{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.277 visninger | Oprettet:

At komme når man er inviteret - eller ej {{forumTopicSubject}}

Min kæreste og jeg har indimellem nogle snakke omkring hvad man kan tillade sig, og hvad man ikke kan - hvad der er høfligt, og hvad der ikke er.

Denne gang handler det om, hvorvidt man kan tillade sig ikke at møde op til fx en fødselsdag i familien. Og hvad der er vigtigt nok til, at man "må" vælge fødselsdagen fra.

Et eksempel kunne være, at vi er inviteret til en fødselsdag i den nærmeste familie (ved en af vores forældre, bedsteforældre, søskende eller disses børn). Samtidig er min kæreste blevet spurgt om han vil spille en fodboldkamp samme dag.

Kan man tillade sig at melde afbud til fødselsdagen, for at spille kamp? Jeg mener, at medmindre man allerede har en anden aftale, når man får invitationen, så møder man op. Min kæreste mener, at man kan vælge til og fra som man lyster, og at han derfor godt kan tage til fodbold. Han siger i øvrigt, at han jo i princippet har en anden aftale, da han fik invitationen - fordi kamptiderne offentliggøres et stykke ud i fremtiden.

Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig", og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.

Min kærestes synes derimod ikke det er respektløst, for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage. I øvrigt er vores familie stor, så i perioder er vi til fødselsdage flere gange om måneden - hvorfor han føler at det "låser" ham, fra at kunne lave andre aftaler.

Hvad synes I? Det er en snak vi har haft on/off i stort set alle de 10 år vi har været sammen, og vi bliver ved med at være uenige - hvilket helt sikkert bunder i, at vi er opdraget på hver sin måde.



Kommentarer på:  At komme når man er inviteret - eller ej
  • #1   9. aug Jeg er helt enig med ham.

    Da de to børnebørn skulle døbes, der fik fædrene en besked om lige at tjekke udstillingskalender, og læg så ikke barnedåben der.

    Her er kampene fastlagt, naturligvis skal han tage til kamp.





  • #2   9. aug Også selvom det betyder, at han i princippet ikke kan komme til halvdelen af alle de arrangementer vi inviteres til i weekenden, fordi der jo spilles kamp stort set hver weekend?

    Det er ikke prof fodbold eller på højt plan. Han spiller mest for hyggens skyld og for den sociale.


  • #3   9. aug Selvfølgelig skal han tage til kamp, man kan også sige hvis han hvergang de rkom fødselsdage som du siger nogen gange flere gange om måneden skulle melde fra, så er han jo heller ikke til at regne med for de andre fra holdet

  • #4   9. aug Ja.

    Hans interesse er fodboldkampe, ikke fødselsdage.


  • #5   9. aug Ulla - Det er er stort hold, der er altid nogen, der ikke bliver spurgt om de vil med til kamp, fordi de er for mange. Så det går ikke udover holdet, om han møder op eller ej. Der er altid en anden der kan tage hans plads.

  • #6   9. aug Jeg er enig med din kæreste her.


  • #7   9. aug tag selv af sted og nyd en dag uden ham. føler han at han går glip af noget så følger han med.

    man kan ikke tvinge andre til at danse efter ens pibe

    bed ham selv melde afbud og sige det er pga fodbold. konsekvenserne er hans alene derfor skal han selv ringe. hver gang


  • #8   9. aug Jeg er enig i at hvis han ved han skal til kamp, jamen så kan han sige nej.
    men hvis kampen bliver offentliggjort, efter der er svaret at man kommer, så er det bare ærgerligt. så tager man til fødselsdag.
    den begivenhed der er "inviteret" til først, det er den man kommer til.
    med mindre det er noget som fx arbejde og det ikke kan ændres.
    fx ejer min kæreste et mobildiskotek, der har han altså ikke råd til at sige nej til en fest, fordi han skal til fødselsdag.
    men jeg blev i juli inviteret til studentergilde hos min onkels papdatter og et par måneder efter blev vi inviteret til min søsters 18 års fødselsdag (Hun bor i pleje og vi ser kun hinanden til hendes fødselsdag også et par gange om året) så der måtte hele familien takke nej til hendes fødselsdag, da vi altså her skulle til studentergilde og plejefamilien ikke ville flytte datoen.


  • #9   9. aug Er det kun hvis der er tale om almindelige fødselsdage, at det er ok?

    Hvad hvis det er barnedåber, bryllupper, runde fødselsdage, jubilæer, familiefester, fætter-/kusinefester osv.?


  • #10   9. aug For mig handler det også om at respekterer hinandens valg og interesser.
    Min mand ville hade at skulle til samtlige fødselsdage og frasige sig sine interesser, for mig ville det svare til at skulle vælge udstillinger og hundetræning fra.
    SElvfølgelig kommer vi til de store ting barnedåb og den slags, men der tales de ri familien om hvornår det vilel passe bedst ind, så alle er glade


  • #11   9. aug Det er hans valg og ansvar.

  • #12   9. aug Det handler i grunden ikke så meget om hvad min kæreste gør.

    Men vi venter et fælles barn, og skal derfor også være enige om hvad reglerne er. Jeg bryder mig ikke om at lære mit barn, at hans egne interesser og behov er vigtigere end andre mennesker. Jeg synes det virker enormt egoistisk og "jeg er vigtigere end andre"-agtigt. Men måske jeg er forkert på den her.


  • #13   9. aug nej det er det samme i mit hovede, selvfølgelig har fx bryllupper og konfirmationer, ting der sker en gang i livet, højere prioritet for mig.
    så her ville min kæreste fx nok skulle booke en dj til en fest, hvis han blev inviteret til et bryllup.
    men ellers ville hans firma nok stadig have højere prioritet, vi skal trods alt have mad på bordet.


  • #14   9. aug Det komme rjo også an på hvor tæt familie der er tale om, hvis det e rnoget ude i periferien og man kun ses til fester og den slags hvorfor så frasige sig sine egne interesser

  • #15   9. aug Stine - Men der er da også forskel på arbejde og interesser. Hvis min kæreste levede af eller fik løn for at spille fodbold, ville jeg ikke blande mig i det. Men det er altså bare helt almindelig hyggefodbold, på meget lavt niveau

  • #16   9. aug 3 af mine 4 unger var på job, da jeg fyldte 60, det samme var jeg så selv den aften

    "" barnedåber, bryllupper, runde fødselsdage, jubilæer, familiefester, fætter-/kusinefester osv.? ""

    Det samme, vil han hellere spille fodbold end sidde med din familie / hans familie, så spiller han da bare fodbold.




  • #17   9. aug Vi er inviteret til årlig familiefest sidst i august og min kæreste spiller også fodbold. Han ved ikke endnu om han er udtaget til kampen den dag, men han må helt selv vælge hvad han helst vil og det er så fodbold. Dog har han sagt, at hvis jeg meget gerne vil have ham med, så gør han det..Men jeg synes det er hans helt eget valg og jeg gider ikke tage afsted sammen hvis han egentligt hellere ville have været til kamp, det skulle gerne være noget vi begge har lyst til og i år har han valgt fodbolden, så jeg tager afsted selv

  • #18   9. aug Ja din reaktion er klassisk før fødsel ts:)

    Det er vigtigt at du allerede nu får set på den og lagt den til side. I vil ikke være ens selvom i bliver forældre og mødre vil gerne have overblik. Det er naturligt og sker for mange før fødsel men slip det er mit råd.

    Ellers får i masser at være negative om senere.

    og bare rolig. når baby kommer vil han tage sit ansvar. på sin måde. men han kan ikke lade være.

    Det styrer baby helt uden dig


  • #19   9. aug Personligt ville jeg også hade at alle mine friweekender og fridage skulle bruges på familie sammenkomster, men igen det komme rklart også an på hvad man er vokset op med

  • #20   9. aug Jeg vil mene at til bryllupper, dåb, konfirmationer, der ville jeg helt sikkert bede min kæreste om at skippe den kamp.
    der kommer trods alt flere kampe, men for disse mennesker er det en 1 gang i livet, begivenhed. her kommer man, hvis det er muligt.


  • #21   9. aug Jeg må nok hellere nævne, at jeg altså ikke tvinger min kæreste med til noget som helst hvordan gør man i øvrigt det, med voksne mennesker...

    Selvfølgelig bestemmer han da selv - og ja, han melder også selv afbud, eller fortæller at han kommer senere.

    Jeg synes bare det signalerer "du er ikke særlig vigtig for mig", overfor den der inviterer. Det bryder jeg mig ikke om. Og jeg bryder mig endnu mindre om, at skulle opdrage mit barn sådan.


  • #22   9. aug ""Men det er altså bare helt almindelig hyggefodbold, på meget lavt niveau""

    Det samme kan så skrives om fødselsdage. Almindelig hyggefødselsdag på meget lavt niveau.

    Vær du glad for at han har den sunde interesse, den kan han give videre til sit barn.


  • #23   9. aug Lens - Jeg er slet ikke ude efter, at vi skal være ens. Det er vi - heldigvis - ikke.

    Men hvem af os skal have sin vilje her? Når vores søn en dag hellere vil blive hjemme og spille computer, end til sin mormors fødselsdag - hvem skal så give sig?


  • #24   9. aug Hvorfor skal personer og begivenheder sættes op efter vigtighed.
    Jeg er ikke særlig social og gider faktisk ikek den slags, det handler ikek om at jeg ikke bryder mig om de mennesker der inviterer, men jeg har brug for mine interesser og de ting de rgør mig glad, og at sidde i en flok mennesker der ses til fester og fødselsdage er for mig meget falsk og hvorfor skulle jeg det


  • Martin
    Martin Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 5 Følgere: 5 Emner: 21 Svar: 1.437
    #25   9. aug Jeg ville passe på med de der faste regler. Det er noget nogen gider i en hvis periode, og vupti så får man nok og skrider.

    Alle der der utallige fødselsdage og hygge arregementet i familien kan man blive sindsyg af, afhængig af hvilken type man er.

    Personligt tog jeg til fodbold, hvis det var det jeg ville når det bare er en føsda.

    Så er der dagene der er unikke. Bryllup, 90 års fødselsdag, guldbryllup osv. Det er dage hvor man dropper fodbolden uanset at det måske er en “vigtig” kamp.

    Alt med måde, men frem for alt, aldrig tvinge sin partner. Er ens grænser for langt mellem hinanden generelt, så passer man nok ikke specielt godt sammen alligevel.


  • #26   9. aug ts jeg tror din reaktion er dybere du er ved at teste ham ubevidst. hvis du læser om graviditet er det en normal reaktion som går over igen

    med mindre han ikke er opgaven voksen. så smider mor far ud. men mon dog

    Det er biologisk og sker for stort set alle. fokus er pludselig på at bygge rede. og dur han.... men bare rolig det gør de fleste:)

    jeg mente min mand var enorm barnlig før fødsel. I dag står han som verdens bedste far. og han ville vælge alt fra for sin datter. selv gav jeg slip. og gav dem lov til at finde deres vej. og nej vi gør ikke alt ens men jeg har lært af det

    nu kender jeg ikke din mand men mon ikke han også kan trænes af en baby...


  • #27   9. aug Så kan sønnen spille computer før og efter mormors fødselsdag.

    Du kan ikke sammenligne.



  • #28   9. aug Det er i mine øjne en smule respeltløst at du sammenligner hans fodbold med at bare sidde hjemme og spille pc spil.
    Hvorfor er dine interesser vigtigere end hans fodbold


  • #29   9. aug Så der er forskel på hvor vigtig ens interesse er?

    Fodbold er en interesse man gerne må vælge til og fra på - computer er en interesse, man må tilpasse efter andre begivenheder?

    Hvorfor er der forskel?


  • #30   9. aug Fordi han ikke bare kan spille den kamp før og efter de fødselsdage, DU gerne vil slæbe ham til.

    Knægten kan spille både før og efter.


  • #31   9. aug Ro på, Martin - som skrevet, så tvinger jeg altså ikke min kæreste til noget, og jeg laver ikke regler for ham

    Det er bare en snak vi har frem og tilbage. Det må man vel gerne, uden at man nødvendigvis skal gå fra hinanden


  • #32   9. aug Pc kan man selv vælge tiderne og gøre når det passer en lidt som at strikke.
    I fodbold er de rmange indvolverede parter og lokaler stadion og andet der skal passe sammen


  • #33   9. aug ts du er langt ude i fremtiden:) hvilket er normalt men stol på mig. Det bliver ikke et problem og hvis så bakker din mand op



  • #34   9. aug Vi venter også fælles barn her. Jeg ved at min kæreste vil prioritere vigtige begivenheder højere end fodbolden, men det er stadig hans valg. Jeg ved også at hvis der er noget jeg giver udtryk for jeg rigtig gerne vil have ham med til, så gør han også det, men det er igen noget han selv vælger jeg vil da inderst inde aller helst have ham med til de forskellige ting, men det er mit behov og ikke hans

  • #35   9. aug Lens - Det er ikke en nyopståede debat. Den har stået på i maaaange år efterhånden - længe inden familieliv og børn kom på tale

  • #36   9. aug Min mindste søn har mødt verdens sødeste pige og de har nu sammen fået et barn.
    Hun er af en familie der er til fællesspisning om søndagen og være sammen flere gange om ugen.
    Detter er så langt fra os som man kan komme, og han gider ikek dette hele tiden da han også har brug for sin tid og lade op til arbejde.
    DE respekterer hinanden og det fungerer fint.
    DEr handler det om respekt og evnen til at se man ikek alle er opdraget ens


  • #37   9. aug Ulla - Mine interesser er da bestemt ikke vigtigere end hans. Det har jeg vidst heller ikke skrevet, så hvor i alverden mon du læser det henne?

    Jeg tvinger ham IKKE med til noget. Det er blot en snak vi har.


  • #38   9. aug Computer kan man da ikke altid bare vælge tiderne på, hvis man nu er sådan en der går op i det og spiller med andre.

    Igen, blot et eksempel.


  • #39   9. aug Men du mener han skal vælge fodbolden fra for ellers vil han synes egoistisk, hvem vil syntes det.
    Og hvorfor er måske nærmest ugentlige sammenkomster vigtigere end fodbold


  • #40   9. aug Du har brugt 10 år på denne uenighed, det er jo ikke blot en snak.

  • #41   9. aug Ulla en fødselsdag er da kun årlig? ihvertfald i min familie...


  • #42   9. aug Lærke - Det er ikke så meget hvad min kæreste gør, der generer mig. Han er som han er, og vi er sammen på 10. år, så jeg har affundet mig med det. Men jeg bryder mig faktisk ikke om at skulle lære mit barn, at hans egne interesser altid er vigtigere end andre mennesker.

  • #43   9. aug Personligt ville jeg også kaste op hvis jeg skulle være sammen med min familie hver uge, jeg holder meget af dem men hvad skulle vi da så snakke om og dele hvis vi såes hele tiden.
    Som min søn sagde nu gider jeg simpelthen ikek mere sidde til fællesspisning og høre om maling af det samme sommerhus for det er det eneste der kan tales om, for vi ses så tit så ingen når at opleve noget


  • #44   9. aug Jeg har sjovt nok også kun fødselsdag en gang om året men ts skriver selv der ofte er fødselsdage flere gange om måneden

  • #45   9. aug Ulla - Hvem der vil synes det? Den der inviterer. Og ja, snakken har været oppe i familien. Ikke omkring fodbold, men generelt dét at vælge et arrangement fra, fordi noget vigtigere dukkede op.

    Men det har altså ikke noget med MINE interesser at gøre. Jeg vil nu ikke kalde fødselsdage for en decideret interesse for mig

    Ugentlige i PERIODER. Ikke over hele året, så stor er vores familie trods alt ikke. Fodbold er til gengæld ugentligt. Kommer han ikke til den ene kamp - ja, så kommer der bare en kamp eller to i næste uge.


  • #46   9. aug Hvis knægten om 10 år hellere vil spille et eller andet på pcen sammen med en bunke venner i stedet for at sidde ved mormor og holde fødselsdag, så er jeg sikker på at det kan mormor godt forstå.



  • #47   9. aug Herhjemme gør vi det sådan, at runde fødselsdage andre store mærkedage osv. der deltager vi begge. - Men jeg kan godt forstå, at min mand ikke gider med til min morfars 93 års fødselsdag - Så han bliver som regel hjemme, også selvom at han ikke har andre planer.

    Hvis min datter på 15, heller ikke gider med, jamen så bliver hun også hjemme. Det har jeg så ikke oplevet endnu...



  • #48   9. aug Jeg må indrømme at hvis det var rigtig ofte at han måtte aflyse til fødselsdag, så ville jeg have det som dig ts.
    så synes jeg faktisk også det bliver sådan lidt, det er trods alt ikke bare mennesker, men det er familie.
    hverken jeg eller min kæreste har kæmpe store familier, så jeg værner om den familie jeg har, og der forventer jeg da at min kæreste har lyst til at tage del i den familie og ikke kun tage del i hans venner.
    det er fint en gang i mellem, men hver anden gang eller mere, der havde jeg også sagt at jeg altså godt ville have ham med.
    er det det samme uanset om det er hans eller din familie få? aflyser han uanset hvad?


  • #49   9. aug Kommer han ikke til den ene fødselsdag, så ser han nok vedkommende en anden dag. Så kommer han nok til en anden fødselsdag.

  • #50   9. aug Maj-Britt - Det kan du tro, at mormor ikke vil synes er fjong

    Der er en grund til, at min holdning er som den er.


  • #51   9. aug Jeg synes det varierer vældigt fra situation til situation.

    Har man først sagt ja til en invitation, og dukker der noget andet op, så må man takke nej til dette andet; ligesom man vel også siger, at man desværre ikke kan komme til fødselsdag, hvis man i forvejen har planlagt en fodboldkamp.

    Samtidig synes jeg også der er frihed til at aflyse, hvis noget ret vigtigt dukker op, og det må man jo bare vurdere fra situation til situation.

    Jeg har ingen forstand på fodbold, men jeg må da også tage en pause fra mine almindelige interesser når jeg skal til fødselsdag. Omvendt gider jeg heller ikke til familiefødselsdag hver måned uanset hvad.


  • #52   9. aug Jeg har lige stået i et lignende dilemma. Min bedste veninde har født sit andet barn. Jeg stod fadder for første barn.

    Hun ringede en dag og sagde “nu har vi booket til barnedåben den xx, så jeg håber ikke du skal noget med hundene den dag”. En uge senere kommer jeg i tanke om at vi har klubmesterskab den dag barnet skal døbes. Jeg er forsvarende klubmester i min klasse, og har chancen for at vinde titlen igen - og i øvrigt lave et “hattrick”, hvilket kun klubbens formand ellers har præsteret.

    Med i overvejelserne er flere ting - min veninde bor i Kbh (jeg i Jylland), så det bliver både dyrt og tidskrævende. Det vil kræve at jeg får passet hundene, da de ikke kan komme med. Og så har jeg nogle udfordringer med mad, som gør at jeg selv skal planlægge og medbringe en del mad til forskellige arrangementer.

    Efter et par dagens vejen for og imod, ringede jeg til veninden og meldte fra til barnedåben - og hun forstod det heldigvis. Ikke mindst fordi hun selv dyrker noget sport på amatørniveau, og selv konkurrerer i sin sport.

    Var det min lille kommende nevø/nieces barnedåb, ville det være en anden sag. Der ville jeg melde fra til alt for at deltage

    I øvrigt var jeg for evigt bitter på min eksmands lillesøsters kæreste, som meldte halvt afbud til vores bryllup (han kom vel kl. 17), fordi han skulle spille fodbold i serie 4. Sådan kan man være så dobbeltmoralsk


  • #53   9. aug Hvem bestemmer graden af vigtig.
    Onkel Åge som man kun ser til fester hvorfor skulle jeg spilde min dyrebare fritid der, hvorfor, så ja min fritid en hundeudstilling ville klart være vigtigere end onkel Åge som jeg iøvrigt intet har til fælles med, men vi ses og sender invitationer til hinanden for det er normen i vores familie


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 2.499
    #54   9. aug Altså jeg tænker at det man er inviteret til først kommer man til. Har han accepteret invitationen til fødselsdagen, så synes jeg det er dårlig stil at melde fra når der dukker noget bedre op. Så må man sige nej tak fra start.

    Personligt havde jeg nok syntes at en fødselsdag vigtigere end en fodboldkamp, men det er bare min egen personlige mening og nok præget af at jeg ser så lidt af min familie at den ene gang om året der er nogen der holder fødselsdag så vil jeg gerne med


  • #55   9. aug Lige her er der tale om tæt familie. Familie han holder af og gerne vil se. Folk, som han gerne vil have dukker op, når han selv inviterer til noget.

  • #56   9. aug Mormor skal så lære ikke at være så egoistisk at barnebarnet ikke kan vælge fra, hvis han gerne vil spille med vennerne, vil på spejderlejr, vil til fodbold med far, med på koloni, til bedstevennens fødselsdag.

  • #57   9. aug ts men det er et problem nu pga baby. Jeg mener at din reaktion hænger sammen med graviditeten

  • #58   9. aug Ulla men den enkelte person fylder kun en gang om året.
    Jeg synes det er overfladisk og møg egoistisk at gang på gang vælge fodbold til og så i bund og grund vis det her menneske, at du er ikke vigtig for mig, min ugentlig fodbold kamp betyder mere for mig end din årlige fødselsdag.
    der er noget der pligter og manere her i livet, og en gang i mellem er man nødt til at opfylde sin pligt overfor sin familie, dvs at komme til fødselsdag....

    nogen gang er der også fødselsdag lige der hvor der kommer noget i tv jeg godt gider og se og det kommer og så kun den gang i ugen og kan ikke streames efterfølgende...


  • #59   9. aug Stine - Det ER jo netop rimelig ofte, fordi der spilles kamp hver weekend - nogle gange to gange - næsten hele sæsonen.

    Maj-Britt - Og til næste fødselsdag, er der så OGSÅ en kamp. Og til næste, og til næste, og til næste.


  • #60   9. aug Min holdning er også at vil man gerne have samme personer til sin egen fødselsdag, så gør man selv sit ypperste for at dukke op til deres.

    Medmindre man laver en eller anden aftale om, at fodbold trumfer enhver anden aftale, og den tætte familie derfor bare ligeledes kan vælge og vrage i sidste øjeblik til ens eget arrangement.


  • #61   9. aug ""for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage.""

    Og er det virkelig så vigtigt at moster Inga fylder 48 år??



  • #62   9. aug Så det er egoistisk af et familiemedlem at man gerne vil se folk til sin fødselsdag.

    Men det er ikke egoistisk, at egne interesser vægter højere end andre mennesker?


  • #63   9. aug Hvorfor lægge alle de fødselsdage i weekenden?

    Hvad er der galt med hverdage?


  • #64   9. aug PRÆCIS, Stine. Det er lige netop min tanke det der!

  • #65   9. aug ts Du er langt ude i fremtiden. I starten lærer jeres søn Ikke noget om disse ting. han sover, prutter og spiser. og imens går det op for farmand hvor fantastisk en guldklump han er og så vil han familie mere

    mænd forstår det ikke som kvinden for de bærer ikke barnet men det kommer


  • #66   9. aug Maj-Britt - Tja. Det gør se bare ikke. Vi kan jo ikke bestemme hvornår folk har tid til at holde deres fødselsdag.

    Det hjælper da i øvrigt ikke at holde dem i hverdagene. Der er jo fodboldtræning 2 gange om ugen, måske en lille træningskamp også. Udover de andre interesser og arbejde, selvfølgelig.


  • #67   9. aug Men det betyder da ikke at han gider rende til fødselsdag hver og hveranden weekend, blot fordi han er blevet far??



  • #68   9. aug Lens - Jeg er slet ikke i tvivl om, at min kæreste gerne vil familien. Både den store familie og vores lille familie på 3. Det bekymrer mig på ingen måde.

    Jeg har bare ikke lyst til at lære mit barn at være egoistisk og selvoptaget. Og ja, det er langt ude i fremtiden. Det her er også blot en tanke, ikke noget der skal besluttes i dag eller i morgen eller om et år


  • #69   9. aug men er de altid vigtigere, hver evig eneste gang? mon ikke din kæreste prioritere familielivet når baby kommer, så meget tid til fodbold osv bliver der nok heller ikke med en lille i huset ikke sagt at han slet ikke skal spille mere..
    Nu kender jeg ikke din kæreste eller jeres forhold, men min mening er at det er noget han går op i, fødselsdagene osv er ret ofte kan jeg forstå, han behøver vel ikke vælge fodbolden fra hver gang? Mht din søn, så er det da bare en yderst fornuftig hobby hans far har og han vil da nok lære at det er godt at have noget at gå op i. Jeg tror ikke på han kommer til at lære at man altid kan vælge fester og sammenkomster fra, du kommer jo til at have ham med så længe han er for lille til at være alene. Og når han når en alder hvor han har mere at skulle have sagt selv, så er det vel lige så okay at tage til fodboldkamp fx for ham, som det er for faren


  • #70   9. aug Når jeg holder fødselsdag eller andet, håber jeg da, at min gæster kommer fordi de har lyst til, at være sammen med mig og fejre mig... - De skal ikke komme, hvis det føles som en pligt eller tvang for dem.

  • #71   9. aug Sådan som du lægger det frem ser det for mig ud som om at man i din familie ikke må have interseer der indvolvere arrangementer, for man skal pinedød møde op til samtlige arrangementer uanset hvem det er.
    For den da jeg er glad for at arbejde hver 2 weekend hvis det var tilfældet så jeg kunne slippe for dette i mine øjne helvede


  • #72   9. aug nej og hvem ved. måske gør han. men det er hans vej og hans faderskab som han skal lære at være i. og det er der tid til at finde ud af

    jeg tror ikke jeg får mit budskab igennem pt men jeg kan huske følelsen og den var hormonstyret og gik væk igen. Jeg er sikker på at det nok skal gå ts


  • #73   9. aug cts så må jeg indrømme jeg er enig med dig.
    så ville jeg nok vurdere med kæresten, hvis der er fødselsdag fx 3 gange på en måned, så kan han spille to kampe og gå til to fødselsdage. så er det delt lige over og i er gået på kompromis begge to. i mit forhold tænker vi ikke kun på os selv, vi tænker på hinanden og går på kompromis. Det er i mit hovede, det der får det til at fungere.
    Jeg kommer til hans families fødselsdage, så jeg forventer han kommer til min families eller ihvertfald flertallet af dem.


  • #74   9. aug Lærke - Men jeg synes jo netop IKKE, at det er okay at tage til fodboldkamp, i stedet for en fødselsdag. Det er jo der hele humlen er. Hvad min kæreste gør, er ikke op til mig, det vælger han frit. Men jeg har ikke lyst til at lære mit barn det samme.

  • #75   9. aug Så du mener at din kæreste er egoistisk og selvoptaget?

  • #76   9. aug "Så du mener at din kæreste er egoistisk og selvoptaget?"

    Ikke normaltvis, nej. Men lige i denne situation - ja, det synes jeg.


  • #77   9. aug Vi melder ind i mellem afbud til fødselsdage. Hvis der er andet vi skal eller vil, hvis vi lige har seets med pågældende, hvis vi er ramt af travlhed eller bare egentlig ikke gider, ja så melder vi afbud.
    Vi kan også finde på at dele os så det kun er den ene der kommer.

    Men lad mig sige det sådan børnene prioterer vi vigtigere end de voksne og så selvfølgelig runde fødselsdage eller hvis der er gjort lidt mere ud af det end bare lige “kig forbi jeg fylder 27 igen i år”.

    Hvis din kæreste hellere vil fodbold så overvej om du vil alene afsted. Og ellers så meld afbud. Det må man altså godt


  • #78   9. aug Fordi han hellere vil være sammen med sine fodboldvenner, spille en kamp, få frisk luft og motion end sidde ved en fødselsdag??

    Jeg er helt med ham, 100 %.


  • #79   9. aug Lens - Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal gå

    Men det her er altså ikke opstået i løbet af graviditeten. Det er bare en snak vi har haft on/off. Hvad kan man tillade sig, og hvad vil vi give videre til vores børn. Det har egentlig ikke fyldt det store her i graviditeten - der har været andre tanker, der har været behov for at sætte ord på.

    Jeg tvivler ikke på min kærestes egenskaber som far, og jeg tvivler ikke på, at han nok skal finde sin egen vej. Slet ikke. Var jeg i tvivl, havde jeg slet ikke valgt at få børn med ham.

    Det her dukker op nu, fordi fodboldsæsonens går i gang, så det er aktuelt lige nu. Det er i øvrigt ikke en diskussion vi har - blot en snak.


  • #80   9. aug Puha, hvor er jeg glad for at jeg nu er single, og har så relativt lidt familie. Jeg ville seriøst kaste op, hvis jeg skulle bruge hver-hverandre weekend på at rende til familietamtam

    Og en mand der ville have at jeg skulle droppe hundetræning og konkurrencer for at rende til moster Odas fødselsdag, Pia og Pers 14 års bryllupsdag og gran-gran-kusinens datters barnedåb, ville blive kasseret med lynets hast.

    Jeg forstår ikke (typisk kvinders) evige behov for at få deres partner til at ændre sig selv og droppe alle interesser, fordi de er nogens kæreste/ægtefælle/forældre

    Hånden på hjertet, CTS, ville du ikke synes at din kæreste var lidt en vatpik hvis han droppede alt det der gør ham til sig selv, for at være 100% dedikeret udelukkende til familie og arbejde?


  • #81   9. aug Maj-Britt - Ja, for nu er (en af) hans interesser tilfældigvis fodbold. Det er sundt og godt - og ja, jeg er glad for at han dyrker sport.

    Hvad hvis hans interesse var at spille computer eller playstation med de selvsamme mennesker?


  • #82   9. aug A - Hver- hveranden weekend i PERIODER

  • #83   9. aug Jeg er GLAD for, at både min mand og jeg har små familier

    "der er noget der pligter og manere her i livet, og en gang i mellem er man nødt til at opfylde sin pligt overfor sin familie, dvs at komme til fødselsdag...."

    En gang imellem, ja. Men flere gange hver måned? Nej tak.
    I øvrigt vil jeg nødigt have, at mennesker kommer til min fødselsdag af pligt.


  • #84   9. aug Selvfølgelig skal han da tage til kamp. Når I så tilmed har en familie hvor der ofte er sammenkomster, så er det da endnu mere legalt at melde fra fordi man hellere vil til kamp, hvis det endelig skal gøres op hvornår det er legalt eller ej.

    Min mands søster og hendes mand har tilsammen 6 børn = mange fødselsdage på et år, plus påskefrokost mv. Jeg har meldt fra flere gange - både pga. hundetræning (altså helt almindelig træning, ikke konkurrencer el.lign.) og jeg har også meldt fra flere gange fordi jeg ikke gad. Jeg skulle ikke noget, jeg gad bare ikke.

    Er det min egen familie så kommer jeg til fødselsdage mv. Men jeg har et lidt anstrengt forhold til dele af min mands familie, og der prioriterer jeg altså mig selv først - og når jeg engang imellem tager med så er det for min mands skyld - ligesom jeg også gør når det kommer til min fars kones børn og deres familier. Vi har ikke noget familieforhold og jeg er ikke typen der kommer af ren høflighed.


  • #85   9. aug Eeeej, gider I ikke godt læse hvad jeg skriver. Det er ikke flere fødselsdage HVER måned. Hold nu lige. Så stor er vores familie altså heller ikke

    I juni og september er der 2 fødselsdage om måneden. Ellers er der 1 eller ingen om måneden.


  • #86   9. aug Men nu er det ikke pc.

    Hvad nu, hvis han havde weekend job?

    Jeg er satme også glad for at være single og kun skal tænke på de 2 børnebørns fødselsdage, mine 4 unger går ikke så højt op i deres egne, jeg går ikke op i min.



  • #87   9. aug Isabelle det er jo ikke flere gange hver eneste måned....
    man må give noget af sig selv her i livet, hvis man vil have noget fra andre.
    man tager sig lyst uanset hvad, til at tage til familie fødselsdag.
    man går jo ikke derind og siger "Jeg er her af pligt" og surmuler i hjørnet, man er der og er til stede og mon ikke man hygger sig lidt alligevel, også tager til fodbold næste gang.



  • #88   9. aug Men selvom det ikke er hver måned, så skal han da vel tage til kamp når han hellere vil dét? Hvorfor skal man komme af ren høflighed, når man hellere vil noget andet?

  • #89   9. aug "Jeg forstår ikke (typisk kvinders) evige behov for at få deres partner til at ændre sig selv og droppe alle interesser, fordi de er nogens kæreste/ægtefælle/forældre "

    Nu må jeg lige - igen - slå fast, at jeg altså ikke prøver at ændre på min kæreste eller få ham til at droppe sine interesser. Hold nu. Han vælger selv, hvad han møder op til, både i min og hans familie. Men vi har sådan et forhold, hvor vi godt kan snakke om tingene. Vi kan endda gøre det, uden at det bliver en diskussion, uden at nogen føler sig tvunget til noget, og uden at nogen ændrer sig ufrivilligt.
    At man én gang (nogle gange to) gange om måneden vælger én kamp fra, synes jeg måske ikke kan kategoriseres som at "droppe alle interesser". Der er stadig kamp alle de resterende weekender + træning to gange om ugen. Det er jo trods alt de samme mennesker der møder op til fodbold, og det er mest for det sociale han er der.


  • #90   9. aug Nej det kan jeg forstå, men din kæreste har det anderledes, sådan er det vel bare. Man er nødt til at respektere hinanden og hinandens behov, hans behov er ikke at sidde til samtlige fødselsdage, han vil ud og hygge sig med vennerne og få sved på panden. Jeg synes ikke din kæreste er egoistisk, ikke mere end du selv er. Jeg tror ikke på jeres søn lærer at man bare kan vælge og vrage efter hvad man har lyst til, men at man har en hobby som nogle gange kræver at man ikke kan deltage i familiens mange fødselsdage, det er da kun fair Min kæreste spiller selv, det er en hobby der kræver rigtig meget tid, men det er noget han elsker og det vil jeg da på ingen måde frarøve ham. Ligesom jeg heller ikke ville holde min søn hjemme fra fodbold, lejrtur osv, bare fordi der er en fødselsdag. Eneste grund til det skulle være fordi fødselsdagen kom først og vi havde meldt til

  • #91   9. aug "Hånden på hjertet, CTS, ville du ikke synes at din kæreste var lidt en vatpik hvis han droppede alt det der gør ham til sig selv, for at være 100% dedikeret udelukkende til familie og arbejde"

    Jo, men det er heller ikke det, der er scenariet her. Men vil man misforstå og overdrive, så kan man jo altid gøre det


  • #92   9. aug "Min kærestes synes derimod ikke det er respektløst, for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage. I øvrigt er vores familie stor, så i perioder er vi til fødselsdage flere gange om måneden"

    Vi ses OFTE med familien udover fødselsdage.
    I PERIODER er vi til fødselsdage flere gange om måneden.

    Det er dette, mit svar handler om, Stine


  • #93   9. aug Lykken er klart at have en meget lille familie og have giftet sig med en udlænding, det giver meget få sammenkomster

  • #94   9. aug "Men nu er det ikke pc.

    Hvad nu, hvis han havde weekend job?"

    Så der er forskel på hvor vigtig en interesse er? Hvad er så vigtigt nok, til at man må vælge noget andet fra.

    Og hvis han havde weekendjob - ja, så havde han weekendjob. Og hvad så? Arbejde kan man jo ikke ændre på, vi skal da trods alt også have mad på bordet.


  • #95   9. aug Du vil gerne have at vi giver dig ret, ikke?

    At han skal slæbes med til hver eneste fødselsdag i familien?

    Vil han med, så tager han med, vil han ikke, så lader han være. Såre simpelt.


  • #96   9. aug "Men selvom det ikke er hver måned, så skal han da vel tage til kamp når han hellere vil dét? Hvorfor skal man komme af ren høflighed, når man hellere vil noget andet?"

    Fordi man (min kæreste) samtidig har en forventning om og et ønske til, at folk møder op til hans fødselsdag.


  • #97   9. aug Du skriver du vil ikke lave om på din kæreste, men aligevel vil du ikke lære dit barn at være egoistisk ved at fravælge fødselsdage til fordel for fritidsinteresser, så du siger jo selv at din kæreste er egoistisk fordi han hellere vil spille fodbold.
    Man må da ikek håbe barnet har lyst til en fritidsinteresse


  • #98   9. aug Isabelle, men 1 person fylder år en gang om året. i mit hovede er jeg til en fødselsdag for at fejre det ene menneske. så er jeg ligeglad med om jeg har været sammen med gæsterne til fødselsdagen for 2 uger siden. det er ikke dem jeg er der for, jeg er der for fødselaren...

  • #99   9. aug "Du vil gerne have at vi giver dig ret, ikke?

    At han skal slæbes med til hver eneste fødselsdag i familien?"

    Egentlig ikke. Jeg svarer blot på hvad I skriver. Jeg tror ikke at mit behov for at få ret, er meget større end dit/jeres er

    Og nej, det handler ikke om at han skal slæbes med til noget. Det bliver han ikke uanset. Som skrevet før


  • #100   9. aug Jeg forstår at du gerne vil have ham med, sådan har jeg det også med min mand.
    MEN! Jeg har en stor familie med en del børn, så der er en del vi bliver inviteret til.
    Min kæreste og jeg har været sammen i 16 år og har en søn på 13 måneder.
    Min mand hader seriøst de fødselsdage. Der bliver inviteret så mange mennesker at han føler sig som statist i et børneshow. Jeg elsker min familie og alle ungerne og jeg ville sådan ønske at han havde det på samme måde!
    Men jeg er Faktisk glad for at han er ærlig og tro mod sig selv og mig.
    Jeg vil meget heller have en glad mand derhjemme end en mand der sidder og faker til en fødselsdag.

    Vores aftale herhjemme er, at jeg invitere ham, men han kun tager med hvis han har lyst. Det fungere rigtig fint.

    Jeg har egenligt ikke tænkt så meget over hvilke konsekvenser det har for vores søn. Men istedet for at lære ham at være ego, kunne man jo også se det som at lære ham at være tro mod sig selv. Det tænker jeg ikke er en dårlig ting.





  • #101   9. aug "Du skriver du vil ikke lave om på din kæreste, men aligevel vil du ikke lære dit barn at være egoistisk ved at fravælge fødselsdage til fordel for fritidsinteresser, så du siger jo selv at din kæreste er egoistisk fordi han hellere vil spille fodbold."

    Åh Ulla, jeg orker næsten ikke at svare. Du vil åbenbart misforstå.
    JA, jeg siger selv, at jeg synes det er egoistisk at vælge fødselsdage fra, til fordel for en fodboldkamp (eller anden interesse, der udelukkende eksisterer på hyggeplan). Det troede jeg var tydeligt for alle, men dejligt at du lige slår det helt fast.
    Det har dog intet at gøre med, at jeg forsøger at ændre på min kæreste. Så hvordan du laver den kobling ved jeg ikke helt.

    "Man må da ikek håbe barnet har lyst til en fritidsinteresse"

    Igen - prøv nu at lade være med at misforstå. Lad os nu lige slå fast, at jeg altså ikke forsøger at forbyde nogen at have en fritidsinteresse. Min kæreste går til fodboldtræning 2 gange om ugen, og kamp 1 gang (en sjælden gang 2 kampe). Det er ca 8 gange træning og 4-6 kampe om måneden. At man vælger det fra én gang, synes jeg måske ikke er ensbetydende med, at man ikke kan have en fritidsinteresse.


  • #102   9. aug Det handler ikke om, at kæresten skal slæbes med til noget - nej. Men handler det så om, at kæresten skal finde ud af, at han er helt forkert på den? At han BØR have lyst til at tage til noget, han ikke har lyst til - eller har mindre lyst til end sin fodbold?

    "det er ikke dem jeg er der for, jeg er der for fødselaren..."

    - Og det er smukt, Stine. Men hér handler det jo om, at CTS' kæreste skal være der af pligt. Lyst kan man ikke presse ned i halsen på mennesker.


  • #103   9. aug "Men istedet for at lære ham at være ego, kunne man jo også se det som at lære ham at være tro mod sig selv. Det tænker jeg ikke er en dårlig ting."

    Jeg er SÅ enig

    Min mand elsker heller ikke fødselsdage - og især ikke børnefødselsdage. Han tager med til mine børnebørns, når han har LYST til det. Det fungerer perfekt for os begge.


  • #104   9. aug så må han være der af pligt. mon ikke han finder lysten eller ihvertfald alligevel hygger sig en smule, som jeg allerede har skrevet.
    man må give noget for at få noget..


  • #105   9. aug "Men handler det så om, at kæresten skal finde ud af, at han er helt forkert på den? At han BØR have lyst til at tage til noget, han ikke har lyst til - eller har mindre lyst til end sin fodbold?"

    Nej, det synes jeg ikke. At JEG synes det er forkert, er ikke ensbetydende med at det ER forkert. Ligesom med så meget andet i vores liv, så snakker vi om tingene når vi er uenige. Det handler ikke nødvendigvis om, at den ene skal have ret eller at det ene skal være mere rigtigt end det andet. Nogle ting bliver vi enige om, andre gør vi ikke. Som regel finder vi et kompromis.

    Jeg er helt sikker på, at min kæreste ikke føler, at han er helt forkert på den. Hvis han følte det, var han nok stoppet med at vælge fødselsdage fra - men det er han ikke.


  • #106   9. aug Seriøst jeg ville hade hvis nogen mødte op til min fødselsdag af pligt og ikek fordi de ville være sammen med mig

  • #107   9. aug Du går meget op i at det kun er på hyggeplan, det fodbold.

    Hvorfor droppe det hyggefodbold for en hyggefødselsdag?


  • #108   9. aug Jeg ville hade at have familie der ikke gad og se mig....
    Jeg tror egentlig jeg slet ikke ville have kontakt med familie hvis ikke de gad og se mig.
    alt i livet er ikke lutter lagkage, man må gå på kompromis her i livet og man kan ikke altid få sin vilje.
    Det går jeg ud fra man som voksent menneske acceptere..


  • #109   9. aug Hvis jeg kun skulle komme til familiefødselsdag, konfirmation osv af ren og skær lyst og interesse, så var jeg ikke kommet til noget familie-tamtam overhovedet de sidste 10 år.

    I vores familie fungerer det heldigvis sådan at nogle gange melder man afbud fordi man er i sommerhus og ikke gider tage hjem, nogle gange har det været teenagere der ville til fest, andre gange er der bare forskellige årsager. Og det er ikke hver gang så det er vist rimelig laid back.

    Humlen i det hele er jo, at det i jeres familie ikke er indforstået og fungerer for alle. Jeg ville nok sige at han skulle lave samme udmelding til nærmeste familie - at han ikke regner med noget endeligt svar og de kan springe til/fra som de lyster - men det ændrer jo ikke på dét du finder problematisk.


  • #110   9. aug "Men istedet for at lære ham at være ego, kunne man jo også se det som at lære ham at være tro mod sig selv. Det tænker jeg ikke er en dårlig ting. "

    Ja, sådan kan man også se det.
    Uanset hvad, så synes jeg det ender ud i "jeg er vigtigere end dig" eller "mine interesser er vigtigere end dig".

    Den holdning bryder jeg mig ikke om. Jeg synes ikke, at alt skal handle om hvad JEG vil, hvad JEG har lyst til, hvad JEG gider. Eller hvornår jeg vil, har lyst, gider. Men jeg kan også se, at jeg nok står ret alene med at have det sådan

    Det bliver min kæreste nok glad for at se, når han kommer hjem


  • #111   9. aug CTS, lad os lige gå 12-14 år ud i fremtiden. Jeres barn er begyndt til teakwondo, og er mega sej. Så sej at h*n går til træning 2-3 gange om ugen, går til kampe i weekenderne rundt i hele landet og er på træningslejre et par gange om året.

    Skal dit barn droppe sin interesse, for at tage med til alle familiesammenkomsterne? Vil du og din mand droppe at se barnets stævner, fordi moster Oda nu bliver 66 år?

    Du er NØDT til at tænke langsigtet, når du beder nogen om noget. Og du kan ikke forvente at din kæreste i dag melder fra til en hel masse, for så at kræve at han troligt bakker jeres barn op i dennes fritidsinteresse om et par år.

    Lad nu den stakkels mand beholde sin interesse, og prioritere det som han lyster. Hvis han bliver en tøffelhelt, vil du sandsynligvis hade ham for det.


  • #112   9. aug Det handler ikke om at være "stakkels mand" eller "tøffelhelt" eller "vatpik". Hans interesser er hverken vigtigere eller mere ligegyldige end hvis det havde været kvinden i forholdet. Det handler bare om interesser.

  • #113   9. aug A - I det scenarie du stiller op, synes jeg der indgår en vigtig faktor, som ikke indgår i min kærestes fodbold. Om det er noget man gør, fordi man bare synes det er hyggeligt - eller om det er noget man udøver på forholdvist højt plan, eller med udsigt til at det kan blive på højt plan.

    Hvis min kæreste spillede på fodbold på højt niveau - lad os sige Jyllandsserien - ville min holdning til det være anderledes.

    Akkurat ligesom der tidligere i tråden konstateres, at visse interesser ikke trumfer en fødselsdag.


  • #114   9. aug "Lad nu den stakkels mand beholde sin interesse, og prioritere det som han lyster. Hvis han bliver en tøffelhelt, vil du sandsynligvis hade ham for det."

    Og så må jeg IGEN minde om, at jeg ikke er ude i at tage min kærestes fritidsinteresse fra ham. Han vælger selv hvad han gør.


  • #115   9. aug Så han må gerne melde afbud til fødselsdage, hvis han spiller på højt niveau, men ikke når han spiller på lavt.

    Det giver mening



  • #116   9. aug Det giver vel ligeså meget mening, som at man gerne må melde fra når det er fodbold (en sund interesse), men ikke hvis det er computer

  • #117   9. aug Fordi pcen render ingen vegne.

    Trist at du nedgør hans hobbyfodbold.


  • #118   9. aug Det gør fodbolden heller ikke

  • Kim J
    Kim J Online Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 374
    #119   9. aug #99
    På kort sigt; Tag afsted alene, hvis din kæreste ikke vil med.

    Du nævner at han har en forventning om at andre kommer til hans fødselsdag, så der kommer nok en dag hvor det går op for ham, at den slags normalt er gensidigt

    Det står jo alle frit for at vælge hvor højt familien skal prioriteres. Vi er ikke voldsomt meget "på" og jeg kan faktisk godt finde på at fravælge arrangementer fordi jeg har været på arbejde dagene op til og hellere vil være noget for min hund, hvis han da ikke er inviteret med (familien har opdaget at chancen for at vi kommer, mangedobles hvis Luffe også er inviteret). Reaktionen fra familien er, ikke uventet, at invitationer herfra heller ikke prioriteres voldsomt højt. Det er jo den naturlige konsekvens.


  • #120   9. aug Arh, Maj-Britt, lige her er der altså noget sandhed i det.

    At udøve en sport/interesse på højt niveau giver nogle forpligtelser det ikke gør, hvis det blot er på hobbyplan.

    Sådan ift. respekt ville jeg da også mene, at ens interesse er lige vigtig om det er på højt eller lavt plan.

    Men faktum er at der er andre forpligtelser hvis du er udøver på eliteplan end hvis du spiller håndbold i fritidsklubben et par gange om ugen.


  • #121   9. aug Jeg vidste slet ikke folk er så egoistiske og ligeglade med deres familier...
    shit jeg er glad for at være i en familie, hvor man støtter op om hinandens mærkedage og gider se hinanden og fejre hinanden.
    selvfølgelig kan man aflyse engang i mellem, det gør jeg da også hvis jeg skal noget andet.
    man han har mulighed for at spille kamp 4 gange om måneden, så dør han vidst ikke af, kun at spille 3 gange om måneden.
    Det hedder kompromis, jeg fatter ikke et forhold kan fungere uden.


  • #122   9. aug Og så må jeg IGEN minde om, at jeg ikke er ude i at tage min kærestes fritidsinteresse fra ham. Han vælger selv hvad han gør.

    Og ikke desto mindre har du været nødt til at oprette en tråd om hvor utidig og egoistisk han er

    Ok, jeres barn bliver ikke sej til noget, men bliver en middelmådig hyggehåndboldspiller. Vil du så droppe barnets kampe?


  • #123   9. aug Han kan vist ikke spille kamp EFTER fødselsdagen

  • #124   9. aug "Og ikke desto mindre har du været nødt til at oprette en tråd om hvor utidig og egoistisk han er "

    Jeg vidste ikke, at en tråd som denne er ensbetydende med, at jeg vil ændre ham. Jeg troede, at man bare kunne have en debat om hvad andre gør og synes. Beklager, det burde jeg naturligvis have vidst

    "Ok, jeres barn bliver ikke sej til noget, men bliver en middelmådig hyggehåndboldspiller. Vil du så droppe barnets kampe?"

    Hmm.. jeg tror jeg hælder mest til at lære mit barn, at ikke alt handler om hvad han selv vil og har lyst til - og at man derfor nogle gange er nødt til at sige fra til en hyggekamp, for at fejre et familiemedlem.


  • #125   9. aug "Han kan vist ikke spille kamp EFTER fødselsdagen :D"

    Nej, men han kan spille de 3-4 andre kampe der er i løbet af måneden plus de to ugentlige træninger.


  • #126   9. aug Hvorfor vil du ikke bakke 100% op om hans interesse bare fordi det er på hyggeplan, men du ville hvis det var på højt niveau? Det er sgu mærkeligt.

    Jeg er glad for at jeg har en mand som synes det er helt ok at jeg melder afbud enten fordi jeg skal til hygge-hundetræning eller ganske enkelt fordi jeg ikke gider fødselsdag. Ellers holdt forholdet heller ikke.


  • #127   9. aug Jeg synes der er forskel på at have en interesse også have et ansvar.
    hvis man spiller på højere plan har man ofte et ansvar overholdet. Det har man ikke på det her plan, hvor man nemt kan erstattes.


  • #128   9. aug Men han har da et ansvar mod at være tro mod sig selv og gøre det man gerne vil

  • #129   9. aug man har også et ansvar overfor sin familie....
    man kan være tro mod sig selv resten af de 29 dage på måneden, men man er altså nødt til at gå på kompromis engang i mellem .


  • #130   9. aug Det kommer masser af kompromis når babyen kommer. og det sker helt automatisk

  • #131   9. aug "Hvorfor vil du ikke bakke 100% op om hans interesse bare fordi det er på hyggeplan, men du ville hvis det var på højt niveau? Det er sgu mærkeligt."

    Netop fordi det bare er på hyggeplan. Men jeg vasker da hans svedige fodboldtøj, ser nogle af hans kampe, jeg lytter interesseret til hvad der er foregået til træningen og kampene, jeg brokker mig ikke, når jeg to aftener om ugen står klar med aftensmaden, når han kommer hjem kl 17:15, og skal afsted til træning - og jeg derefter er alene til kl 22. Jeg går sågar ind med hans fodboldstøvler, hvis de er i stykker, og han ikke selv kan nå det pga. arbejde. De år han var fodboldskoletræner om sommeren, var det fint med mig, at han brugte en uges ferie på det. Derudover kommer naturligvis de mange timer om ugen, hvor der kører fodbold i fjernsynet, i stedet for et af de programmer jeg gerne vil se.

    Jeg synes egentlig, at jeg bakker ok op om hans interesse.


  • #132   9. aug Jeg synes, det er en super fin og relevant tråd - er ret sikker på, at den slags diskussioner findes i MANGE forhold.

    Jeg kan godt se forskellen på fodbold på lavt og højt plan, når der er tale om en voksen mand. Han svigter jo ingen ved at vælge fødselsdagene. Jeg synes dog alligevel, at han skal have lov til at fravælge nogle af familiesammenkomsterne - synes ikke, at den slags skal presses igennem (du er egoistisk, tænker bare MIG MIG MIG, hvad hvis ingen gider komme til DIN fødselsdag? ønsker du virkelig, at dit barn skal lære kun at tænke på sig selv etc).

    ER din kæreste generelt en egoistisk skiderik, CTS?


  • #133   9. aug Nej, Isabelle - det er han heldigvis ikke
    Ellers var jeg naturligvis ikke sammen med ham på 10. år, og jeg havde nok heller ikke valgt ham som far til mit barn


  • #134   9. aug husk det sidste du skrev. nemlig og lad være med at tage vigtige valg imens hormoner raser se hvad der sker. Jeg vil vædde med at det løser sig selv når far finder ud af hvor vildt det er at være far

  • #135   9. aug Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener her, Lens. Min bekymring går ikke på hvilke valg min kæreste vil tage når han bliver far. Er det dét du mener?

  • #136   9. aug Det handler om at I finder fælles fodslag på hvad der er vigtigt, og det duer ikke at opstille regler om det. Så vil de blive brugt til at punke hinanden i hovedet med, ingen bliver glade, og alle bærer nag.

    Har man en forpligtelse, har man en forpligtelse. Uanset om det er hobbyfodbold, arbejde eller en ubændig lyst til at grave sig ned og ikke se andre mennesker (introvert). Man kan, hvis man holder af de mennesker, der inviterer, vælge at tilsidesætte de forpligtelser, som f.eks. når der er bryllup, barnedåb, osv. Men det er noget man gør, fordi man gerne vil være med til at fejre de mennesker.

    Min ekskærestes familie var stor, og der var periodevist noget hver eneste weekend, og det er immervæk meget socialiseren med mennesker, man ikke nødvendigvis har noget til fælles med, for at fejre en onkels kones barns 7 års fødselsdag. Jeg holdt af menneskerne, men fuck hvor vi ikke havde ét eneste samtaleemne eller interesse til fælles. Syv timer til fødselsdag føltes som én lang tandudtrækning uden smertestillende. Jeg afskyede det. Så jeg begyndte at sende eksen afsted alene, og når jeg så tog med til de store ting, så lavede jeg lektier og var ikke konstant udmattet af de evindelige tamtammer, så jeg kunne deltage glad og aktivt i samtalerne (dvs. jeg læste op på fodbold og tv-serier). Totalt win/win og jeg lover at min svigeronkels kones yngste barn aldrig lagde mærke til at hans Tante Batdog ikke kom til fødselsdag, for han fik altid en gave ud af det alligevel.

    Og hvis I netop ser familien uden om alle tamtammerne, kan jeg virkeligt ikke se problemet. Så tilbringer I netop tid sammen, og det er vel da det vigtigste, end at han tager med til hvert.eneste.arrangement?


  • #137   9. aug Stine, han går vel også på kompromis hvis han engang imellem tager med og ellers lyder det til at de ser familien ret ofte?

  • #138   9. aug Jeg tror altaå det er vigtigt at huske at vi alle er individuelle mennesker, nogle syntes børnefødselsdage, familiekomsamnen m.m er pragtfuldt, andre gør ikke;) jeg kommer ikke til noget af den slags, jeg orker det simpelthen kke, min mand tager til en del i sin ejen familie, men jeg har forlængst meldt ud at jeg ikke deltager i alm fødselsdage m.m, sådan er det.
    Jeg ville godt nok være ked af at blive mødt af bebrejdelser fordi jeg ikke orker det:;). Har du selv lyst til alle disse sammenkomster så tag endelig afsted, men efter min mening mangler du så meget at respektere din “mands” følelser;) der er efter min mening intet galt i ikke at orke familiefester det betyder da på ingen måde at man ikke bryder sig om familien, det betyder bare at man ikke orker den slags samvær;)


  • #139   9. aug Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig", og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.

    Min kærestes synes derimod ikke det er respektløst, for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage. I øvrigt er vores familie stor, så i perioder er vi til fødselsdage flere gange om måneden - hvorfor han føler at det "låser" ham, fra at kunne lave andre aftaler.

    Hvad synes I? Det er en snak vi har haft on/off i stort set alle de 10 år vi har været sammen, og vi bliver ved med at være uenige - hvilket helt sikkert bunder i, at vi er opdraget på hver sin måde.


    Jeg er faktisk helt enig i at den her problematik lugter af “mig, mig, mig”. Det lugter nemlig af at DU vil definere hvad der er vigtigt, og at DU er den der må bestemme om det er familie, hyggesport eller noget andet, der skal prioriteres.

    Og så fulgt af:

    Jeg vidste ikke, at en tråd som denne er ensbetydende med, at jeg vil ændre ham. Jeg troede, at man bare kunne have en debat om hvad andre gør og synes. Beklager, det burde jeg naturligvis have vidst


    Nja, men alle dine indlæg er gennemsyrede af at du har ret, og han tager fejl. Hvor i dine indlæg laver du en åbning for at manden selv må prioritere og bestemme? Og hvis du fratager ham retten til selv at prioritere og bestemme, så gør du netop det du siger du ikke vil gøre - du ændrer på ham.

    Måske er fejlen at I ikke har fået afstemt alt det her inden i lavede en baby, for jeg tør næsten godt love dig at tingene ikke bliver nemmere, når der også er en baby som han skal prioritere.


  • #140   9. aug Lad ham gå til den fodboldkamp …. så kan han lige komme forbi til fødselsdagen bagefter og ønske " Moster Oda " … TILLYKKE ….. hygge lidt … og I kan følges ad hjem bagefter.

    Alt ender lykkeligt ... "Moster Oda " er lykkelig ... I er lykkelige ... Kommende barn bliver lykkelig … og I har " slået 2 fluer i eet smæk "

    Hvor svært kan det være ?? ...


  • #141   9. aug Bodil - Det er ikke fordi han ikke orker sammenkomsterne. Han er glad for både sin egen og min familie.

  • #142   9. aug CTS, så skal du måske bare give ham endnu mere frihed til sine fodboldkampe, som tak for at han elsker begge familier. I mange forhold findes der vidst ellers ok anstrengte forhold til hinandens familier

  • #143   9. aug Jeg forstår slet ikke den der sammenligning med et barn og en VOKSEN mand? Jeres kommende barn er underlagt jeres regler, så hvis I siger, at ungen skal til fødselsdag, så er det sådan. Lad nu være med at bruge det billige trick overfor din mand, det er ren manipulation for at få ham til at "vælge" det du finder rigtigt. Kvinder er gode til at kastrere deres mænd samtidig med, at det skal se ud som om, det er deres eget valg.....


  • #144   9. aug Selvoptaget og egoistisk er man, hvis man ikke prioriterer som du gør, TS.

    Det skal barnet ikke lære.
    Men barnet må gerne lære at nogle aftaler er så uvigtige (for mor) at man ikke behøver at overholde dem.

    Jeg er helt med kæresten her.



  • #145   9. aug "Jeg er faktisk helt enig i at den her problematik lugter af “mig, mig, mig”. Det lugter nemlig af at DU vil definere hvad der er vigtigt, og at DU er den der må bestemme om det er familie, hyggesport eller noget andet, der skal prioriteres."

    Nej. Bare nej. Jeg ved ikke hvordan debatter foregår i andres forhold eller familier, men i vores forhold er vi i stand til at snakke om tingene på en ordentlig måde, udveksle meninger, dele synspunkter og tale for og imod om diverse uenigheder. Det kan vi sagtens gøre, uden at det ender i "jeg har ret". Så derfor; nej - i vores forhold er det ikke mig der definerer hvad der er vigtigst eller hvad der skal prioriteres. Hvis du fortsat tror det, må det være fordi du simpelthen ikke læser hvad jeg skriver. Jeg har skrevet flere gange - både til dig og andre - at jeg IKKE bestemmer hvad han gør, jeg tvinger ham IKKE med til noget. Vi er uenige om det, hvilket gør at det indimellem er noget vi taler om - det ender dog aldrig i, at jeg bestemmer om han skal tage med eller ej. Det tager han selv et valg om. Nogle gange prioriterer han fødselsdagen, andre gange prioriterer han fodbolden. Det vælger han selv.

    "Nja, men alle dine indlæg er gennemsyrede af at du har ret, og han tager fejl. Hvor i dine indlæg laver du en åbning for at manden selv må prioritere og bestemme? Og hvis du fratager ham retten til selv at prioritere og bestemme, så gør du netop det du siger du ikke vil gøre - du ændrer på ham."

    Ja, naturligvis føler jeg, at min måde at anskue det på er den rette. Ellers ville jeg jo ikke mene som jeg gør. Det betyder dog på ingen måde, at min kæreste ikke får lov til selv at bestemme. Hvis du ikke kan se en "åbning for at manden selv må prioritere og bestemme", er jeg nødt til at bede dig læse bedre efter. Jeg har skrevet et UTAL af gange, at jeg ikke tvinger ham til noget, at han selv bestemmer - men at jeg blot er uenig.

    "Måske er fejlen at I ikke har fået afstemt alt det her inden i lavede en baby, for jeg tør næsten godt love dig at tingene ikke bliver nemmere, når der også er en baby som han skal prioritere."

    Måske. Det må tiden vise. Jeg er dog også enig med Lens her. Nogle ting løser sig bare med tiden. Det er jeg sikker på at dette nok også gør. Men derfor synes jeg nu stadig, at det er spændende at diskutere, og høre hvad andre synes om det.


  • #146   9. aug "CTS, så skal du måske bare give ham endnu mere frihed til sine fodboldkampe"

    Endnu mere frihed - det vil sige at han "får frihed til" at tage til hele FIRE kampe om måneden, i stedet for tre

    (Og jeg må nok hellere lige understrege, at jeg med "får frihed til" ikke mener, at jeg nægter ham at tage afsted. Det betyder ikke, at jeg tvinger ham til noget. Han HAR frihed til at tage til alle de kampe han vil)


  • #147   9. aug CTS - du har nappet definitionsretten ved at kalde hans synspunkt egoistisk og selvoptaget.
    Det er bestemt ikke et udtryk for åben og ligeværdig dialog, det er heeeelt typisk for kvindelig manipulation. Overførsel af dårlig samvittighed.


  • #148   9. aug Wow, hvis jeres måde at “snakke om tingene” er at kalde den anden for egoistisk og respektløs, så ville jeg godt nok hellere skændes én gang for alle, og få lukket alt raseri ud. At gå og ulme, og tillægge den anden nogle meget negative personlighedstræk, er da på alle måder en dårlig taktik i et forhold.

  • #149   9. aug "Selvoptaget og egoistisk er man, hvis man ikke prioriterer som du gør, TS."

    Jeg kan som sådan godt se hvor du vil hen. Men jeg synes ikke, at min kæreste er selvoptaget og egoistisk, fordi han ikke prioriterer som mig. Jeg synes han er selvoptaget og egoistisk, fordi han prioriterer egne behov over andres.

    "Det skal barnet ikke lære.
    Men barnet må gerne lære at nogle aftaler er så uvigtige (for mor) at man ikke behøver at overholde dem."

    Nej. Det er netop det han IKKE skal lære. Han skal lære, at man nogle gange gør ting for andre, selvom der er noget, man hellere vil. Han skal lære, at hvis man ønsker at andre gør noget for én, må man gøre noget for dem. Såsom at deltage i deres fødselsdage.


  • #150   9. aug Ja, A og CH I har ret. Det er jo netop sådan det foregår i praksis. Jeg går og kalder ham egoistisk og selvoptaget og tillægger ham alverdens negative træk. ELLER også gør jeg ikke, og vi har faktisk en ganske normal, nuanceret og ligeværdig snak om tingene.

    Men det ved man naturligvis alt om, når man aldrig har været til stede under en af samtalerne

    Jeg skulle måske have tydeliggjort, at det altså ikke er ord jeg kaster efter ham i flæng.


  • #151   9. aug “Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig" (læs: egoistisk), og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider (læs: virkelig egoistisk) prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.”

    Igen, jeg forholder mig til hvad du skriver. Hvis jeg var din kæreste, og læste det her om mig selv, så tror jeg at jeg havde pakket min fodboldtaske for evigt, og trak mig fra lige netop den her kamp. Jeg synes at DU er egoistisk og rygende respektløs over for din kæreste.


  • #152   9. aug Jeg ville foretrække at mit barn lærte at der er plads til autonomi i et godt parforhold og at man ikke får skudt kedelige egenskaber i skoene alene fordi man er uenig om hvorvidt en aftale skal overholdes eller blæses på.

    Mon ikke der er rig lejlighed til at lære barnet at man nogle gange må gå ind i noget med ulyst - uden det indebærer brudte aftaler om fodbold og endeløse familiebesøg.

    Det der er lige præcis udtryk for en måde jeg aldrig håber jeg bliver kvinde på.





  • #153   9. aug Åh ja. VIL man misforstå, så gør man da det

    Heldigvis har vi da bygget vores forhold på meget mere, end hvorvidt man skal vælge en fodboldkamp fra nogle gange om året.


  • #154   9. aug Livet består af valg og fravalg. Man må have sine prioriteringer på plads. Da min datter blev døbt, var jeg med i kirken (gab), men forlod derefter festen til fordel for en pladebørs (gl vinyl). Jeg nåede tilbage til kold hovedret, koldere dessert og koldest kæreste. Jeg har stadig min datter og de købte plader, men ikke kæresten.
    Ville jeg gøre noget om, hvis jeg kunne? Bestemt, jeg skulle aldrig have købt Elefantskovcikader med Dissing. Det var og er en lorteplade.

    NB! Dette var ikke et råd som sådan - mere lejligheden til at fyre en anekdote af


  • #155   9. aug Men du så gerne at han droppede de der hyggekampe hver gang, der er fødselsdag, fordi der jo så sjældent er fødselsdage?

  • #156   9. aug "Jeg ville foretrække at mit barn lærte at der er plads til autonomi i et godt parforhold og at man ikke får skudt kedelige egenskaber i skoene alene fordi man er uenig om hvorvidt en aftale skal overholdes eller blæses på."

    Jeg synes da absolut der er plads til autonomi i vores forhold. Med fare for at gentage mig selv for 27. gang, må jeg bare lige sige, at min kæreste altså STADIG helt selv bestemmer, hvad han deltager i. Ja, jeg er indimellem uenig - ligesom han er uenig i nogle ting jeg gør - men jeg bestemmer ikke over ham, og har heller ikke ønske om det. Vi kan i øvrigt nemt have en snak om emnet, uden at skyde kedelige egenskaber i skoene på nogen. Vi udveksler blot meninger, og så er den ikke længere. Det er nok i øvrigt en snak der ikke kommer til at foregå sammen med et barn. Men jeg håber da at mit barn lærer, at man gerne må være uenige og snakke om tingene.

    "Det der er lige præcis udtryk for en måde jeg aldrig håber jeg bliver kvinde på."

    Avs. Nå, men jeg vil nu alligevel fortsætte med at være denne forfærdelige kvinde, der (ak og ve) kan finde på at have en samtale med sin partner om diverse uenigheder.


  • #157   9. aug Sikke et martyrium, vi pludselig lander i.
    Præcis lige så manipulerende...

    Nej, du fortæller ham ikke hvad han skal og ikke skal - du kalder bare hans valg egoistisk og selvoptaget....


  • #158   9. aug Et dilemma fra den virkelige verden:

    Jeg var ny hundefører, og var udtaget til DM. Jeg var PISSE stolt! DM starter lørdag med indmarch, med optog af alle hunde og førere, orkester, faner, velkomsttale af borgmesteren osv. DM var lidt uden for Odense. Jeg boede i Århus.

    Samme weekend skulle min daværende mand udsendes til Somalia, og samme lørdag var der “vinke farvel til skibet”. Han udskibede fra Frederikshavn.

    Det var umuligt for mig at nå begge dele.

    Var det egoistisk at vælge at sige farvel til manden tidligt om morgenen, og sende hans forældre op for at vinke, alt imens jeg kørte til Fyn og deltog i DM?

    Bonusinfo: weekenden inden var manden taget til Tyskland med nogle venner for at se noget racerløb.

    Bunusinfo ekstra: vi havde aftalt af vi skulle superhygge weekenden inden, men pludselig fik han billetter til det løb, og smuttede afsted.

    Jeg har aldrig fortrudt et eneste sekund at jeg tog til DM. Det var den fedeste oplevelse ever!!


  • J0hN.
    J0hN. Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 120 Hunde: 3 Emner: 12 Svar: 4.312
    #159   9. aug Vi kommer til alt der bliver inviteret til, om ikke andet så for respekt for dem der inviterer.
    Vores familie er vigtigere end fodbold.

    Husk i øvrigt på at ligegyldighed med andre har det med at bide en selv i røven.


  • #160   9. aug John, så I kommer ikke, fordi I har lyst?

  • Kim J
    Kim J Online Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 374
    #161   9. aug "Husk i øvrigt på at ligegyldighed med andre har det med at bide en selv i røven. "

    Præcis! Det var egentlig pointen med mit første indlæg. Man er fri til at vælge/fravælge, men det har konsekvenser, så det vil, for de som tænker over hvotfor tingene er som de er, være selvregulerende.


  • #162   9. aug John, jeg håber dælme at hver og én af dem der kommer til fødselsdag, jul mv hos os kommer af LYST og ikke af hverken høflighed, respekt eller andet. Ellers må de gerne blive væk og foretage dem lige præcis det de hellere ville. Også selvom det er at ligge på sofaen og glo serier hele dagen

  • J0hN.
    J0hN. Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 120 Hunde: 3 Emner: 12 Svar: 4.312
    #163   9. aug #160
    Jo selvfølgelig har vi lyst til familien.
    Derfor kommer de også når vi inviterer.

    Det er ikke altid lige belejligt men vi prioriterer familien først.


  • #164   9. aug John, så er der jo ikke noget problem.

    Her har manden ikke altid lyst, han vil hellere noget andet.


  • Ansofie K
    Ansofie K Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Svar: 63
    #165   9. aug det kommer meget snart på hvem man er som menneske. min bror valgte at arbejde på min søns dåbsdags, selv om han viste det blive den dag inden bettemanden var født. min søster valgte at holde barnedåb i vores sommerferie og da vi ikke viste om vi var hjemme melde vi afbud, dog var vi hjemme, men måtte ikke komme alligevel. så her hjemme er jeg begyndt at vælge om der er noget der er vigtigere for mig, især når de andre også gør det

    dog har jeg kommet til fødselsdag alene næsten hver gang i 7 år, min kæreste er rejsemontør.


  • #166   9. aug CTS - hvad er egentlig dit problem?

    Du skriver gentagne gange, at manden selv må bestemme, men alligevel pukker du på, at du synes anderledes.



  • #167   9. aug Pia - Jeg kan vel godt være uenig med ham, selvom jeg ikke bestemmer over ham?

    At han selv bestemmer, er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis er enig.


  • #168   9. aug CH - Jeg tror bare jeg stopper her. Det du har gang i her, er vidst ikke meget anderledes, end hvad du giver mig på puklen for.

  • #169   9. aug forstår jeg problematikken ret:

    Han accepterer en invitation, men melder så fra pga andet engagement`?
    eller, accepterer han ikke invitationen ?



  • #170   9. aug Pia - Det er forskelligt.

    Nogle gange siger han ja, for så senere at springe fra, fordi han finder ud af at der er en kamp. Andre gange siger han nej med det samme, fordi han ved der er kamp. Og nogle gange venter han til sidste øjeblik med at melde til/fra, til han finder ud af om han skal spille eller ej.


  • #171   9. aug at takke nej er da fuldstændigt accepeptabelt - uanset hvad andre synes!
    at droppe en aftale, kan debatteres om man kan "være bekendt" ...


    mht, hvad I/du lærer jeres afkom, er da ikke afhængigt af den ene parts holdning til familie-tam-tam, eller ønsket om at prioritere på sin egne måde.


  • #172   9. aug HVIS fødselsdagen holdes ude, og han har sagt ja tak, der er bestilt kuvert til ham, så møder han naturligvis op.



  • #173   9. aug Nej, det er jo så det han ikke altid gør. Hvis der er en kamp, kan han godt finde på at melde fra alligevel. Det er jo netop der problematikken ligger. Uanset om det holdes ude eller hos fødselaren selv.

  • #174   9. aug Så må han betale kuvertprisen.

  • #175   9. aug CTS: Ringer han så selv og melder fra? Hvad siger han? Jeg skal pludselig til fodbold?

    Det sidste der synes jeg heller ikke er ok. Jeg håber ikke, at du melder fra for ham.


  • #176   9. aug "Han siger i øvrigt, at han jo i princippet har en anden aftale, da han fik invitationen - fordi kamptiderne offentliggøres et stykke ud i fremtiden."

    Så siger han vel fra, når invitationen kommer - eller hurtigt efter? Han siger vel ikke først ja og derefter nej?


  • #177   9. aug Jeg melder ikke fra for ham, det gør han selv. Jeg ved ikke hvad han siger eller skriver, når han gør det

  • #178   9. aug Isabelle - Som allerede skrevet:

    Nogle gange siger han ja, for så senere at springe fra, fordi han finder ud af at der er en kamp. Andre gange siger han nej med det samme, fordi han ved der er kamp. Og nogle gange venter han til sidste øjeblik med at melde til/fra, til han finder ud af om han skal spille eller ej.


  • #179   9. aug Jamen så synes jeg, at kæresten skal lære at sige "måske", når der kommer invitationer

  • #180   9. aug Hvor længe kan man så tillade sig at vente med at sige ja/nej? Når vi snakker almindelige fødselsdage, uden S.U.?

    To uger før, en uge før, dagen før?


  • #181   9. aug Fin løsning, men mon ikke familien allerede har måske i deres tanker?

  • #182   9. aug Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener her, Lens. Min bekymring går ikke på hvilke valg min kæreste vil tage når han bliver far. Er det dét du mener?

    Ja og nej. Det er muligvis ikke bevidst men mange kvinder tester mandens værd på en række områder, før de bygger rede med ham sammen med et barn. Det er ret hormonstyret og det kan ske på forskellig vis (ofte sammen med en masse rengøring i hjemmet, og måske brok over at manden fylder eller ikke deltager eller sviner) men grundlæggende handler det om, at han skal kunne sige fra og til og dermed vise sig som en kvinden kan stole på. Også når hun er sårbar med et lille nyfødt barn.

    De ting jeg taler om her er ren hulemennesket i os Jeg siger ikke, at det er hele forklaringen, men jeg tror, at du reagerer nu pga det. Eller noget af det. Hvis du googler lidt om emnet, så har mange den samme oplevelse:

    Noget som man har levet med i årevis vokser sig pludseligt stort og til et problem. Endda så man må tage det op online og høre andre, og ja hvis TS virker manipulerende, så kan det også være en del af dette "spil" mellem kønnene.

    For nogle er den slags langt ude. For mig som etolog er mennesket blot endnu et pattedyr med sine ritualer, og selvom vi i dag bor i fine huse og køber vugge i Babysam, så er der nogle ting, som vi stadig bærer med os.

    Den kommende mors sårbarhed og deraf test af faren er for mig en af dem.

    Det går over igen

    Måske tager jeg helt fejl her, men RIGTIG mange mødre oplever det. Nogle kort. Andre aldrig. Og nogle massivt. Jeg har en veninde, der smed faren ud Det var også kortvarigt.

    Men om det er sådan for dig ved jeg jo ikke. Men jeg synes det er værd at huske, at der sker en pokkers masse når man er gravid med ens krop og sind og endda hjerne (det er påvist at den ændre sig) og mange af de ting går i sig selv igen, og det der syntes som et stort problem da man var i 8. mdr før fødsel er det pludseligt ikke mere, når barnet er født.



    Jeg ved godt jeg er lidt af en irriterende Carl Mar type lige nu, men vi er altså pattedyr folks Heldigvis!

    Jeg synes dog ikke det med at melde fra når der er bestilt kuvert pga fodbold er ok. Men bare rolig.... intet kan modne en mand som et barn

    Hvis nogle synes kvinder er manipulerende, så vogt jer for vores børn. De mestrer kunsten til fingerspidserne



  • #183   9. aug Grunden til at det kommer op lige nu, Lens, er fordi fodboldsæsonen er gået igang igen -
    og samtidig går vi ind i en af de perioder, med "mange" fødselsdage (en nevø på søndag, en nevø midt i september, min svigermor slut september og min bror i starten af oktober - og så er der lige en 60 års i slutningen af september også). Det er en snak der kommer op indimellem, når han skal vælge mellem fodbold og fødselsdage. Om det fylder mere nu end normalt. Njaaa, det synes jeg egentlig ikke. Det fylder i grunden ikke voldsomt meget, det er blot en uenighed vi indimellem tager op.


  • #184   9. aug det aller-allerbedste DU kan gøre, er at trykke på PYT-knappen, det er IKKE dit problem!

    Og jeres barn vil jo ikke KUN lære fra fars dårlige manerer, men sandelig også af dine reaktioner (og dårlige sider)


  • #185   9. aug okay men overvej at trække vejret for måske driller hormonerne også lidt.

    Jeg kan huske at jeg smed min mand ud mentalt og planlagde at bo sammen med nogle kvinder hahaha ham ved det ikke for jeg opdagede hvad det var. men lige der virkede tanken fantastisk

    hvad havde han dog gjort? ingenting hahaha jeg var den der var skør.

    og nu skal der ikke kommenteres på at det står i datid hahaha jeg indrømmer... Jeg var mere skør end normalt


  • #186   9. aug Hvis man bliver inviteret i byen med kuvert og man ikke er sikker, så siger man nej.

    Så kan det godt være, at man senere finder ud af, at man kunne være med alligevel - og det må man jo så melde tilbage hvis muligt - men hellere dét end at værten står og bruger penge på kuverter til folk der ikke dukker op.

    Det har altid været holdningen hos mig. Og min familie, også.


  • #187   9. aug Hormonerne driller helt sikkert, Lens - jeg undskylder jævnligt overfor min kæreste, fordi jeg godt ved at det ikke er helt reelt

    Men lige netop dén her, har vi haft oppe så mange gange før, at jeg ikke tror det blot er et graviditetsflip.


  • #188   9. aug Hvad hvis fødselsdagen blot holdes hjemme? Der købes jo stadig ind til mad, drikkevarer, snacks udfra antallet af folk der har sagt ja?

  • J0hN.
    J0hN. Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 120 Hunde: 3 Emner: 12 Svar: 4.312
    #189   9. aug Her ville han komme i Bad standing og kun TS inviteret.
    Gider sgu ikke at inviterer folk der melder afbud på grund af en fodboldkamp i serie 8


  • #190   9. aug Jeg synes det er lidt noget andet, når det er mindre fødselsdage osv holdt derhjemme.

    Det er i alle situationer dårlig stil at svare ja og så melde afbud når noget bedre dukker op, men jeg synes det er svært at generalisere og sige at sådan forholder det sig under alle omstændigheder.


  • #191   9. aug og det er stadig ikke DIN hovedpine - hvis manden melder fra, må han stå til regnskab.

    Man er altså ikke siamesiske tvillinger, blot fordi man bor sammen (og venter barn)

    Du må lære, at -blande dig udenom-


  • #192   9. aug Men nu er det jo mig der skal høre på diverse kommentarer, når jeg møder op til en fødselsdag uden ham. Det kan godt blive trættende i længden.