2.653 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 51 Svar

Julie S
Julie S
Tilmeldt:
19. dec 2012
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 2

Hvordan finder jeg en tæve til min hund?? Hvordan finder jeg en tæve til min hund??

Jeg står i den sørgelige situation, at min elskede og unikke hund, som har betydet mere for mig end nogen anden hund, desværre ikke har mange måneder igen pga. kræft.

Derfor prøver jeg desperat at finde en tæve der kan få hvalpe med ham, så jeg kan få en lille "kopi" og det vil betyde alverdens for mig.

Men men men, det har vist sig ikke at være så nemt, så håbede at der var nogle herinde der har et godt råd, hvor finder jeg en sød date til min dejlige hund?? smiley

Han er ren labrador m. stamtavle og efter 2 champions, og har aldrig haft problemer med helbredet, indtil nu hvor han er 8, så skulle ikke mene at det vil være et problem.
Og jeg leder ikke nødvendigvis en labtæve til ham, da dette ikke har betydning, men mere temperament og en smule udseende selvfølgelig. smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ukrudt 800 kr.
  • Græsslåning 800 kr.
  • Wc + armatur installation 1.500 kr.
  • Samle et skrivebord 400 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 1.000 kr.
  • Græsslåning maskine skal medbringes 675 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvordan finder jeg en tæve til min hund??
  • #1   19. dec 2012 Du kan ikke klone din hund!! Og det er et dybt forkert grundlag at lave et kuld hvalpe på.

  • #3   19. dec 2012 Er det ikke et alternativt, at lede efter en hvalp af samme linier som din nuværende? Det er fordelen ved at købe med stamtavle, så kan du jo finde en der ligner igen smiley Sår'n forholdvis.

    Kan du evt skrive hans DKK nummer ind, så kan jeg prøve at lede lidt for dig. Hvis han vel og mærket har stamtavle ved dkk:)


  • #4   19. dec 2012 Har du fået undersøgt om kræften er arvelig???

    Vil aldrig avle på en syg hund.. Ligemeget hvor meget den så betød for mig.. Man skal tænke på alle de andre hvalpe der kommer ud og på køberne...

    Synes hellere du skulle tage dejligt afsked med din hund og så senere finde dig en ny hund..


  • #5   19. dec 2012 smiley

  • #6   19. dec 2012 Hvorfor dog avle på en syg hund?? Kræft er arveligt og du vil alligevel ikke få en klon af din hund som du håber på.

  • #7   19. dec 2012 Nu får man ikke en kopi af sin hund ved at avle på den -hvalpene bliver jo et tilfældigt mix af gener fra begge forældre.
    Og at sætte et helt kuld hvalpe i verden i en race der ofte får 8-10 hvalpe, er altså lidt voldsomt blot for at få en enkelt selv... Så er du sikker på der overhovedet er afsætning for de resterende hvalpe?
    Tavleløse labber og labbeblandinger er der MANGE af, så mange så nogen vælger at sætte hele kuld af på internaterne fordi de simpelthen ikke kan komme af med dem.

    Så tænk dig godt om -er du SIKKER på det er det værd, blot fordi hvalpen skal være efter lige netop din han?

    Var det ikke en mulighed istedet at finde en hvalp af nogenlunde samme linier som den i har -uanset hvad, får i jo ikke en hvalp der er præcist som en i har. Vælger i en af samme linier, er der en god chance for at lidt af de samme egenskaber er til stede... og vel lige så stor chance mere eller mindre, som ved at vælge at få hvalpe på din egen hund... og større end hvis i vælger at blande med en helt anden race.

    Yderligere går jeg ikke udfra i har fået hunden testet for HD/AA og PRA når i ikke har været interesseret i at bruge ham til avl tidligere?

    En passende avlspartner finder man f.eks. når man går til markprøver, udstillinger, på jagt o.l. med hunden -så sker det at tæveejere synes om den, evt forhører sig om parring.

    AT lade ham hoppe på en hvilken som helst tæve, fordi man er desperat efter at nå at få en hvalp efter hunden, er sjældent en særlig god ide


  • #8   19. dec 2012 Jeg er helt enig med de andre. smiley

  • #11   19. dec 2012 Er virkelig ked af at høre at din hund er meget syg med kræft... det må være forfærdeligt!

    Men du skal huske at han er unik og en én'er og du får aldrig nogen sinde en kopi af ham! Hver hund er speciel og har sin helt egen personlighed.

    Du skal også huske at kræft kan være arvelig og du ønsker vel ikke at der er risiko for at bare 1 af de evt. hvalpe skal herfra i samme alder som sin far?

    Nyd din hund den tid du har med ham, forkæl ham, tag billeder og husk at han altid er med dig i hjertet smiley

    Når tiden er inde og du er klar så tag ud og find din nye "soul-mate" som vil være helt speciel og med tiden vil indtage sin helt egen specielle plads hos dig smiley


  • #12   19. dec 2012 Synd han ikke har langt igen, han ser sød ud, men er enig med de andre.

  • #14   19. dec 2012 Drop det for guds skyld.
    Nyd din hund de sidste måneder han er her sammen med dig.


  • #15   19. dec 2012 A HVA'?!!!!

    Others said it!


  • #16   19. dec 2012 Hvis han er DKK kan jag også sagtens tjekke linier og finde noget der er relateret.

    Men tro ikke at du får en hund nøjagtig som ham uanset hvad du gør.


  • Julie S
    Julie S Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 2
    #17   19. dec 2012 Nej det er ikke arveligt, han har på ingen måde nogle sygdomme han kan give videre! Jeg har undersøgt det.

    Jeg leder ikke efter en klon af ham, jeg ønsker mig en hund jeg ved at han er en del af! Han har været min bedste ven, gennem mobning da jeg var mindre og alverdens nedture, vi har et helt specielt bånd. Jeg elsker ikke noget mere end ham! Så ligegyldigt hvor grim hvalpen kunne være, ville den være mit et og alt fordi den er efter ham!

    Jeg prøver ikke at tvinge nogen til at få et kuld, jeg leder efter nogen der overvejer eller skal ha hvalpe, som vil gøre mig den her tjeneste, at lade mig få en hvalp, og så kan de sælge resten til gode hjem eller hvad de havde regnet med. Han er en skøn, flot og trofast hund uden nogen problemer, det har han aldrig haft indtil nu, han er 8 år gammel, det er normalt de får problemer når de bliver ældre?
    Vores anden lab har en arvelig fejl i benet, han har aldrig været i nærheden af en tæve for fanden. Jeg er jo ikke dum og egoistisk.

    Han har en form for hudkræft der sidder i næsen, det er på ingen måde arveligt, vi har fået det undersøgt. Han har ingen problemer, han er frisk og glad som han plejer, men i løbet af ½ har det højst sandsynligt udviklet sig og så må vi aflive ham når det ikke er retfærdigt at lade ham leve.

    Jeg vil altid sætte dyrenes behov i første række, denne ide betyder alt for mig, men går det nogensinde ud over dyrene så stopper det, med det samme.. Ingen problemer, men mit største ønske er, at have en hund, efter det jeg holder alder mest af som snart bliver taget fra mig, det er sindsygt hårdt..


  • #18   19. dec 2012 Please dont!

  • #19   19. dec 2012 Tænk dig om. Det er mit bedste råd.

  • #21   19. dec 2012 Husk og fortælle tæveejer at han har kræft, inden de siger ja tak til en parring. smiley

  • #22   19. dec 2012 Du siger du kun vil dyrene det bedste, men lige nu lyder det som om du handler i egen interesse...

    Jeg har tudet fra kl 8 i morges, fordi min dyrlæge er en klaphat og min hund har haft det rigtig skidt hele dagen.. Jeg kan sagtens forstille mig hvordan det måtte være.. Men at avle på en syg hund, om det er arveligt eller ej, det er altså ikke ok i min verden...


  • #23   19. dec 2012 Julie S

    I sommer fik jeg min ene tæve parret - hun gik tom.
    Det viste sig hanhunden havde cancer og han var ikke i stand til at producere.

    Efterfølgende var jeg faktisk lykkelig for det ikke blev til noget.
    Jeg ville have haft det rigtig dårligt, når jeg skulle fortælle hvalpe købere at faderen var død og af hvad.

    Det er synd for dig at står til at miste din hund - det er der ingen tvivl om.


  • #24   19. dec 2012 du skriver, at du gerne vil have en hund, der er en del af ham - ville det ikke være "nok", at få en hund, der er en slægtning til ham? hvis du finder en som har de samme hunde i stamtavlen, vil den jo stadig være en slægtning til ham?

    Jeg forstår udemærket hvor du kommer fra, ville da også elske at finde en hund som min gamle sjæleven, og hvis han havde været en racehund, havde jeg helt sikkert opsøgt opdrætter og ønsket en "ny" når tiden var, men han var desværre et gadekryds smiley

    tror det bliver svært at finde nogen, som vil lade deres tæve få hvalpe med en hund som står med poten ved regnbuen, for at sige det pænt - så håber du vil kunne affinde dig med at finde det "næstbedste" smiley

    Skrevet i al venlighed smiley


  • #25   19. dec 2012 Ingen dyrlæge kan sige om det er arveligt, med mindte der er lavwt genetiske prøver generationer tilbage pp forældredyrene. Og så kan man stadig ikke være sikker. Det samme gælder hos mennesker . Muligvis er man disponibel men udvikler det ikke. Det er dog en meget dum risiko at løbe.

    Som kærligt minde on din dejlige hund, når han ikke jan mere, kunne i stedet være en smuk urne og så en masse billeder, videoer og ikke mindst minder i hjertet.

    Gør brug af erfarne avleres hjælp og glæd dig til nye oplevelser og udfordringer med en ny hvalp, når den tid kommer smiley


  • #26   19. dec 2012 Du ved jo ikke om det går udover hvalpene før det er for sent?? Jeg synes det er virkelig dumt at avle på sådan en hund.

  • #27   19. dec 2012 Jeg kan godt forstå din tanke - for det et hårdt at miste en god ven, men måske er det ikke den bedste måde at håndtere den sorg du skal igennem.

    Den nye hund vil på sin vis ikke have samme chance for at være sig selv, fordi du altid vil sammenligne med din gamle hund. Det er ikke fair over for hverken din nye hund eller over for dig selv.

    Måske vil der være en fordel i at begynde at lede efter en god efterfølger til din gamle hund - og det er en god ide at give sig god tid, så det kan du sagtens begynde på allerede nu. Få sagt ordentlig farvel til din gamle hund og giv dig selv en mulighed for at give plads til sorgen og plads til den nye hund.


  • #28   19. dec 2012 Jeg ville faktisk sige at Barleys skriver lige nøjagtig hvad jeg tænker om det...

    Forstår din sorg, men den bliver du nød til at tackle og lade sorgen være sorg over for din hund og ikke tro en anden kan overtage hans rolle...

    Tror de fleste ville klone deres hjerteven hvis man kunne uden de negative aspekter...


  • Julie S
    Julie S Tilmeldt:
    dec 2012

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 2
    #29   19. dec 2012 Det har jo ingen betydning at han har kræft NÅR DET IKKE ER ARVELIGT den form for kræft han har??

    Jeg håber sku virkelig der kommer nogen og rakker jeres hunde ned samme dag som den for konstateret en dødelig sygdom, så det også kan ødelægge jeres dag, prøv og hør her, jeg er ikke ude på at få 1 hvalp og så skide resten et stykke, jeg ønsker at beholde en smule af det jeg har kært, jeg brugte ordet klon eller kopi, da jeg ikke kunne finde andre ord, da jeg er i chok over at han ikke har lang tid igen.
    Jeg leder stadig efter nogle der havde regnet med at deres tæve skulle have et kuld indenfor den nærmeste fremtid alligevel, som kan se det med den fantastiske hund jeg står med! Han er ikke et stykke lort der venter på at dø, han er et godt væsen som andre hunde.
    Og jeg synes det er underordnet hva race det er, da det ikke er der mit fokus er, mit fokus ligger i temperament og et udseende der matcher.

    (link fjernet) der kan i læse at labrador har større chance for at udvikle pladecellecacinom, som er den IKKE ARVELIGE form for kræft han har fået..




  • #31   19. dec 2012 Julie der er ingen der rakker din hund ned, hvis du tror det så læs det hele igen...

    Søde Julie vi skriver som vi gør netop fordi vi alle selv har mistet vores dejlige hjertevenner og prøver at hjælpe dig igennem istedet for at finde en ny allerede inden din vaps er væk...


  • #32   19. dec 2012 Har større chance.... Har du måske fået ham testet???

    Vi har på ingen måde sagt at din hund er en sæk lort.. Vi har kun sagt at vi ikke mener du bør avle på hunden, men nyde dens sidste tid i fulde drag...


  • #33   19. dec 2012 Et andet spørgsmål:
    Hvis han er så unik og med DKK tavle. Har du så fået ham avlsgodkendt og checket for andre racerelaterede lidelser?
    Hvis ikke skal du nok regne med at det mere eller mindre er noget ukontrolleret "skeammel" du får tilbudt som "rugemor" Og så kan du risikere at få endnu en syg hund. smiley


  • #35   19. dec 2012 Man anvender IKKE en syg hund i avl... Det er bare ikke i orden! Om det så er allergi, kræft osv... Man gør det bare ikke! Man kender ikke konsekvensen af det før det er for sent.

  • #36   19. dec 2012 Julie S - der er vist noget du ikke forstår.. kræft er arveligt, eller ofte er det faktisk ikke selve kræften der er arveligt, men det at man er disponeret til at udvikle det.. det ligger i generne om man er disponeret for kræft, og man kan ALDRIG sige at en bestemt type kræft 100% ikke er arveligt, da det hele tiden udvikler sig og mutere sig..

  • #38   19. dec 2012 Som Michelle spørger om er han tæstet for HD/AA og PRA?

    Er ellers helt enig med de andre og Barley skriver noget af det jeg også tænker


  • #39   19. dec 2012 er der forresten ikke noget med at man ikke bør avle med en hanhund der er over en vis alder, da kvaliteten i sæden falder med alderen, og hvalpene derved har øget risiko for div. fejl og sygdomme?

  • #40   19. dec 2012 Har Prinsesse Zoe ikke fat i noget der? Eller hvordan er det med det?

  • #41   19. dec 2012 Julie, ingen rakker din hund ned og alle viser faktisk empati , men du har valgt at oprette denne tråd samme dag som din hund har fået konstateret kræft, ikke os.
    Jeg kan kun give alle andre ret, og selvom denne type kræft ikke er arvelig ( og det ved jeg ikke) så får du ikke en hund der er som denne, jeg er ked af det men det er en romantisk lassie drøm og risikoen for at du bliver skuffet er stor ( blandt andet pga dine store forventninger) og desuden så er der allerede så mange labbe blandinger til salg så tænk lidt på at endnu flere hvalpe på et marked der allerede er overfyldt kan medføre aflivning af nogle, det er undskyld mig meget egoistisk af dig, Tag imod de tilbud om hjælp til at finde en ny hund, du har tid til at finde dig præcis den der passer , og nej det bliver aldrig den samme som den gamle men den kan blive ligeså god på sin egen måde. Og ja jeg føler med dig men at lade din hund blive far er ikke løsningen. Nyd din sidste tid med din hund.


  • #42   19. dec 2012 du skal nok være forberedt på at hvis du finder én der vil stille en tæve til rådighed, at så får du mindre tid tilbage sammen med ham, da parring er utroligt hårdt for hunden i sær en gammel syg hund, selvom unge hanner kan efter ½ time hvor de ikke har ramt være ved at dejse af træthed, hvordan vil det så ikke gå med så gammel og syg en hund:-(
    Bare lige så du har det i tankerne...


  • #43   19. dec 2012 mht sædkvalitet, det tidsrum hannerne er mest fertile i, er mellem 3-5 år, herefter går det ned af bakken, MEN det betyder ikke at den ikke har levedygtig sæd nok til at kunne lave hvalpe. Nogle hanhunde er yderst produktive i høj alder, mens andre bliver noget nær sterile...og det er jo svært at vide om han er fertil....

  • #44   19. dec 2012 Jeg forstår dig Julie S, jeg forstår at du ønsker at bevare noget fra din soulmate! Men som alle har sagt på mange måder, så får du ham aldrig tilbage når han er væk, heller ikke selvom han bliver far til din nye hund.
    Og selvom det er utænkeligt lige nu, så vil du finde en ny soulmate! Og det allerbedste for den nye er, at du ikke forventer, at han på nogen måde ligner ham du har nu, så vil han ikke skuffe dig, og du vil opdage, at du også kan elske en anden hund, bare for det den er.
    Det gør mig så ondt for dig og din hund!!!


  • #45   19. dec 2012 Da jeg mistede min første hund gik hele min verden i stykker. Det var min soulmate, der drog herfra og jeg var kun en skygge af mig selv.
    Vi havde egentlig besluttet os for, at vi skulle vente lidt med at have hund, men det stod ret kort tid efter klart, at vores hus ikke var et hjem uden en hund.

    Og vi fandt en - 3 måneder efter den ene var væk kom der en ny hvalp i huset.

    Og her mødte der mig en overraskelse. For det var bare ikke fryd og gammen med den nye hund, jeg savnede den gamle så forfærdeligt og den nye var besværlig, lømmel og båndet jeg havde til den gamle var ikke noget jeg følte i forhold til den nye.

    Selvom jeg egentlig var ret bevidst om, at jeg IKKE skulle sammenligne de to hunde, så gjorde jeg det. Jeg havde svært ved at tilgive den nye hund at jeg mistede den gamle og der gik faktisk et års tid inden den nye kom under huden på mig.

    Da vi mistede den, købte vi en hund af samme linjer som den nyligt afdøde - moderen var dens kuldsøster.
    Vi tænkte, at vi gerne ville have de egenskaber igen, vi var forfærdeligt glade for ham på mange niveauer.

    Men HELDIGVIS - ved vi nu - så lignede den nye hvalp på ingen måde den gamle. Hverken i sind eller i skind. For jeg kunne godt se hele historien gentage sig.
    Det gjorde den heldigvis ikke, og det fordi den NETOP var helt forskellig fra dens forgænger.
    Der blev meget hurtigt andet at tænke på. Og den nye hund holdt jeg af fra det første øjeblik.

    Desværre kan man ikke overføre kærlighed fra et væsen til et andet. Og man kan ikke få sin hund igen, ikke bare delvist.
    Håbet om det, tanken om det kan være virkelig drænende, når man står med en hund, der er helt forskellig fra den, man savner. Og det ER de virkelig.

    Derfor vil jeg anbefale dig at nyde din hund i al den tid, du har ham. Og når han er væk, tage stilling til, hvad du ønsker dig af din næste hund.
    Lav ikke hvalpe på en syg hund på et tidspunkt, hvor du panikker over at skulle miste ham. Tænk på, at hunden i forvejen var ved at være oppe i årene.

    Gør det ikke alt for svært for dig selv. Forestil dig at skulle igennem dette her en gang til med den næste hund, der måske netop har fået DEN egenskab med sig, som du ikke ønsker - nemlig disponeringen for kræft.


  • #46   19. dec 2012 Sender osse et kæmpe kram og en hilsen om at hans sidste tid bliver rigtig god sammen med dig...

  • #47   19. dec 2012 Hvis det skulle lykkes for dig synes jeg faktisk det er synd for din hund at han med den alder han har og hans svigtende helbred skal finde sig i en lille hvalp der vil lege, bide ham i ørerne og trække ham i halen. Jeg har selv en hvalp på 4 mdr. nu og det er hårdt arbejde for mine to voksne hunde som er sunde og raske.

  • #48   19. dec 2012 Jeg synes CH skriver en masse rigtigt fornuftigt smiley

    Og så vil jeg da gerne understrege at der ikke er nogen der rakker ned på din hund!

    Jeg er ikke et sekund i tvivl om at du har en helt fantastisk dejlig hund. Vi holder alle sammen rigtigt meget af vores hunde, og det er frygteligt når tiden kommer hvor de skal herfra.

    Men uanset hvor dejlig en hund du har, så er det ikke smart at avle på en hund der er syg, blot fordi man panikker over at skulle undvære den.
    Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have en hvalp fra din hund -men tænk det nu grundigt igennem, og læs det folk skriver, ikke som angreb på dig eller din hund, men for det det er: velmenende råd.

    Du får aldrig en hund magen til den du har nu. Og selvom din nye hund ikke bliver et afkom efter din nuværende, så vil den garanteret osse være en helt fantastisk dejlig hund, som du kommer til at holde rigtigt meget af.


  • #49   20. dec 2012 Så la' da vær'...!

  • #50   20. dec 2012 Jeg synes du har fået rigtig mange brugbare svar her i tråden. Så jeg vil blot give dig et stort kram. Det er ikke sjovt at sige farvel til en god ven.
    Afkom bliver sjældent som deres forældre. Nyd i stedet din hunds sidste tid, sørg derefter over ham, og når du får det bedre igen, så kan du lede efter en hvalp af samme linier. På den måde kan du genopleve ham bedst og ære ham den sidste tid,


  • #52   20. dec 2012 Kæreste Julie.

    Jeg vil nu fortælle noget ikke ret mange mennesker ved, da jeg håber det kan ændre din plan.

    Da min Kongo blev revet fra mig, gik jeg i chok, jeg blev direkte psykotisk, og absolut syg i mit sind. Mange troede jeg ville begå selvmord, og aldrig blive mig selv igen. Noget af mig døde den dag Kongo døde, en del af mig er begravet sammen med ham.

    Jeg var så sindsyg at allerede dagen efter han rejse over regnbuen, var jeg ude og se på en hvalp. Tog den dog ikke med hjem, da noget i mig sagde det var forkert.

    Jeg kiggede efter hvalpe overalt, og ringede på dem jeg syns var noget. På et tidspunkt finder jeg et kuld ruhårede hønsehunde, helt oppe ved skagen, straks kørte jeg, jeg ville have en hund!

    1 af hvalpene vælger mig, men jeg vælger ikke den, men tager den med hjem alligevel. Efter 14 dage føler jeg stadig intet for denne her hund, og en af min fars venner får den. Hvilket var det bedste for hunden.

    Igen leder jeg efter hund, jeg taler nok med 8 forskellige opdrættere. Jeg vil bare have en "muskelhund" nu.

    Pludselig ser jeg annonce i g&g og jeg vil bare have en af de hvalpe, Cane corso og sbt blanding. Jeg køre ud og ser på dem, reservere en og henter den når den er klar. Det var kærlighed ved første blik.

    Men men men, den dag idag er jeg træt af jeg ville have noget lign Kongo, for jeg får aldrig Kongo igen. Og jeg vil altid sammenligne ham jeg har nu, med Kongo. Så det var virkelig dumt af mig at købe ham, jeg vil ALDRIG af med ham. Men jeg fortryder at jeg ikke ventede lidt, og købte en anden race hund. En whippet f.eks, som jeg altid har drømt om.

    Jeg siger ikke at du vil gøre samme fejl som jeg, men du kan ikke tænke klart lige nu. Så derfor tænk over om du virkelig vil have en magen til din Labrador. For du får aldrig din elskde hund igen, selvom du har en hvalp efter ham. Den er jo ikke ligesom ham, og den fortjener ikke at blive sammelignet med sin far.

    Tænk over min historie, og tænk over om der ikke er en anden race der kunne være noget. Ellers er der så mange søde labrador hvalpe til salg nu, som bare venter på en som dig. Der vil give alt sin kærlighed til en hund.

    Husk at du aldrig vil få en der er som din elskede hund.


  • #53   20. dec 2012 Julie, jeg er helt på linie med de andre, jeg synes det er en virkelig dårlig idé, at du i al hast vil lave et tilfældigt kuld, for at du kan "beholde en smule af det du har kært", for du beholder ikke noget af din gamle hund ved at få en hvalp efter ham.
    Ved at parre i al hast risikerer du at få en hund af dårligt opdræt, især når hverkend din hund elelr tæven er undersøgt for arvelige sygdomme. det kan godt være, at den kræftsygdom din hund er fået ikek er arveligt, men der ligger meget andet i labben der ER arveligt, og det skulle jo nødigt videreføres.

    Jeg har opdrættet et kuld som nu er et år, og jeg så lige en af tæverne her i efteråret. Hun ligner hverken sin mor eller sin far af udseende, selvom de er efter linier der minder meget om hinanden - hun er helt sin egen, så der er slået noget igennem som har ligget længere tilbage i linierne - så udseendesmæssigt kan du ikke regne med at få en hvalp der ligner sin far.

    Jeg er klart enig i, at du skal finde tilbage til de linier der ligger bag din hund, så så finde en opdrætter der har de linier. der får du en hvalp efter gennemtjekkede forældre og som sansynligvis har nogle at de egenskaber du søger.

    Den nye hund vil aldrig blive som din gamle hund, forvent ikke det, for så bliver du skuffet. Din kommende hund er sig egen, med sit eget udseende og sin egen personlighed - men derfor vil du jo komme til at holde lige så meget af den som du gør af den hund du har nu.


  • #54   20. dec 2012 Kan kun være enig med 100 % her (minus TS). Ingen synes det er en god ide.
    Du skal glæde dig over at have en så skøn hund i 8 år. Og når man kommer fobi, så er der så mange gode minder.
    Og så finder du en ny skøn kammerat.

    Og en kommentar omkring avl på ældre hunde.
    Lykke skriver også fint.
    Der er ikke et sygdomsproblem med ældre hunde. Det er et spørgsmål om fertilitet. Og her kan hunden så evt. ikke lave hvalpe mere. Hvornår et sker er der stor forskel på.


  • #55   20. dec 2012 Jeg havde verdens bedste lille hund, han var fantastisk og jeg savner ham stadig i dag.

    MEN jeg får aldrig en som ham igen.

    Heller ikke hvis jeg leder i de linjer, som lå bag ham...

    FORDI han var helt sin egen. Han havde sin mors blide og meget samarbejdsvillige sind og hans fars bestemthed/beslutsomhed og "galhovedet" på den gode måde smiley De andre hvalpe virkede "bare" blide.

    Parringen blev faktisk gentaget nogle år efter og mine forældres venner fik en lille tæve. Samme forældre som min hund men de var slet ikke lig i sind.

    Det er hårdt at miste sin hund, men jeg tror, det er sundere at komme sig over tabet og prøve at finde en anden hund, som man også kommer til at holde af.


  • #56   20. dec 2012 Jeg har 2 helsøskende - de er meget forskellige i både sind og væremåde

  • #57   20. dec 2012 Kære TS. Jeg står i samme situation som dig, bare med min 11 år gamle perserkat. Jeg tog selv imod ham da han blev født og han er det skønneste væsen. Desværre fik han for ½ år siden konstateret kronisk betændelse i bugspytkirtlen og der er intet at gøre.Han vil dø af det. Jeg har besluttet at så længe han har det godt og stadig spiser og fjumser rundt, så bliver han hos mig. Men så snart det begynder at gå ned ad bakke, så siger vi farvel. Jeg har osse besluttet at vi aldrig skal skilles helt, for hans aske skal støbes ind i en perle, som jeg vil have om halsen.

    Jeg ved hvor hårdt du har det, men nyd den sidste tid med din dejlige ven og lad være med at sætte nye hvalpe i verden, når han ikke er rask.....



  • #58   21. dec 2012 Kan se at du er 17 år gammel... Hvor er forældrene henne i dette??
    Ikke om jeg ville lade min datter lave den slags med levende væsner...


  • #60   21. dec 2012 Markedet er desværre ikke særlig godt lige nu. Med dette mener jeg, at hvis tæven får 8 hvalpe, så er der stadig 7 hvalpe som mangler nye hjem.
    Den blå avis, gul og gratis samt internaterne, flyder over med hvalpe, der mangler nye hjem. Men fordi folks jobsituation er usikker, tør de ikke binde sig til en hund. Hvis de bliver fyret og skal leve på dagpenge, og måske er nødt til at flytte til et billigere sted hvor man ikke må have hund - og måske skal de arbejde mere/over, for at chefen får et godt øje til dem.
    Ja, i disse tider gør folk sig mange overvejelser.

    Du kan i stedet for, kontakte din opdrætter og spørge om nye kuld eller om nogle af hans søskende skal have hvalpe. Det er samme linjer som han selv, og vil være enten en halvbror/-søster eller niece, som du får. Det er i samme boldgade, selvom det ikke er samme gener.


    Jeg forstår godt, at du har en masse følelser knyttet til din hund. Det får man automatisk og ingen af os herinde, kan IKKE forstå dine tanker og følelser. Vi har det på samme måde.

    MEN du er nødt til at lægge dine følelser lidt til side, og se det store billede. Potentielt set kan du risikere, at 7 hvalpe må aflives pga. manglende hjem, fordi du skulle have en klon af din elskede hund.
    Vil du have det på samvittigheden? Jeg skulle godt nok ikke.



  • #61   21. dec 2012 En klon bliver det aldrig!

    En lille historie, en mand har haft en bestemt race i flere år, så går hunden bort og han køber en ny hund i samme race, månederne går og pludselig en dag har han solgt hunden og købt en ny... hvorfor? det er der gerne mange undskyldninger for, en kan være "vores kemi passede ikke sammen" men var det nu også rigtigt, var det ikke nærmere fordi han forventede denne nye hund ville blive som den gamle?

    Det jeg vil frem til er, selvom man igen får samme race, så tro ikke du får præsis det samme som du lige har mistet, heller ikke selvom man nåede at bruge sin egen til en parring.
    En hvalp fra et kuld kan være nem at opdrage, hvor en anden er lidt "tung" i det ;o) osv.... Kan man ikke se på en ny hund som en ny hund af samme race, så bør man efter min mening se efter en anden race, så man undgår at sammenligne / tro den bare kan være som den gamle....

    Jeg håber virkelig du dropper tanken om at bruge ham, at du nyder ham den sidste tid han har tilbage, derefter tager fat i og besøger nogle gode opdrættere og finder det sted du vil havde hund fra, der sidder sikkert nogen herinde der kan anbefale gode opdrættere af din race :o)

    *Kram* herfra mig


Kommentér på:
Hvordan finder jeg en tæve til min hund??

Annonce