så kan risikere ikk at kunne 100% se alle allergier i blodet - som jeg iøvrigt skrev tidligere - er noget andet...

  • #21   22. feb 2018 Pernille - Nej, blodprøven kan ikke fortælle, hvad hunden er allergisk overfor.
    Den kan kun fortælle i hvilken retning allergien går.


  • #22   22. feb 2018 De tester for forskellige ting og nogle alletmrgier kan de se og andre ses måske ikk i blodet - hvordan forklarer du ellers at folk der har fået testen pludselig ved at deres dyr eksempelvis ikk kan tåle ærter, komælk mv.. det er bare ikk alle allergier der ses i blodet og derfor er den ikk 100% entydig - præcis ligesom hos mennesker.. jeg havde feks mælkeallergi som barn men dette ku ikk ses i blodet hvorimod andre af mine allergier kunne man se på blodprøven.. og det at din dyrlæge siger det Gir en ide om hvilken vej man skal gå er fordi de kan være allergiske overfor ting man ikk kan se i blodprøven men de ting den viser de ikk kan - ja dem kan de ikk...

  • #23   22. feb 2018 Du kan IKKE se, hvad hunden er allergisk for i en blodprøve.
    Jeg tror nu mere på en dyrlæge end på dig.
    Du kan ikke se, at hunden blandt andet er allergisk over for ærter, som du bruger til eksempel.
    Man kan se, at den evt har problemer med bælgfrugter, hvilket ærter er. Men man kan ikke se, at det er en bestemt slags bælgfrugter den er allergisk over for.
    For at finde ud af præcis hvilke bælgfrugter hunden er allergisk over for, så er det udelukkelsesmetoden man bruger.
    Det vil sige man starter med at give en slags bælgfrugt, og hvis det går godt, så fortsætter man med den næste, indtil man kommer frem til den der giver problemerne.


  • #24   22. feb 2018 Ligemeget hvordan du så end forklarer det - bælgfrugter eller ærter, det er sådan set underordnet for diskussionen smiley Det er en test der fortæller hvad hunden ikk kan tåle/hvad den formentlig kan tåle - ergo er det en foderallergi blodprøve - at den ikk er 100% afklarende er hvad det er - men det ER da stadig en foderallergi blodprøve ligemeget hvordan man vender og drejer det...

  • #26   22. feb 2018 Har lige fået tilsendt denne fra Kristian Pedersen, som er specialist inden for allergi ifb. men Pepsi’s allergi udredning.
    Ved ikke om du kan bruge det til noget smiley


    FODER REAKTIONS TEST (FRT) og hjemmelavet eliminations diæt
    Selv om der findes adskillige færdigfoderprodukter som kan anvendes ved foderrelaterede problemer har hjemmelavede diæter stadig fordele:
    • Kendte ingredienser
    • Diæten er fri for smagsforstærkere, konserveringsmidler, fortykningsmidler og andre
    tilsætningsstoffer, som kunne forårsage intolerance.
    Hvordan diagnosticeres et foder relateret problem hos hund?
    Diagnosen "Foder Reaktion" kan kun stilles ved fodring med eliminations diæt i 6-8 uger efterfulgt af provokation med tidligere foder.
    Hvis tilstanden bedres (ofte allerede efter 3 uger) fodres igen med det tidligere foder og godbidder for at se, om der kommer tilbagefald. Ved tilbagefald er diagnosen stillet.
    Hvilke foderemner skal man vælge til en eliminationsdiæt?
    Det kan være vanskeligt at udvælge foderemner til den enkelte patients eliminationsdiæt. Oftest har man ikke fuldt overblik over tidligere foders sammensætning, hvorfor sammensætning af eliminationsdiæten bliver en vilkårlig proces, hvor vi famler i blinde.
    Hvis den valgte diætsammensætning ikke fungerer skal testfodringen gentages med en ny sammensætning til frustration for både ejer og dyrlæge.
    Den ny Heska Foder Reaktions Test er et redskab som dyrlægen og ejeren kan bruge til at udpege de foderemner som patienten udviser mindst reaktion overfor og som har bedst chance i en eliminationsdiæt.
    Er her tale om endnu en foder allergitest?
    Heska Foder Reaktions Test (FRT) er IKKE en allergitest.
    Man kan ikke teste for foder allergi med en blodprøve. Man kan teste om patienten reagerer på visse foderemner, men det fortæller egentligt blot at hunden har spist de pågældende emner. Testen kan siges at have negativ prædiktiv værdi - det vil sige at de foderemner som er mindst reagerende er de emner man skal vælge til eliminationsdiæten.
    Hvilke foderemner testes der for?
    Foder Reaktions Testen kan vise reaktioner som patienten har over for et antal let tilgængelige foder komponenter, som kan findes i supermarkedets køledisk og grønt afdeling. Derved bliver hele processen omkring eliminationsdiæten mere overskuelig.
    For mange hundeejere er det at give godbidder en vigtig social adfærd som styrker båndet til deres bedste ven. Godbidderne bruges som forkælelse, i træningsøjemed, til at skjule medikamenter i eller som tilskud ved eliminationsdiæt eller hydrolyseret foder. Her kan Foder Reaktions Testen anvendes som retningslinje.
    Skjulte komponenter i foderet. Foderemner som oksekød, svinekød, kylling, lam og andre animalske proteinkilder fremgår af deklarationen på foderposen. Publikationer har de seneste år demonstreret, at deklarationer ikke altid er pålidelige, ligesom forskellige biprodukter kan være anvendt. For eksempel kan gelatine være fremstillet på basis af oksekød så selv meget små mængder for den følsomme patient kan være årsag til problemer.
    november 2017

    Hvor lang tid fodres med eliminationsdiæten?
    Det anbefales at fodre med eliminationsdiæten i 6-8 uger (testfodrings perioden) .
    Skal eliminationsdiæten balanceres?
    Der gives ikke tilsætning af vitaminer, mineraler, smagsstoffer eller andet i testfodringsperioden, som ikke bør strækkes længere end 3 måneder. På længere sigt skal diæten balanceres eller der skiftes til et færdigfoder.
    Hvor meget foder giver man i test perioden?
    Der er ingen faste retningslinjer. Mængden af foder er individuel og tilpasses hunden efter race, alder og aktivitetsniveau. Mængder som angives i dette skrift må betragtes som vejledende. Følg dyrlægens anvisninger. Hundens vægt bør kontrolleres regelmæssigt f.eks. ugentligt.
    Hundens vægt
    Anbefalet daglig mængde hjemmelavet foder
    5kg
    250g
    10kg
    500g
    15kg
    750g
    20kg
    1kg
    30 kg
    1,5 kg
    Fremstilling af eliminationsdiæten.
    Diæten sammensættes ofte af en animalsk og en vegetabilsk ingrediens efter test resultatet. Ingredienserne koges og der startes med lige dele animalsk protein og kulhydrat. Hold kontakt med din dyrlæge (telefonisk eller kontrolkonsultation). Kontrol efter 4 og 8 ugers diætfodring anbefales.
    En væsentlig forudsætning for at lykkes med diæten er at de anbefalede foderingredienser er tilgængelige og nemme at skaffe - altså hverken alligator, kænguru eller struds. De komponenter Heska Foder reaktions Testen tester for kan købes i det lokale supermarked.
    Ingredienser - Animalske proteiner
    Oksekød, svinekød, lammekød, kanin, kalkun, kylling, hønseæg, komælk, fiske-mix (torsk, helleflynder og skrubbe), laks, tun og ørred.
    Komælk: Hønseæg:
    Kød: Fisk:
    Fedt:
    mælk, surmælksprodukter, hytteost kan anvendes som de er
    koges i 10 minutter eller kan laves som "skramlede" æg. Det er vigtigt at æggehviden er helt stiv.
    Muskelkød, hjerte eller lever fra okse, svin, lam, kanin, kylling eller kalkun. Koges. Fersk fisk koges eller bages i ovn.
    Konserves (sardiner)
    Vegetabilsk olie tilsættes (olivenolie, rapsolie, solsikkeolie).
    november 2017

    Tilberedning af kød eller fisk.
    Fisk og kød skal altid varmebehandles (koges, bages i ovn eller mikrobølgeovn) Fersk kød/fisk er at foretrække frem for konserves.
    Kogt kød/fisk er mindre allergent end råt kød fordi proteinerne ændrer struktur. Kød koges ved lav varme i 1-3 timer. Opdel i dagsportioner og fryses ned.
    Fisk koges ved lav varme i 20-30 minutter
    Mikrobølgeovn. Del kødet i mindre stykker, dæk med plastfolie
    150 gram kød: 5 minutter på 800W + 10 minutter på 400 W
    150 gram fisk: 5-8 minutter på 800 W
    Ovn. Del kødet i mindre stykker. Ovnfast fad. 180-200oC i 20-60 minutter INGEN salt eller krydderier.
    Lidt vegetabilsk olie kan tilsættes.
    Vegetabilske ingredienser og tilberedning:
    Hvede
    Pasta, couscous, bulgur
    Koges
    Byg
    Byg gryn
    Koges
    Havre
    Havregryn
    Koges
    Majs
    Majskorn (konserves)
    Vaskes i vand,blendes
    Polenta
    Koges
    Majskolber
    Koges og majskornene blendes
    Ris
    Hvide eller brune ris
    Koges
    Soybønner
    Tofu, veganer bidder/fars
    Følg anvisning på pakken
    Bønnespirer
    Vaskes, koges
    Sød kartoffel
    Fersk sød kartoffel
    Koges som kartofler
    Almindelig kartoffel
    Fersk kartoffel
    Koges
    Grønne bønner
    Ferske grønne bønner
    Vaskes og blendes
    grønne bønner på dåse
    Vaskes og blendes
    Ærter
    Sukkerærter Frosne ærter
    Vaskes og blendes
    Optøs ved at lægge i kogende vand
    Ærter på dåse
    Vaskes og blendes
    Gulerod
    Fersk kogt eller rå gulerod
    Koges og blendes
    Gulerod på dåse
    Vaskes og blendes
    Ølgær
    Gives som tilskud
    november 2017

    Tilberedning af kulhydratkilder
    • Kogning
    • Mikrobølge • Dampet
    Hellere overkogt end halvkogt.
    Frysning af foderet
    Kød/fisk/grøntsager/kulhydrater kan med fordel koges og forarbejdes (grøntsager blendes) i større portioner til for eksempel en uge og så nedfryses i dagsportioner. Ingredienserne blandes med lidt olie og nedfryses. Optøning i mikrobølgeovn eller i emballagen i varmt vandbad.
    Uspiste foderrester kan opbevares i køleskab indtil næste måltid.
    Kilder.
    Identification of undeclared sources of animal origin in canine dry foods used in dietary elimination trials
    R. Ricci1, A. Granato2, M. Vascellari2, M. Boscarato2, C. Palagiano1, I. Andrighetto1,2, M. Diez3 and
    F. Mutinelli2 - Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition 97 (2013) 32–38 © 2013 Blackwell Verlag GmbH
    What's in Pet Food? Tests find differences between foods, labels; By Greg Cima, May 15, 2015, JAVMA News
    Allergy testing as an aid to the management of allergic skin disease,
    Hilary A Jackson ARPS BVM&S DVD DipACVD DipECVD MRCVS, Notes from the Webinar Vet's Virtual Congress 2017
    november 2017


  • #27   22. feb 2018 Her er svaret udfra den blodprøve han har fået taget smiley Han er desuden blevet testet positiv for loppespyt, husstøvmider, lagermider og katte epitel.
    Om man kan fortælle, hvad han er allergisk overfor i det svar er jeg svar skyldig, men man kan i hvert fald se, hvad jeg skal holde mig langt fra smiley

    Desuden viser den jo egentlig også, at ikke alle hunde har godt af et kornfrit produkt ( hvis man lige ser bort fra lagermider) Det har han ellers altid fået inden han gik over på hydrolyseret foder smiley


    profilbillede
  • #28   22. feb 2018 R.I.P.: Ja han er nok den førende ekspert på området, især den tekniske del, hvis det er ham jeg tænker på (ham der ironisk nok er allergisk over for hunde og katte?) så det er rart at "høre" fra ham smiley

    Jeg er især glad for at se, at jeg har gjort det rigtigt, da jeg i sin tid startede eliminationskost smiley
    Min vov reagerer også på lagermider, så jeg valgte råt og hjemmelavet som nulkost. Mest råt, og tilberedte derfor ikke kødet som udgangspunkt. Men ellers har jeg meget gjort som det der er lagt op ...

    Min vov er 11 år i dag, og fungerer med tanke for hvor hårdt ramt hun er af sin foderallergi (flere og flere allergener med årene), ret godt. Hun har ikke dgl. allergiudbrug, og ofte heller ikke ugentlige. Får hun et, kan det stoppes inden for 15-20 minutter med medicin, så hendes livskvalitet er ikke under hvor jeg vurderer at det er værdigt ...

    Men det er megahårdt arbejde at have en hund der er så hårdt ramt, og dyrt ...

    Det er SÅ godt, at der i dag er dyrlæger der har specialiseret sig på området.


  • #29   23. feb 2018 Jeg er også efter en hurtig gang google glad for det er ham mit dyrehospital er tilknyttet smiley Han bor i Nibe kan jeg se smiley
    Jeg håber Pepsi kommer til at fungere på det nye foder jeg forhåbentlig får i dag, for det er næsten umuligt at finde noget, der kun indeholder det få ting jeg skal holde mig til. Jeg ville nødig ud i råfodring og hjemmelavet mad, da jeg på sigt ikke er sikker på jeg har resourcerne til det, men hvis det er det der skal til, har jeg selvfølgelig ikke noget alternativ.....


    profilbillede
  • #30   23. feb 2018 Kristian er forøvrigt ved at producere en hyposensibilisering til ham smiley Så håber jeg han er én af de hunde det hjælper på smiley

  • #31   23. feb 2018 Det hjælper heldigvis på ca 80% smiley

  • #32   23. feb 2018 Hvor købte du det foder? - gerne link hvis du orker selvfølgelig smiley

  • #33   23. feb 2018 På zooplus.de smiley Fik ellers en mail i morges fra GLS, at det blev leveret i dag mellem kl 9-11.30, men det kom ikke smiley Kan se det er ankommet til lageret i Kolding i dag smiley

    http://www.zooplus.de/shop/hunde/hundefutter_trockenfutter/exclusion

    De har den også på den danske zooplus, men der koster det lidt mere.

    http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/exclusion/exclusion_diet/229586


  • #34   23. feb 2018 Tak smiley

Kommentér på:
Sensibiliserings diæt

Annonce