{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Kommentarer på:  Nyt om de serbiske hunde
  • #2   26. nov Jeg håber også der kommer mere fokus på ulovlig import og hvalpefabrikker.

    Men når jeg skimmer kommentarerne handler de fleste om, hvorfor hundene ikke bare kan blive i Danmark eller om man evt. kan skjule dem ulovligt.
    Så jeg tror desværre pointen rammer HELT forbi.

    Og det er møgsynd for de to hvalpe, der bliver kastebolde for at kunne fremme nogens romantiske fantasier om at være helte smiley


  • #3   26. nov Jeg er da ihvertfald nu 100% overbevist om at jeg ALDRIG kommer til at støtte Dyreværnet når pengene åbenbart skal gå til at sende to hvalpe tværs gennem Europa fremfor at hjælpe de danske hunde...

  • #4   26. nov Jeg tror desværre Fünke har ret..
    Danskerne ser ikke ud til at fatte pointen..

    Jeg tror det havde været mere effektivt, hvis hvalpene rent faktisk var blevet aflivet.

    Alligevel håber jeg, at danskerne begynder at tænke sig lidt mere om, når de handler hund.
    - Men det er nok ønsketænkning.


  • #5   26. nov Der havde været langt mere køb-ikke-ulovlig-import-signalværdi i “køber du en ulovligt importeret østlands-hund risikere du den aflives af myndighederne, fordi den kan være pisse syg og smitte med hundegaldskab og er til fare for dig og alle vi andre”.

  • #6   26. nov Fremadrettet:

    Tages en i at smugle en hvalp/hund ind i Danmark, så fragtes dyret til Dyreværnet af politiet, Dyreværnet ignorerer så påbud fra danske myndigheder, laver tudeopslag, får 100-vis af NUUURRRHHHH, får kontakt til en tilfældig, der lige har en fætter i dyrets hjemland, tigger penge, så dyret kan flyves retur.

    Dyreværnet har igen bekræftet alle mine fordomme mod dem.


  • #7   26. nov Politiet burde stoppe ethvert samarbejde med dyreværnet - de skulle ikke have lov at være ansvarlige for formidling af hunde ifm. politisager osv. De har jo vist igen og igen, at de er ligeglade med lovgivning og interesserer sig mere for mediedækning end hundenes ve og vel.

    Og så stemmer jeg for både større bøder til hundehandlerne og at vi begynder at uddele bøder til køberne også - måske folk SÅ gider at slå hjernen til før de køber.

    Ud fra kommentarerne på FB tænker jeg ikke, der er nogen, der har lært noget som helst af sagen.


  • #8   26. nov Helt enig med Michelle.. Det er efterhånden sådan at den eneste måde folk kan forstå noget, der er hvis det rammer dem på pengepungen..

  • #9   26. nov Tog udgangspunkt i at det er bedre de kommer til en god familie i Serbien end at leve i isolation. Hvis det skulle gå rigtigt til, skulle de have været aflivet. Det ville have været trist og synd men ja..

    Jeg er enig i at det er dybt uprofessionelt af dyreværnet. Jeg forstår de gerne vil redde dyrs liv men den der 'no kill' politik hænger mig lidt ud af halsen. I et af deres programmer står de og skal aflive en sød voksen ambull-blanding som de jo bliver så kede af men 'de har en lov de skal overholde'. Totalt modsigende når de så vil beholde to syge og sikkert også lidt skadet hunde. De kan altså ikke hæve sig højere end loven.

    Folk synes at det er nogle dåååmme politikere men de glemmer at der jo ikke sidder nogle hundehadere og beslutter det. Der er taget den beslutning for det bedste.


  • #10   26. nov De to hunde burde være blevet aflivet. Dyreværnet burde seriøst lukkes og politiet burde stoppe al samarbejde med dem og det kan kun gå for langsomt! Det er totalt følelsesporno de kører på! De gør det til en os imod dem, den lille mod de store stygge.. Hvis de bryder loven så meget som EN gang mere så burde de seriøst politianmeldes og de burde komme under skærpet tilsyn!! Det der skal bare stoppes!! Dyreværnet lever højt på at de fremstår som helte men selv de bør måtte sande at loven er lige for alle.. Altså en ting er at vi ved de har overtrådt loven før, men hvad med alle de gange det ikk er kommet frem i offentligheden?! Det er da uden den mindste tvivl sket flere gange.. Dog bryder de jo så ikk loven her men alligevel siger det meget om dem!

  • #11   26. nov Lige præcis.. man kan jo ikke stole på deres dømmekraft

  • #12   26. nov Dejligt for de to hvalpe smiley
    De får nu chancen for et langt og godt liv.
    Det er det vigtigste for mig


  • #13   26. nov De burde have været aflivet. Utroligt som man kan omgås loven.

  • #14   26. nov De har jo netop fulgt loven og sendt hvalpene retur til Serbien. Fuldstændig som de er blevet pålagt af myndighederne.

    Prøv at vise bare lidt glæde for at hvalpene får chancen. Så kolde og ligeglade kan I da ikke være, vel?


  • #15   26. nov Siden hvornår er det blevet din opgave at bestemme hvad andre skal mene?

  • #16   26. nov Zenta - de fik påbud om aflivning eller sende retur. Det var DV selv, der råbte op pm, at de blev pålagt aflive... virkeligheden var jo at de ikke kunne eller gad betale for at sende retur.
    Men nu hvor de har øjnet muligheden for donationer i overflod pga medieomtalen har de så alligevel fundet ud af at sende dem retur...

    Så nej, de SKAL ikke aflives - det er heller ikke hvad danske myndigheder har påbudt


  • #17   26. nov Det var nemlig hvad der blev råbt op om..at det var ih og åh så forfærdeligt at de skulle aflives.
    Bræk siger jeg bare.
    Men dejligt man kan få andre til at betale gildet.


  • #18   26. nov Håber virkelig de så også sørger for gode hjem til dem i Serbien, så de ikke bare ender som overskudshunde dernede... (Ja, det skriver de, at de vil og det lyder jo også godt... Men lige med det internat forholder jeg mig ret skeptisk).

    Og så er jeg vist blevet gammel, kynisk og kold, for jeg synes godt nok det er stort ståhej for to hunde. Tænk hvis alt den energi var blevet rettet imod neutraliseringsprojekter af gadehunde, eller at løse vores katteproblem herhjemme.


  • #19   26. nov Eller hvis man brugte bare halvt så meget energi på alle de hunde der sidder på internat herhjemme.

  • #20   26. nov Janni, men det er jo ikke ligeså eksotisk at redde en dansk hund fra internatet, som det er at redde sølle gadehunde eller aflivningstruede hvalpe. smiley

    En "kedelig" dansk hund giver ikke så god omtale eller så mange donationer, der skal jo være en god historie bag..


  • #21   26. nov Følelses p*rno er hvad det er og ikke en skid andet.
    Det er seriøst til at brække sig over.


  • #22   26. nov Jeps, der er blevet gjort en sagt ud af det også gir det netop flere donationer i kassen end at redde en dansk hund.. Den sørgelige sandhed - hvem er egentlig kynisk her?

  • #23   26. nov Jeg kan være fuldstændig lige så kold og ligeglad med to ulovligt importerede, muligvis rabissmittede hvalpe fra Serbien - som dyreværnet tydeligvis er med samtlige danske hundes og disses ejere og omgivelsers riciko for at få overført rabissmitte.

    Jeg er kold som is!


  • #24   26. nov Jeg kan virkelig ikke se, at det er i de hvalpes interesse, at leve smiley

    Taget tidligt fra deres mor, transporteret under forfærdelige forhold - stablet i kasser på ladet af en bil op gennem Europa, stået isoleret på et internat i en måned, og nu sendt retur.

    Jeg synes det er tæt på ondskab, at lade dem leve smiley


  • #25   26. nov Jeg er tilbøjelig til at give A ret... Især fordi jeg selv har en hund, der er mentalt skadet....

  • #26   26. nov Jeg har også haft en hund der var skadet grundet import.. tænker også de nok burde have fred. Kunne godt frygte af man sætter dem ved nogle der ikke er kompetente, fordi de jo bare skal leve!

  • Holly
    Holly Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 58 Emner: 1 Svar: 1.527
    #27   27. nov Måske det kunne være noget for Mogens Jensen nu hvor han alligevel er igang med at købe dyr ind ?


  • #28   27. nov Eftersom ingen af os formentlig har mødt de to hvalpe, så er det vel lidt overdrevent at begynde at påstå, at de er så skadede, at de vil have bedre af at blive aflivet.

    Det er ikke fordi, jeg har den store tillid til Rødovre Internat, for det har jeg ikke, og det kan også pisse mig af, at de ikke altid overholder loven, eller bagatelliserer rabies, men stadigvæk så har jeg ikke mødt hvalpene selv, og synes derfor ikke, jeg er i en position til at udtale mig om, hvorvidt de vil kunne få et godt liv. Jeg tænker, der også er gode hunde ejere i Serbien.

    Et hurtigt blik på internattets facebook side giver oplysningerne, at hvalpene var 10 uger, da de blev konfiskeret og indleveret til internattet, så hvem kan sige med sikkerhed, at de er taget for tidligt fra moderen ? De er kommet hertil med bus, og det er øjensynligt kun de to hvalpe, der konfiskeret. Betyder det, at der var flere hvalpe, som havde papirerne i orden, eller var det simpelthen private personer, der bare havde de to hvalpe med i bussen ?
    Videoen på facebook viser et par umiddelbart glade og tillidsfulde hvalpe. Det kunne være hvilken som helst andre hvalpe.
    Jeg synes godt nok, at det er overkill at snakke om at give dem fred.

    Pernille og Krøllet, kom jeres skadede hunde til DK og videre til jer som små hvalpe, eller var det hunde, der allerede en hel del dårlige oplevelser på bagen ? Er situationen omkring jeres hunde overhovedet sammenlignelige ?


  • #29   27. nov Sjov, for fødevarestyrelsen fortæller, at hundene stod på ladet af en bil. Pakket i bure og med en presenning over. Men jo, det er helt sikkert Dyreværnet, der siger sandheden....



  • #30   27. nov Ja ja A, men de skal bare have kiks og klap og så er alt godt.

  • #31   27. nov Kærlighed kan redde ALT A smiley

  • #32   27. nov A, ja det har jeg så ikke set.
    Og det er da helt sikkert ikke sjovt at køre i bur på ladet af en bil, lige såvel som det ikke er sjovt for de hvalpe, der bliver sat i bur og fløjet til at andet land, men det er stadig ikke grund nok, til at de ikke kan få et godt liv efterfølgende.
    Jeg mener stadig, at hundene skal vurderes individuelt, før man afskriver dem som bedre tjent med aflivning. Og det kræver, at man møder dem.


  • #33   27. nov Det kan du faktisk have ret i Lene. Vi kender ikke hvalpenes sind og opvækst. Vi gætter og typisk ikke til den positive side.
    Jeg er dog stadig af den overbevisning at ulovlige indførte hunde slet ikke skal ende på et internat. De skal da som man har set før aflives. Så længe siden er det da ikke da vi så en stortudende dyrlæge ( forståeligt nok) aflive var det 8 øjensynligt sunde og friske hvalpe ved den dansk tyske grænse. Og regningen sendes til importøren.
    Hvornår gik man over til at sende dem på internat.
    Alt andet sender i mine øjne et signal om at vi har regler for import, men de er faktisk ligegyldige.


  • #34   27. nov Zenta og Crazy: all love smiley

  • #35   27. nov Det handler om signalværdi:

    Nappes du ved grænsen med ulovligt indførte hunde, så aflives de på stedet, du får regning og en bøde.

    Ikke:

    Nappes du ved grænsen med ulovligt indførte hunde, så fragtes de til Dyreværnet, der blæser på myndighederne, ser egen vinding i disse hunde ved hjælp af naive danskere og medierne.


  • #36   27. nov Kan ikke lade være med at tænke på, hvilket liv de får i Serbien. Det er et land, der ikke går vildt meget op i dyrevelfærd. Bare de ikke ender som kastebolde dernede. Tror aflivning havde været mere humant i den lange ende. De kommer tilmed fra en hvalpefabrik, chancen for adfærdsproblemer er kolossal stor, gud ved om de nye ejere er klar over det? Der kunne reddes/hjælpes mange danske hunde, for de tusindvis af kroner, hele det her cirkus koster

  • #37   27. nov Ginne, ja, var de blevet aflivet på stedet, da de blev taget, så ville jeg heller ikke have protesteret mod det netop på grund af signalværdien.

    Det blev de så ikke, så nu er situationen en anden. De skal selvfølgelig ikke bare ud i det danske samfund, eftersom de ikke var rabiesvaccinerede. Men når der nu findes et lovligt alternativ til aflivning, så synes jeg en individuel vurdering af nogen, der faktisk kender hvalpene eller i hvert fald nogen, der har dem i hænder dem, må være rimelig. Der er vel en forskel på, om de skal aflives på grund af ulovligheder eller om de skal aflives udelukkende fordi, nogen, der ikke har mødt dem, tager det for givet, at de ikke kan få et godt liv.

    Regningen for ophold og returrejse kan passende gå til importøren sammen med en bøde, men det er vel for meget at håbe på. Til gengæld er det jo heller ikke os som skatteydere, der betaler. Det er, som jeg har forstået det, folk, der frivilligt støtter op om det. Og folk må vel støtte, hvad de vil med deres egne penge.


  • #38   27. nov Lene, når folk spørger til hvalpekøb, så er der en bunke ting, de skal være obs på, ikke?

    Se moren, hav kemi med opdrætter, tjek sundhed, brug hjernen, ikke hjertet og så videre.

    Ville du anbefale disse to hvalpe til en af dine venner?



  • #39   27. nov Maj-britt. Nej da, men der er godt nok mange hvalpe derude, ja ligefrem hele racer, jeg ikke vil anbefale mine venner at købe. Jeg anbefaler heller ikke venner, der ikke i forvejen er tilstrækkelig vidende til at vide, de ting du nævner, at gå på internat og købe hund.

    Det betyder ikke, at der ikke er nogen, der gør det og også får gode hunde ud af det.


  • #40   6. dec https://www.facebook.com/178784688821241/posts/2862565927109757/

    Hvalpene ser ud til at stortrives i deres nye hjem smiley Skønt! Tak til dyreværnet


Kommentér på:
Nyt om de serbiske hunde

x