{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.667 visninger | Oprettet:

At komme når man er inviteret - eller ej {{forumTopicSubject}}

Min kæreste og jeg har indimellem nogle snakke omkring hvad man kan tillade sig, og hvad man ikke kan - hvad der er høfligt, og hvad der ikke er.

Denne gang handler det om, hvorvidt man kan tillade sig ikke at møde op til fx en fødselsdag i familien. Og hvad der er vigtigt nok til, at man "må" vælge fødselsdagen fra.

Et eksempel kunne være, at vi er inviteret til en fødselsdag i den nærmeste familie (ved en af vores forældre, bedsteforældre, søskende eller disses børn). Samtidig er min kæreste blevet spurgt om han vil spille en fodboldkamp samme dag.

Kan man tillade sig at melde afbud til fødselsdagen, for at spille kamp? Jeg mener, at medmindre man allerede har en anden aftale, når man får invitationen, så møder man op. Min kæreste mener, at man kan vælge til og fra som man lyster, og at han derfor godt kan tage til fodbold. Han siger i øvrigt, at han jo i princippet har en anden aftale, da han fik invitationen - fordi kamptiderne offentliggøres et stykke ud i fremtiden.

Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig", og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.

Min kærestes synes derimod ikke det er respektløst, for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage. I øvrigt er vores familie stor, så i perioder er vi til fødselsdage flere gange om måneden - hvorfor han føler at det "låser" ham, fra at kunne lave andre aftaler.

Hvad synes I? Det er en snak vi har haft on/off i stort set alle de 10 år vi har været sammen, og vi bliver ved med at være uenige - hvilket helt sikkert bunder i, at vi er opdraget på hver sin måde.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At komme når man er inviteret - eller ej
  • #2   9. aug 2018 Også selvom det betyder, at han i princippet ikke kan komme til halvdelen af alle de arrangementer vi inviteres til i weekenden, fordi der jo spilles kamp stort set hver weekend?

    Det er ikke prof fodbold eller på højt plan. Han spiller mest for hyggens skyld og for den sociale.


  • #5   9. aug 2018 Ulla - Det er er stort hold, der er altid nogen, der ikke bliver spurgt om de vil med til kamp, fordi de er for mange. Så det går ikke udover holdet, om han møder op eller ej. Der er altid en anden der kan tage hans plads.

  • Lars N
    Lars N Tilmeldt:
    nov 2008

    Følgere: 7 Hunde: 2 Svar: 443
    #6   9. aug 2018 Jeg er enig med din kæreste her.


  • #7   9. aug 2018 tag selv af sted og nyd en dag uden ham. føler han at han går glip af noget så følger han med.

    man kan ikke tvinge andre til at danse efter ens pibe smiley

    bed ham selv melde afbud og sige det er pga fodbold. konsekvenserne er hans alene derfor skal han selv ringe. hver gang


  • #8   9. aug 2018 Jeg er enig i at hvis han ved han skal til kamp, jamen så kan han sige nej.
    men hvis kampen bliver offentliggjort, efter der er svaret at man kommer, så er det bare ærgerligt. så tager man til fødselsdag.
    den begivenhed der er "inviteret" til først, det er den man kommer til.
    med mindre det er noget som fx arbejde og det ikke kan ændres.
    fx ejer min kæreste et mobildiskotek, der har han altså ikke råd til at sige nej til en fest, fordi han skal til fødselsdag.
    men jeg blev i juli inviteret til studentergilde hos min onkels papdatter og et par måneder efter blev vi inviteret til min søsters 18 års fødselsdag (Hun bor i pleje og vi ser kun hinanden til hendes fødselsdag også et par gange om året) så der måtte hele familien takke nej til hendes fødselsdag, da vi altså her skulle til studentergilde og plejefamilien ikke ville flytte datoen.


  • #9   9. aug 2018 Er det kun hvis der er tale om almindelige fødselsdage, at det er ok?

    Hvad hvis det er barnedåber, bryllupper, runde fødselsdage, jubilæer, familiefester, fætter-/kusinefester osv.?


  • #11   9. aug 2018 Det er hans valg og ansvar.

  • #12   9. aug 2018 Det handler i grunden ikke så meget om hvad min kæreste gør.

    Men vi venter et fælles barn, og skal derfor også være enige om hvad reglerne er. Jeg bryder mig ikke om at lære mit barn, at hans egne interesser og behov er vigtigere end andre mennesker. Jeg synes det virker enormt egoistisk og "jeg er vigtigere end andre"-agtigt. Men måske jeg er forkert på den her.


  • #13   9. aug 2018 nej det er det samme i mit hovede, selvfølgelig har fx bryllupper og konfirmationer, ting der sker en gang i livet, højere prioritet for mig.
    så her ville min kæreste fx nok skulle booke en dj til en fest, hvis han blev inviteret til et bryllup.
    men ellers ville hans firma nok stadig have højere prioritet, vi skal trods alt have mad på bordet.


  • #15   9. aug 2018 Stine - Men der er da også forskel på arbejde og interesser. Hvis min kæreste levede af eller fik løn for at spille fodbold, ville jeg ikke blande mig i det. Men det er altså bare helt almindelig hyggefodbold, på meget lavt niveau smiley

  • #17   9. aug 2018 Vi er inviteret til årlig familiefest sidst i august og min kæreste spiller også fodbold. Han ved ikke endnu om han er udtaget til kampen den dag, men han må helt selv vælge hvad han helst vil og det er så fodbold. Dog har han sagt, at hvis jeg meget gerne vil have ham med, så gør han det..Men jeg synes det er hans helt eget valg og jeg gider ikke tage afsted sammen hvis han egentligt hellere ville have været til kamp, det skulle gerne være noget vi begge har lyst til og i år har han valgt fodbolden, så jeg tager afsted selv smiley

  • #18   9. aug 2018 Ja din reaktion er klassisk før fødsel ts:)

    Det er vigtigt at du allerede nu får set på den og lagt den til side. I vil ikke være ens selvom i bliver forældre og mødre vil gerne have overblik. Det er naturligt og sker for mange før fødsel men slip det er mit råd.

    Ellers får i masser at være negative om senere.

    og bare rolig. når baby kommer vil han tage sit ansvar. på sin måde. men han kan ikke lade være.

    Det styrer baby helt uden dig smiley


  • #20   9. aug 2018 Jeg vil mene at til bryllupper, dåb, konfirmationer, der ville jeg helt sikkert bede min kæreste om at skippe den kamp.
    der kommer trods alt flere kampe, men for disse mennesker er det en 1 gang i livet, begivenhed. her kommer man, hvis det er muligt.


  • #21   9. aug 2018 Jeg må nok hellere nævne, at jeg altså ikke tvinger min kæreste med til noget som helst smiley hvordan gør man i øvrigt det, med voksne mennesker...

    Selvfølgelig bestemmer han da selv - og ja, han melder også selv afbud, eller fortæller at han kommer senere.

    Jeg synes bare det signalerer "du er ikke særlig vigtig for mig", overfor den der inviterer. Det bryder jeg mig ikke om. Og jeg bryder mig endnu mindre om, at skulle opdrage mit barn sådan.


  • #23   9. aug 2018 Lens - Jeg er slet ikke ude efter, at vi skal være ens. Det er vi - heldigvis - ikke.

    Men hvem af os skal have sin vilje her? Når vores søn en dag hellere vil blive hjemme og spille computer, end til sin mormors fødselsdag - hvem skal så give sig?


  • #25   9. aug 2018 Jeg ville passe på med de der faste regler. Det er noget nogen gider i en hvis periode, og vupti så får man nok og skrider. smiley

    Alle der der utallige fødselsdage og hygge arregementet i familien kan man blive sindsyg af, afhængig af hvilken type man er.

    Personligt tog jeg til fodbold, hvis det var det jeg ville når det bare er en føsda.

    Så er der dagene der er unikke. Bryllup, 90 års fødselsdag, guldbryllup osv. Det er dage hvor man dropper fodbolden uanset at det måske er en “vigtig” kamp.

    Alt med måde, men frem for alt, aldrig tvinge sin partner. Er ens grænser for langt mellem hinanden generelt, så passer man nok ikke specielt godt sammen alligevel.


  • #26   9. aug 2018 ts jeg tror din reaktion er dybere smiley du er ved at teste ham ubevidst. hvis du læser om graviditet er det en normal reaktion som går over igen

    med mindre han ikke er opgaven voksen. så smider mor far ud. men mon dog smiley

    Det er biologisk og sker for stort set alle. fokus er pludselig på at bygge rede. og dur han.... men bare rolig det gør de fleste:)

    jeg mente min mand var enorm barnlig før fødsel. I dag står han som verdens bedste far. og han ville vælge alt fra for sin datter. selv gav jeg slip. og gav dem lov til at finde deres vej. og nej vi gør ikke alt ens men jeg har lært af det

    nu kender jeg ikke din mand men mon ikke han også kan trænes af en baby... smiley


  • #29   9. aug 2018 Så der er forskel på hvor vigtig ens interesse er?

    Fodbold er en interesse man gerne må vælge til og fra på - computer er en interesse, man må tilpasse efter andre begivenheder?

    Hvorfor er der forskel?


  • #31   9. aug 2018 Ro på, Martin - som skrevet, så tvinger jeg altså ikke min kæreste til noget, og jeg laver ikke regler for ham smiley

    Det er bare en snak vi har frem og tilbage. Det må man vel gerne, uden at man nødvendigvis skal gå fra hinanden smiley


  • #33   9. aug 2018 ts du er langt ude i fremtiden:) hvilket er normalt men stol på mig. Det bliver ikke et problem og hvis så bakker din mand op



  • #34   9. aug 2018 Vi venter også fælles barn her. Jeg ved at min kæreste vil prioritere vigtige begivenheder højere end fodbolden, men det er stadig hans valg. Jeg ved også at hvis der er noget jeg giver udtryk for jeg rigtig gerne vil have ham med til, så gør han også det, men det er igen noget han selv vælger smiley jeg vil da inderst inde aller helst have ham med til de forskellige ting, men det er mit behov og ikke hans smiley

  • #35   9. aug 2018 Lens - Det er ikke en nyopståede debat. Den har stået på i maaaange år efterhånden - længe inden familieliv og børn kom på tale smiley

  • #37   9. aug 2018 Ulla - Mine interesser er da bestemt ikke vigtigere end hans. Det har jeg vidst heller ikke skrevet, så hvor i alverden mon du læser det henne?

    Jeg tvinger ham IKKE med til noget. Det er blot en snak vi har.


  • #38   9. aug 2018 Computer kan man da ikke altid bare vælge tiderne på, hvis man nu er sådan en der går op i det og spiller med andre.

    Igen, blot et eksempel.


  • #41   9. aug 2018 Ulla en fødselsdag er da kun årlig? ihvertfald i min familie...


  • #42   9. aug 2018 Lærke - Det er ikke så meget hvad min kæreste gør, der generer mig. Han er som han er, og vi er sammen på 10. år, så jeg har affundet mig med det. Men jeg bryder mig faktisk ikke om at skulle lære mit barn, at hans egne interesser altid er vigtigere end andre mennesker.

  • #45   9. aug 2018 Ulla - Hvem der vil synes det? Den der inviterer. Og ja, snakken har været oppe i familien. Ikke omkring fodbold, men generelt dét at vælge et arrangement fra, fordi noget vigtigere dukkede op.

    Men det har altså ikke noget med MINE interesser at gøre. Jeg vil nu ikke kalde fødselsdage for en decideret interesse for mig smiley

    Ugentlige i PERIODER. Ikke over hele året, så stor er vores familie trods alt ikke. Fodbold er til gengæld ugentligt. Kommer han ikke til den ene kamp - ja, så kommer der bare en kamp eller to i næste uge.


  • #47   9. aug 2018 Herhjemme gør vi det sådan, at runde fødselsdage andre store mærkedage osv. der deltager vi begge. - Men jeg kan godt forstå, at min mand ikke gider med til min morfars 93 års fødselsdag - Så han bliver som regel hjemme, også selvom at han ikke har andre planer.

    Hvis min datter på 15, heller ikke gider med, jamen så bliver hun også hjemme. Det har jeg så ikke oplevet endnu...



  • #48   9. aug 2018 Jeg må indrømme at hvis det var rigtig ofte at han måtte aflyse til fødselsdag, så ville jeg have det som dig ts.
    så synes jeg faktisk også det bliver sådan lidt, det er trods alt ikke bare mennesker, men det er familie.
    hverken jeg eller min kæreste har kæmpe store familier, så jeg værner om den familie jeg har, og der forventer jeg da at min kæreste har lyst til at tage del i den familie og ikke kun tage del i hans venner.
    det er fint en gang i mellem, men hver anden gang eller mere, der havde jeg også sagt at jeg altså godt ville have ham med.
    er det det samme uanset om det er hans eller din familie få? aflyser han uanset hvad?


  • #50   9. aug 2018 Maj-Britt - Det kan du tro, at mormor ikke vil synes er fjong smiley

    Der er en grund til, at min holdning er som den er.


  • #51   9. aug 2018 Jeg synes det varierer vældigt fra situation til situation.

    Har man først sagt ja til en invitation, og dukker der noget andet op, så må man takke nej til dette andet; ligesom man vel også siger, at man desværre ikke kan komme til fødselsdag, hvis man i forvejen har planlagt en fodboldkamp.

    Samtidig synes jeg også der er frihed til at aflyse, hvis noget ret vigtigt dukker op, og det må man jo bare vurdere fra situation til situation.

    Jeg har ingen forstand på fodbold, men jeg må da også tage en pause fra mine almindelige interesser når jeg skal til fødselsdag. Omvendt gider jeg heller ikke til familiefødselsdag hver måned uanset hvad.


  • #52   9. aug 2018 Jeg har lige stået i et lignende dilemma. Min bedste veninde har født sit andet barn. Jeg stod fadder for første barn.

    Hun ringede en dag og sagde “nu har vi booket til barnedåben den xx, så jeg håber ikke du skal noget med hundene den dag”. En uge senere kommer jeg i tanke om at vi har klubmesterskab den dag barnet skal døbes. Jeg er forsvarende klubmester i min klasse, og har chancen for at vinde titlen igen - og i øvrigt lave et “hattrick”, hvilket kun klubbens formand ellers har præsteret.

    Med i overvejelserne er flere ting - min veninde bor i Kbh (jeg i Jylland), så det bliver både dyrt og tidskrævende. Det vil kræve at jeg får passet hundene, da de ikke kan komme med. Og så har jeg nogle udfordringer med mad, som gør at jeg selv skal planlægge og medbringe en del mad til forskellige arrangementer.

    Efter et par dagens vejen for og imod, ringede jeg til veninden og meldte fra til barnedåben - og hun forstod det heldigvis. Ikke mindst fordi hun selv dyrker noget sport på amatørniveau, og selv konkurrerer i sin sport.

    Var det min lille kommende nevø/nieces barnedåb, ville det være en anden sag. Der ville jeg melde fra til alt for at deltage smiley

    I øvrigt var jeg for evigt bitter på min eksmands lillesøsters kæreste, som meldte halvt afbud til vores bryllup (han kom vel kl. 17), fordi han skulle spille fodbold i serie 4. Sådan kan man være så dobbeltmoralsk smiley


  • #55   9. aug 2018 Lige her er der tale om tæt familie. Familie han holder af og gerne vil se. Folk, som han gerne vil have dukker op, når han selv inviterer til noget.

  • #57   9. aug 2018 ts men det er et problem nu pga baby. Jeg mener at din reaktion hænger sammen med graviditeten

  • #58   9. aug 2018 Ulla men den enkelte person fylder kun en gang om året.
    Jeg synes det er overfladisk og møg egoistisk at gang på gang vælge fodbold til og så i bund og grund vis det her menneske, at du er ikke vigtig for mig, min ugentlig fodbold kamp betyder mere for mig end din årlige fødselsdag.
    der er noget der pligter og manere her i livet, og en gang i mellem er man nødt til at opfylde sin pligt overfor sin familie, dvs at komme til fødselsdag....

    nogen gang er der også fødselsdag lige der hvor der kommer noget i tv jeg godt gider og se og det kommer og så kun den gang i ugen og kan ikke streames efterfølgende...


  • #59   9. aug 2018 Stine - Det ER jo netop rimelig ofte, fordi der spilles kamp hver weekend - nogle gange to gange - næsten hele sæsonen.

    Maj-Britt - Og til næste fødselsdag, er der så OGSÅ en kamp. Og til næste, og til næste, og til næste.


  • #60   9. aug 2018 Min holdning er også at vil man gerne have samme personer til sin egen fødselsdag, så gør man selv sit ypperste for at dukke op til deres.

    Medmindre man laver en eller anden aftale om, at fodbold trumfer enhver anden aftale, og den tætte familie derfor bare ligeledes kan vælge og vrage i sidste øjeblik til ens eget arrangement.


  • #62   9. aug 2018 Så det er egoistisk af et familiemedlem at man gerne vil se folk til sin fødselsdag.

    Men det er ikke egoistisk, at egne interesser vægter højere end andre mennesker?


  • #64   9. aug 2018 PRÆCIS, Stine. Det er lige netop min tanke det der!

  • #65   9. aug 2018 ts Du er langt ude i fremtiden. I starten lærer jeres søn Ikke noget om disse ting. han sover, prutter og spiser. og imens går det op for farmand hvor fantastisk en guldklump han er smiley og så vil han familie mere

    mænd forstår det ikke som kvinden for de bærer ikke barnet men det kommer


  • #66   9. aug 2018 Maj-Britt - Tja. Det gør se bare ikke. Vi kan jo ikke bestemme hvornår folk har tid til at holde deres fødselsdag.

    Det hjælper da i øvrigt ikke at holde dem i hverdagene. Der er jo fodboldtræning 2 gange om ugen, måske en lille træningskamp også. Udover de andre interesser og arbejde, selvfølgelig.


  • #68   9. aug 2018 Lens - Jeg er slet ikke i tvivl om, at min kæreste gerne vil familien. Både den store familie og vores lille familie på 3. Det bekymrer mig på ingen måde.

    Jeg har bare ikke lyst til at lære mit barn at være egoistisk og selvoptaget. Og ja, det er langt ude i fremtiden. Det her er også blot en tanke, ikke noget der skal besluttes i dag eller i morgen eller om et år smiley


  • #69   9. aug 2018 men er de altid vigtigere, hver evig eneste gang? mon ikke din kæreste prioritere familielivet når baby kommer, så meget tid til fodbold osv bliver der nok heller ikke med en lille i huset smiley ikke sagt at han slet ikke skal spille mere..
    Nu kender jeg ikke din kæreste eller jeres forhold, men min mening er at det er noget han går op i, fødselsdagene osv er ret ofte kan jeg forstå, han behøver vel ikke vælge fodbolden fra hver gang? Mht din søn, så er det da bare en yderst fornuftig hobby hans far har og han vil da nok lære at det er godt at have noget at gå op i. Jeg tror ikke på han kommer til at lære at man altid kan vælge fester og sammenkomster fra, du kommer jo til at have ham med så længe han er for lille til at være alene. Og når han når en alder hvor han har mere at skulle have sagt selv, så er det vel lige så okay at tage til fodboldkamp fx for ham, som det er for faren


  • #70   9. aug 2018 Når jeg holder fødselsdag eller andet, håber jeg da, at min gæster kommer fordi de har lyst til, at være sammen med mig og fejre mig... - De skal ikke komme, hvis det føles som en pligt eller tvang for dem.

  • #72   9. aug 2018 nej og hvem ved. måske gør han. men det er hans vej og hans faderskab som han skal lære at være i. og det er der tid til at finde ud af

    jeg tror ikke jeg får mit budskab igennem pt men jeg kan huske følelsen og den var hormonstyret og gik væk igen. Jeg er sikker på at det nok skal gå ts smiley


  • #73   9. aug 2018 cts så må jeg indrømme jeg er enig med dig.
    så ville jeg nok vurdere med kæresten, hvis der er fødselsdag fx 3 gange på en måned, så kan han spille to kampe og gå til to fødselsdage. så er det delt lige over og i er gået på kompromis begge to. i mit forhold tænker vi ikke kun på os selv, vi tænker på hinanden og går på kompromis. Det er i mit hovede, det der får det til at fungere.
    Jeg kommer til hans families fødselsdage, så jeg forventer han kommer til min families eller ihvertfald flertallet af dem.


  • #74   9. aug 2018 Lærke - Men jeg synes jo netop IKKE, at det er okay at tage til fodboldkamp, i stedet for en fødselsdag. Det er jo der hele humlen er. Hvad min kæreste gør, er ikke op til mig, det vælger han frit. Men jeg har ikke lyst til at lære mit barn det samme.

  • #76   9. aug 2018 "Så du mener at din kæreste er egoistisk og selvoptaget?"

    Ikke normaltvis, nej. Men lige i denne situation - ja, det synes jeg.


  • #77   9. aug 2018 Vi melder ind i mellem afbud til fødselsdage. Hvis der er andet vi skal eller vil, hvis vi lige har seets med pågældende, hvis vi er ramt af travlhed eller bare egentlig ikke gider, ja så melder vi afbud.
    Vi kan også finde på at dele os så det kun er den ene der kommer.

    Men lad mig sige det sådan børnene prioterer vi vigtigere end de voksne og så selvfølgelig runde fødselsdage eller hvis der er gjort lidt mere ud af det end bare lige “kig forbi jeg fylder 27 igen i år”.

    Hvis din kæreste hellere vil fodbold så overvej om du vil alene afsted. Og ellers så meld afbud. Det må man altså godt smiley


  • #79   9. aug 2018 Lens - Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal gå smiley

    Men det her er altså ikke opstået i løbet af graviditeten. Det er bare en snak vi har haft on/off. Hvad kan man tillade sig, og hvad vil vi give videre til vores børn. Det har egentlig ikke fyldt det store her i graviditeten - der har været andre tanker, der har været behov for at sætte ord på.

    Jeg tvivler ikke på min kærestes egenskaber som far, og jeg tvivler ikke på, at han nok skal finde sin egen vej. Slet ikke. Var jeg i tvivl, havde jeg slet ikke valgt at få børn med ham.

    Det her dukker op nu, fordi fodboldsæsonens går i gang, så det er aktuelt lige nu. Det er i øvrigt ikke en diskussion vi har - blot en snak.


  • #80   9. aug 2018 Puha, hvor er jeg glad for at jeg nu er single, og har så relativt lidt familie. Jeg ville seriøst kaste op, hvis jeg skulle bruge hver-hverandre weekend på at rende til familietamtam smiley

    Og en mand der ville have at jeg skulle droppe hundetræning og konkurrencer for at rende til moster Odas fødselsdag, Pia og Pers 14 års bryllupsdag og gran-gran-kusinens datters barnedåb, ville blive kasseret med lynets hast.

    Jeg forstår ikke (typisk kvinders) evige behov for at få deres partner til at ændre sig selv og droppe alle interesser, fordi de er nogens kæreste/ægtefælle/forældre smiley

    Hånden på hjertet, CTS, ville du ikke synes at din kæreste var lidt en vatpik hvis han droppede alt det der gør ham til sig selv, for at være 100% dedikeret udelukkende til familie og arbejde?


  • #81   9. aug 2018 Maj-Britt - Ja, for nu er (en af) hans interesser tilfældigvis fodbold. Det er sundt og godt - og ja, jeg er glad for at han dyrker sport.

    Hvad hvis hans interesse var at spille computer eller playstation med de selvsamme mennesker?


  • #82   9. aug 2018 A - Hver- hveranden weekend i PERIODER smiley

  • #85   9. aug 2018 Eeeej, gider I ikke godt læse hvad jeg skriver. Det er ikke flere fødselsdage HVER måned. Hold nu lige. Så stor er vores familie altså heller ikke smiley

    I juni og september er der 2 fødselsdage om måneden. Ellers er der 1 eller ingen om måneden.


  • #87   9. aug 2018 Isabelle det er jo ikke flere gange hver eneste måned....
    man må give noget af sig selv her i livet, hvis man vil have noget fra andre.
    man tager sig lyst uanset hvad, til at tage til familie fødselsdag.
    man går jo ikke derind og siger "Jeg er her af pligt" og surmuler i hjørnet, man er der og er til stede og mon ikke man hygger sig lidt alligevel, også tager til fodbold næste gang.



  • #89   9. aug 2018 "Jeg forstår ikke (typisk kvinders) evige behov for at få deres partner til at ændre sig selv og droppe alle interesser, fordi de er nogens kæreste/ægtefælle/forældre smiley "

    Nu må jeg lige - igen - slå fast, at jeg altså ikke prøver at ændre på min kæreste eller få ham til at droppe sine interesser. Hold nu. Han vælger selv, hvad han møder op til, både i min og hans familie. Men vi har sådan et forhold, hvor vi godt kan snakke om tingene. Vi kan endda gøre det, uden at det bliver en diskussion, uden at nogen føler sig tvunget til noget, og uden at nogen ændrer sig ufrivilligt.
    At man én gang (nogle gange to) gange om måneden vælger én kamp fra, synes jeg måske ikke kan kategoriseres som at "droppe alle interesser". Der er stadig kamp alle de resterende weekender + træning to gange om ugen. Det er jo trods alt de samme mennesker der møder op til fodbold, og det er mest for det sociale han er der.


  • #90   9. aug 2018 Nej det kan jeg forstå, men din kæreste har det anderledes, sådan er det vel bare. Man er nødt til at respektere hinanden og hinandens behov, hans behov er ikke at sidde til samtlige fødselsdage, han vil ud og hygge sig med vennerne og få sved på panden. Jeg synes ikke din kæreste er egoistisk, ikke mere end du selv er. Jeg tror ikke på jeres søn lærer at man bare kan vælge og vrage efter hvad man har lyst til, men at man har en hobby som nogle gange kræver at man ikke kan deltage i familiens mange fødselsdage, det er da kun fair smiley Min kæreste spiller selv, det er en hobby der kræver rigtig meget tid, men det er noget han elsker og det vil jeg da på ingen måde frarøve ham. Ligesom jeg heller ikke ville holde min søn hjemme fra fodbold, lejrtur osv, bare fordi der er en fødselsdag. Eneste grund til det skulle være fordi fødselsdagen kom først og vi havde meldt til

  • #91   9. aug 2018 "Hånden på hjertet, CTS, ville du ikke synes at din kæreste var lidt en vatpik hvis han droppede alt det der gør ham til sig selv, for at være 100% dedikeret udelukkende til familie og arbejde"

    Jo, men det er heller ikke det, der er scenariet her. Men vil man misforstå og overdrive, så kan man jo altid gøre det smiley


  • #94   9. aug 2018 "Men nu er det ikke pc.

    Hvad nu, hvis han havde weekend job?"

    Så der er forskel på hvor vigtig en interesse er? Hvad er så vigtigt nok, til at man må vælge noget andet fra.

    Og hvis han havde weekendjob - ja, så havde han weekendjob. Og hvad så? Arbejde kan man jo ikke ændre på, vi skal da trods alt også have mad på bordet.


  • #96   9. aug 2018 "Men selvom det ikke er hver måned, så skal han da vel tage til kamp når han hellere vil dét? Hvorfor skal man komme af ren høflighed, når man hellere vil noget andet?"

    Fordi man (min kæreste) samtidig har en forventning om og et ønske til, at folk møder op til hans fødselsdag.


  • #98   9. aug 2018 Isabelle, men 1 person fylder år en gang om året. i mit hovede er jeg til en fødselsdag for at fejre det ene menneske. så er jeg ligeglad med om jeg har været sammen med gæsterne til fødselsdagen for 2 uger siden. det er ikke dem jeg er der for, jeg er der for fødselaren...

  • #99   9. aug 2018 "Du vil gerne have at vi giver dig ret, ikke?

    At han skal slæbes med til hver eneste fødselsdag i familien?"

    Egentlig ikke. Jeg svarer blot på hvad I skriver. Jeg tror ikke at mit behov for at få ret, er meget større end dit/jeres er smiley

    Og nej, det handler ikke om at han skal slæbes med til noget. Det bliver han ikke uanset. Som skrevet før smiley


  • #100   9. aug 2018 Jeg forstår at du gerne vil have ham med, sådan har jeg det også med min mand.
    MEN! Jeg har en stor familie med en del børn, så der er en del vi bliver inviteret til.
    Min kæreste og jeg har været sammen i 16 år og har en søn på 13 måneder.
    Min mand hader seriøst de fødselsdage. Der bliver inviteret så mange mennesker at han føler sig som statist i et børneshow. Jeg elsker min familie og alle ungerne og jeg ville sådan ønske at han havde det på samme måde!
    Men jeg er Faktisk glad for at han er ærlig og tro mod sig selv og mig.
    Jeg vil meget heller have en glad mand derhjemme end en mand der sidder og faker til en fødselsdag.

    Vores aftale herhjemme er, at jeg invitere ham, men han kun tager med hvis han har lyst. Det fungere rigtig fint.

    Jeg har egenligt ikke tænkt så meget over hvilke konsekvenser det har for vores søn. Men istedet for at lære ham at være ego, kunne man jo også se det som at lære ham at være tro mod sig selv. Det tænker jeg ikke er en dårlig ting. smiley





  • #101   9. aug 2018 "Du skriver du vil ikke lave om på din kæreste, men aligevel vil du ikke lære dit barn at være egoistisk ved at fravælge fødselsdage til fordel for fritidsinteresser, så du siger jo selv at din kæreste er egoistisk fordi han hellere vil spille fodbold."

    Åh Ulla, jeg orker næsten ikke at svare. Du vil åbenbart misforstå.
    JA, jeg siger selv, at jeg synes det er egoistisk at vælge fødselsdage fra, til fordel for en fodboldkamp (eller anden interesse, der udelukkende eksisterer på hyggeplan). Det troede jeg var tydeligt for alle, men dejligt at du lige slår det helt fast.
    Det har dog intet at gøre med, at jeg forsøger at ændre på min kæreste. Så hvordan du laver den kobling ved jeg ikke helt.

    "Man må da ikek håbe barnet har lyst til en fritidsinteresse"

    Igen - prøv nu at lade være med at misforstå. Lad os nu lige slå fast, at jeg altså ikke forsøger at forbyde nogen at have en fritidsinteresse. Min kæreste går til fodboldtræning 2 gange om ugen, og kamp 1 gang (en sjælden gang 2 kampe). Det er ca 8 gange træning og 4-6 kampe om måneden. At man vælger det fra én gang, synes jeg måske ikke er ensbetydende med, at man ikke kan have en fritidsinteresse.


  • #104   9. aug 2018 så må han være der af pligt. mon ikke han finder lysten eller ihvertfald alligevel hygger sig en smule, som jeg allerede har skrevet.
    man må give noget for at få noget..


  • #105   9. aug 2018 "Men handler det så om, at kæresten skal finde ud af, at han er helt forkert på den? At han BØR have lyst til at tage til noget, han ikke har lyst til - eller har mindre lyst til end sin fodbold?"

    Nej, det synes jeg ikke. At JEG synes det er forkert, er ikke ensbetydende med at det ER forkert. Ligesom med så meget andet i vores liv, så snakker vi om tingene når vi er uenige. Det handler ikke nødvendigvis om, at den ene skal have ret eller at det ene skal være mere rigtigt end det andet. Nogle ting bliver vi enige om, andre gør vi ikke. Som regel finder vi et kompromis.

    Jeg er helt sikker på, at min kæreste ikke føler, at han er helt forkert på den. Hvis han følte det, var han nok stoppet med at vælge fødselsdage fra - men det er han ikke.


  • #108   9. aug 2018 Jeg ville hade at have familie der ikke gad og se mig....
    Jeg tror egentlig jeg slet ikke ville have kontakt med familie hvis ikke de gad og se mig.
    alt i livet er ikke lutter lagkage, man må gå på kompromis her i livet og man kan ikke altid få sin vilje.
    Det går jeg ud fra man som voksent menneske acceptere..


  • #109   9. aug 2018 Hvis jeg kun skulle komme til familiefødselsdag, konfirmation osv af ren og skær lyst og interesse, så var jeg ikke kommet til noget familie-tamtam overhovedet de sidste 10 år.

    I vores familie fungerer det heldigvis sådan at nogle gange melder man afbud fordi man er i sommerhus og ikke gider tage hjem, nogle gange har det været teenagere der ville til fest, andre gange er der bare forskellige årsager. Og det er ikke hver gang så det er vist rimelig laid back.

    Humlen i det hele er jo, at det i jeres familie ikke er indforstået og fungerer for alle. Jeg ville nok sige at han skulle lave samme udmelding til nærmeste familie - at han ikke regner med noget endeligt svar og de kan springe til/fra som de lyster - men det ændrer jo ikke på dét du finder problematisk.


  • #110   9. aug 2018 "Men istedet for at lære ham at være ego, kunne man jo også se det som at lære ham at være tro mod sig selv. Det tænker jeg ikke er en dårlig ting. smiley "

    Ja, sådan kan man også se det.
    Uanset hvad, så synes jeg det ender ud i "jeg er vigtigere end dig" eller "mine interesser er vigtigere end dig".

    Den holdning bryder jeg mig ikke om. Jeg synes ikke, at alt skal handle om hvad JEG vil, hvad JEG har lyst til, hvad JEG gider. Eller hvornår jeg vil, har lyst, gider. Men jeg kan også se, at jeg nok står ret alene med at have det sådan smiley

    Det bliver min kæreste nok glad for at se, når han kommer hjem smiley smiley


  • #111   9. aug 2018 CTS, lad os lige gå 12-14 år ud i fremtiden. Jeres barn er begyndt til teakwondo, og er mega sej. Så sej at h*n går til træning 2-3 gange om ugen, går til kampe i weekenderne rundt i hele landet og er på træningslejre et par gange om året.

    Skal dit barn droppe sin interesse, for at tage med til alle familiesammenkomsterne? Vil du og din mand droppe at se barnets stævner, fordi moster Oda nu bliver 66 år?

    Du er NØDT til at tænke langsigtet, når du beder nogen om noget. Og du kan ikke forvente at din kæreste i dag melder fra til en hel masse, for så at kræve at han troligt bakker jeres barn op i dennes fritidsinteresse om et par år.

    Lad nu den stakkels mand beholde sin interesse, og prioritere det som han lyster. Hvis han bliver en tøffelhelt, vil du sandsynligvis hade ham for det.


  • #112   9. aug 2018 Det handler ikke om at være "stakkels mand" eller "tøffelhelt" eller "vatpik". Hans interesser er hverken vigtigere eller mere ligegyldige end hvis det havde været kvinden i forholdet. Det handler bare om interesser.

  • #113   9. aug 2018 A - I det scenarie du stiller op, synes jeg der indgår en vigtig faktor, som ikke indgår i min kærestes fodbold. Om det er noget man gør, fordi man bare synes det er hyggeligt - eller om det er noget man udøver på forholdvist højt plan, eller med udsigt til at det kan blive på højt plan.

    Hvis min kæreste spillede på fodbold på højt niveau - lad os sige Jyllandsserien - ville min holdning til det være anderledes.

    Akkurat ligesom der tidligere i tråden konstateres, at visse interesser ikke trumfer en fødselsdag.


  • #114   9. aug 2018 "Lad nu den stakkels mand beholde sin interesse, og prioritere det som han lyster. Hvis han bliver en tøffelhelt, vil du sandsynligvis hade ham for det."

    Og så må jeg IGEN minde om, at jeg ikke er ude i at tage min kærestes fritidsinteresse fra ham. Han vælger selv hvad han gør.


  • #116   9. aug 2018 Det giver vel ligeså meget mening, som at man gerne må melde fra når det er fodbold (en sund interesse), men ikke hvis det er computer smiley

  • #118   9. aug 2018 Det gør fodbolden heller ikke smiley

  • #119   9. aug 2018 #99
    På kort sigt; Tag afsted alene, hvis din kæreste ikke vil med.

    Du nævner at han har en forventning om at andre kommer til hans fødselsdag, så der kommer nok en dag hvor det går op for ham, at den slags normalt er gensidigt smiley

    Det står jo alle frit for at vælge hvor højt familien skal prioriteres. Vi er ikke voldsomt meget "på" og jeg kan faktisk godt finde på at fravælge arrangementer fordi jeg har været på arbejde dagene op til og hellere vil være noget for min hund, hvis han da ikke er inviteret med (familien har opdaget at chancen for at vi kommer, mangedobles hvis Luffe også er inviteret). Reaktionen fra familien er, ikke uventet, at invitationer herfra heller ikke prioriteres voldsomt højt. Det er jo den naturlige konsekvens.


  • #120   9. aug 2018 Arh, Maj-Britt, lige her er der altså noget sandhed i det.

    At udøve en sport/interesse på højt niveau giver nogle forpligtelser det ikke gør, hvis det blot er på hobbyplan.

    Sådan ift. respekt ville jeg da også mene, at ens interesse er lige vigtig om det er på højt eller lavt plan.

    Men faktum er at der er andre forpligtelser hvis du er udøver på eliteplan end hvis du spiller håndbold i fritidsklubben et par gange om ugen.


  • #121   9. aug 2018 Jeg vidste slet ikke folk er så egoistiske og ligeglade med deres familier...
    shit jeg er glad for at være i en familie, hvor man støtter op om hinandens mærkedage og gider se hinanden og fejre hinanden.
    selvfølgelig kan man aflyse engang i mellem, det gør jeg da også hvis jeg skal noget andet.
    man han har mulighed for at spille kamp 4 gange om måneden, så dør han vidst ikke af, kun at spille 3 gange om måneden.
    Det hedder kompromis, jeg fatter ikke et forhold kan fungere uden.


  • #122   9. aug 2018 Og så må jeg IGEN minde om, at jeg ikke er ude i at tage min kærestes fritidsinteresse fra ham. Han vælger selv hvad han gør.

    Og ikke desto mindre har du været nødt til at oprette en tråd om hvor utidig og egoistisk han er smiley

    Ok, jeres barn bliver ikke sej til noget, men bliver en middelmådig hyggehåndboldspiller. Vil du så droppe barnets kampe?


  • #124   9. aug 2018 "Og ikke desto mindre har du været nødt til at oprette en tråd om hvor utidig og egoistisk han er smiley "

    Jeg vidste ikke, at en tråd som denne er ensbetydende med, at jeg vil ændre ham. Jeg troede, at man bare kunne have en debat om hvad andre gør og synes. Beklager, det burde jeg naturligvis have vidst smiley

    "Ok, jeres barn bliver ikke sej til noget, men bliver en middelmådig hyggehåndboldspiller. Vil du så droppe barnets kampe?"

    Hmm.. jeg tror jeg hælder mest til at lære mit barn, at ikke alt handler om hvad han selv vil og har lyst til - og at man derfor nogle gange er nødt til at sige fra til en hyggekamp, for at fejre et familiemedlem.


  • #125   9. aug 2018 "Han kan vist ikke spille kamp EFTER fødselsdagen :D"

    Nej, men han kan spille de 3-4 andre kampe der er i løbet af måneden smiley plus de to ugentlige træninger.


  • #127   9. aug 2018 Jeg synes der er forskel på at have en interesse også have et ansvar.
    hvis man spiller på højere plan har man ofte et ansvar overholdet. Det har man ikke på det her plan, hvor man nemt kan erstattes.


  • #129   9. aug 2018 man har også et ansvar overfor sin familie....
    man kan være tro mod sig selv resten af de 29 dage på måneden, men man er altså nødt til at gå på kompromis engang i mellem .


  • #130   9. aug 2018 Det kommer masser af kompromis når babyen kommer. og det sker helt automatisk

  • #131   9. aug 2018 "Hvorfor vil du ikke bakke 100% op om hans interesse bare fordi det er på hyggeplan, men du ville hvis det var på højt niveau? Det er sgu mærkeligt."

    Netop fordi det bare er på hyggeplan. Men jeg vasker da hans svedige fodboldtøj, ser nogle af hans kampe, jeg lytter interesseret til hvad der er foregået til træningen og kampene, jeg brokker mig ikke, når jeg to aftener om ugen står klar med aftensmaden, når han kommer hjem kl 17:15, og skal afsted til træning - og jeg derefter er alene til kl 22. Jeg går sågar ind med hans fodboldstøvler, hvis de er i stykker, og han ikke selv kan nå det pga. arbejde. De år han var fodboldskoletræner om sommeren, var det fint med mig, at han brugte en uges ferie på det. Derudover kommer naturligvis de mange timer om ugen, hvor der kører fodbold i fjernsynet, i stedet for et af de programmer jeg gerne vil se.

    Jeg synes egentlig, at jeg bakker ok op om hans interesse.


  • #133   9. aug 2018 Nej, Isabelle - det er han heldigvis ikke smiley
    Ellers var jeg naturligvis ikke sammen med ham på 10. år, og jeg havde nok heller ikke valgt ham som far til mit barn smiley


  • #134   9. aug 2018 husk det sidste du skrev. nemlig og lad være med at tage vigtige valg imens hormoner raser smiley se hvad der sker. Jeg vil vædde med at det løser sig selv når far finder ud af hvor vildt det er at være far

  • #135   9. aug 2018 Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener her, Lens. Min bekymring går ikke på hvilke valg min kæreste vil tage når han bliver far. Er det dét du mener?

  • #139   9. aug 2018 Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig", og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.

    Min kærestes synes derimod ikke det er respektløst, for vi ses jo ofte med familien udover fødselsdage. I øvrigt er vores familie stor, så i perioder er vi til fødselsdage flere gange om måneden - hvorfor han føler at det "låser" ham, fra at kunne lave andre aftaler.

    Hvad synes I? Det er en snak vi har haft on/off i stort set alle de 10 år vi har været sammen, og vi bliver ved med at være uenige - hvilket helt sikkert bunder i, at vi er opdraget på hver sin måde.


    Jeg er faktisk helt enig i at den her problematik lugter af “mig, mig, mig”. Det lugter nemlig af at DU vil definere hvad der er vigtigt, og at DU er den der må bestemme om det er familie, hyggesport eller noget andet, der skal prioriteres.

    Og så fulgt af:

    Jeg vidste ikke, at en tråd som denne er ensbetydende med, at jeg vil ændre ham. Jeg troede, at man bare kunne have en debat om hvad andre gør og synes. Beklager, det burde jeg naturligvis have vidst


    Nja, men alle dine indlæg er gennemsyrede af at du har ret, og han tager fejl. Hvor i dine indlæg laver du en åbning for at manden selv må prioritere og bestemme? Og hvis du fratager ham retten til selv at prioritere og bestemme, så gør du netop det du siger du ikke vil gøre - du ændrer på ham.

    Måske er fejlen at I ikke har fået afstemt alt det her inden i lavede en baby, for jeg tør næsten godt love dig at tingene ikke bliver nemmere, når der også er en baby som han skal prioritere.


  • #140   9. aug 2018 Lad ham gå til den fodboldkamp …. så kan han lige komme forbi til fødselsdagen bagefter og ønske " Moster Oda " … TILLYKKE ….. hygge lidt … og I kan følges ad hjem bagefter.

    Alt ender lykkeligt ... "Moster Oda " er lykkelig ... I er lykkelige ... Kommende barn bliver lykkelig … og I har " slået 2 fluer i eet smæk " smiley

    Hvor svært kan det være ?? ... smiley smiley


  • #141   9. aug 2018 Bodil - Det er ikke fordi han ikke orker sammenkomsterne. Han er glad for både sin egen og min familie.

  • #143   9. aug 2018 Jeg forstår slet ikke den der sammenligning med et barn og en VOKSEN mand? Jeres kommende barn er underlagt jeres regler, så hvis I siger, at ungen skal til fødselsdag, så er det sådan. Lad nu være med at bruge det billige trick overfor din mand, det er ren manipulation for at få ham til at "vælge" det du finder rigtigt. Kvinder er gode til at kastrere deres mænd samtidig med, at det skal se ud som om, det er deres eget valg.....


  • #144   9. aug 2018 Selvoptaget og egoistisk er man, hvis man ikke prioriterer som du gør, TS.

    Det skal barnet ikke lære.
    Men barnet må gerne lære at nogle aftaler er så uvigtige (for mor) at man ikke behøver at overholde dem.

    Jeg er helt med kæresten her.



  • #145   9. aug 2018 "Jeg er faktisk helt enig i at den her problematik lugter af “mig, mig, mig”. Det lugter nemlig af at DU vil definere hvad der er vigtigt, og at DU er den der må bestemme om det er familie, hyggesport eller noget andet, der skal prioriteres."

    Nej. Bare nej. Jeg ved ikke hvordan debatter foregår i andres forhold eller familier, men i vores forhold er vi i stand til at snakke om tingene på en ordentlig måde, udveksle meninger, dele synspunkter og tale for og imod om diverse uenigheder. Det kan vi sagtens gøre, uden at det ender i "jeg har ret". Så derfor; nej - i vores forhold er det ikke mig der definerer hvad der er vigtigst eller hvad der skal prioriteres. Hvis du fortsat tror det, må det være fordi du simpelthen ikke læser hvad jeg skriver. Jeg har skrevet flere gange - både til dig og andre - at jeg IKKE bestemmer hvad han gør, jeg tvinger ham IKKE med til noget. Vi er uenige om det, hvilket gør at det indimellem er noget vi taler om - det ender dog aldrig i, at jeg bestemmer om han skal tage med eller ej. Det tager han selv et valg om. Nogle gange prioriterer han fødselsdagen, andre gange prioriterer han fodbolden. Det vælger han selv.

    "Nja, men alle dine indlæg er gennemsyrede af at du har ret, og han tager fejl. Hvor i dine indlæg laver du en åbning for at manden selv må prioritere og bestemme? Og hvis du fratager ham retten til selv at prioritere og bestemme, så gør du netop det du siger du ikke vil gøre - du ændrer på ham."

    Ja, naturligvis føler jeg, at min måde at anskue det på er den rette. Ellers ville jeg jo ikke mene som jeg gør. Det betyder dog på ingen måde, at min kæreste ikke får lov til selv at bestemme. Hvis du ikke kan se en "åbning for at manden selv må prioritere og bestemme", er jeg nødt til at bede dig læse bedre efter. Jeg har skrevet et UTAL af gange, at jeg ikke tvinger ham til noget, at han selv bestemmer - men at jeg blot er uenig.

    "Måske er fejlen at I ikke har fået afstemt alt det her inden i lavede en baby, for jeg tør næsten godt love dig at tingene ikke bliver nemmere, når der også er en baby som han skal prioritere."

    Måske. Det må tiden vise. Jeg er dog også enig med Lens her. Nogle ting løser sig bare med tiden. Det er jeg sikker på at dette nok også gør. Men derfor synes jeg nu stadig, at det er spændende at diskutere, og høre hvad andre synes om det.


  • #146   9. aug 2018 "CTS, så skal du måske bare give ham endnu mere frihed til sine fodboldkampe"

    Endnu mere frihed - det vil sige at han "får frihed til" at tage til hele FIRE kampe om måneden, i stedet for tre smiley

    (Og jeg må nok hellere lige understrege, at jeg med "får frihed til" ikke mener, at jeg nægter ham at tage afsted. Det betyder ikke, at jeg tvinger ham til noget. Han HAR frihed til at tage til alle de kampe han vil) smiley


  • #147   9. aug 2018 CTS - du har nappet definitionsretten ved at kalde hans synspunkt egoistisk og selvoptaget.
    Det er bestemt ikke et udtryk for åben og ligeværdig dialog, det er heeeelt typisk for kvindelig manipulation. Overførsel af dårlig samvittighed.


  • #148   9. aug 2018 Wow, hvis jeres måde at “snakke om tingene” er at kalde den anden for egoistisk og respektløs, så ville jeg godt nok hellere skændes én gang for alle, og få lukket alt raseri ud. At gå og ulme, og tillægge den anden nogle meget negative personlighedstræk, er da på alle måder en dårlig taktik i et forhold.

  • #149   9. aug 2018 "Selvoptaget og egoistisk er man, hvis man ikke prioriterer som du gør, TS."

    Jeg kan som sådan godt se hvor du vil hen. Men jeg synes ikke, at min kæreste er selvoptaget og egoistisk, fordi han ikke prioriterer som mig. Jeg synes han er selvoptaget og egoistisk, fordi han prioriterer egne behov over andres.

    "Det skal barnet ikke lære.
    Men barnet må gerne lære at nogle aftaler er så uvigtige (for mor) at man ikke behøver at overholde dem."

    Nej. Det er netop det han IKKE skal lære. Han skal lære, at man nogle gange gør ting for andre, selvom der er noget, man hellere vil. Han skal lære, at hvis man ønsker at andre gør noget for én, må man gøre noget for dem. Såsom at deltage i deres fødselsdage.


  • #150   9. aug 2018 Ja, A og CH I har ret. Det er jo netop sådan det foregår i praksis. Jeg går og kalder ham egoistisk og selvoptaget og tillægger ham alverdens negative træk. ELLER også gør jeg ikke, og vi har faktisk en ganske normal, nuanceret og ligeværdig snak om tingene.

    Men det ved man naturligvis alt om, når man aldrig har været til stede under en af samtalerne smiley

    Jeg skulle måske have tydeliggjort, at det altså ikke er ord jeg kaster efter ham i flæng.


  • #151   9. aug 2018 “Jeg synes det lugter lidt af "mig, mig, mig" (læs: egoistisk), og at det er respektløst overfor den der inviterer. Jeg bryder mig ikke om den der "jeg kommer, medmindre der dukker noget bedre op", som jeg synes det her er. Og gør man det, synes jeg i øvrigt ikke man kan forvente, at andre gider (læs: virkelig egoistisk) prioritere ens egne invitationer, så man skal ikke blive skuffet, hvis ingen dukker op til ens egen fødselsdag.”

    Igen, jeg forholder mig til hvad du skriver. Hvis jeg var din kæreste, og læste det her om mig selv, så tror jeg at jeg havde pakket min fodboldtaske for evigt, og trak mig fra lige netop den her kamp. Jeg synes at DU er egoistisk og rygende respektløs over for din kæreste.


  • #152   9. aug 2018 Jeg ville foretrække at mit barn lærte at der er plads til autonomi i et godt parforhold og at man ikke får skudt kedelige egenskaber i skoene alene fordi man er uenig om hvorvidt en aftale skal overholdes eller blæses på.

    Mon ikke der er rig lejlighed til at lære barnet at man nogle gange må gå ind i noget med ulyst - uden det indebærer brudte aftaler om fodbold og endeløse familiebesøg.

    Det der er lige præcis udtryk for en måde jeg aldrig håber jeg bliver kvinde på.





  • #153   9. aug 2018 Åh ja. VIL man misforstå, så gør man da det smiley

    Heldigvis har vi da bygget vores forhold på meget mere, end hvorvidt man skal vælge en fodboldkamp fra nogle gange om året.


  • #154   9. aug 2018 Livet består af valg og fravalg. Man må have sine prioriteringer på plads. Da min datter blev døbt, var jeg med i kirken (gab), men forlod derefter festen til fordel for en pladebørs (gl vinyl). Jeg nåede tilbage til kold hovedret, koldere dessert og koldest kæreste. Jeg har stadig min datter og de købte plader, men ikke kæresten.
    Ville jeg gøre noget om, hvis jeg kunne? Bestemt, jeg skulle aldrig have købt Elefantskovcikader med Dissing. Det var og er en lorteplade.

    NB! Dette var ikke et råd som sådan - mere lejligheden til at fyre en anekdote af smiley


  • #156   9. aug 2018 "Jeg ville foretrække at mit barn lærte at der er plads til autonomi i et godt parforhold og at man ikke får skudt kedelige egenskaber i skoene alene fordi man er uenig om hvorvidt en aftale skal overholdes eller blæses på."

    Jeg synes da absolut der er plads til autonomi i vores forhold. Med fare for at gentage mig selv for 27. gang, må jeg bare lige sige, at min kæreste altså STADIG helt selv bestemmer, hvad han deltager i. Ja, jeg er indimellem uenig - ligesom han er uenig i nogle ting jeg gør - men jeg bestemmer ikke over ham, og har heller ikke ønske om det. Vi kan i øvrigt nemt have en snak om emnet, uden at skyde kedelige egenskaber i skoene på nogen. Vi udveksler blot meninger, og så er den ikke længere. Det er nok i øvrigt en snak der ikke kommer til at foregå sammen med et barn. Men jeg håber da at mit barn lærer, at man gerne må være uenige og snakke om tingene.

    "Det der er lige præcis udtryk for en måde jeg aldrig håber jeg bliver kvinde på."

    Avs. Nå, men jeg vil nu alligevel fortsætte med at være denne forfærdelige kvinde, der (ak og ve) kan finde på at have en samtale med sin partner om diverse uenigheder.


  • #157   9. aug 2018 Sikke et martyrium, vi pludselig lander i.
    Præcis lige så manipulerende...

    Nej, du fortæller ham ikke hvad han skal og ikke skal - du kalder bare hans valg egoistisk og selvoptaget....


  • #158   9. aug 2018 Et dilemma fra den virkelige verden:

    Jeg var ny hundefører, og var udtaget til DM. Jeg var PISSE stolt! DM starter lørdag med indmarch, med optog af alle hunde og førere, orkester, faner, velkomsttale af borgmesteren osv. DM var lidt uden for Odense. Jeg boede i Århus.

    Samme weekend skulle min daværende mand udsendes til Somalia, og samme lørdag var der “vinke farvel til skibet”. Han udskibede fra Frederikshavn.

    Det var umuligt for mig at nå begge dele.

    Var det egoistisk at vælge at sige farvel til manden tidligt om morgenen, og sende hans forældre op for at vinke, alt imens jeg kørte til Fyn og deltog i DM?

    Bonusinfo: weekenden inden var manden taget til Tyskland med nogle venner for at se noget racerløb.

    Bunusinfo ekstra: vi havde aftalt af vi skulle superhygge weekenden inden, men pludselig fik han billetter til det løb, og smuttede afsted.

    Jeg har aldrig fortrudt et eneste sekund at jeg tog til DM. Det var den fedeste oplevelse ever!!


  • #161   9. aug 2018 "Husk i øvrigt på at ligegyldighed med andre har det med at bide en selv i røven. "

    Præcis! Det var egentlig pointen med mit første indlæg. Man er fri til at vælge/fravælge, men det har konsekvenser, så det vil, for de som tænker over hvotfor tingene er som de er, være selvregulerende.


  • Ansofie K
    Ansofie K Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Svar: 46
    #165   9. aug 2018 det kommer meget snart på hvem man er som menneske. min bror valgte at arbejde på min søns dåbsdags, selv om han viste det blive den dag inden bettemanden var født. min søster valgte at holde barnedåb i vores sommerferie og da vi ikke viste om vi var hjemme melde vi afbud, dog var vi hjemme, men måtte ikke komme alligevel. så her hjemme er jeg begyndt at vælge om der er noget der er vigtigere for mig, især når de andre også gør det smiley

    dog har jeg kommet til fødselsdag alene næsten hver gang i 7 år, min kæreste er rejsemontør.


  • #167   9. aug 2018 Pia - Jeg kan vel godt være uenig med ham, selvom jeg ikke bestemmer over ham?

    At han selv bestemmer, er ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis er enig.


  • #168   9. aug 2018 CH - Jeg tror bare jeg stopper her. Det du har gang i her, er vidst ikke meget anderledes, end hvad du giver mig på puklen for.

  • #170   9. aug 2018 Pia - Det er forskelligt.

    Nogle gange siger han ja, for så senere at springe fra, fordi han finder ud af at der er en kamp. Andre gange siger han nej med det samme, fordi han ved der er kamp. Og nogle gange venter han til sidste øjeblik med at melde til/fra, til han finder ud af om han skal spille eller ej.


  • #173   9. aug 2018 Nej, det er jo så det han ikke altid gør. Hvis der er en kamp, kan han godt finde på at melde fra alligevel. Det er jo netop der problematikken ligger. Uanset om det holdes ude eller hos fødselaren selv.

  • #175   9. aug 2018 CTS: Ringer han så selv og melder fra? Hvad siger han? Jeg skal pludselig til fodbold?

    Det sidste der synes jeg heller ikke er ok. Jeg håber ikke, at du melder fra for ham.


  • #177   9. aug 2018 Jeg melder ikke fra for ham, det gør han selv. Jeg ved ikke hvad han siger eller skriver, når han gør det smiley

  • #178   9. aug 2018 Isabelle - Som allerede skrevet:

    Nogle gange siger han ja, for så senere at springe fra, fordi han finder ud af at der er en kamp. Andre gange siger han nej med det samme, fordi han ved der er kamp. Og nogle gange venter han til sidste øjeblik med at melde til/fra, til han finder ud af om han skal spille eller ej.


  • #180   9. aug 2018 Hvor længe kan man så tillade sig at vente med at sige ja/nej? Når vi snakker almindelige fødselsdage, uden S.U.?

    To uger før, en uge før, dagen før?


  • #182   9. aug 2018 Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener her, Lens. Min bekymring går ikke på hvilke valg min kæreste vil tage når han bliver far. Er det dét du mener?

    Ja og nej. Det er muligvis ikke bevidst men mange kvinder tester mandens værd på en række områder, før de bygger rede med ham sammen med et barn. Det er ret hormonstyret og det kan ske på forskellig vis (ofte sammen med en masse rengøring i hjemmet, og måske brok over at manden fylder eller ikke deltager eller sviner) men grundlæggende handler det om, at han skal kunne sige fra og til og dermed vise sig som en kvinden kan stole på. Også når hun er sårbar med et lille nyfødt barn.

    De ting jeg taler om her er ren hulemennesket i os smiley Jeg siger ikke, at det er hele forklaringen, men jeg tror, at du reagerer nu pga det. Eller noget af det. Hvis du googler lidt om emnet, så har mange den samme oplevelse:

    Noget som man har levet med i årevis vokser sig pludseligt stort og til et problem. Endda så man må tage det op online og høre andre, og ja hvis TS virker manipulerende, så kan det også være en del af dette "spil" mellem kønnene.

    For nogle er den slags langt ude. For mig som etolog er mennesket blot endnu et pattedyr med sine ritualer, og selvom vi i dag bor i fine huse og køber vugge i Babysam, så er der nogle ting, som vi stadig bærer med os.

    Den kommende mors sårbarhed og deraf test af faren er for mig en af dem.

    Det går over igen smiley

    Måske tager jeg helt fejl her, men RIGTIG mange mødre oplever det. Nogle kort. Andre aldrig. Og nogle massivt. Jeg har en veninde, der smed faren ud smiley Det var også kortvarigt.

    Men om det er sådan for dig ved jeg jo ikke. Men jeg synes det er værd at huske, at der sker en pokkers masse når man er gravid med ens krop og sind og endda hjerne (det er påvist at den ændre sig) og mange af de ting går i sig selv igen, og det der syntes som et stort problem da man var i 8. mdr før fødsel er det pludseligt ikke mere, når barnet er født.

    smiley

    Jeg ved godt jeg er lidt af en irriterende Carl Mar type lige nu, men vi er altså pattedyr folks smiley Heldigvis!

    Jeg synes dog ikke det med at melde fra når der er bestilt kuvert pga fodbold er ok. Men bare rolig.... intet kan modne en mand som et barn smiley

    Hvis nogle synes kvinder er manipulerende, så vogt jer for vores børn. De mestrer kunsten til fingerspidserne smiley



  • #183   9. aug 2018 Grunden til at det kommer op lige nu, Lens, er fordi fodboldsæsonen er gået igang igen -
    og samtidig går vi ind i en af de perioder, med "mange" fødselsdage (en nevø på søndag, en nevø midt i september, min svigermor slut september og min bror i starten af oktober - og så er der lige en 60 års i slutningen af september også). Det er en snak der kommer op indimellem, når han skal vælge mellem fodbold og fødselsdage. Om det fylder mere nu end normalt. Njaaa, det synes jeg egentlig ikke. Det fylder i grunden ikke voldsomt meget, det er blot en uenighed vi indimellem tager op.


  • #185   9. aug 2018 okay men overvej at trække vejret for måske driller hormonerne også lidt.

    Jeg kan huske at jeg smed min mand ud mentalt og planlagde at bo sammen med nogle kvinder hahaha ham ved det ikke for jeg opdagede hvad det var. men lige der virkede tanken fantastisk

    hvad havde han dog gjort? ingenting hahaha jeg var den der var skør.

    og nu skal der ikke kommenteres på at det står i datid hahaha jeg indrømmer... Jeg var mere skør end normalt smiley


  • #186   9. aug 2018 Hvis man bliver inviteret i byen med kuvert og man ikke er sikker, så siger man nej.

    Så kan det godt være, at man senere finder ud af, at man kunne være med alligevel - og det må man jo så melde tilbage hvis muligt - men hellere dét end at værten står og bruger penge på kuverter til folk der ikke dukker op.

    Det har altid været holdningen hos mig. Og min familie, også.


  • #187   9. aug 2018 Hormonerne driller helt sikkert, Lens - jeg undskylder jævnligt overfor min kæreste, fordi jeg godt ved at det ikke er helt reelt smiley

    Men lige netop dén her, har vi haft oppe så mange gange før, at jeg ikke tror det blot er et graviditetsflip.


  • #188   9. aug 2018 Hvad hvis fødselsdagen blot holdes hjemme? Der købes jo stadig ind til mad, drikkevarer, snacks udfra antallet af folk der har sagt ja?

  • #190   9. aug 2018 Jeg synes det er lidt noget andet, når det er mindre fødselsdage osv holdt derhjemme.

    Det er i alle situationer dårlig stil at svare ja og så melde afbud når noget bedre dukker op, men jeg synes det er svært at generalisere og sige at sådan forholder det sig under alle omstændigheder.


  • #192   9. aug 2018 Men nu er det jo mig der skal høre på diverse kommentarer, når jeg møder op til en fødselsdag uden ham. Det kan godt blive trættende i længden.

    Ja, jeg blander mig uden om, bare rolig. Man kan vel godt snakke om tingene, uden absolut at være siamesiske tvillinger.

    Snakker I andre aldrig om diverse uenigheder i jeres forhold? Måske det bare er os, der er helt skøre, når vi tager den slags op.


  • #194   9. aug 2018 Jeg kan jo ikke bestemme hvad folk siger, eller hvornår de siger det.
    Jeg kan bede dem holde op, men det er ingen garanti for at det sker.
    Jeg kan beslutte ikke at lade det gå mig på, men vi ved også alle sammen, at det sjældent er sådan det fungerer.

    Uanset hvad, så er det mig der møder op, og derfor også mig der skal høre på brok og undren over det.


  • #196   9. aug 2018 Ja ja, Pia, så siger vi at det er så nemt smiley

  • #198   9. aug 2018 Ja ja smiley
    Tænk hvis bare livet var så let.

    Jeg styrer ikke hvad folk siger eller hvornår de siger det. Jeg styrer ikke hvad folk forstår og hvad de ikke forstår, eller hvad folk føler de kan tillade sig at sige til mig. Jeg kan bede dem stoppe, men det er ingen garanti for at det sker. Jeg kan melde mig ud af det, men det er ingen garanti for, at jeg ikke bliver inddraget alligevel.

    Sorry, men alting er altså ikke så nemt, at man bare siger "nu vil jeg det" eller "jeg gider ikke". Hvis det var sådan, ville vi alle have det dejligt nemt hele tiden.


  • #200   9. aug 2018 Jeg er 100 med din mand her. Hvis jeg skulle rende til alt der arrangere i min mands familie, ville jeg aldrig komme afsted med hundene i weekenden. Jeg konkurrerer med dem på nogenlunde niveau og plejer da at være med på listen over DM hundeførerene. Det ville jeg ikke være hvis jeg skulle afsted til alt hvad der arrangeres i svigerfamilien.
    Det er min livsstil og min hobby og den er også vigtig for mig, det er mit break og min genopladning. Vi er ikke alle til at alle skal ses til alting. Respekter han har det sådan. Find et kompromis I begge kan leve meget. Fødselsdag flere gange hver måned er MEGET i min verden. Jeg er med når jeg kan. Hans forældre og bedsteforældre og søskende er jeg stort set altid med til, men tanter, onkler, kusiner osv. Der tager jeg til stævne eller ud og flytte får i stedet, hvis det falder sammen.
    Hvilket så gør at jeg nyder det og hygger mig når jeg er med til resten.


  • #201   9. aug 2018 Jeg har ikke læst hele tråden, men her er min holdning alligevel:

    Hvis du får en invitation, men har andre planer, så kan du sagtens tillade dig at melde afbud.

    Hvis du får en invitation, så giver du besked, om du kan og har lyst til at komme, og så kan du ikke senere springe fra - med undtagelse af bryllup, begravelse, rund fødselsdagen og den slags.

    Din kæreste har vidst længe, at han skal spille kamp. Derfor kan han sagtens tillade sig at melde afbud.

    Man kan også sagtens melde afbud, hvis man ikke har lyst. Så hvis man nedprioriterer andres fødselsdage, må man forvente, at det samme gælder omvendt


  • #203   9. aug 2018 Pia - Det er der da heller ikke nogen der snakker om.

    Der menes vel bare, at er man selv ligeglad med andres fødselsdage eller andre vigtige begivenheder, er det vel fair nok, at det giver andre mindre lyst til at prioritere ens egne mærkedage.
    Det handler ikke om millimeterretfærdighed, eller at det skal opvejes præcist.

    Men det er da almindeligt kendt, at de fleste mister lysten til at give, hvis man aldrig får noget igen eller ikke føler at engagementet det er gengældt.


  • #206   9. aug 2018 Hvad er allernærmeste familie?

    De fødselsdage jeg snakker om her, er vores forældre, bedsteforældre, søskende og nevøer/niecer.


  • #207   9. aug 2018 Sidder manden og græder snot over, at folk ikke kommer til hans mærkedage?

  • #208   9. aug 2018 Jeg er egentlig enig med dig. Har man sagt ja til noget, så er det det man tager til (et af de eneste steder, hvor jeg er enig med Søren Pind smiley ), men der er selvfølglig altid undtagelser. Begravelser eller bryllupper ex. Hvis din kæreste har sagt ja til kamp, så synes jeg, at han skal tage til den kamp, men har han sagt ja til noget andet, så må han tage til det.

    Jeg kan dog godt forstå, at han ikke altid orker det, hvis I bliver inviteret til mange ting i løbet af en måned, men så må man melde fra til nogle af arrangementerne med det samme.

    Selvfølgelig skal man ikke bestemme over hinanden, men det er nu heller ikke mit indtryk, at TS gerne vil det. Det er da bare rart at vide, om man står helt alene med sit synspunkt.


  • #210   9. aug 2018 Det er 27 fødselsdage om året for mig smiley

    Det bliver et nej tak herfra.


  • #211   9. aug 2018 Pia, er det min kommentar, du henviser til?

    Isabelle: Enig.

    Det er i øvrigt altid i orden at melde afbud - men det er dårlig stil at melde afbud, fordi der dukker noget bedre op, hvis man ikke først har givet en heads up og i øvrigt er ude i god tid. Når jeg inviterer til noget, handler jeg fx ind i god tid. Så gider jeg ikke, at folk vælger aftenen før til at melde afbud, fordi noget bedre dukkede op i sidste øjeblik.


  • Rollo
    Rollo Tilmeldt:
    maj 2011

    Følger: 9 Følgere: 13 Svar: 924
    #213   9. aug 2018 Er det både ting i hans, og din familie, der bliver takket nej til - og hvem kommenterer på det?

    Jeg tænker det måske også handler om ens egne prioriteringer, og hvis man er en der synes familie før alt andet, så kan det måske være svært at forstå at andre ikke gør det samme.

    Jeg forstår ikke helt din tankegang om at det er meget egoistisk - du siger han på andre punkter ikke er egoistisk, dvs. det drejer sig udelukkende om valget om at være aktiv indenfor hans hobby.
    - Men hvorfor er det egoistisk? Hvis det er et af de tidspunkter hvor han tilgodeser sig selv, er det så, så slemt? Jeg tænker at det skal man sgu engang i mellem - hvis man ikke bare ind i mellem gør noget, for ens egen skyld, så tror jeg altså mange mennesker vil kokse helt af i hovedet.

    For nogen kan det så være at være social til en hel masse familietamtam - for andre kan det være det giver noget andet, at tage i fodboldklubben.

    Jeg kan sagtens se at et kompromis om måske bare én weekend gik til familieweekend, for uagtet ens hobby så synes jeg det må være træls hvis det bare er hver weekend, man ved er optaget og man ikke kan noget sammen.


  • #214   9. aug 2018 Hvem ens nærmeste familie er, afhænger jo også af, hvordan man omgås hinanden i familien.

    Min mor ser efterhånden kun sine søskende til runde fødselsdage og begravelser. Jeg ser alle mine søskende, men min ene bror ser dem kun til fødselsdage og højtider, når vi andre inviterer.

    Jeg tæller min mor, søskende, svigerinder og min svoger samt nevøer og niecer som nærmeste familie, og inviterer de, kommer jeg. Men selvom vi er 14 mennesker, er der kun 11 fødselsdage, fordi vi er to hold tvillinger og min søster og ene svigerinde slår deres fødselsdag sammen.

    Hvis man render til fødselsdag hele tiden, kan man jo sortere lidt i det ...


  • #215   9. aug 2018 Nevøer og niecer er i dette tilfælde i øvrigt små børn under 10 år, som vi har et nært forhold til. Det er hans nevøer og niecer.

  • #217   9. aug 2018 "Er det både ting i hans, og din familie, der bliver takket nej til - og hvem kommenterer på det?"

    Det er i både min og hans familie. Både almindelige fødselsdage og større begivenheder (fx guldbryllup og rund fødselsdag). Det er forskelligt hvem der kommenterer det, men det er også både min og hans familie - hans forældre er de eneste, der aldrig har kommenteret det.


  • #218   9. aug 2018 "Sidder manden og græder snot over, at folk ikke kommer til hans mærkedage?"

    Græder snot ligefrem... nej, men han kommenterer indimellem på det, hvis der er nogen der ikke kommer, og det skyldes andet end arbejde/større fester (fx bryllup).


  • #220   9. aug 2018 Jeg melder jævnligt afbud til ting, og oftest skal jeg ikke noget andet smiley Jeg har enten ikke overskud eller lyst. Jeg invitere så heller ikke selv særlig mange til min fødselsdag, typisk bare mine forældre+ deres ægtefæller, mine 2 brødre på mors side+den enes kæreste, mine svigerforældre, min svoger, min mormor og min morster og onkel.

    Jeg erkender også gerne jeg meget oftere melder afbud til min svigerfamilie, end til min egen familie. Jeg er også helt fjong med at min mand ikke tager med til familie tam tam i min familie, han melder netop også fra ind imellem af forskellige grunde, og som mig melder han også oftere afbud til svigerfamilie end hans egen.

    En af grundene til at jeg ofte melder afbud, er at jeg simpelthen ikke magter alle de børn, hvor der i min familie ikke er et eneste barn, den yngste er min bror der fylder 18 til December. Og at mit overskud og helbred bare generelt ikke er gearet til at sidde og nikke og snakke i adskillige timer.

    Der er ingen andre der passer på en selv, så det er ens egen mest fornemme opgave. Og det kan både være at melde afbud for at passe interesser/hobby, melde afbud fordi man af den ene eller anden årsag ikke magter det, eller melde afbud fordi man ganske enkelt ikke har lyst.
    Jeg erkender også gerne jeg har meldt afbud til flere barnedåbe, fyyyha smiley

    En invitation er en invitation, det er ikke en tvang. Folk skal da netop komme fordi de har lyst og overskud, og ikke fordi det er ren og skær pligt. Jeg hader pligt besøg, uanset om det så er fødselsdag, barnedåb, svendegilde, fredagsbøf eller familieweekend smiley


  • #221   9. aug 2018 Min kæreste er i øvrigt IKKE sådan en, der ikke orker familie. Han er i grunden ganske udpræget familiemenneske. Han snakker med sine forældre og sin søster næsten dagligt. Vi er for nylig flyttet tættere på familien, for at kunne være mere sammen med dem. Så det er altså ikke fordi han finder familiearrangementer og -besøg kedelige eller opslidende, og det er ikke fordi han ikke orker eller gider sin familie. Når der er gået lang tid mellem besøgene, siger han fx at han savner sine nevøer/niecer. Særligt hans familie er meget tæt og sammentømret.

    Han har bare fra barnsben lært, at er der noget man hellere vil (spille fodbold, være sammen med venner, spille computer osv.), så lader man bare være med at komme.


  • #223   9. aug 2018 TS: Kommentarerne fra familien (HVIS de vælger at kommentere efter at du har gjort opmærksom på at du ikke kan tage ansvaret for din kærestes prioriteringer og bliver ked af at skulle høre bebrejdelser på hans vegne) imødegås lettest ved simpelthen at meddele at hvis de ikke kan styre deres irritation uden om den der faktisk ER mødt op, kan du jo lige så godt også blive væk. Med mindre de er så idiotiske at de ikke fanger den, skulle problemet være løst. I modsat fald, var det måske værd at overveje om de nu også er så nødvendige at have omgang med...

    Næste gang kæresten kommenterer på andres fravær ved HANS arrangementer, holder du bare listen over hans egne afbud op foran ham...

    Lad være med at stille dig op som mål for beklagelser fra nogen af siderne, det er ikke din skyld, og reelt ikke noget du kan gøre ret meget ved.


  • #224   9. aug 2018 "jamen, er det en naturlov, at man pinedødskal foretrække familie fremfor noget andet - som man hellere vil?"

    Ja da, vidste du ikke det....

    Nej, det er ikke en naturlov. Jeg synes da det lyder trist, at så mange herinde tilsyneladende ikke bryder sig synderligt meget om sin familie - eller ihvertfald så lidt, at man knap nok orker at se dem. Det er dog ikke tilfældet her.

    Grunden til at JEG synes man bør prioritere en invitation, er til dels fordi jeg synes det er respektløst overfor den der inviterer, at man vælger fx fodbold (eller computer eller strikning eller næsepilleri *indsæt selv andre interesser/lyster*) over dem. JEG synes det sender et signal om "du er ikke særlig vigtig for mig". Og så er det til dels fordi jeg bare ikke bryder mig om den der kultur med "mig først", hvor det er helt legalt at sætte egne behov over andres gang på gang.

    Og ja, jeg kan så forstå på det, at jeg står ret alene med at have det sådan. Det er åbenbart ganske udbredt at sætte sig selv først hver gang. Ja, man kan endda blive fremstillet som et ganske forfærdeligt menneske, hvis man vægter respekt for andre højere, end lysten til at få en øl med gutterne (hvilket er hvad det der fodbold mest af alt handler om).


  • #225   9. aug 2018 Der røg da lige en stråmand eller to af fadet smiley

  • #227   9. aug 2018 Jeg fik da lige dagens grin af den tråd her.

    CTS - Den samtale havde vi herhjemme os, min kæreste og nu far til baby H spillede nemlig COMPUTER på højt plan, (selvom det for mange herinde åbenbart er en mindre vigtig hobby end fodbold xD) så blev den prioteret højere end fødselsdage ofte. Så det udledte at vi talte om det.
    - Nu er jeg selv gamer og min familie går absolut ikke op i fødselsdage ej heller helligdage, men jeg er familiemenneske og ville gerne lære vores barn at fødselsdage tager man altså til, når det er familie og sådan.

    I mellemtiden kom vi til et fint kompromis om at det skulle være fødselsdag først, mindre der lå rigtig mange familieting i en periode, så var det ok at vælge nogle af dem fra til fordel for hobbyen.

    Så fik vi baby H og nu tager vi altid til fødselsdag når det holdes i hans familie, og hvis det skulle blive holdt i min, men det er ofte kun runde fødselsdage.
    - Det jeg vil frem til er at jeg godt forstår dig, og det er smart at være "på samme side" omkring ting i opdragelsen. Som barn af forældre der var mega uenige vil jeg bare sige det var ikke fedt ikke at vide hvad man skulle forholde sig til.

    Lens - Seriøst prøv lige at stop med at pådutte andre dit hormon halløj. Ikke alle gravide bliver så påvirkede af hormoner og det er ret tydeligt at det ikke er tilfældet her.

    Andre - Beklager at burste jeres bobble men computerspil er ligeså reel en hobby som fodbold er idag og man kommer INGEN vegne af at være så lidt forstående overfor sit barn hvis det har/vælger den hobby. E-sport (at spille pc) er mere end bare at spille hele natten og spise pizza.


  • #232   9. aug 2018 Nicole: ja og hvorfor sige "jeg er rytter", kan man ikke bare sige "jeg rider heste" smiley

    Søg på "World Championship League of Legends" på Youtube eller hvad der nu dukker op. Det er så stor en industri og så stramt et skema for mange af holdene, at de bor sammen og har folk til at lave mad for dem, fordi de ikke selv har tid til det. Det er ganske seriøst.


  • #233   9. aug 2018 Nicole - Erhm så man må ikke kalde sig gamer medmindre man får penge for det? Det var da super snæversynet xD Men det er jo din holdning.

    Os der er gamere kalder os det, fordi det er en del af dét vi identificere os som.
    - Desuden er der massere som gamer der tjener penge på det, men bare ikke som levevej, men de bliver da ikke mindre gamere bare fordi de ikke tjener en månedsløn der xD

    Og som funke fint påpeger med heste/ridning ellers smiley


  • #236   9. aug 2018 Nicole - Der er sikkert også nogle der krummer tæer af noget du gør eller siger smiley Sådan er der så meget her i livet, men ligefrem at gøre sig til dommer overfor hvem der må kalde sig hvad er lidt langt ude imo smiley

  • #238   9. aug 2018 Jeg var jo så rytter dengang jeg sagde mest nej smiley Jeg har aldrig vidst, at det var dét, man skulle sige, når det var ens levevej smiley

  • #240   9. aug 2018 Der er vist fuldmåne på vej....eller nowet. Hønsene er helt oppe at ringe i øjeblikket.

  • #242   9. aug 2018 Jamen, jeg hader alt hvad der har med computerspil at gøre, så mig generer det ikke, at du ikke tager det seriøst.. Så jeg er vist ikke lige målgruppen for dit papskæreri smiley

    OK - jeg spiller sgu Mario én gang om året! smiley Vi har spillet om penge et par gange, så jeg vil kalde mig gamer....bare fordi jeg kan smiley


  • #244   9. aug 2018 Ja, det tror jeg faktisk - det var rent fis og ballade smiley

  • #246   9. aug 2018 jeg opgav et stykke nede i tråden ... men hæfter mig ved #55 .... mener du at han gerne vil at folk måder op når han inviterer ... og tænker hvordan vil han have det når der inviteres til barnets kommende fødselsdage, eller barnedåb, vil han være lige så large ifht andre der takker nej for at dyrke deres fritidsinteresser ??
    Ja jeg er så en af de ikke så large i et forhold, jo almindelige fødselsdag som kommer igen og igen kan jeg godt synes det er ok at takke nej til, men særlige mærkedage og begivenheder hvor folk også ofte gøre mere ud af dagen, evt endda holder en fest, der synes jeg fritidsinteressen og hensynet til kæresten og familiesammenholdet må komme først ...

    jeg er en af dem der er helt ude af trit med den mere moderne indstilling til forhold, når man indgår i et forhold kan det forekomme at man skal gå på kompromis med de ting der kunne lade sig gøre i en singletilværelse, og det synes jeg er helt naturligt ...

    Så Ts jeg er til en vis grad på bølgelængde med dig ... der er, efter min mening "give and take" i et forhold også i forhold til deltagelse i familiære ting ...


  • #247   9. aug 2018 En helt anden ting er at jeg faktisk nyder at tage alene til familie tamtam ind imellem. Det kan godt være jeg er gift og vi er et par, men vi er også 2 individer, og jeg har også ind imellem brug for at se hele min familie, uden min mand er med smiley

  • #248   9. aug 2018 Anya: Det er en etologisk udlægning, som jeg refererer og som man kan finde en masse om i litteratur om graviditet. Desmond Morris har skrevet en hel bog om det, og det er virkelig sjovt at læse smiley Der er andre - det er desværre ikke noget jeg har opfundet - gid jeg havde - sikke rig jeg ville være smiley Du giver mig lidt indtryk af nærmest at komme væltende ind i en tråd hvor du har læst halvdelen af indlæggende..... Prøv nu at læse tråden i dens helhed og med mindre negative briller næste gang smiley Jeg gider ikke skændes med dig smiley Du har det tit svært med mine indlæg - så spring dem over smiley Jeg har intet imod dig


    Til emnet:
    Jeg har 800 medlemmer af min svigerfamilie! Stik den! Men de bor langt væk smiley hahaha
    Skal jeg være seriøs et øjeblik så elsker jeg min familie og ser dem alt det jeg kan. Min mand er altid med, efter eget valg, og selvom det i visse dele af den er et meget dysfunktionelt system, de lever under, så elsker jeg dem stadig og er så meget sammen med dem som muligt. Familie betød i mange år intet for mig. Det har ændret sig med alderen.

    Min mand elsker familie. Det er en del af hans asiatiske kultur og det har uden tvivl smittet til mig

    Jeg har dog lige meldt fra til to fødselsdage, fordi jeg ikke orker det midt i at jeg skal føre bebs ind i dagpleje efter ferie. Jeg giver ingen grund, når jeg melder fra til ting. Jeg takker for invitationen og siger, at det kan jeg desværre ikke den dag men håber de får en dejlig dag og at vi snart ses igen.

    Jeg mener ikke, at jeg skal forklare side op og ned. Jeg kommer når jeg kan. Og ellers ikke. Og jeg kommer alt det jeg kan for det vil jeg gerne smiley

    Det er noget jeg selv er kommet frem til. Og jeg tror din mand vil opnå det samme TS hvis du lader ham finde sin vej. I behøver ikke begge tage afsted hver gang.

    Ang kommentarer: Jeg synes du skal sige til familien næste gang, at du gerne vil have, at de tager det med ham og ikke dig, fordi du er kommet for at fejre dem og se dem, og ikke for at fokusere på noget negativt

    Jeg har en moster, der altid sagde "det kan du ikke" til mig om alle mulige ting.
    En dag sad vi til en fest, hvor hun udbrød, at jeg da ikke kunne blive forfatter.
    Så sagde jeg roligt, at jeg kunne huske, at hun havde sagt det samme om at blive journalist og rådgiver og tage til Pakistan - og at jeg nok skulle sende hende min bog, når den udkom. Siden har hun aldrig sagt, at det kan jeg ikke, for hun tog fejl hver gang. Nogle mennesker sidder fast i negativitet og skal lige have et lille skub ud af det smiley Kærligt skub naturligvis.

    Hun fik iøvrigt mine bøger hver gang smiley




  • #249   9. aug 2018 Lens - Jeg har skam ingen negative briller, jeg er bare træt af du tror du kan pådutte andre at det selvfølgelig må være grundet dit og dat at de skriver/gør som de gør og den adfærd synes jeg du har en hang til ofte.

    Ja du kan læse dig til meget. Men bare fordi det står i en bog betyder det IKKE at det passer på alle.


  • #250   9. aug 2018 Jeg har stadig ikke noget imod dig ven smiley

  • #252   10. aug 2018 Der er noget modsætningsfyldt i, at et menneske, der er så tæt på sin familie i det daglige ikke har den store interesse i at deltage i familietamtam.
    Det kan undre og virke egoistisk.

    I min familie er den slags faktisk ret velrepræsenteret.
    Udprægede familiemennesker, men som har det "anstrengt" med arrangerede familiesammenkomster.
    Jeg er selv en af dem.
    Det er ekstremt anstrengende - også selvom familiens selskab er savnet og ønsket.

    Så kan det være en egoistisk handling at vælge det fra en gang imellem - men når alt kommer til alt, hvem har så lyst til at have en som gæst, der hellere ville være et andet sted og har det bedre der?

    I min familie er vi så tilpas mange af dem at vi vælger at glæde os over at se dem, der kommer, i stedet for at fokusere på dem, der ikke kommer.

    Og nej, det er ikke okay melde til for at melde fra når en anden mulighed byder sig.
    Men måske det ikke ville ske, hvis det var lovligt at melde fra i første omgang.







  • #254   10. aug 2018 Kan I slet ikke læse hvad ts gang på gang skriver?
    kæresten må melde fra alt hvad han har lyst til og gør det også. Det er selvfølgelig ikke det samme som hun er enig i det, men derfor får han stadig lov fordi han selvfølgelig selv bestemmer.
    hvorfor fanden tolker i konstant på hvad hun skriver, som det passer jer?
    voksne mennesker der sidder på nettet også kan i alligevel ikke læse?



  • #255   10. aug 2018 Stine, der er ingen tvivl om, at TS ikke mener det er ok at gøre som han gør.

    Det er ikke et spørgsmål om at få lov eller ej. Stemningen omkring det, diskussionen af det, reaktionen på det er rigeligt til at han ved at det ikke er velset.

    Det har intet med tolkning at gøre, det er præcis hvad TS skriver der sker.
    Så fald bare ned igen smiley


  • #256   10. aug 2018 CH - Nu ved du jo ikke rigtig hvordan stemningen omkring det er hos dem eller hvordan diskussionen foregår der og sådan smiley

  • #258   10. aug 2018 er du fluen på væggen hjemme hos dem siden du ved hvordan gå reagerer når han melder fra? hun skriver selv det altså ikke er at skænderi de har, men en SNAK de har en gang i mellem. så igen tolker du et eller andet du ikke ved en kæft om.
    man kan altså sagtens være uenig med den andens handlinger, uden at være sur eller muggen over det.


  • #259   10. aug 2018 ja præcis. Det får han lov til.... og det er vel fair man synes at den handling er egoistisk? eller hvad?
    Min kæreste har og så gjort nogle ting jeg synes var egoistiske, men at være egoistisk er jo ikke altid dårligt. Det er jo også okay at være det og tænke på sig selv selv om man ikke er enig i at det måske var lige i denne situation man burde det.


  • #261   10. aug 2018 Hvor læser du jeg skriver at nogen er sur og muggen?
    Du er lidt tilbøjelig til at overfortolke.

    Det er hele præmissen for tråden at det er et issue. Og mere skalv der ikke til.

    Noget har jeg dog lært af 26 år samliv.


  • #262   10. aug 2018 må ts ikke være uenig i kærestens handlinger?
    skal man altid bare forgude, nikke og sige ih og åh det er godt du gør det?
    her er vi da også uenige? jeg kalder ikke min kæreste egoistisk og det gør ts heller ikke. men hun mener handlingen er egoistisk. Det er altså ikke det samme..


  • #263   10. aug 2018 Men Isabelle - man skal vel ikke finde alt hvad ens modpart gør ok?
    - Hun skriver jo altså ingen steder de skændes og råber og skriger af hinanden over det?

    Jens gør da os ind i mellem ting som jeg ikke finder ok, men jeg lever da med det, ligesom han gør omvendt med nogle ting også finder vi kompromis hvor det er nødvendigt.


  • #265   10. aug 2018 Overordnet forstår jeg manden. Familiefester er oftest så kedelige, at der burde indføres obligatorisk negleafrivning - uden bedøvelse. Så havde man da i det mindste lidt at se frem til. smiley

  • #266   10. aug 2018 Jeg skriver ikke du skriver det? ingen steder faktisk?
    men det er noget jeg skriver.
    Du skriver at kæresten ikke har lov,m til det, og det er jo en lodret løgn...


  • #267   10. aug 2018 ja Isabelle. Jeg mener at ts fint gør det lovligt. hun stopper jo ikke kæresten og tvinger ham med = lovligt.
    man kan godt være uenig i det alligevel og acceptere at det er hans valg.


  • #269   10. aug 2018 selv i et forhold er der vel dit (egne ting at foretage sig), mit og vores (fælles ting) ... men fri mig for et forhold hvor det kun er egoismen og det jeg har lyst til jeg gør, kompromisser og det at gøre noget fordi det vil glæde den anden er imo også en del af et forhold...

    Kan bestemt heller ikke se noget der indikerer at kæresten ikke kan gøre som han foretrækker, men hvorfor skulle ts dog bare klappe i og ikke tage det til debat når hun nu en gang ikke har sammen holdning ....


  • #270   10. aug 2018 Skal man HAVE LOV af sin partner til at melde fra til et arrangement, fordi man hellere vil noget andet ?

    Jeg undrer mig over brugen af udtrykket "han får lov" for sådan skal det vel ikke fungere i et godt parforhold, og her peger jeg ikke specifikt på ts og hendes forhold, for der er andre der bruger udtrykket.
    Jeg er ikke i parforhold, så det kan være jeg tager helt fejl her, og det vitterlig er noget med, at den ene giver den anden lov til at opføre sig på den ene eller den anden måde. Men udtrykket skurer i mine ører.


  • #271   10. aug 2018 Hvem helt præcist taler om at hun skal klappe i?

    De stråmænd der..


  • #272   10. aug 2018 Medmindre man allerede har sagt at man kommer, kan man melde afbud uanset grunden, man behøver for mig heller ikke give en grund.
    Når vi har meget en periode, sker det vi melder afbud simpelthen fordi vi trænger til bare at have en weekend derhjemme. så tager vi hen til dem en anden dag. Store fester som konfirmation og bryllup kommer jeg til uanset, og skriver dem i kalenderen i så god tid at jeg ikke får arrangeret noget andet.

    Og selvfølgelig er det så det samme den anden vej rundt. Siger man at man kommer, så kommer man (medmindre man er syg eller der kommer noget vigtigt op) men ellers er det helt op til en selv om man har lyst eller ej smiley


  • #273   10. aug 2018 Jeg er meget enig med Solvej.

    Jeg ser det ikke som respektløst at melde afbud. Det er først respektløst, hvis man gør det i sidste øjeblik (medmindre man selvfølgelig er syg eller lignende uforudset).

    En invitation er jo ikke en indkaldelse smiley

    Jeg har fx meldt ud til min familie, at jeg med stor sandsynlighed ikke kommer til at deltage i næste familiefest, fordi jeg er 250 km væk, og ville skulle rejse 10-15 timer tur/retur for at kunne være sammen med folk i kortere tid end dét. Helt ærligt, så gider jeg det ikke - ren egoisme, men jeg synes så heller ikke, at egoisme altid er en dårlig ting


  • #274   10. aug 2018 Selvfølgelig er det helt okay at være egoistisk ind imellem, jeg er sgu ikke sat i verden for at behage alle andre, og hoppe efter andres pibe konstant.

    Man bliver altså nødt til at tænke på sig selv, og passe på sig selv, ellers kan man da slet ikke være noget for andre.

    Og sådan noget som familie og svigerfamilie, dem vælger man jo sådan set heller ikke selv, familie fødes man ind i , og svigerfamilie følger ligesom med den partner man nu vælger. Og jeg må erkende jeg aldrig har forstået det der med at man død og pine skal syntes alle i familien bare er fantastiske og ville være sammen med dem hele tiden, sådan fungere kemi og følelser ikke i min optik.


  • #275   10. aug 2018 Måske har jeg misforstået det der med, at det skal være af lyst og glæde. Men det kunne egentlig være spændende at høre, hvad I siger til et spørgsmål som mit.

    Jeg kan godt lide min nærmeste familie, jeg kan godt lide at ses med dem. Men jeg har det som CH ret anstrengt med lige præcis arrangerede familiesammenkomster. Faktisk, hvis det kun skulle være af lyst og glæde, så tror jeg vitterligt på, at de kriterier havde fraskrevet de sidste 10 års familiesammenkomster for mig.

    Ikke fordi jeg ikke kan lide min familie eller glædes ved dem - selve naturen ved familiesammenkomster er bare enormt energikrævende og anstrengende.
    Men man kan jo ikke bare blive væk fra alle familiesammenkomster i 10 år.. eller kan man?

    Jeg føler ikke jeg kan. Både fordi jeg i en del af tiden har boet med min familie og dermed ville være den eneste tilbage ("hvorfor er Fünke ikke med?" - "hun er derhjemme men hun havde ikke lyst til at komme til din konfirmation") men også fordi jeg ærlig talt ikke vil såre min familie, og jeg tror de synes det ville være underligt at blive meget væk trods alt; det er jo ikke fordi jeg har social angst eller ikke kan smalltalke (sådan nogenlunde smiley )

    Der er ikke nogen pointe i det her indlæg. Jeg ville bare høre jeres tanker om sådan et spørgsmål.


  • #276   10. aug 2018 .....Tager det samme emne op i 10 år(!)....og manden er stadig ikke knækket. Jeg ville være stolt af den mand - stik ham en præmie.

  • #277   10. aug 2018 Stop dog dig selv, Rikke.
    Hvor er det da en træls kommentar at komme med. Der er heldigvis ingen herinde der aner hvor ofte eller hvordan samtalen foregår. Så prøv nu at lade være med at bilde jer selv ind, at I lige har luret hvordan det hele hænger sammen. Det er simpelthen under lavmålet, og virkelig ækelt at skulle stå model til.


  • #278   10. aug 2018 Dine egne ord:

    ""Hvad synes I? Det er en snak vi har haft on/off i stort set alle de 10 år vi har været sammen, og vi bliver ved med at være uenige - hvilket helt sikkert bunder i, at vi er opdraget på hver sin måde.""

    Så lad sgu da være med at spørge, hvad folk synes, hvis du kun vil have folk snakker dig efter munden.


  • #279   10. aug 2018 Funke. Jeg kan sagtens følge dig og har det lidt lige sådan. Jeg er heller ikke god til arrangerede familiesammenkomster, hvor alt og alle er med.

    Det betyder ikke jeg ikke gider min familie eller er glad for dem, jeg er rigtig rigtig glad for dem. Men der er også andre ting jeg holder af og som gør jeg er glad, de ting er også vigtige og bliver også prioriteret.
    Jeg melder dog ikke til noget og så melder fra igen fordi der dukker noget bedre op, men jeg kan sagtens finde på at melde fra hvis jeg ved der er noget jeg gerne vil den samme dag.

    Det er ikke noget jeg skal have lov til at min mand, omvendt skal jeg heller ikke give lov til at han tager ud og køre cykelløb i stedet for at tage til kaffe ved min søsters 27 års fødselsdag.
    Og ja vi har børn sammen og skal den ene noget, så tager den anden og ungerne selv afsted.


  • #280   10. aug 2018 @ Rikke ... det har da intet at gøre med at den ene er ude på at knække den anden fordi man, om det så er hele livet debatterer emner man ikke har samme holdning til ....

    der er INTET i de t ts skriver der indikerer andet end det hun er , uenig med sin kæreste, og ja når man er uenig mener man det ville være rart hvis den anden enten kom til at kunne se tingene på samme måde, eller af og til, trods sin holdning vælger at gøre det på den måde man gerne vil ... men intet sted ser jeg at Ts ikke accepterer når kæresten gør som han mener er det rigtige ..


  • #281   10. aug 2018 Ja, hun accepterer det helt vildt, det er tydeligt for enhver smiley


  • #282   10. aug 2018 Jeg kommer til det, der passer ind i mit liv, mine planer og mit overskud.
    Jeg behøver ikke give undskyldninger for, hvorfor jeg ikke kommer. Folk får et "ja tak" eller "nej tak", ingen grund til at udpensle.
    Om det er fordi jeg vil pille navle, cykle 4 timer, skal noget andet, kommer ikke dem ved.

    Bryllup, runde fødselsdage osv. prøver jeg dog at prioritere smiley


  • #283   10. aug 2018 @ rikke mon ikke du bytter om på accepterer og "har forståelse for/respekterer" .... hun tvinger ham jo ikke til det modsatte, havde der været sådan en dynamik mlm dem, havde forholdet næppe holdt så mange år ...

  • #284   10. aug 2018 Hvis det var accepteret og respekteret havde det ikke været et tema i 10 år.
    Så havde det været et skuldertræk..


  • #285   10. aug 2018 Ja, præcis, CH.
    Det er der ikke nogen grund til, jeg gentager.


  • #286   10. aug 2018 @ CH ... skriver jo netop at det ikke er respekteret ( altså som i det har ts ikke forståelse for) ... men accepteret mener jeg det er, a) fordi hun ikke har anden mulighed og b) var det ikke det, så havde forholdet næppe holdt så mange år ... men at bruge ordet " knække " er i min optik stærkt overdrevet for det at debatterer uenigheder om det så er kortvarige, eller livslange debatter om ting man ser forskelligt på ....



  • #287   10. aug 2018 Hold op hvor er det klassisk HG at være så nedladende og tro man ved bedre end den det handler om.

    Ulækker opførsel ganske enkelt.

    Bare fordi man har en samtale om noget man ikke er enige om om/offentlige i 10 år behøver man hverken debattere heftigt eller skændes om det. Ej heller ikke respektere eller acceptere sin modpart. Men i må da have kedelige liv hvis i ikke må/kan tale om ting med jeres partner som i er uenige omkring.

    Tænk hvis man kun måtte træk på skuldrene af alle de ting man er uenige i uden at tale om dem o.o Godt jeg ikke lever i sådan et forhold og kan samtale med min partner om ting vi er uenige i helt uden der er noget forkert i det smiley


  • #288   10. aug 2018 HVOR er det I læser, at det ikke bliver accepteret?

  • #289   10. aug 2018 "Hvis det var accepteret og respekteret havde det ikke været et tema i 10 år.
    Så havde det været et skuldertræk.."

    Så fordi man indimellem snakker om det, er det ensbetydende med, at det ikke bliver accepteret?

    Jeg er dybt forundret over hvor meget man tilsyneladende kan vide om en situation, man aldrig har overværet. Jeg tror ikke, at jeg har nævnt noget om HVORDAN disse samtaler foregår. Alligevel udledes der både det ene og det andet om situationen. Men bliv da endelig ved med at gøre jer kloge på noget, I ikke har været vidne til og antage det ene og det andet.


  • #290   10. aug 2018 "Så lad sgu da være med at spørge, hvad folk synes, hvis du kun vil have folk snakker dig efter munden."

    Jeg spørger ikke, for at folk skal tale mig efter munden. Men jeg vil sgu ikke finde mig i at blive talt sådan til eller at folk skal komme med den slags trælse kommentarer om mig/mit parforhold, baseret på egne tolkninger. Det har ikke en dyt at gøre med, at folk skal være enige med mig eller tale mig efter munden. Det kan ikke passe, at bare fordi man spørger til folks synspunkter på et emne, så skal man bare tage imod den ene beskyldning efter den anden. Det gider jeg simpelthen ikke.

    Er du her kun, for at fortælle mig hvilket forfærdeligt menneske jeg er og hvor hård jeg tilsyneladende er ved min kæreste, så synes jeg egentlig bare du skal smutte igen. Det er ikke hvad emnet handler om.


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #291   11. aug 2018 Kan I ikke se hvor pisse ubehagelige og pinlige I selv er?
    I opfører jer, som havde I kendt ts hele livet, på baggrund af ét sølle, kort opslag på hg.
    Det er i orden at være uenig, men nogle af de antagelser I gør jer, er så grænseoverskridende, at jeg ikke fatter, at I kan få jer selv til, at poste det på internettet til vildtfremmede mennesker.
    ("I" bliver brugt bredt, men jeg er sikker på at folk godt ved hvem jeg snakker om, uden jeg skal skrive brugernavnet på alle, der har været med til at forgifte denne her tråd.)
    Ja det er et retorisk spørgsmål, og nej jeg gider ikke ligge i åben krig med jer.

    Til ts: Jeg ville nok heller ikke synes det var i orden at min kæreste meldte til og fra på den måde, første udmelding er bindende. Jeg ville ikke kræve at han deltog I alle arrangementer(od du lyder til at være rimelig rummelig hvad det angår), hvis han ikke havde lyst. Måske ville jeg, i dine sko, prøve at få ham til at forstå, at det ikke kun er ham det går ud over i sidste ende, hvis han konsekvent melder fra, og ikke er til at regne med.

    Hvad med barnedåben og brylluppet, hvis det er en del af jeres plan? Der er du ligeså investeret som han er, og du risikerer at der er en masse mennesker som fravælger dig, på grund af ham. Prøv at få ham til at forstå at man ikke kan trække penge ud af banken, uden nogensinde selv at sætte penge ind. Nogen gange bliver man nødt til at gøre ting, som ikke ligger I toppen af ens ønskeliste, det hører med til at blive voksen. Og det er især tilfældet, når man som jer har en baby på vej.

    Jeg ville også have svært ved at sige fra, når folk lukkede frustrationen over ham, udover mig. Men jeg tror det er klogest, alternativet er at festerne bliver en pligt istedet for en fornøjelse.


  • #292   11. aug 2018 Så vil jeg da forgifte lidt mere og sige, at hvis man ikke ønsker folks ærlige mening om det, de læser, så skriv lige i starten hvad for nogle svar der er acceptable.

    Så undgår man da også tråde, der belaster serveren...


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #293   11. aug 2018 Der er forskel på ærlig, og direkte ubehøvlet.

  • #294   11. aug 2018 Altså ikke at nogen som helst vil bestemme hvad andre skal gøre og ikke gøre smiley

  • #295   11. aug 2018 Fri mig!
    Det ubehøvlede er så sandelig ikke fra mine indlæg, men derimod fra folk, der er uenige med mig.


  • #296   11. aug 2018 Det ubehøvlede er så i den grad fra dine indlæg ch....

  • #297   11. aug 2018 Citater?


  • #298   11. aug 2018 Du har selv skrevet dem. hvis ikke du selv kan se det, så kommer du ikke til at se det fordi jeg gentager dem for dig.
    Du mener jo kun det er alle andre end dig.


  • #299   11. aug 2018 Perfekt eksempel på, hvem der er ubehøvlet her

  • #300   11. aug 2018 ja jeg er virkelig ubehøvlet fordi jeg ikke gider kopiere samtlige af dine indlæg... Jeg kan godt se hvad du mener...
    Jeg benægter intet smiley


  • #301   11. aug 2018 Problemet er, at det ubehøvlede du læser i mine indlæg ikke er det, jeg har skrevet, men dine frie fortolkninger af det.

    Derfor kan du ikke pinpointe det ubehøvlede i mine indlæg, for det er der ikke.

    De utallige stråmænd der er i denne tråd viser med al tydelighed at der er fuld skrue på fortolkningerne og gætterierne.
    Det er alligevel ikke ofte at der er SÅ mange.


  • #302   11. aug 2018 nej problemet er ikke jeg ikke kan pinpointe det, det kan jeg sagtens. problemet er jeg ikke gider... igen tolker du noget, på trods af jeg allerede har skrevet at jeg ikke gider. for det vil ikke ændre dit syn på det...
    at ligge ord i munden på ts og dicideret lyve om hvad ts gør eller siger til hendes kæreste, det er mega ubehøvlet og det har du gjort i flere af dine indlæg.


  • #303   11. aug 2018 Stine den her sætning:
    *at ligge ord i munden på ts og dicideret lyve om hvad ts gør eller siger til hendes kæreste, det er mega ubehøvlet og det har du gjort i flere af dine indlæg. *

    Hvis ikke den bliver fulgt op af hvor du lige viser at CH har gjort det, så ville jeg faktisk overveje at anmelde dit opslag.

    For det er godt nok en grov beskyldning at komme med.


  • #304   11. aug 2018 Det er simpelthen for letkøbt.

    Du smider nogle seriøse anklager efter mig, men vil ikke bakke dem op med eksempler...
    Det er sgu for fladt.


  • #306   11. aug 2018 Bare lige for at lege djævelens advokat lidt...

    ....hvis man aldrig i et forhold sætter andres interesser over ens egne... hvorfor så være i et?



  • #308   11. aug 2018 'neonbrun' er det negerbrun rettet af din politisk korrekte autokorrektur?


  • #311   11. aug 2018 Batdog jeg er enig...
    Men det forudsætter vel også at der nogle gange er plads til at man aflyser fodbold.. smiley


  • #312   11. aug 2018 Jeg forstår så ikke behovet for “det er typisk HG, I lyver, I er ulækre” osv. Ikke for noget, men hvorfor være her, hvis alle andre er ulækre løgnhalse, og det tilsyneladende er et typisk træk (for et helt site med et par hundrede aktive brugere)?

    Det er muligt at der er folk i “begge lejre” i den her diskussion, men jeg synes at særligt den ene lejr har en temmelig grov retorik (TS undtaget, i øvrigt) smiley


  • #314   11. aug 2018 Jeg har allerede længere op skrevet lige nøjagtig til 1 af de eksempler jeg mener.
    men der er over 300 indlæg i tråden her, så nej jeg har ikke tænkt mig at gennemgå hele tråden, det er mit liv for kort til.
    men indlæg 252 sidste del, der skriver ch, som jeg allerede har skrevet før en lodret løgn. for hun skriver at kæresten ikke har lov at melde fra, det er en lodret løgn som ts har skrevet flere gange, har kæresten lov til at gøre hvad der passer ham, men derfor behøver ts ikke være enig.
    Det et kun et eksempel ud af flere.
    nu vil jeg lade dramaet gå videre til jer andre damer, for jeg har fået rigelig også vil jeg tvinge min stakkels mand med ud og få noget frisk luft og gå med vores skønne hunde...


  • #315   11. aug 2018 @ch .. læser ikke dine indlæg som ubehøvlede, men der er andres der er ....
    og så synes jeg man har et meget unuanceret blik på det at være i et forhold når man kan få det at et emner, eller emner debatteres i et forhold, uanset om det er en gang, eller mange gange, til at være andet end det det er, nemlig en debat mellem 2 hvor man har forskellig holdning til emnet .,...


  • #316   11. aug 2018 Jeg lyver tilyneladende smiley

    Det er helt syret at man kan læse indlæg sådan.


  • #318   12. aug 2018 Helt ærligt Stine.

    Når man gerne vil begå sig på et udelukkende skriftligt medie, så var det måske en idé at øve sig på at læse OG forstå.

    For hvis det er det du får ud af det sidste afsnit af indlæg 252, så kan jeg godt forstå du har det svært med at være her.

    For der står intet om hvad TS gør eller ikke gør. Så at beskylde det for at være en løgn om TS, det er faktisk ne voldsom anklage og var den rettet mod mig, var dit indlæg anmeldt med det samme.

    Aldrig i livet om jeg ville finde mig i at blive beskyldt for at have alskens uhemule motiver.

    Føj siger jeg bare!


  • #319   13. aug 2018 Nu har jeg ikke læst alle svar..

    Men jeg er af den holdning at man generelt set skal gøre det, der gør én selv glad.

    Sådan helt generelt i hverdagen, så skal man gøre de ting man har mest lyst til.

    Jeg ville som den der invitere, i øvrigt hellere have besøg af én der rent faktisk ønskede at være der og ikke sad og fortrød de ikke tog til forbold i stedet smiley

    Jeg synes mange i dag, er bange for afvisninger. Og føler sig valgt fra, fordi der kommer et Nej tak.

    Noget jeg selv arbejder på. Og jeg arbejder i høj grad på ikke at please alle andre!

    Jeg kan alligevel ikke gøre alle andre tilfredse - det er umuligt !
    Så jeg starter bare med mig selv. Jeg er nemlig mit eget ansvar smiley


  • #320   13. aug 2018 synes nu set ud fra det at være i et forhold, så er det dælme trist hvis ikke det at glæde sin partner og så er at glæde sig selv .... ikke 24/7 året rundt, men i situationer hvor det at man deltager i noget sammen af og til, glæder ens kæreste ...

    For et par år siden hørte jeg i nyhederne en dag (kan huske jeg kørte i bil), at der statistisk set aldrig havde været så mange der boede for sig selv, det undrede mig ikke dengang, det undrer mig heller ikke når jeg læser en tråd som denne ...

    jeg siger ikke man skal sidde lårene af hinanden, ej heller at man ikke skal fortsætte med at have interesser hver for sig og pleje dem, men at man skal tænke på sig selv og egne behov først og altid, det er for mig ikke foreneligt med et forhold, med mindre det er imellem 2 der er absolut helt ens i holdninger til ALT, det er der nu næppe man der er et helt liv igennem ...


  • #321   13. aug 2018 Medmindre at fodbold er ens job, syntes jeg ikke en kamp vægter højere end en fødselsdag

  • #322   13. aug 2018 Jeg må indrømme at jeg ikke kan se det der totalitære...
    Jeg synes ikke der står at han ALDRIG er med til fødselsdag og at han ALTID prioriterer sig selv.
    Jeg læser at han nogle gange gør. Måske ofte.

    Men er det ikke netop kendetegnende for at man giver og tager som du beskriver, Hanne?

    Hanne, læser du i beskrivelsen at kæresten ikke af og til gør ting for at glæde TS?
    (I denne forbindelse deltager i familiesammenkomster)


  • #323   13. aug 2018 @ CH ... nej det læser jeg ikke ... nu var mine indspark også mere overordnede ... men i trådens tilfælde er der jo givetvis dissonans mlm deres forventninger, det må man så efter bedste evne afstemme med tiden, eller leve med, det er nok forskelligt fra forhold til forhold hvordan og om man får det til at fungere ... det kan kun tiden vise ...

  • #324   13. aug 2018 Man må sige at det jo netop er forholdet mellem forventninger i parforhold, der har givet tråden liv.

    Hvad er for meget, hvad er for lidt.

    TS skriver at han melder fra ca. halvdelen af gangene. Det er sådan helt objektivt et rendyrket kompromis smiley


  • #325   14. aug 2018 måske det ikke er antallet af gange, men nogle hvor det betyder meget for Ts han er med ... pas det ved jeg jo ikke ...

    det jeg egentlig reagerer overfor i tråden, er de der skriver, "jeg gør hvad der passer mig", "selvfølgelig skal han gøre hvad han vil", det synes jeg ikke er forholds-like ...


  • #327   14. aug 2018 forvente noget mener jeg nu godt man kan i et forhold, om det så indfries er jo så en anden sag ...

    Man kan sige her forventer hun han deltager, han forventer man kan vælge helt frit .... deraf debatten ,,,,


  • #328   14. aug 2018 Pia - mener du seriøst man ikke må forvente/forlange ting af sin partner? smiley

  • #329   14. aug 2018 Jeg har prøvet at have en kæreste der stort set altid valgte min familie fra. Jeg blev rigtig ked af det hver gang, netop fordi han aldrig tog med. Havde han så haft et arbejde eller en hobby som fodbold der gjorde at han ikke havde overskud eller tid til det, kunne jeg måske have forstået det, men det var i bund og grund fordi han ikke gad tage turen ned til dem.
    Jeg syntes det var så træls at skulle sige til min familie at jeg meget gerne ville komme, men min kæreste ikke kunne og så skulle opdigte en eller anden dum grund til at han endnu engang måtte melde afbud. Hvor jeg modsat ham stod klar til alt ved hans familie.

    Nu var der rigtig rigtig meget galt i det forhold, så det var kun en lille dråbe i det samlede billede, men det var bestemt et problem som kom op mange gange i løbet af de 6 år vi var sammen.

    Derfor tog jeg også snakken med min nuværende kæreste meget tidligt i forholdet, netop for at vi var på samme side og jeg ikke stod med nogle forventninger som han ikke vidste noget om. Han er heldigvis rigtig god til at tage med når der er noget i min familie, men det sker også at han siger at han ikke har overskud til det, hvis han har meget om ørene og det er også helt ok smiley
    For mig handler det ikke om at han død og pine skal med til alt, men at han er der når det er vigtigt for mig og at han er en del af min familie, for familie betyder meget for mig.


    Jeg tror det handler rigtig meget om at være åbne overfor hinanden og snakke om tingene og have forståelse for at man måske ikke altid vægter de samme ting. Så man får tilpasset forventningerne og finder et kompromis der fungerer for begge smiley


  • #332   14. aug 2018 så ens campinghabit bliver for meget for dig hahaha

    Jeg er ret enig. Jeg tror de forhold hvor man giver plads holder bedst. Jeg ved ikke ret meget om det heldigvis. har kun været gift en gang og på 4. år men vi er bestemt ikke ens. lige som vi heller ikke begge to er perfekte


  • #334   14. aug 2018 John du skal gå ind og se klovn på tv2. Det muslimske klaver. Jeg skreg af grin. undskyld og tonic men allaloholala det er humor også om kvinder

  • #336   14. aug 2018 #330
    Jeg tror det handler rigtig meget om at være åbne overfor hinanden og snakke om tingene og have forståelse for at man måske ikke altid vægter de samme ting. Så man får tilpasset forventningerne og finder et kompromis der fungerer for begge


    AMEN! Og ja tak til det !


  • #337   14. aug 2018 Har ikke læst hele tråden, men jeg er meget enig med dig, CTS.

    Hvis jeg havde inviteret til fest (fødselsdag, eller ?), og din kæreste meldte fra, fordi han hellere ville spille en fodboldkamp, på amatørplan i stedet, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville gide at inviterer ham igen, eller dukke op, hvis han inviterede mig til noget.

    Familieforhold, venskaber osv. skal plejes og passes, og udviser man ligegyldighed overfor familie/venner, så risikerer man at familie/venner fravælger én.

    For ja, i princippet skal man ikke deltage i alt, eller sidde lårene af hinanden, men omvendt, så er man altså også nødt til at udvise almindelig pli og høflighed af og til. Det hører med til at være voksen, at man af og til må deltage i arrangementer, som man i bund og grund hellere ville have været foruden smiley


  • #339   14. aug 2018 John: lidt fornuftig skal man jo være, af og til smiley

  • #340   14. aug 2018 Min familie er så højrystet, at jeg godt forstår min mand ikke altid gider med/magter os smiley De første par gange en ny person kommer med til familie tamtam, kan man nærmest se frygten i deres øjne " hvad har jeg dog sagt ja til !?!?!!?! " smiley





  • #342   14. aug 2018 Isabelle : Det er faktisk også en af grundene til jeg oftere melder fra til svigerfamilien, end min egen familie. Det tager altid en eivghed hos svigerfamilien, også selvom det bare er aftensmad en helt almindelig onsdag. Og når det så er de større tamtam ting, hvor der så også flyver rundt med uopdragne børn der råber og skriger, gnubber deres nøgne røv op ad en (ja det er ER sket at jeg har siddet i en stol med røv og tis-stinkende regnorm i fjæset, uden en forældre sagde noget) osv, nej jeg magter det simpelthen ikke , jeg er klar til at eksplodere og derefter gå kold efter ½ time smiley



  • #344   14. aug 2018 Jeps det var pænt ulækkert. Bad flere gange ham om at lade være med at kravle på mig og min stol , moren sad lige ved side af og gjorde intet. Til sidst måtte jeg hæve stemmen , der havde jeg også kun bedt ham stoppe nok 10 gange over en halv times tid smiley

  • #345   14. aug 2018 Du skulle have sagt:"Hold da op, den knægt ligner sin far". Den slags kan give en lidt anspændt stemning. Så sker der da lidt smiley

  • #346   15. aug 2018 Ahahaha , det må jeg huske hvis det sker igen smiley

  • #347   15. aug 2018 Jeg har meddelt familien at jeg underviser hver søndag, så hvis de inviterer der kommer jeg ikke.

    Så må familie vælge, hvis de inviterer er det fint, men jeg kommer ikke.


  • #349   15. aug 2018 Næ, egentlig ikke, Radar smiley

Kommentér på:
At komme når man er inviteret - eller ej

Annonce