Så var jeg lige ved at skide grønne grise! Så var jeg lige ved at skide grønne grise!

Ud af buskadset vælter en fuldvoksen grand danois frem, yiirks jeg havde glemt hvor stor sådan en er og i bar forskrækkelse bakker jeg og sætter måsen lige ned i en mudderpøl! Walde der blev ligeså forskrækket panikker og prøver ihærdigt at graver sig op under min jakke (nok er han ikke den største hund, men der er simpelthen ikke plads under jakken til ham) alt imens denne kæmpe tonser lige imod os og hilser så med en ordentlig tungeslasker... Jeg for skubbet den lidt væk og får nogenlunde styr på Walde, da ejeren endelig (det tog max 2 min. men føltes som en evighed) kom og fik sin hund på plads og undskylder, lettere rystet rejser jeg mig op og får mumlet noget i retning af at det ikke lige er sådan jeg ønsker at blive hilst på og hun godt må have lidt styr på hunden. Der skete heldigvis ingenting, men fik helt ondt af Walde som jeg endte med at måtte bære hjem da han nægtede at røre sig, han har vel været stiv af skræk. Nu sidder jeg og tænker, nej hvor ærgeligt, hvis bare hunden var kommet hen roligt og hilst kunne de have leget lidt (Walde har intet imod store hunde)