Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Stikkontakt 205 kr.
  • Move out cleaning 1.000 kr.
  • Nedtagning af tapet 5.000 kr.
  • Reparation af zinktagrende 1.800 kr.
  • Toilet og vaskafløb (små VVS-opgaver) 1.000 kr.
  • Skift af gummiring på AEG vaskemaskine 900 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  3 hunde eller derover :)
  • #1   17. apr 2016 Jeg har 4 chihuahuaer til tider (har 2 selv, og min mor har 2 som jeg ofte passer i længere perioder)
    Så har 4 hunde i perioder og de nyder hinanden fuldt ud, den eneste ting der er minus er ved løbetider, men det jo valg af køn smiley


  • #2   17. apr 2016 Vi har tre langhårede collier.

    Ulemper:
    Det er mere besværligt når man skal nogen steder, at have alle tre med, det er også svært at få passet tre hunde, hvis man får brug for det.
    Det er dyrere i mad/dyrlæge mm.
    Det kræver meget mere tid ift træning/soignering mm.
    Det sviner mere.
    Det er sværere at have plads til dem i bilen hvis de skal sidde i bur - det gør vores så ikke.

    Fordele:
    Vores race er nem trænbar og er nemme at gå med i snor, så vi kan sagtens gå med alle tre i snor på samme tid.
    De har meget glæde af hinanden, og det er sundt for vores unghund at gå sammen med bl.a en gammel hund.


  • #3   17. apr 2016 Tre hunde, 2 shiba'er og en gross-spitz.

    Fordele:
    Altid legekammerater smiley min den gamle gider kun sin egen flok, sådan har det altid været, så han får leget langt mere nu end før.
    Alle 3 kan uden problemer luftes samtidig
    Hvis overskuddet er lidt småt, ved jeg, de altid har hinanden
    Den mindste lærer af de større, både opdragelse, hundesprog mv.

    Ulemper:
    Dyrere og mere rengøring
    Det kan være svært med pasning, vær opmærksom på dette inden anskaffelse, jeg har en fast hundepasser, så her er det intet problem smiley
    Kræver lidt mere plads, både hjemme og i bilen
    Mere tidsforbrug på træning og soignering

    Jeg synes, det er det værd! smiley


  • #4   17. apr 2016 Vi har to hvide schæfere og 2 bologneser.

    Fordele - de er aldrig alene. Selv hvis man tar en eller to med, er der to tilbage sammen.
    Nu har vi to meget forskellige racer, og racer som ikke Feks leger godt sammen, men der har de så alligevel en ligesom dem selv. Det er guld værd.
    Man oplever hundeflokken og individerne. Og evt flere racers særkende.
    De unge lærer af de ældre.
    Man kan nyde at have både hvalp, unghund og ældre hund på samme tid smiley
    Man kan lærer mere om hunde og ens race ved at have flere hunde. Man kommer ligesom dybere ind i ens race..

    Ulemper - økonomi, tid, dobbelt på både glæder og sorger.
    Pasning.. Især med forskellige racer - hvad der egner sig til schæfer egner sig ikke nødvendigvis til at passe bolo. I det hele taget racernes forskellighed kan være krævende. De sætter ikke pris på det samme, skal ikke gå de samme ture, have samme pasning og træning osv.
    Rengørringen - især når man kombinerer hunde med sart plejekrævende pels, med svinere som taber hår. Det er så ugennemtænkt... De to smider skidtet på gulvet, og de to andre samler det op og filtre det ind i deres egen pels smiley
    At man ikke kan forelske sig i hund nr 5.... For der er fyldt op!
    Praktiske ting som at gå tur, køre i bil, fodring m.m. Kræver lidt mere planlægning og omtanke eller økonomi. Feks. Bilens størrelse.. At tage til dyrlægen med 4 hunde på samlebånd..


  • #5   17. apr 2016 Oh ja - kemien mellem ejer og hund, synes jeg i øvrigt påvirkes af flokken.
    Har man kun en hund er ejeren flokken. Har man flere, så er ejer ejer og de andre hunde flokken. Det gør altså i min optik noget ved båndet mellem ejer og hund..

    Hos os havde vi hver en hund som enehund først. Og disse to vil jeg påstå er veltrænede. Så fik vi kiwi og et kuld hvor vi beholdt Asger. De er mere velopdraget end trænet. Det handler selvfølgelig også om tid og priotering, men den der kemi og kontakt man får med en enehund, den får man bare ikke når der er en flok. For i mange sammenhænge bliver de andre hunde valgt før ejeren..


  • #6   17. apr 2016 Tak for svar indtil videre alle sammen smiley

    Ginne - vil du forklare mig det med kemien lidt bedre ? smiley


  • #7   17. apr 2016 Der er bare rigtig mange situationer hvor en alene hund vil henvende sig til ejeren, eller hvor man har fuld opmærksomhed på og mellem ejer og hund.
    Har man en flok, så skal disse situationer planlægges, og ofte i hvert fald med vores hunde, så vælges ejer fra tilfordel for de andre hunde.
    Man laver ikke på samme måde lige en træningssituation ud af dagligdagen, for der står fire hunde oven på hinanden og vil være med,,og en kan ikke koncentrererer sig og en vil have den største godbid osv osv..
    Der er en floksynergi som tar noget af den individuelle kontakt.. Også selv om man aktivt gør meget for at holde den ved lige..


  • #8   17. apr 2016 Ja okay , tak fordi du uddybet det smiley .
    Men det er det værd, ikke ? smiley


  • #9   17. apr 2016 familien Rødtop er 4 pomeranian-piger og den femte er Kewin fyren de, og vi bor på en gård med masser af udenomplads til hundende og indendørs udestue med udgang til terrasse og to hundegårde.de er sjældent alene og vi rejser aldrig netop på grund af hundende

    profilbillede
  • #10   17. apr 2016 5, snart 6 Finske Lapphunde.. Fire tæver og én han lige pt. om nummer 6 bliver han eller tæve ved vi først på tirsdag(måske....)..

    Fordele:
    Der er altid legekammerater!
    De er på intet tidspunkt ALENE-alene..
    Flok-dynamik giver, i hvertfald vores, hunde større mulighed for at udvikle sig..
    God mulighed for at "blande" flokken, når der skal gåes tur..
    Der er altid en hund der skal trænes smiley

    Ulemper:
    Der er altid en hund der skal trænes smiley
    At lufte 5(snart 6) hunde på én gang er ikke en mulighed hvis man er alene om det..
    Tid og økonomi.... Det er dyrt at have mange hunde, og alle hundene skal have lige meget kærlighed smiley
    Plads - mine forældre bor så heldigvis på nedlagt landbrug med alle regler i orden for hundehold på mere end 4 hunde, så om det tæller som en egentlig ulempe ved jeg ikke..
    Bil - At have 5-6 hunde med i bilen kan give pladsproblemer og det er også noget vi skal have løst når vi har besluttet hvilken hvalp vi skal beholde..


    For os kan sådan en stor flok kun lade sig gøre fordi jeg har mulighed for at have min hanhund hos mig i min lejlighed 90% af tiden.. Og selvom alle hundene er af samme race, har de alligevel vidt forskellige aktivitetsbehov.. Ollie skal have hjernegymnastik (næsearbejde, forskellige tænke-opgaver), Tholie skal bare have mulighed for at løbe frit og bryde/lege, Qira skal kløes på maven og nusses, Mystique skal kløes på maven og have lov at grave, og Ainu skal bryde/lege og træne lidt..

    De er ski nemme vores vapper smiley Men selvom deres aktivitetsbehov måske ikke er det store, så er det jeg har skrevet også kun minimumskrav.. Dvs de kan "overleve" på det en dag eller to, men så skal der altså også ske noget mere..
    Vi svømmer med Ollie og Ainu. Jeg træner DcH C-program med Ainu og DcH Agility med Tholie.. Qira og My elsker en mellemlang - lang tur i skoven hvor de kan grave!
    At Qira og My er så nemme er virkelig også en gave fra himlen! Qira er en ægte livsnyder og hun får 110% ud af alting vi præsenterer hende for!
    Ollie bliver en pain-in-the-butt når hun bliver understimuleret, for så skruer hun 200% op for sit gøen.. Men vi ved hvornår de perioder kommer og gør vores bedste for at undgå dem..

    Jeg vil sige man virkelig skal tænke sig om, før man "anskaffer" sig en stor flok.. Man kan ikke bare tørre den yngste af på de ældste - den yngste skal ud alene, trænes og opleve verden uden flokken, såvel som med flokken, og det tager tid, kræfter og ressourcer! At anskaffe sig flere hunde bare for at få legekammerater er ikke optimalt.. Der skal være en mening med galskaben smiley smiley

    Når vi beholder nummer 6 nu her, betyder det også at vi har taget et valg - ikke flere! Om 10 år, når de to ældste er hhv 17 og 18 år, så kan vi snakke om at beholde endnu en smiley


    profilbillede
  • #11   17. apr 2016 Tak for dit lange svar melanie :).

    Selvfølgelig skal grundlaget for flere hunde ikke være flere legekammerater .

    Hvad er jeres grundlag for valg at så stor flok ? smiley

    Hvordan ligger de aldersmæssigt ? smiley


  • #12   18. apr 2016 5 hunde her. 2 kastrerede petit basset Griffon på snart 9 og 6 år. 3 broholmere - intakt han på 4 1/2, tæve på 3 1/2, hvalp på 6 mdr fra min tæves 2. Kuld.

    Fordele:
    Hundene giver hinanden noget vi mennesker ikke kan.
    De er aldrig rigtigt alene.
    De er en sammentømret flok og er meget knyttet til hinanden
    Der er altid liv og glade dage i hjemmet
    Glæden ved at betragte deres samspil med hinanden.

    Ulemper:
    5 hunde fylder meget, både pladsmæssigt, økonomisk og mentalt. Og det er tidskrævende.
    Der er altid en man er bekymret for, pt er det hvalpen med en seneskade.
    Det er umuligt at holde en skadet hund i ro i en ellers aktiv flok.
    Det er umuligt at få passet 5 hunde, især når 3 er en gigantrace
    De SVINER - trods de bedste intentioner om at tørre poter på alle 5 hver gang, er der altid en der få sneget sig ind i huset og op i sofaen med mudder til knæene.
    Løbetidsproblemer - at fjerne enten den løbske tæve eller den intakte han fra flokken.
    Altid dårlig samvittighed overfor en i flokken. Den man ikke lige fik klippet klør på, selvom man vidste, at den trængte

    Fordelene og glæden ved en velfungerende hundefolk slår ulemperne med flere længder.

    Vi planlægger hvalpe 2017 og beholder en fra det kuld. Det bliver broholmer nr 4. I flokken. Og den sidste nye hund i mange mange år.

    Vores hanhund har meget dårligt hjerte og kører på lånt tid. Som at leve med en bombe - man ved aldrig hvornår den sprænger. Han burde sket ikke have nået hertil - ikke destomindre er han frisk og lever i bedst velgående. Hvem ved - måske snyder han os og bliver en gammel hund? Vores Petit'er er ikke sunde hunde. Begge har PL på begge knæ, begge har for lavt stofskifte og allergi. De er på fast smertestillende og skal være det resten af livet - så længe der er kvalitet i livet for dem.

    Det gør at flokken hurtig kan blive reduceret med 3 hunde. Men igen, man ved aldrig - og de er alle højtelskede og vi vil gå lagt for at beholde dem så længe som muligt.


  • #13   18. apr 2016 Amaya ...er den hanhund med dårligt hjerte far til dine hvalpe? og har din tæve fået 2 kuld inden den er 4 år? ja, jeg kan ikke lade være med at spørge, svarer på din tilbagemalding.

  • #15   18. apr 2016 svar: fordi så store hunde som broholmer efter min mening skal være minimum 2 år før parring og springe en løbetid over tæven var 3 !/2 år gammel selvfølgelig er det anderledes med de små racer mine pomeranians starter ca. 2 år gamle og sprang så også 1 løbetid over.....nu er de blevet pensionisthunde....

  • #19   18. apr 2016 Fire huskies her.
    Med små børn i huset hænger ambitioner og realitet sjældent sammen.
    Alle hundene trænes på forskellig måde. To er trækhunde, en er udstillingshund, den sidste trænes i rally på konkurrenceniveau.
    Racen er lavet til flokliv, og de er super sammen. Men som Ginne skriver, svækkes forbindelsen mellem den enkelte hund og ejer en smule for hver hund der tilføjes i flokken.
    Det er skide dyrt med sådan en hobby, og det sviner! Men elsker man sine hunde og den bundethed, der er i dem, så klarer man jo udfordringerne.


  • #20   18. apr 2016 3 hunde, en tervueren, en ft Cocker og en Løwchen fordele som mange skriver, hundene er aldrig alene smiley mine er meget forskellige, det er hos mig en kæmpe fordel, så bliver de hver i sær meget mere specielle eller vores samhørighed føles stører med hver enkelt i forhold til før hvor vi kun havde belgier, ( groenendael og Tervueren) ulemper, larm og griseri, ganges med 3 smiley men ærlig talt, fordelene opvejer langt ulemperne;)

  • #23   18. apr 2016 2 cairn terrier og 2 irske ulvehunde.

    Jeg synes det er fedt med en lille flok, observere deres indbyrdes adfærd er vældigt interessant og lærerigt! smiley
    Der er aldrig nogen der behøver at blive ladt alene hjemme.

    Ulemperne er den ekstra rengøring og de øgede udgifter ( og behov for større bil og sofa smiley )


  • #24   18. apr 2016 2 chihuahuaer og 1 chihuahua-blanding.

    De to chihuahuaer er fra samme kuld og kan (desværre) ikke undvære hinanden.
    Den sidste er kun 6 måneder og fungere rigtig godt med de to andre. Alle tre bliver brugt til træning flere gange i ugen, derudover ønsker min kæreste sig en staff og jeg en større hund, gerne en irsk ulvehund. Det har været min drøm i mange år! og en mellemstor hund til PH-træning.

    Jeg synes ikke der er nogle ulemper, udover at vi af og til kan mangle fryseplads til deres rå ben og kød. Men det får vi styr på inden vi anskaffer os flere hunde. smiley
    Åh ja, og så har vi altid haft vores to hunde med over alt. Det kan måske godt blive lidt besværligt med 5-6 hunde. Men indtil videre går det fint med de tre vi har, da de er så små og godt opdraget.


  • #25   18. apr 2016 Billedet gad åbenbart ikke være med i teksten smiley

    profilbillede
  • #26   18. apr 2016 Vi havde en chihuahua sammen med vores cocker og franske
    Ulemperne er at de er sværere at have med og få passet og luftet

    Fordelen er vel egentlig kun at de måske har glæde af hinanden


  • #27   18. apr 2016 Vores er heldigvis nemme at få passet. Der er aldrig problemer med at få dem passet hos venner og familie. smiley

  • #28   18. apr 2016 Baggrunden for vores valg af en stor flok er, at vi udstiller og opdrætter.. Nu har vi fået lagt en base for vores fremtidige opdræt, og sikret at vi kan føre vores to stam-tævers gener videre..
    Vores ligger ret tæt aldersmæssigt
    Ollie bliver 8 år til Maj,
    Qira fyldte 7 år i Februar
    Mystique bliver 4 år i Juni
    Tholie bliver 3 år i Juli
    Ainu bliver 2 år på Torsdag
    Og den 6. bliver 8 uger den 25. april..

    Nogle ville mene at man kan omplacere sine pensionerede avlshunde, når man gerne vil opdrætte som vi vil.. Men sådan gør vi ikke.. Vi vil hellere undvære at beholde fremtidige avlshunde hjemme(altså sætte dem i udstationering i stedet) end at skulle af med vores "gamle" hunde smiley
    Forresten er det én af de to her, der bliver nummer 6 i flokken smiley


    profilbillede
  • #29   18. apr 2016 Igen , mange tak for alle jeres gode svar . Er glad for at i vil bruge tid på det smiley .

    Grunden til mit spørgsmål , er fordi jeg i forvejen har tre hunde .
    To i labrador størrelse og en kinesisk hårløs blanding .
    Disse tre fungere rigtig godt sammen ! Ingen problemer der overhovedet .

    Den ene labrador blanding jeg har , hun er 7 år gammel og hun er steriliseret .

    Den anden er en ren labrador , han er halvandet år gammel , han er ikke kastereret .

    Den kinesisk hårløs blanding , han er næsten to år og han er kastreret .

    Som skrevet er der ingen problemer mellem disse tre overhovedet smiley

    MEN jeg er blevet hørt om jeg vil overtage en omplacerings hund .
    Denne omplacerings hund er en lille dansk/svensk gårdhund tæve .
    Hun er næsten to år gammel , og hun er ikke steriliseret .

    Hun kommer fra hjem hvor der også er anden hund i forvejen , hun er meget social og glad for både andre mennesker og andre dyr .
    Ikke aggressiv .

    Jeg ved det er svært for jer at vudere eller sige noget om, men tror i at hun umiddelbart vil fungere ind i den lille flok herhjemme ? Udfra det jeg har skrevet.
    Taget alder i betragtning , og det med hun ikke er steriliseret , og to af dem herhjemme er "fixet" ?
    Beklaget det bliver lidt rodet , håber i forstår smiley

    Skal lige siges at jeg vil have hende steriliseret uanset hvad .


  • #30   18. apr 2016 Og ja , jeg har tid , overskud og råd til én mere smiley og ikke mindst nok kærlighed at give af smiley

  • #31   18. apr 2016 Det er du den bedste til at vurdere, ud fra dit kendskab til din nuværende flok.
    Lad dem møde hinanden på neutral grund nogle gange, før du slæber hende hjem smiley

    Eneste minus tanke jeg lige umiddelbart vil lufte, er de to tæver. Det kan, måske og muligvis give fnidder.

    Men det er bare i værste tilfælde.
    Jeg har oplevet det nogle gange, mens hannerne aldrig har givet problemer flokken imellem.


  • #32   19. apr 2016 Jeg har takket nej til at tage hende ind .
    Desværre.
    Men jeg skal ikke risikere noget splid , tænkte nemlig det samme selv med to tæver smiley .
    Men tak for svar :).


Kommentér på:
3 hunde eller derover :)

Annonce