F*ck det var hårdt.. :( {{forumTopicSubject}}

Jeg har som i nok ved 2 små søstre på hhv. 8 og 10 år.. Og idag tog jeg beslutningen om at jeg skulle fortælle dem at der ikke er længe til at Kato skal væk..

Og fy for satan ! Det er nok noget af det værste og hårdeste jeg har skulle sige til de 2 prinsesser..

Og som ventet brød de jo fuldstændig sammen, den ene mere end den anden..

Men jeg måtte være stærk, holde mine egne tårer tilbage og forklarer dem hvorfor på bedste pædagogiske vis..

Måtte fortælle dem, at hvis nu Kato havde brækket benet, så kunne dyrlægen reparere det og så ville han blive rask igen.. Men at Kato havde "brækket benet" inde i hjernen, og det kunne dyrlægen ikke reparere, så derfor ville Kato gå og være bange og ked af det resten af sit liv, og det ville jo være synd for ham..
Og det kan de sagtens forstå..

Så nu har jeg fået 2 bamser af begge piger, som skal ligge der hvor Kato ligger, så de kan dufte af ham når de får dem tilbage..


Men fy for den lede, det var ikke sjovt !