{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.029 visninger | Oprettet:

Spørgsmål vedr. besøg hos opdrættere {{forumTopicSubject}}

Hej folkens smiley

Jeg skal lige sige, at jeg ikke forsøger at hænge nogen ud på nogen som helst måde, men blot søger råd.
Jeg har det sidste års tid brugt en masse tid på at besøge forskellige Dobermann opdrættere som vi har i Danmark, jeg oplever dog, at det kan være utroligt svært at sætte et møde op.
Jeg ved så ikke, om det er mig der griber det forkert an, men situationen med 2 af opdrætterne har været denne.

1. Ring til opdræter og tale med dem om deres hunde og opdræt.
2. Fortæl om mig selv, hvad jeg vil bruge hunden til og hvad jeg kan tilbyde den.
3. Aftale et besøg.
4. Få besøget aflyst.
5. Forslag til nye datoer.
6. Aftale nyt besøg.
7. Få det aflyst.
8. Komme med nogle nye forslag.
9. Intet svar.

I skrivende stund har jeg besøgt 1 opdrætter som jeg syntes utroligt godt om, jeg har talt med en anden hvor vi blev enige om, at jeg ikke skulle have hund derfra, og så har jeg 2 jeg gerne vil besøge, men på grund af den beskrevne situation er jeg lidt bange for, at de faktisk ikke rigtigt er interesseret, men at de ikke vil sige det direkte til mig.

Jeg har jo naturligvis fortalt dem om, at jeg er en blind mand, og det er på baggrund af det, at jeg tænker de ikke helt har lyst til at gå videre med det her, men at de ikke vil afvise mig på baggrund af det. Så er det nemmere bare at lade det glide ud i sandet.
Jeg har så godt som opgivet, men det kan jo også bare være, at opdrættere har helt utroligt og ualmindeligt travlt?

hvad tænker i?

hav en dejlig dag smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spørgsmål vedr. besøg hos opdrættere
  • #1   2. jul 2020 Jeg tror at du selv har svaret på dit spørgsmål.

    Generelt er folk angste for at afvise på baggrund af en handicap. Det er jo ikke ligefrem politisk korrekt.

    Jeg er ikke avler, men jeg tror heller ikke jeg vil sælge en hund til en blind. Jeg ville være bange for at udfordringen er for stor, og at hunden derfor skulle omplaceres.

    Så hellere satse på det sikre. Altså sælge til en der kan se.

    Det er nok en fordom jeg har, jeg tror dog at mange ville tænke lige som mig.

    At det så er lidt vagt ikke at melde det direkte ud, det er så noget andet.

    Blev jeg selv blind, så ved jeg at min Grosser skulle omplaceres. Jeg ville ikke kunne styre ham i hverdagen. Jeg ville ikke kunne se at nu blev han vagtsom. I 9 ud af 10 tilfælde opdager han x ting han finder farlig, før end at jeg gør.

    Det er så også bare et faktum. Så jeg glor på ham hele tiden, for hans kropsprog skal nok fortælle mig, at nu har han opdaget noget der måske truer mig. Hvis ikke jeg fortæller ham at det er ok, så vil han reagere.

    Jeg ved ikke om en Dobber er lige så vagtsom som min, men jeg tror da at den må have noget vagtgen i sig?


  • #2   2. jul 2020 Jeg tror, du har ret i, at de nok ikke er interesserede. Det er en super ærgerlig måde at tackle det på, for at man er betænkelig ved at sælge til en blind person er jo helt reelt. Det havde været bedre, hvis de havde taget en snak med dig om eventuelle bekymringer de måtte have.
    Måske ville de finde ud af, at der ikke var nogen grund til at være bekymret. Eller også ville de blive bekræftet i, at deres bekymring er reel. Men så vidste begge parter, hvor den anden stod.

    Når det er sagt, så kan man jo ikke styre, hvordan andre mennesker reagerer. Og der er måske lidt berøringsangst overfor folk med et eller andet handicap. Så det er måske svært at tage hul på sådan en samtale - hvis de altså ikke bare har virkelig travlt smiley

    Men som jeg ser det, kan du enten vælge at kontakte dem igen og opfordre til, at de spørger, hvis der er noget, de er i tvivl om. Eller også lader du det bare glide ud i sandet.


  • #3   2. jul 2020 Vi havde også en super sær oplevelse dengang vi skulle have hvalp.

    Vi blev foreslået, af opdrætter, at møde op til en fælles gåtur og møde kommende morhund. Her talte vi med opdrætter, og hun ville på intet tidspunkt nævne om hun følte hun ville sælge til os eller ej, og hun ignorerede, da jeg efterfølgende skrev til hende.

    Jeg tolkede det til at hun ikke syntes om os.

    Så måske er det bare sådan nogle gange?

    Hvis du har kontakt til en du er glad for, så ville jeg da holde fast der, og evt. tage kontakt til andre også, hvis det har interesse. smiley


  • #4   2. jul 2020 Martin: Tak for din kommentar smiley
    Dit udgangspunkt er helt fint. smiley Jeg har dog en meget struktureret måde hvorpå jeg vil gribe det an at opdrage min hund. Dette er også noget jeg har forklaret til alle opdrættere. FX. så ville der være en seende med mig det første år af hundens liv. Men ja, jeg kan ikke styre hvad folk føler, og det er jeg heller ikke interesseret i.
    Med hensyn til, hvor vagtsom en Dobermann er, så er det rigtigt, at der er noget vagtsomhed i dem smiley

    Therese: Jeps, det er en super ærgerlig måde synes jeg også smiley

    Tinna: Mærkeligt indeed smiley


  • #5   2. jul 2020 Ja, det er det. Men det er dejligt at du trods alt har kontakt til en opdrætter, hvor det glider lidt bedre smiley

  • #6   2. jul 2020 Jeg tror som Martin også at du faktisk selv har svaret på dit spørgsmål. Men jeg synes også at opdrætterne faktisk ikke kan være bekendte ikke at være ærlige og lægge svedsken på disken og sige at de tror de ikke tør sælge en hund til dig pga dit handicap. Jeg har jo selv en Dober og nej, der er ikke supergode vagthunde i den forstand at de afviser fremmede ved havelågen, men de er oppe op dupperne og på den måde er de vagtsomme. Det er nok mest i forhold til deres jagtinstinkt at det kan være smart at kunne se at nu fyres der op under kedlerne før de rent faktisk ryger afsted smiley Min får halen op og rejser hoved, øre og børster FØR hun sætter afsted med et brøl. Dvs. så kan jeg nå at gribe ind og stoppe hende i opløbet inden hun ER sprintet efter et rådyr eller en cykel. Jeg har et par gange gået og sovet og ikke lagt mærke til de visuelle signaler jeg får før det sker. Så har jeg måttet ned og bide i græsset eller asfalten.
    Men altså jeg tror ikke at det er umuligt at have en Dobermann og være blind. Der er jo ikke supermange opdrættere i DK af racen og hvis du har fundet en der er tryg ved dig og som du er tryg ved så hold fast i det smiley
    Tør man spørge hvem du har haft fat i ? Skriv det gerne i en PB.


  • #7   2. jul 2020 Jeg ville ikke begræde at jeg ikke fik hund derfra... Det virker seriøst barnligt ikke at svare folk. konfliktsky opdrætter... nej tak

    Der er da kenneler nok....


  • #9   2. jul 2020 Mette: Tak for beskeden og jeg har skrevet til dig smiley

    HL: Det har du da ret i, men jeg synes det godt nok er lidt vattet, men sådan er det jo smiley

    Ida: Tak for det smiley


  • #10   2. jul 2020 Det mindste de kan gøre, er at melde ærligt ud til dig.
    Jeg fortæller det altid, når jeg ikke mener min race er den rette til dem, der henvender sig.
    Jeg ville ikke anbefale en aktiv brugshund til et menneske uden syn eller med kraftigt nedsat syn. Det konflikter nemlig med træningen af hunden.


  • #11   2. jul 2020 Min erfaring med mange opdrættere er ærlig talt at de er et folkefærd for sig selv smiley Specielle to say the least!


  • #12   3. jul 2020 Da jeg avlede på mine maltesere, havde jeg besøg af en familie, som gerne ville købe en hvalp. Det ene barn havde desværre et handicap, som gjorde, at barnet ikke kunne kontrollere sine bevægelser. Det havde de ikke sagt på forhånd, og desværre (eller måske heldigvis) havde de børnene med på første besøg. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det mens børnene hørte det, men jeg ringede dem op efter besøget, og sagde, at jeg ikke ønskede at sælge en hvalp til dem, da en hvalp af så lille en race ikke var det rigtige valg. Jeg foreslog dem at finde en mere robust hund, og gerne en, der var lidt mere end 8 uger. Umiddelbart var moderen noget uforstående, hvilket jeg godt forstår, da det jo nærmest var et angreb på hendes barn. Vi talte dog videre, og jeg understregede, at hvis de valgte så lille og forholdsvis skrøbelig race, og barnet ved et uheld kom til at gøre hunden fortræd, så ville dette barn jo blive meget ulykkelig, for ikke at tale om de 2 andre børn.
    Jeg synes det var en svær men også nødvendig samtale.
    Det er en helt anden situation, men det kan være svært at afvise en interesseret hvalpekøber, da man næsten altid kommer lidt tæt på.
    Held og lykke med at finde din nye hvalp. Faktisk ved jeg, at vi her på Fyn har en opdrætter af hvid Schæfer (ved ikke om det er den korrekte betegnelse), som selv er blind.


  • #13   3. jul 2020 Malene: Tak for dit input smiley

    Lise-Lotte: Jeg er enig, nogle af de samtaler kan være vanskelige. Jeg starter næsten altid med at fortælle, at jeg er blind, og hvordan jeg bor og hvad jeg kan tilbyde hunden. Så opdrætter også kan høre, at jeg har gjort mig nogle alvorlige tanker om det her. Dernæst vil jeg altid gerne komme og besøge opdrætter. Og jo, Winnie Vestergaard opdrætter Hvide Schæfer fra Gislev. Hun er fantastisk! smiley


  • #14   3. jul 2020 Jeg tror så også at Schæferen er en bedre race for en blind en mange af Mollosser racerne.

    De er mange gange langt mere fører orienterede racer.

    Dog aner jeg ikke meget om Dobberen, da den på ser så "ond" ud, at jeg aldrig rigtigt har gidet læse om den! smiley

    Dog af ren nysgerrighed og jeg håber ikke det er fornærmende at spørge?

    Hvad er årsagen til at du ikke vil have en uddannet blindehund i stedet?

    Skulle da tro, at det ville være en super hjælp, og give dig en lækker hund.


  • #15   3. jul 2020 Martin: Det kan da godt være at du har ret. Jeg har værken haft Schæfer eller Dobermann, men Labrador hehe.
    grunden til at jeg ikke vil have en uddannet førehund er, at det er spildt på mig. Jeg klarer mig super godt uden en førehund, så det ville ikke være en hjælp for mig. Derudover har jeg ikke lyst til at få en hund når den er 2 år. Jeg ønsker en hund fra hvalp, med hvad alt det indebærer, og til sidst, så vil jeg selv have 100 % indflydelse på dens træning.
    Jeg kunne også godt tænke mig at træne den til at kunne nogle førehunde ting smiley

    og du må hellere end gerne spørge.


  • #16   3. jul 2020 @Edis.
    Jeg kender som sagt ikke Dobberen og deres miljø.

    Jeg kender dog Broholmeren ret godt, og deres miljø.

    Hvis du fandt interesse i den, og så valgte at deltage i nogen af de mange arrangementer som de laver, så er jeg ret overbevist om, at du ville få lov til at købe en.

    En Broholmer er for en Mollosser også en meget nem hund. Altså de er ret kvikke at træne hvis man vil. Der er bare ikke så mange der gør.

    PS: Så ville du også få en rigtigt hund (over 50 kilo). smiley


  • #17   3. jul 2020 Er det meningen at hunden skal trænes på til service hund på sigt? smiley

  • #18   3. jul 2020 Djangos mor nej det er det ikke smiley

Kommentér på:
Spørgsmål vedr. besøg hos opdrættere

Annonce