{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
642 visninger | Oprettet:

Når der pludselig kom en Border Collie dumpende ned.. {{forumTopicSubject}}

Som nogen måske ved så er mit liv blevet vendt fuldstændig på hovedet, siden jeg valgte at blive skilt i slutningen af 2019 - skilsmissen medførte desværre også at jeg så mig nødsaget til at omplacere Ayo & Liva, da min eksmand ikke ville have dem med sig. Begge har i øvrigt fået helt fantastiske hjem og jeg har tæt kontakt med dem begge! smiley

Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt, var at jeg kort tid efter skulle aflive Vega smiley den havde jeg slet ikke set komme! smiley

Så udover sorgen over at være gået fra 4 til 1 hund på meget kort tid, og især aflivningen af Vega, så var der også et praktisk aspekt i det - Enya har aldrig været alenehund - og i al den tid jeg har haft hende har hun været vant til at jeg kun har været væk hjemmefra meget få timer - og jeg stod og skulle starte i fuldtidspraktik dagen før jeg skulle sige farvel til Vega. Der skete pludselig rigtig mange ændringer på kort tid og jeg ville simpelthen ikke byde Enya at skulle vænne sig til at være alenehund ovenpå alle de ændringer der allerede var sket.

Min plan har et stykke tid været at jeg om nogle år skulle have en Border collie hvalp fra min veninde der opdrætter (Menellis BC) - men hun havde ingen hvalpe på det tidspunkt og ovenpå at have mistet Vega var jeg slet ikke klar til at kunne give en hvalp det som en hvalp har brug for. Der var mit overskud slet ikke - heller ikke følelsesmæssigt.

Min veninde tilbød mig derfor en lånehund på ubestemt tid - hendes Border collie Yoda, som fylder 8 år her i april, og som er gammel rallyhund. Hun kan ikke bruge ham til at hyrde med, da han er næsten fuldstændig døv (født med hørelse og mistede den gradvist pga. arvelig sygdom i racen).

Yoda flyttede ind - som havde han altid boet her. Han var lige præcis dét jeg havde brug for. En hund der bare flyttede ind og ikke krævede noget ekstra af mig. Han kunne komme med på de lange gåture med det samme, han kunne være alene hjemme med det samme, jeg kunne træne rally med ham med det samme osv. - det var bare nemt fordi vi kunne lave alt det sammen som er sjovt - og når jeg har haft en offdag så har Yoda været HELT okay med at vi bare putter sammen. Hvis der er noget Yoda elsker, så er det nærkontakt - så en dag på sofaen hvor vi kan sidde klistret op af hinanden, er noget nær en perfekt dag i Yodas verden smiley smiley

Jeg er begyndt på rallykonkurrencehold med ham - Yoda går ekspertklasse - og når det her corona-halløj er overstået, så skal vi ud på konkurrencebanerne sammen!

Aftalen var fra start at Yoda var lånehund på ubestemt tid - med mulighed for at jeg ikke afleverer ham tilbage igen. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om at Yoda for det første passer helt perfekt ind - ej heller at BC er den helt rigtige race for mig!

Så her er han altså, verdens sødeste Yoda - lånehunden på (meget) ubestemt tid! smiley smiley

Han er den sødeste, sjoveste og mest kærlige hund. Han er virkelig en engel sendt fra himlen på det HELT rigtige tidspunkt. Han har været og er en kæmpe hjælp for mig til at lande sikkert på mine ben igen. Jeg elsker at træne med ham, han er virkelig en fornøjelse at træne med, han giver så meget kærlighed og han bringer så mange smil frem hver eneste dag - især på de lange gåture hvor han kan rende løs. At se hans glæde og især hvis vi kommer forbi vand - det kan jo redde enhver dårlig dag. Han er den bedste form for terapi. Og det bedste af det hele er at ham og Enya bare fuldstændig har fundet melodien frem - og jeg kan se hvor meget Enya nyder at have selskab. Så det var det helt rigtige at hun selvfølgelig ikke skulle være alenehund - selvom jeg ikke ligefrem havde overskuddet til en ny hund.

Jeg er så taknemlig for Yoda og ikke mindst for at min veninde ville lade mig “låne” ham smiley


Kommentarer på:  Når der pludselig kom en Border Collie dumpende ned..
Kommentér på:
Når der pludselig kom en Border Collie dumpende ned..

x